17.11.2016

Den internationale indsats mod narkotika har på mange måder slået fejl, og flere af de latinamerikanske lande er klar til at gå helt nye veje for at få kontrol over det illegale marked for stoffer.

Analyse af Jonas Fruensgaard, RÆSON’s Sydamerikaredaktør

I Uruguay er man på landets apoteker i fuld gang med at rydde hylderne, så der er plads til et nyt ’medikament’, som ventes at gå som varmt brød og bugne i statskassen. Ved årets udgang vil det sydamerikanske land nemlig – efter planen – være klar til at sælge statsdyrket marihuana. Dermed bliver Uruguay det første land i verden, der indleder statsproduktion og salg af marihuana. Mod at man registrerer sig, er det lovligt at købe og anvende op til 40 gram marihuana om måneden. Det er samtidig lovligt selv at dyrke en begrænset mængde marihuana til eget forbrug. Og dermed vil langt færre brugere af marihuana blive kriminaliseret og retsforfulgt.

Ifølge Uruguays venstreorienterede regering er hensigten med de nye tiltag at afkriminalisere en del af narkotikamarkedet, fjerne det finansielle grundlag fra narkobanderne, få bedre kontrol med misbrugere, så de kan få den rette hjælp og endvidere generere en betydelig indkomst til statskassen.

Men først og fremmest er Uruguays tiltag en reaktion på, at forsøget på at bekæmpe det illegale narkotikamarked har slået fejl. Rundt omkring i Latinamerika, der bl.a. står for 95 pct. af verdens samlede kokainproduktion, er man ved at nå til den samme erkendelse, og det kan vende op og ned på måden, som samfundene hidtil har forholdt sig til narkotika.

Krigen mod stoffer er tabt
I fire årtier har de latinamerikanske lande ført uindskrænket krig mod stoffer. Alligevel er produktionen gradvist blevet forøget, alt imens antallet af misbrugere og narkorelaterede drab og overgreb er eksploderet. I 1988 besluttede FN med stor opbakning fra verdens lande, at kampen mod stoffer og den medfølgende kriminalitet skulle være vundet senest 20 år senere, så vi i 2008 ville leve i en ’stoffri verden’. Det skulle ske via et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne, hårdere straffe for besiddelse og salg af stoffer og flere beføjelser til politi og myndigheder. I 2009 måtte FN erkende, at krigen mod stoffer har slået fuldstændig fejl og har øget kriminaliteten.

Den fejlslagne indsats mod narkotika har enorme konsekvenser for en lang række latinamerikanske samfund og har ført en spiral af vold og drab med sig
_______

 

„Den globale narkotikaindsats har haft en dramatisk og utilsigtet konsekvens: et kriminelt, sort marked af svimlende proportioner. Organiseret kriminalitet er en trussel mod sikkerheden. Kriminelle organisationer har beføjelse til at destabilisere samfundet og regeringer. Den illegale narkotikaforretning omsætter for milliarder af dollars hvert år, hvoraf en del bruges til at betale korrupte embedsmænd og at forgifte økonomierne,” lyder det i en rapport fra UNODC (FN’s Kontor for Stoffer og Kriminalitet, red.).

Den fejlslagne indsats mod narkotika har enorme konsekvenser for en lang række latinamerikanske samfund og har ført en spiral af vold og drab med sig, der på afgørende vis har destabiliseret landene og bremset udviklingen. For eksempel er der alene i Mexico blevet begået 195.000 narkorelaterede drab siden 2007.

Kokain oversvømmer Brasilien
Et andet land, der er hårdt ramt af stoffer, er Sydamerikas folkerigeste nation, Brasilien. Landet er på få år blevet verdens næststørste kokainmarked efter USA. For blot 15 år siden blev hovedparten af kokainen fra klodens tre største producenter – Colombia, Peru og Bolivia – sendt til de attraktive markeder i USA og Europa. Men i dag bliver en stigende del solgt på det brasilianske marked, forklarer Leonardo Almeida, økonom ved Mckinsey Instituttet i Sao Paulo, hvor han forsker i de økonomiske konsekvenser af stoffer.

Med Brasiliens økonomiske succes fra 2003 og frem til 2010 fik stort set alle klasser flere penge mellem hænderne. Det gjorde det mere attraktivt for narkobaronerne at smugle kokainen direkte ind i Brasilien frem for at sende dem ud på de lange transportruter, hvor en stor del går tabt undervejs

”Kokainforbruget er den værste konsekvens af Brasiliens økonomiske optur, der har ramt alle klasser. Og selvom landet nu er i en voldsom krise, fortsætter kokainen med at strømme ind over grænserne, hvilket har store konsekvenser for det brasilianske samfund,” siger Leonardo Almeida. Kokainen har nemlig ført til stigende kriminalitet. Antallet af indsatte er fordoblet på bare ti år – i dag sidder 800.000 brasilianere i fængsel. Det er verdens fjerdestørste fængselsbefolkning – kun overgået af USA, Kina og Rusland – og cirka halvdelen af de indsatte sidder inde for narkorelateret kriminalitet.

Der skønnes at være mere end en million crack-misbrugere i Brasilien, hvor en stor del ender på gaden og begår kriminalitet for at dække deres misbrug
_______

 

Samtidig har Brasilien nu overhalet USA som det land med flest personer, der er afhængig af crack, et stærkt vanedannende overskudsstof fra produktionen af kokain. Der skønnes at være mere end en million crack-misbrugere i Brasilien, hvor en stor del ender på gaden og begår kriminalitet for at dække deres misbrug, fortæller Leonardo Almeida. ”Brasilien er et godt eksempel på, at kampen mod narkotika er næsten umulig, fordi den mulige fortjeneste er kolossal. Når en bande eller et kartel bliver nedkæmpet, opstår et nyt, og gradvist er narkotikamarkedet vokset ud af myndighedernes hænder og kontrol.”

Nytænkning er nødvendigt
Mange latinamerikanske lider på tilsvarende vis under konsekvenserne af narkotika og er klar til at gå nye veje. I både Brasilien og Bolivia drøfter regeringerne mulighederne for at lempe på hashlovgivningen, og i Chile er man allerede på vej til at lovliggøre medicinsk køb af cannabis. Samtidig vil Colombia, Mexico, Guatemala og Ecuador have FN på banen med henblik på at undersøge mulighederne for at legalisere statsligt salg af stoffer. De fire lande har i en fælles deklaration til FN ønsket mere humane alternativer til den internationale krig mod stoffer.

Men Uruguay er fortsat det land i verden, der er gået længst i liberaliseringen ved at legalisere statsligt salg samt forbrug af marihuana. Selvom Uruguays kursændring er kontroversiel og bl.a. er blevet mødt med dyb skepsis i USA, bliver der taget godt imod liberaliseringen af narkolovgivningen fra mange kanter. Bl.a. bliver tiltagene bakket op af et internationalt netværk af læger, der betegner den hidtidige indsats mod narkotika som dybt problematisk.

I en rapport fra marts, trykt i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet, argumenterer lægerne for, at det er hensigtsmæssigt at lovliggøre besiddelse og forbrug af små mængder stoffer, da det har positive konsekvenser for både folkesundheden og kriminaliteten. Samme holdning når man frem til i bogen ”Ending the war on drugs” fra 2016, hvor en række eksperter og tidligere præsidenter fra bl.a. Brasilien, Mexico, Schweiz og Nigeria tilslutter sig nødvendigheden af gå nye veje, hvis det skal lykkes myndighederne igen at få kontrol over narkotikamarkedet.

Verdens øjne hviler på Uruguay
Udviklingen i Uruguay bliver fulgt tæt i Latinamerika og i resten af verden. For lykkes det Uruguay at reducere kriminaliteten og få større kontrol med misbrugere, kan Uruguay danne forbillede for fremtidens måde at håndtere narkotika på, fortæller ekspert i narkorelateret kriminalitet Mario Souza i et interview til O Globo.”Uruguay udgør lige nu et laboratorium for narkotikamarkedet, der med spænding bliver fulgt af lovgivere og eksperter i hele verden. Og har tiltagene de bebudede positive effekter, kan det vende op og ned på måden, vi tackler problemerne med stoffer på resten af kloden.”

Lykkes det Uruguay at reducere kriminaliteten og få større kontrol med misbrugere, kan Uruguay danne forbillede for fremtidens måde at håndtere narkotika på
_______

 

Ifølge Mario Souza er forskellige former for legalisering af marihuana kun begyndelsen, hvis erfaringerne viser sig at være positive. Næste skridt kan meget vel blive, at flere lande begynder at eksperimentere med forskellige varianter af statslig distribution og salg af hårde stoffer, hvilket bl.a. vil fjerne det finansielle livsgrundlag for narkobanderne og dermed reducere kriminaliteten kraftigt. Samtidig mener Mario Souza, at man flere steder vil se en gradvis liberalisering i håndteringen af brugere af stoffer, så småbrugere ikke bliver kriminaliseret: ”Jeg tror, at flere af de latinamerikanske lande er klar til at tillade besiddelse og brug af mindre mængder af bl.a. morfin for at afkriminalisere og få kontrol med markedet inden for de næste ti år.”

Årsagen, til at mange lande endnu er påpasselige med at tage så radikale skridt, er risikoen for, at flere personer bliver misbrugere. Og om det er tilfældet, kan erfaringerne fra Uruguay give os et kraftigt fingerpeg om.

ILLUSTRATION: Favela i Rio de Janeiro, Brasilien. Foto: Chris Jones/Flickr

Jonas Fruensgaard (f.1984) er RÆSONs Sydamerikaredaktør med base i Brasilien, hvor han dækker regionen for en række danske dagblade. Han benyttes desuden som ekspert af TV2 NEWS og Radio24syv. Jonas er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, og er BA i Cultural Encounters. Han vandt Kravling-prisen i 2013 og er blevet indstillet til to andre priser. Jonas har skrevet speciale om Brasilien, er forfatter til bogen ”Brasiliens Forvandling” (2014) og medforfatter til bogen ”Klimakrisen” (2015).