23.12.2016

Befolkningens protester imod den politiske og økonomiske elites magtmisbrug har nået historiske højder. De næste måneder kan blive afgørende for landets demokratiske fremtid med en rigsretssag mod landets leder Park Geun-hye og et kommende præsidentvalg.

Analyse af Kristian Krüger Lauritzen / Foto: David Leth Williams

Sydkorea står ved en skillevej i forbindelse med præsident Park Geun-hyes rigsretssag. Enten bliver der for alvor ryddet op i det politiske system og blandt perlerækken af formodede korrupte i magtens cirkler, eller også ender det blot med et rap over fingrene til et par af de implicerede, og dermed en fortsættelse af de udemokratiske metoder. Sker sidstnævnte kan det risikere at sætte yderligere trumf på utilfredsheden i den sydkoreanske befolkning. Præsidenten er kommet under anklage for at lade dele af landets politik diktere af hendes veninde Choi Soon-sil – en kultleder og forretningskvinde fra præsidentens inderkreds. Skandalen, der har sendt millioner af sydkoreanere på gaden de seneste måneder, er kulminationen på præsident Parks regime, der foruden korruptionsanklager har været kendetegnet ved autoritære indgreb over for befolkningen og politiske modstandere.

Den aktuelle sag trækker dybe spor blandt anklagere, embedsfolk og direktører hos de store familiedrevne konglomerater som Samsung og Hyundai, der har overført millionbeløb til fonde drevet af veninden. De magtfulde konglomeraters direktører er gennem årene kontinuerligt beskyldt og dømt for at bestikke politikere, mens de bliver betalt tilbage med fordelagtige vilkår for at drive forretning. Blandt landets progressive og populistiske bevægelser ser man den aktuelle sag som en anledning til at tage et opgør med konglomeraternes jerngreb på Sydkoreas politik. Men den sydkoreanske økonomi er samtidig i høj grad afhængig af de store firmaer. Samsung alene står for mere end 20 procent af landets BNP. Befolkningen har fået nok af korruptionen, men en fremtid uden konglomeraternes dominans bliver vanskelig at realisere.

Samsung alene står for mere end 20 procent af landets BNP. Befolkningen har fået nok af korruptionen, men en fremtid uden konglomeraternes dominans bliver vanskelig at realisere
_______

 

Sydkorea er tidligere blevet betegnet som “miraklet ved Han-floden”. En reference til landets økonomiske udvikling fra 1960erne og tre-fire årtier frem. Militærdiktator Park Chung-hee, far til Sydkoreas nuværende præsident, var indtil sin død i 1979 bannerfører for den imponerende vækst drevet af de familieejede konglomerater. Befolkningen fik ikke demokrati, men landet blev hastigt rigere. Sydkorea overgik til demokratisk styre i 1987 båret frem af folkelige bevægelser. En udvikling sydkoreanerne er stolte af, og derfor har det også været med stigende bekymring, at de har været vidne til den ene korruptionssag efter den anden. Samtlige demokratisk valgte præsidenter i Sydkorea har været forbundet med korruption og på Transparency Internationals liste over mindst korrupte lande i verden lå Sydkorea nummer 37 i 2015. Det er blandt de dårligste placeringer af OECD-landene. Med internettets indflydelse og medierne øgede fokus på problemet er omfanget og detaljerne blevet mere synlige end tidligere. Den nuværende vrede i befolkningen er i høj grad båret af den yngre og veluddannede generation. De er opvokset med paroler om demokrati, men har set illusionerne briste igen og igen med politikernes magtmisbrug. Sydkoreanske mænd er forpligtet til militærtjeneste, og det opleves som et hån at skulle servicere sit land, mens lederne er korrupte.

Protester i Seoul (foto: David Leth Williams)

Udemokratiske metoder
I Sydkorea er korruptionen knyttet til stærke traditioner for loyalitet og vennetjenester i magtens cirkler. Det netværk, der har hjulpet en til toppen, forventer at blive betalt tilbage i form af magt, penge og muligheder. Loyalitetsnetværket har lange arme, siger Justin Fendos, professor ved Dongeo University, som peger på præsidentens kommende rigsretssag som et godt eksempel.


“I retssystemet sidder flere folk med forbindelse til regeringen, som er en del af samme netværk, hvor man udveksler magt og penge frem og tilbage. Derfor er det store spørgsmål, hvor meget retfærdighed der reelt vil forekomme i sagen”, siger professoren til RÆSON.

Der har været en række eksempler på, hvordan præsidenter og regeringer gradvist sørger for at få placeret loyale personer i de forskellige institutioner. Nepotismen er på den led med til at undergrave de demokratiske instanser.

Samme problem gør sig gældende, når direktører fra konglomeraterne, også kaldet Chaebols(Chae=rigdom, bol=klan), skal efterforskes i bestikkelsessager. Flere bliver dømt, men får siden tilkendt amnesti af den siddende regering på grund af deres politiske indflydelse. I et velfungerende retssystem ville direktørerne, der er involveret i præsidentskandalen formentlig alle skulle i fængsel, mener Justin Fendos. Men erfaringer fra tidligere sager giver panderynker.

Konglomeraternes monopollignende magt bliver blandt sydkoreanere opfattet som en form for slave-kontrol. På grund af høje butikspriser er det eksempelvis blevet populært blandt unge at købe ting fra udenlandske online-butikker. Hvortil regeringen kvitterer med at ville indføre ekstra afgifter på nethandel fra udlandet. Derfor oplever folk, at magthavernes politik er designet til at favorisere konglomeraterne.

Som en konsekvens af disse indskrænkelser dumpede Sydkorea i 2015 10 pladser ned som nummer 70 på franske Reporters Without Borders liste over verdens landes pressefrihed.
_______

 

I 2014 fik lykkedes Parks regering med at få opløst et oppositionsparti gennem anklager om, at partiet stod i ledtog med det nordkoreanske regime. Hun har ført klapjagt på venstreorienterede og “kommunister” i universitetskredse. Det har blandt andet ført til, at regeringen i 2013 forlangte, at teksten i en række historiebøger i undervisningen blev ændret, da disse var for venstreorienterede og venligt stemt over for Nordkorea. Præsident Park understregede i den forbindelse, at sydkoreanske børn skal præsenteres for de rigtige værdier og opfattelser af Sydkoreas historie. Ligeledes er lokale medier og journalister ved flere lejligheder blevet sagsøgt og retsforfulgt af regeringen for at komme med falske påstande om præsidenten med afsæt i landets strikse love om ærekrænkelse af statsoverhovedet. Som en konsekvens af disse indskrænkelser dumpede Sydkorea i 2015 10 pladser ned som nummer 70 på franske Reporters Without Borders liste over verdens landes pressefrihed.

Regeringens autoritære kontrol og den strukturelle udnyttelse af de demokratiske institutioner af folkevalgte og forretningsfolk er alt sammen med til at sætte spørgsmålstegn ved demokratiets tilstand i Sydkorea.

Mod bedre tider?
Blandt den yngre generation er begrebet Hell Joseon om det moderne Sydkorea blevet populært gennem de senere år. Begrebet refererer til landets gamle Joseon-dynasti, som eksistererede i århundreder, før japanerne koloniserede Sydkorea i begyndelsen af 1900-tallet. Dengang hvor ens sociale og familiære bånd afgjorde ens skæbne i tilværelsen. Majoriteten af unge sydkoreanere siger i meningsmålinger, at de ikke ser deres fremtid i hjemlandet, som de mener styres efter aristokratiske normer. Sydkoreanere oplever, at der bliver snydt på vægten, når landets politiske og økonomiske elite fortsætter med at favorisere sig selv med den brede befolkning som ofre i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden stiger og middelklassen skrumper. De oplever ikke, at deres stemme har indflydelse på landets politik. Da præsident Park tiltrådte i 2013 agiterede hun for et opgør med konglomeraternes magt, men det modsatte har vist at være tilfældet under hendes regering.

Der skal være præsidentvalg senest december 2017, men på grund af den aktuelle rigsretssag, er det sandsynligt, at valget vil komme allerede til foråret. Her regnes den liberale Lee Jae-myung som et godt bud. En anden kandidat er oppositionspolitikeren Moon Jae-in, der tabte præsidentvalget til Park i 2013. Han står for en mere dialogsøgende linje over for Nordkorea end den nuværende, samt budskaber om sociale reformer og et opgør med konglomeraterne. Den afgående generalsekretær i FN, Ban Ki-moon, har endnu ikke offentliggjort sit kandidatur, men han forventes i visse kredse at stille op for det konservative regeringsparti. Han nyder stor popularitet i hjemlandet, men mange sydkoreanere er samtidig skeptiske ved tanken om en præsident fra samme skandaliserede parti som Park Geun-hye.

Nepotismekulturen blandt de sydkoreanske magthavere har så dybe rødder, at det kan blive vanskeligt for alvor at få ændret systemet, men landets fremtid afhænger af, at der bliver skabt forandringer, mener Justin Fendos.

“Hvis en kommende regering ikke får gjort op med den politiske kultur og den stigende arbejdsløshed kan befolkningen harme bliver endnu værre. Det kan få konsekvenser for fremtidig valgdeltagelse og tiltro til demokratiet.”

Inden da gælder det rigsretssagen mod præsident Park, der begyndte den 22. december. De næste måneder vil vise, om der for alvor bliver ryddet op i magtens cirkler i Sydkorea.

ILLUSTRATION: Protester i Seoul (foto: David Leth Williams)

Kristian Krüger Lauritzen (f. 1984) er journalist fra Danmarks Medie & Journalisthøjskole og har bl.a. skrevet for ScandMedia i Bangkok og for Samvirke.