09.06.2016

En væsentlig del af det kinesiske regimes legitimitet hviler på Partiets kontrol med medierne. Herigennem sikres at befolkningen kun modtager den viden og information som bekræfter det nuværende systems berettigelse og at borgerne ikke udstilles for alternative virkelighedsopfattelser.

Men informationsteknologiens indtog i Kina slår sprækker i Kommunistpartiets vidensmonopol. Internettet og nye sociale medier har givet de kinesiske borgere nye platforme for interaktion, dialog og debat. Som modreaktion udforsker og inddrager Partiet nu nye og mere sofistikerede overvågningsmetoder i et forsøg på at genvinde kontrollen med informationsstrømmen. Hermed er indledt en intens kamp om information, viden og kontrol mellem borgere på den ene side og Partistaten på den anden side.

Af Ras Tind Nielsen

Informationsteknologiens indtog i Kina
Antallet af internetbrugere i Kina overstiger i dag 650 millioner – overalt i storbyerne ses smart-phones og tablets. Kineserne er yderst aktive på sociale medier, blogs, online fællesskaber og chat-platforme.

Den voksende interaktion mellem kinesiske borgere på nettets platforme afspejler den voksende individuelle sociale og økonomiske frihed som kineserne nyder godt af takket være fire årtier med høj vækst. De mange brugere og de mange nye platforme har ført til en hidtil uset aktivitet i form af ytringer og debat om emner som miljø, trafik, forurening, uddannelse, økonomi og sundhed. Det informationsteknologiske indtog har således medført en ny række af ytringsmuligheder for de kinesiske borgere.

Men emnet politik er stadig tabu og en decideret fri debat er der lang vej til. Partiet og staten er i høj grad optaget af hvordan befolkningens adgang til og brug af information kan styres, således at det undgås at disse nye medieformer fører til politisk utilfredshed og mobilisering mod regimet. Det kommer bl.a. til udtryk ved at Partiet nu forsøger at masseproducere indhold til de sociale medier, og senest er gået ind i produktionen af en ny social media app som skal gøres obligatorisk for alle borgere.

Den nyeste udvikling tegner således et billede af et kommuniststyre som er gået fra at være reaktiv til proaktiv i forsøget på at kontrollere befolkningens viden, opmærksomhed og interesse.

”The Great Firewall of China” under pres
I mange år efter Kinas åbning mod omverdenen (perioden efter 1978, red.) kunne Partiet gennem de statsejede avis- og tv-medier kontrollere den information der tilflød borgerne, og dermed også i høj grad definere hvilke politiske og økonomiske spørgsmål som optog borgerne og hvordan disse skulle ’frames’. Kommunikationsstrømmen gik én vej: Fra Partiet som afsender til befolkningen som modtager.

Med udbredelsen af internettet har Partiet imidlertid måtte forholde sig til en ny og mere global virkelighed, hvor forskellige udbydere udenfor Kina udfordrer Partiets vidensmonopol. Derfor blev Google, Facebook, Twitter og YouTube efterhånden forbudt i Kina, og Partiet forsøger nu at føre en skarp kontrol med indholdet på nettet. Dette forsøg på at skærme sig fra omverdenens version af nettet er hurtigt blevet døbt ”The Great Firewall of China”.

Dette forsøg på at skærme sig fra omverdenens version af nettet er hurtigt blevet døbt ”The Great Firewall of China”.
____________________

 

I stedet er en række kinesiske pendanter fremvokset såsom Baidu (tilsvarende Google), Renren (tilsvarende Facebook), Sina Weibo og Tencent Qzone (hybrider af Facebook og Twitter), Youku og Tudou (tilsvarende YouTube) og WeChat (tilsvarende Facebooks chatplatform). Med disse kinesiske versioner kan Partiet i langt større grad styre hvilke sites og hvilket indhold der er tilgængeligt for brugerne. Og så alligevel ikke.

For brugen af de sociale medier adskiller sig markant fra den tid, hvor Partiet blot skulle sørge for at styre hvilke informationer og sites Kinas største søgemaskiner kunne fremvise. Med de sociale medier er der nemlig åbnet for en langt større og direkte interaktion mellem borgerne – microblogs, tweets og chats udgør i dag kernen af kinesernes informationsteknologiske kommunikation. Informationsstrømmen er dermed blevet mere dynamisk, hurtig og ikke mindst uforudsigelig. Derfor er det også langt sværere for Partiet at dæmme op for. Samtidig har de fleste fra den højere middelklasse i dag en VPN (virtual private network) som giver direkte adgang til alle de ellers blokerede tjenester. Mange er således både på Sina Weibo eller Renren som bruges til social interaktion blandt kinesere og på Facebook og Google som anvendes til at holde kontakten med udlandet. Der er ingen tvivl om at Partiet ved hvad der foregår, men VPN kræver individuel overvågning og er derfor alt for ressourcekrævende og besværlig at kontrollere. ”The Great Firewall” er altså kommet under pres.

Big Brother is watching you
Kommunistpartiets Propaganda Departement (”Publicity Department of the Communist Party of China”, CCPPD, red.) følger udviklingen nøje og har oprettet centre og tænketanke, hvis formål er at overvåge aktiviteten på nettet og sociale medier. Derudover – og mindst lige så vigtig – skal de udtænke nye strategier for hvordan man bedst muligt kan begrænse og forhindre nye platforme i at mobilisere modstand mod systemet.

I 2012 i Hangzhou (by sydvest for Shanghai, red.) mødtes jeg med to unge forskere, som var ansat i et af disse centre og hvis PhD-projekt gik ud på at undersøge nye metoder hvormed Partiet kunne styre informationsstrømmen til befolkningen. De så projektet som en ærværdig opgave og en pligt overfor Partiet, og berettede med stor seriøsitet om hvordan internet-kontrol tjener fællesskabets bedste. I det hele taget møder man ofte i Kina en noget anden indstilling til pressefrihed og ytringsfrihed end den vi i Vesten har indlært på rygraden. Artikel 35 i den kinesiske stats forfatning giver ganske vist borgerne både ytrings- presse-, forsamlings- og demonstrationsfrihed. Men som i mange aspekter af det kinesiske samfund er Partiet hævet over staten og kan således fortolke og håndhæve reglerne efter forgodtbefindende.

Men som i mange aspekter af det kinesiske samfund er Partiet hævet over staten og kan således fortolke og håndhæve reglerne efter forgodtbefindende.
____________________

 

Partiet slukker for nettet til kritiske borgere
Kina rammes hvert år af op mod 200.000 mindre demonstrationer og protester, hvoraf størstedelen er rettet mod lokale afdelinger af Partiet, ordensmagten eller andre embedsmænd. Protesterne drejer sig om alt fra sager hvor staten konfiskerer jord, tvangsflytter borgere eller lukker arbejdspladser, til sager hvor lokale embedsmænd snyder med byggetilladelser eller hvor politiet anvender unødvendig vold. De forbliver som regel lokalt afgrænset, men kombinationen af internet, smart phones og sociale medier har givet demonstranterne nye muligheder for at kommunikere og mobilisere på tværs af større geografiske områder.

En af de mest kendte episoder foregik i den fattige vestlige Xinjiang provins fra 2009 til 2010, hvor store grupper af Uyghurer (den lokale befolkning i Xinjiang, red.) gik på gaden og demonstrerede som følge af sammenstød mellem den lokale befolkning og tilflyttede Han-kinesere (betegnelse for størstedelen af Kinas befolkning, red.). Lokale Uygur-ledere brugte i den forbindelse kommunikation over nettet til at mobilisere befolkningen, hvilket samlede flere tusinde på gaderne med flere dages voldelige protester til følge.

Partiet og staten reagerede ved at indsætte et enormt antal sikkerhedsstyrker og lukkede i juli måned i 2009 samtidig helt ned for internettet i provinsen i for at forhindre demonstranterne i at kommunikere. Adgangen til nettet blev først genoprettet 10 måneder senere i maj 2010. Senere i november 2015 lukkede man adgangen til Xinjiangs mobilnet som følge af at flere borgere havde anvendt software som tillod dem at gå udenom Partiets internet filtre.

Samme strategi vil næppe blive brugt i andre, rigere provinser, der er tættere på magten. Her må Partiet træde mere forsigtigt. En lukning af nettet i eksempelvis Shanghai vil ikke blot underminere den økonomiske vækst i servicesektoren, men også risikere at mange velstillede og ressourcestærke borgere bliver utilfredse med regimet.

Borgerne slår igen
Internettet er i det hele taget under skarp bevogtning. Kommunistpartiet har ansat op mod 2 millioner i det såkaldte ’internet-politi’. De fører opsyn med de aktiviteter som almindelige borgere foretager sig når de besøger hjemmesider, opretter blog-indlæg eller chatter online. De holder særligt øje med om borgere udtrykker sig kritisk over for Partiet, opfordrer til protester mod regimet, og om der kommunikeres med grupper uden for Kina (eksempelvis menneskeretsaktivister eller Tibet-sympatisører).

Kommunistpartiet har ansat op mod 2 millioner i det såkaldte ’internet-politi’.
____________________

 

Den massive kontrol har givet anledning til en ny form for blog-aktivisme, hvor internetbrugere anvender kodesprog til at kritisere styret, så deres indlæg ikke bliver opsnappet af internet-politiet. Eksempelvis blev ordet ”flod-krabbe” flittigt brugt blandt kritikere af tidligere præsident Hu Jintaos politik om at skabe et harmonisk samfund (héxié shèhuì). Da ordlyden for flod-krabbe (héxiè) er næsten det samme som det kinesiske ord for at harmonisere (héxié) blev det hurtigt internet-slang i enhver kritik af Hu Jintaos regime. Borgere der ikke uden videre ønskede at lade sig ”harmonisere” kunne altså ved brugen af ”flod-krabbe” signalere deres utilfredshed med Partiet uden at risikere straf.

Eksemplet er kun et af mange, og det peger på borgernes store opfindsomhed når det kommer til at omgås censuren, og dermed også på de generelle problemer Partiet har ved at fastholde kontrollen med informationsstrømmen. Men Partiet har nye metoder på vej.

Falske post og obligatorisk ”borger app”
For nyligt offentliggjorde amerikanske forskere fra Harvard University undersøgelsen ”How the Chinese Government Fabricates Social Media Posts for Strategic Distraction, not Engaged Argument” der identificerer én af de nye og proaktive metoder Partiet anvender til at påvirke indholdet af det kinesiske internet. Undersøgelsen viser at Partiets Propaganda Departement står bag op mod 448 millioner falske posts på forskellige sociale medier. Disse posts, som altså er konstruerede af den kinesiske stats ansatte, har til formål at skabe positiv opmærksomhed om Partiets lovgivning og initiativer, og samtidig divergere opmærksomhed væk fra negative og kritiske posts. Forskerne konkluderer at Partiets strategi går ud på at marginalisere kritiske micro-bloggere ved at oversvømme nettet med posts som skal aflede offentlighedens opmærksomhed mod andre emner. Studiet er interessant af to årsager: For det første fordi det afslører et hidtil udokumenteret omfang og stor systematik i den måde Partiet forsøger at præge debatten på internettet på. For det andet viser det, at Partiet anvender stadigt mere sofistikerede magtmidler som tilføjelse til den klassiske censur.

… Partiets Propaganda Departement står bag op mod 448 millioner falske posts på forskellige sociale medier.
____________________

 

Det nyeste eksempel på Partiets proaktive metoder i kampen om nettet er udviklingen af en app, der sigter mod at opdrage borgerne til politisk korrekt adfærd. Applikationen er udviklet med inspiration fra USA, hvor en lignende app anvendes til at kreditvurdere borgerne baseret på deres lånehistorik og finansielle oplysninger. I den kinesiske version nøjes man dog ikke kun med oplysninger om borgernes økonomiske situation. I stedet anvendes en lang række data om borgeren, herunder finansiel information, overtrædelser af loven, mindre forseelser såsom bøder – og ikke mindst adfærd på nettet. Det hele samles i et såkaldt ”social credit” system, som angiver en score der udtrykker den enkelte borgers troværdighed og retskaffenhed. Alle borgere bliver på denne måde rangeret efter hvor ’gode’ borgere de er. Borgere med lav score vil eksempelvis få sværere ved at optage lån, få mindre rabat når de handler på nettet, eller få sværere ved at modtage offentlig sagsbehandling.

Projektet er endnu i test-fasen. Den store kinesiske online shopping platform Alibaba har indgået partnerskab med staten om at teste teknologien og indsamle data fra sine over 400 millioner brugere og give dem en ”social credit” score. Brugerne opfordres til at fremvise en god score til venner og bekendte på sociale medier, og Kinas største dating site, Baihe, anvender informationen til at promovere personer med en god score. Allerede her ses en tydelig opdragende effekt.

I 2020 er det planen, at det bliver obligatorisk at alle borgere i Kina skal indgå i Partiets version af det sociale kredit system. Det er en uhyggelig udvikling som drager paralleller til George Orwells sindelagskontrol og romanen ”1984”. Hvordan Partiets udgave præcis vil komme til udtryk, hvilken opdragende effekt det vil det få og hvilke modreaktioner vi kan forvente fra borgerne må tiden vise.

I 2020 er det planen, at det bliver obligatorisk at alle borgere i Kina skal indgå i Partiets version af det sociale kredit system.
____________________

 

Men kampen om information, viden og kontrol fortsætter.

Ras Tind Nielsen (f. 1983) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i kinesisk politisk. Han er China Program Coordinator ved Niels Steensens Gymnasium og tilknyttet Nordisk Institut for Asienstudier, KU.

ILLUSTRATION: Kvinde der promoverer online cloud services på en udstilling i Beijing, Kina, 19. maj 2016 [foto: Ng Han Guan/AP/Polfoto]