05.12.2016

DI’s direktør Karsten Dybvad mener, at Danmark er i en optimal position til at afvise den globale strømning, der går imod globaliseringen, for i Danmark har alle fået gavn af international handel, og sådan vil det også gå fremover, siger han.

Interview af Esben Vest Jensen

Blækket var knapt tørt på regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering. Der stod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den nyudnævnte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til pressemødet og talte om globalisering.

Som en slags indirekte svar til Trump og TTIP-demonstrationer lød det fra to tredjedele af det nye trekløver i toppen af dansk politik, at man nu skal få danskerne til at blive mere glade for globaliseringen. Et nyt ”disruptionråd” nedsættes, som skal finde ud af, hvordan alle får gavn af globaliseringen, og de mennesker, der lige nu trækker mod højre- eller venstrepopulistiske partier i protest over globaliseringen, skal hives tilbage på midten.

Vi har spurgt direktør for DI, Karsten Dybvad, hvilke udfordringer, dansk erhvervsliv står over for nu og om fem år, om modstanden mod globaliseringen er på vej til Danmark, og hvad den nye regering især bør tage fat i, hvis det danske samfund skal opnå den velstandsstigning, som DI har som målsætning.

RÆSON: Hvordan har danske virksomheder det lige nu?

Vi er i en situation lige nu, hvor der mangler medarbejdere i mange af vores virksomheder. Det gælder også industrien. Industrien har svært ved at rekruttere de dygtige faglærte og dygtige specialister, som de har brug for.
Og hvad er spejlbilledet af det. Det er positivt, for det betyder jo at virksomhederne har brug for medarbejdere. Der er efterspørgsel efter deres varer, de kan vinde ordrer, også i udlandet. Og når de får de ordrer hjem, skal der også gerne være medarbejdere til at levere dem.

Og derfor er det sådan i øjeblikket, at selvom vi er udfordret, har vi formået at omsætte det til en styrke. Vi har jo masser af danske virksomheder, som klarer sig godt i den internationale konkurrence. Men vi har også være meget fokuserede på at forbedre konkurrenceevnen i de sidste mange år, og det er enormt vigtigt at holde fast i. Og hvis du bare spørger om øjebliksbilledet, synes jeg ikke, det er vigtigt, fordi det er jo netop kun et øjebliksbillede. Og derfor optager det mig mest at se fremad. Vi skal jo være i stand til også om to år, om fem år, om ti år at være konkurrencedygtige. Det er uanset, om det gælder omkostninger, innovation eller udvikling i det hele taget.

RÆSON: Hvis du ser frem to eller fem år, hvad er så de største udfordringer for danske virksomheder?

Det er altid at have et skarpt øje på omkostningerne. For der skal vi også være konkurrencedygtige. Og så skal vi være produktive. Vi skal have en hurtigere produktivitetsudvikling end de lande, vi konkurrerer med. Og knyttet til produktiviteten er det vigtigt, at vi er innovative. Det er virkelig noget, der karakteriserer danske virksomheder, som bringer nye produkter og services til markedet, og som også er i stand til at holde en god pris på det – blandt andet fordi de er meget efterspurgte. Så man kan se i vores eksport, og vi er jo virkelig en eksportdrevet økonomi, at mange af varegrupperne er kvalitetsprodukter. Det er produkter, som også er i stand til at bære en højere pris, end den konkurrenterne tilbyder.

RÆSON: Hvad er helt afgørende, der skal laves om i Danmark, hvis vi skal lykkes med de udfordringer, virksomhederne nævner?

Når vi ser tilbage på de sidste 100 år, har vi været rigtigt dygtige i Danmark til at udvikle vores virksomheder, udvikle vores samfund og i det hele taget understøtte, at vi kunne skabe den velstand, som vi har skabt. Så hvorfor skulle vi ikke også kunne være det i fremtiden?

Vi må aldrig miste det skarpe blik på, at vi skal være omkostningseffektive, så vi kan konkurrere. Ved siden af det skal vi også være rigtig dygtige, vi skal være innovative, vi skal være udviklende. Det betyder, at vores medarbejdere skal være blandt de absolut dygtigst uddannede i verden. Det er forudsætningen for at klare sig, så derfor bliver hele den samlede uddannelseskæde, næsten fra vi starter i børnehave, til vi går på pension, vigtig. Og det derfor vigtigt hele tiden også være opmærksom på at videre- og efteruddanne os til de krav, vi mødes med.

Vores medarbejdere skal være blandt de absolut dygtigst uddannede i verden. Det er forudsætningen for at klare sig, så derfor bliver hele den samlede uddannelseskæde, næsten fra vi starter i børnehave, til vi går på pension, vigtig
_______

 

RÆSON: Du vil ikke sige, at den del er vigtigere end omkostningssiden?

Tingene hænger sammen. Jo dygtigere du er, jo mere innovativ du er, jo mere avanceret dine produkter og din produktion er, jo bedre er du i stand til at sikre, at medarbejderne kan få en ordentlig løn. Så derfor bliver det at være dygtig en måde at kunne bære en højere omkostning. Så de to ting vil jeg ikke skille ad. Jeg vil bare sige, at hvis vi ønsker at være et velstående samfund, skal vi være dygtige. Vi kan sagtens være konkurrencedygtige på et niveau, hvor vi er mindre dygtige – hvis vi samtidig er tilsvarende billigere og har et lavere lønniveau. Men vores mål er jo, at Danmark skal være mere velstående. Det er DI’s mål.

Det glædelige er jo, at det også er det mål om at være rigere, der blev formuleret af regeringen i det nye regeringsgrundlag, som Venstre, Liberal Alliance og Konservative sammen har lagt frem. Det velstandsmål når vi kun ved at være dygtige – og have tilstrækkeligt mange medarbejdere.

RÆSON: I har et mål i DI om, at topskatten skal helt væk, men du kritiserede LA, da de stillede det op som et ultimativt krav. Er topskatten ikke så vigtig i forhold til den samlede reformpakke?

Vi skal se på, hvad målet er. Og hvis vi formulerer et velstandsmål, må vi bagefter prøve at sætte nogle virkemidler i gang. Der skal simpelthen laves nogle lovændringer, som understøtter, at vi kan nå vores målsætning. Og der er rigtig mange ting, vi skal gøre for at nå den. Der er ikke et enkelt instrument, der kan bringe os i mål.

Man skal også passe på med, at instrumentet ikke bliver målet. Men målet er velstand, og hvorfor er målet velstand? Det er det fordi, at hvis vi skaber et mere velstående samfund, kan vi også indrette det samfund, som vi ønsker, endnu bedre. Så hvis vi ønsker at få bedre sundhedsbehandling, bedre sygehuse, et endnu bedre uddannelsessystem, skal det jo finansieres, og det kan kun finansieres ud af velstand. Så hvis vi vil have det bedste i verden, skal vi også tjene penge hjem til at være det, og det betyder, at vi skal øge vores velstand.

Hvis vi ønsker at få bedre sundhedsbehandling, bedre sygehuse, et endnu bedre uddannelsessystem, skal det jo finansieres, og det kan kun finansieres ud af velstand
_______

 

Men man kan sige, at hele idéen med velstandsmålsætningen er at skabe et godt liv for danskerne – både for virksomhederne og borgerne. For os er det at skabe muligheder. Det er mulighedens politik og ikke nødvendighedens politik.

RÆSON: Har du nogen forhåbning til, om muligheden for at få gennemført DI’s reformkatalog vil være større under den nye VLAK-regering end under V-regeringen?

Det er under alle omstændigheder et positivt signal, at flere partier vil påtage sig regeringsmagten. Men der skal jo stadig et flertal til de her ting. Derfor vil det også være rigtig godt, hvis alle partier formulerer en velstandsmålsætning. For hvis partierne først er enige om et konkret mål om, at vi skal være rigere, bliver de også nødt til at forholde sig til, hvilke konkrete politikforslag, der skal bringe os derhen.

Vores mål er, at vi skal have de mest konkurrencedygtige vilkår i verden at drive virksomhed i her i Danmark. For så kan de danske virksomheder levere de resultater, der gør, at vi kan nå vores velstandsmål.

Derfor er vores velstandsmålsætning stadig mere ambitiøs end regeringens, og det er jo fair nok. Det er også fair nok, at andre har nogle andre målsætninger. Men hvis vi skal være mere velstående, må politikerne nødvendigvis se på en lang række af de virkemidler, som vi foreslår.

Jeg kan af gode grunde ikke vide, hvor de politiske partier kan mødes. Men jeg håber da, at nu når regeringen har meldt den her velstandsmålsætning ud, at den så fastholdes, og at partierne udenfor regeringen tænker over, at der skal ny velstand til, før deres ønsker til velfærdspolitikken kan realiseres. Så politikerne på tværs af Folketinget kan skabe et grundlag for at gennemføre en ambitiøs 2025-aftale. Det håber vi stadigvæk.

Jeg håber da, at partier uden for regeringen tænker over, at der skal ny velstand til, før deres ønsker til velfærdspolitikken kan realiseres
_______

 

Vi har traditionelt været gode til at lave korrektioner, ændringer, forbedringer af vores vilkår, så vi har været i stand til at opretholde et samfund med et højt velstandsniveau. Når man ser på de makroøkonomiske størrelser, går det sådan set fornuftigt, og så skal vi, når vi er i den tilstand, ikke slappe af, men se på, hvad skal der til for at skabe et endnu mere velstående samfund.

RÆSON: Man ser i den vestlige verden lige nu en modstand mod globalisering, en slags bølge mod det, som jeres virksomheder tjener på, nemlig eksport og international samhandel. Hvad kan I gøre, så danskerne ikke ender med at vende sig imod frihandel?

Først og fremmest er vi en åben og eksportdrevet økonomi. Over halvdelen af vores værdiskabelse sker gennem eksport, så vi er virkelig afhængige af eksport for at holde det velstandsniveau, vi er på. Det betyder også, at indskrænkninger i den frie handel i verden er til skade for Danmark. Det er til skade for danske virksomheder. Så derfor vil vi gøre alt, vi kan, for at kæmpe for mere åbenhed – og mindre lukkethed. For det første opfordre regeringen til frihandel i alle de sammenhænge vi kan. Og når vi arbejder med vores europæiske eller amerikanske søsterorganisationer gøre alt, vi kan, for at understøtte en frihandelstankegang. Det er nemlig den, der bliver angrebet.

Og det er vi da bekymrede over. Men jeg er ikke så bekymret over, hvad globaliseringen eller frihandel har gjort ved Danmark, for vi har ikke oplevet en økonomisk udvikling som i USA. Vi hører til i den absolutte top, og nogle undersøgelser sætter os i top-tre over, hvem der har fået størst glæde af globaliseringen.

Og der er en meget væsentlig grund til det. Vores gensidige interesse i at skabe mere velstand i Danmark hviler på den grundlæggende forudsætning, at alle får glæde af det. Hvis man studerer Danmark i modsætning til USA eller UK er det specielt, at alle samfundsgrupper stort set uden undtagelse har fået glæde af globaliseringen. Deres realindkomster er vokset. Så vi har ikke en situation, hvor samfundsgrupper er koblet af pga. globaliseringen.

Hvis man studerer Danmark i modsætning til USA eller UK er det specielt, at alle samfundsgrupper stort set uden undtagelse har fået glæde af globaliseringen
_______

 

Vi har også været enormt dygtige inden for uddannelse, som er en nøgle til at forstå, hvorfor vi ikke er endt i den samme situation som andre lande. Så det danske samfund er sådan set beviset på, at det kan lade sig gøre at få stor glæde af globaliseringen. Der er ingen grund til at importere forklaringer fra USA eller fra UK ind i et dansk samfund, hvor der er sket noget helt andet, end der er sket i de samfund.

RÆSON: Kan du overbevise den fyrede slagteriarbejder fra Bornholm eller værftsmedarbejderen fra Lindø eller Nakskov om det?

Det handler altid om, hvad alternativet er. For vi oplever jo, at vi har høj beskæftigelse. Vi har i dag en ledighed i Danmark, som er på fire pct. Vi har en ledighed på de faglærte områder, som er på tre pct. eller under. Det vil sige, at vi er meget tæt på at beskæftige alle, som søger beskæftigelse. Det kan da godt være, at vi i Danmark har haft skibsværfter, som vi ikke har mere, men de medarbejdere, som vi havde der, arbejder nu i andre virksomheder og er ikke beskæftiget i dårligere job end før. Det er sådan set pointen.

Vi har ikke skabt en økonomi, hvor vi har bragt os i en situation, hvor der er blevet meget store grupper, der er blevet ladt tilbage. Vi har hele tiden haft den ambition i Danmark, at alle skulle med, og at vi skulle have et højt uddannelsesniveau lige fra de ikke faglærte til de højst uddannede specialister.

RÆSON: Har du tiltro til, at vi også kan gøre det fremover?

Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det? Vi har jo været meget opmærksomme på, at løse de her udfordringer.

Men det at være optimist på Danmarks vegne, hvis vi vel at mærke gør nogle af de ting, som DI anbefaler, er jo ikke det samme, som at vi når vores målsætning, hvis vi ikke handler. Det er derfor, at vi også er optaget af, at vi hele tiden skal justere kursen og lave politikændringer, som understøtter, at vi kan blive et mere velstående samfund. Det er relevant hele tiden at tænke på, hvad der skal komme ud af det.

København er fx er nævnt som ’most liveable city’ i verden og i hvert fald i toppen blandt de byer i verden, der er bedst at leve i. Det må jo siges at være en del af formålet med livet at bo et sted, hvor det er værd at bo. Der har vi været gode til at indrette os. Så der er andre, der kigger på, hvordan vi har gjort det, og det gør jo også, at vi kan sælge både nogle konkrete varer og tjenester og nogle løsninger til andre samfund. Så vi er optaget af at kunne være ude på de markeder og kunne sælge, fordi Danmark har så meget at byde på. ■

ILLUSTRATION: DI-direktør, Karsten Dybvad. Foto: Maud Lervik/Polfoto