16.08.2016

En voldelig hændelse mellem den nigerianske hær og den Shi’itiske gruppe IMN minder skræmmende meget om en lignende begivenhed i 2009, som var katalysatoren for terror-oprørsgruppen, Boko Haram. Et nyt Boko Haram kan være på vej.

Af Loke Bisbjerg Nielsen

14. december, 2015. Den nigerianske forsvarschef, Tukur Buratai, kører med sin sædvanlige kortege af bevæbnede soldater og pansrede køretøjer gennem byen Zaria i Nordnigeria. Pludselig bliver vejen spærret af flere hundrede vrede mænd og kvinder. Officerer beordrer soldaterne til at sænke deres våben, og de går derefter i dialog med demonstranterne. Det viser en video frigivet af den nigerianske hær. Videoen viser ikke, hvad der sker derefter.

En officer fra Forsvarsakademiet i Kaduna, en times kørsel syd fra Zaria, fortæller, at demonstranterne primært er arbejdsløse, fattige stofmisbrugere, som udnyttes af magtfulde mænd til at skabe uorden og varetage deres politiske agenda – et velkendt fænomen i Nigeria.

Han fortæller samme historie som hæren turnerer med: Demonstranterne var ude på at dræbe forsvarschefen, og soldaterne blev derfor nødt til at åbne ild. Havde hæren handlet uforsvarligt og begået overgreb, tilføjede han, havde menneskerettighedsorganisationer sandsynligvis råbt op. På videoen ses det yderligere, at demonstrationen er meget opildnet, og at mange af demonstranterne har macheter, jernrør og samler sten op.

Human Rights Watch konkluderede, at hæren uretmæssigt begik overgreb på bevægelsen IMNs medlemmer og dræbte cirka 700 civile.
_______

 

Soldaterne åbnede altså ild mod demonstranterne. At de blev nødt til det, virker derfor ved første øjekast rimeligt. Men dagen efter samtalen med officeren råbte Human Right Watch (HRW) vagt i gevær og udkom med en rapport om hændelsen. De konkluderede, at hæren uretmæssigt begik overgreb på bevægelsen IMNs medlemmer og dræbte cirka 700 civile i deres forsøg på at kontrollere situationen.

I lyset af denne rapport synes rimeligheden af hærens oprindelige modsvar til demonstranterne at blegne. Men hvem er denne bevægelse, der fik den nigerianske hær til at gribe til så drastiske metoder?

Islamic Movement of Nigeria
Den opildnede menneskeflok bestod af medlemmer fra gruppen, the Islamic Movement of Nigeria (IMN). IMN blev stiftet af Ibrahim El-Zakzaky helt tilbage i kølvandet på den iranske revolution i 1970’erne. Ifølge officeren fra Kaduna har gruppen i de seneste år vundet fodfæste blandt Nigerias muslimer, og gruppen tæller nu omkring to millioner medlemmer og vokser hastigt. Han mente, at den seneste hændelse er et udtryk for, at gruppen er begyndt at spille med sine politiske muskler ved at udfordre den nigerianske stat.

El-Zakzaky er allerede kendt af de nigerianske myndigheder, da han både i 80’erne og 90’erne har været arresteret flere gange for at skabe uorden. I en hændelse 25-26. juli sidste år, hvor IMN havde arrangeret et optog i Zaria, blev omkring 100 demonstranter dræbt – heriblandt tre af El-Zakzakys sønner – og flere sårede, da de nigerianske sikkerhedsstyrker greb ind. Gruppens gentagne sammenstød med sikkerhedsstyrkerne har muligvis lagt fundamentet for december-hændelsen.

I en hændelse 25-26. juli sidste år, hvor IMN havde arrangeret et optog i Zaria, blev omkring 100 demonstranter dræbt.
_______

 

De mange arrestationer og sammenstød opfattes af mange medlemmer som et udtryk for, at den Nigerianske stat forfølger gruppen. El-Zakzaky ses som en forkynder af en sandhed om Islam og den Nigerianske stat, som visse kræfter prøver at komme til livs. Som en student ved University of Abuja, Abdullah Mohammed, sagde til en al-Jazeera journalist: ‚staten er tyranni, og staten er imod El-Zakzaky, fordi El-Zakzaky er imod tyranni.

En voldelig overreaktion

I de følgende dage ransagede hæren tilholdssteder for bevægelsens medlemmer, samt arresterede Ibrahim El-Zakzaky. I en video frigivet af bevægelsen ses, hvordan soldaterne roligt og systematisk stiller op omkring en moske og åbner ild. Lighuse i området rapporterer, hvordan de blev overfyldte og måtte fortælle soldaterne, som bragte de døde, at de ikke havde mere plads. Ifølge vidner smed soldaterne herefter de døde i massegrave.

El-Zakzakys arrestation indebar, at han blev gennembanket, og at et ydmygende billede af ham liggende blødende i en trillebør, blev frigivet på nettet. Hans kone blev indlagt på hospitalet med skudsår, og hans hjem blev brændt ned. Hvad end sandheden er om den oprindelige hændelse med forsvarschefen, konkluderede HRW, at hærens modsvar enten var ‚en brutal overreaktion eller et planlagt angreb på Shia-minoritetsgruppen.‛

I de følgende måneder opstod der sympatiprotester i flere Nordnigerianske stater. Graffitien „Free Zakzaky‟ blev skrevet med blodrøde bogstaver på vægge rundt omkring i større byer, mens bevægelsens medlemmer var opstillet ved trafikknudepunkter med samme budskab. I Nigerias hovedstad Abuja begyndte folk også at gå på gaden, og med El-Zakzaky stadig i fængsel er protesterne ikke stilnet af.

Kaduna-kommissionen

Den 1. august i år rapporterede HRW, at en kommission nedsat til at undersøge hændelsen har konkluderet, at hæren anvendte disproportional magt. Den sætter tabstallet til 349 personer. Den konkluderer yderligere, at soldaterne mangler passende træning og udstyr til at håndtere sådanne situationer, samt at der er en manglende vilje til at implementere erfaringer med lignende grupperinger, bl.a. Boko Haram. Dertil påpeges det, at IMN havde opsat en vejblokade i forbindelse med en flagceremoni, og at der derfor ikke er grundlag for, at gruppen ville henrette forsvarschefen.

Rapporten er bestilt af staten Kadunas guvernør, og der kan derfor sås tvivl om, hvor meget national indflydelse, den kommer til at have.

Rapporten konkluderer også, at IMN skal holdes til ansvar for brud på loven og foragt for den nigerianske forfatning. Den henstiller til flere tiltag mod IMN og lignende grupperinger, og selvom den påpeger, at soldater skyldige i overgreb bør retsforfølges, er det kun IMN-medlemmer, som er blevet arresteret. Dertil sidder Ibrahim El-Zakzaky og hans kone fortsat i fængsel.

IMN er åbenlyst støttet af Iran, som fordømte hændelsen og kaldte den nigerianske Charg’e de’affaires i Teheran i samråd for at forklare hændelsen. En TV-udsendelse i et iransk, engelsktalende medie mente, at hændelsen er et ledtog mellem den nigerianske Hær, kristne grupper i Nigeria og Boko Haram – et åbenlyst forsøg på at skabe en helstøbt konspiration og mobilisere støtte til Nigerias Shia-muslimer.

Tilfældet Boko Haram

Boko Haram har dog lavet målrettede angreb mod IMN, såsom et selvmordsangreb den 27. November, 2015 mod en pilgrimsfærd i Kano, som dræbte 21 og sårede flere. Boko Haram retter angreb mod forskellige grupperinger i et forsøg på at spille dem ud mod hinanden og mobilisere støtte til deres sag. Den gruppe, der skulle blive til Boko Haram, blev grundlagt af prædikanten Mohammed Yusuf omkring 2005. Før det havde Yusuf været en del af forskellige grupperinger, bl.a. IMN., så han kender udmærket bevægelsen.

 

Boko Haram retter angreb mod forskellige grupperinger i et forsøg på at spille dem ud mod hinanden og mobilisere støtte til deres sag.
_______

 

Boko Harams transformation til en voldelig oprørsgruppe skete under tilsvarende omstændigheder. Et begravelsesoptog for et af gruppens medlemmer den 11. juni 2009 førte til, at politiet skød og sårede 14 personer – angiveligt fordi motorcyklister i gruppen nægtede at bære hjelme. Dette medførte udbredte protester blandt gruppens sympatisører i flere stater. Hæren blev indsat, og det estimeres, at 700-800 mennesker, mange uskyldige civile, blev dræbt.

Dertil blev Yusuf arresteret, tortureret og henrettet uden rettergang. Efterfølgende cirkulerede et billede af Yusuf i politiets varetægt, hvor han ses liggende blodig og livløs på gulvet med hænderne lagt i håndjern på ryggen. Disse hændelser er blevet beskrevet som brutale overrektioner, som gav gruppen den nødvendige forurettelse og legitimitet til at transformere til en voldelig oprørsgruppen. Da gruppen dukkede op igen i September 2010, var det med et erklæret mål om at hævne begivenhederne af 2009. Nu kan en lignende hændelse som den, der skabte Boko Haram, nu skabe en lige så voldelig og farlig bevægelse.

En tradition for overreaktioner

Sikkerhedsstyrkerne er kendt for at slå hårdt ned på protester. Det er en tradition, som kan ses som en overtagelse af de britiske koloniale afstraffelsesekspeditioner. De blev brugt til at sikre, at de lokale ikke ’obstruerede handelen’. Tradition blev stadfæstet under den Militære Æra (ca. 1966-99), hvor landet overvejende var præget af militærregimer og -kup. I Maitatsine-oprøret I Nordnigeria i 1980’erne, som ses som en forløber for Boko Haram, blev hæren ligeledes sat ind og slog hårdt ned. Hele boligkvarterer blev spærret af og bombet med artilleri i et forsøg på at komme oprørerne til livs. Flere hundrede døde.

Intentionen med de hårdhændede metoder er øjensynligt at vise statens overmagt, og at oprør ikke kan betale sig. Men da oprør oftest handler om motivationer og aspirationer, er det svært at dræbe sig ud af dem. Sikkerhedsstyrkernes håndtering viser sig derfor kontraproduktivt.

Uskyldige civile bliver tit fanget i krydsilden eller direkte henrettet som resultat af en manglende skelnen mellem oprører og civile. Derved ender sikkerhedsstyrkerne med at give oprørsgruppen øget legitimitet og forurettelse, samt et hævnmotiv. Befolkningen fremmedgøres, da den ofte føler sig fanget mellem to onder, eller de skubbes over på oprørernes side.

Islamisk modstand

Da Yusuf begyndte at prædike i Nordøstnigeria, udtrykte han bekymringer og holdninger, som deles af mange i det muslimske Nordnigeria: De lokale muslimske ledere er korrupte og har svigtet islams sande lærer, og den nigerianske stat er et vestligt, kolonialt import, som har forårsaget korruptionen af samfundet. ‚Boko‛, et Hausa-ord for noget falsk, som blev brugt om den uddannelse og de institutioner, briterne kom med – ‚Vestlig Uddannelse‛ – var derfor ‚Haram‛.


Søgen efter en ‚sandhed bag sandheden‛ eller en årsag til korruption, ineffektivitet og fattigdom, er både populært i Nigeria og et overvejende rationelt svar på situationen. I Nordnigeria har islamistiske bevægelser været et omdrejningspunkt for protest og forandring. Bedst kendt er oprørslederen, Usman dan Fodio, der, i protest mod en korrupt muslimske elite, grundlagde Sokoto-Kalifatet i 1806. Mønstret gentog sig i oprørsbevægelser mod kolonialmagten og dets lokale håndlangere. Det udmundedes i Satiru-oprøret, som blev nådesløst slået ned.

 

Hændelsen med IMN kan derfor ses som endnu ét i en lang række af islamiske oprør.
_______

 

Hændelsen med IMN kan derfor ses som endnu ét i en lang række af islamiske oprør. Det er en måde at mobilisere social indignation. Men i 2009, som nu, synes sikkerhedsstyrkernes hårdhændede metoder og skødesløse opførsel kun at forværre sådanne situationer. Kaduna-kommissionen kan måske ses som et skridt mod en anerkendelse af problemerne og en mulig åbning mod deeskalering, dialog og udviklingsinitiativet. Men som lokalt tiltag er der ikke meget håb, for at anbefalingerne implementeres nationalt.

Boko Harams fortsatte eksistens er blevet et spørgsmål om tid. Sikkerhedsstyrkerne har overtaget, og de har påført gruppen næsten konstante nederlag siden December 2014. Men de strukturelle årsager til, at Boko Haram opstod og omformedes til en af samtidens voldeligste, er stadig intakte. En ny gruppe kan komme i deres sted. ■

ILLUSTRATION: En gruppe afrikanske kvinder er flygtet fra Boko Haram, men den nigerianske hær holder dem tilbage, da de mistænker infiltrering fra Boko Haram-elementer blandt de flygtede. FOTO: AP Photo/Sunday Alamba/Polfoto
Biografi: Loke Bisbjerg Nielsen (f. 1988) er studerende ved Centre for Afrika Studier på Københavns Universitet. Han skriver speciale om oprørsgruppen Boko Haram på Forsvarsakademiets Institut for Militærhistorie og Krigsteori.