05.05.2016

Præsident Dilma Rousseff står til at blive ekskluderet og skal igennem en rigsretssag, anklaget for at pynte på statsbudgetterne. Hendes tilhængere mener, at det er en bagatel, som ingen tidligere præsidenter er blevet straffet for. Hendes modstandere glæder sig til nye politiske vinde, som kan genoprette Brasiliens elendige økonomi. Spørgsmålet, som har splittet Brasilien er, om Dilma bliver fældet som en del af et statskup.

ANALYSE af Jonas Fruensgaard, RÆSONs Sydamerikaredaktør

”Dilma skal bag tremmer, ellers må militæret gribe ind”. Sådan lød det overalt i Brasiliens byer den 13. marts, da to millioner brasilianere gik på gaden for at kræve, at Dilma bliver stillet for en rigsret, i de største folkeprotester siden militærdiktaturet gik i opløsning i 1985. Brasiliens præsident Dilma Rousseff står til at blive den mest upopulære i landets historie med en vælgeropbakning på under 10 procent. Det hænger sammen med Brasiliens elendige økonomi, der har resulteret i en inflation på omkring 10 procent, mens 100.000 nye brasilianere kan stille sig arbejdsløshedskøen hver måned.

Alligevel har der sideløbende med protesterne imod Dilma været en række betydelige støttedemonstrationer for hende. En stor del af deltagerne giver udtryk for, at de egentlig ikke støtter hendes politiske arbejde, men at de støtter demokratiet. Ifølge dem er Dilma og Brasilien ved at blive offer for et statskup, der går mod demokratiske spilleregler og placerer magten i hænderne på oppositionen. Dette sker efter at Arbejderpartiet (PT) har siddet på præsidentposten de seneste 13 år, og som Dilma reelt har frem til udgangen af 2018, hvor hendes anden præsidentperiode ender.

Dilmas dage er talte
Men sagens kerne er, at Brasiliens Underhus med et overvældende flertal har godkendt, at Dilma skal efterforskes for at have pyntet på statsbudgettet. Det ventes, at Senatet bakker op om denne beslutning i midten af maj, og herefter kan den egentlige rigsretssag mod Dilma tage sin begyndelse.

Mens rigsretssagen står på, bliver Dilma ekskluderet som præsident, og magten går i stedet til vicepræsent Michel Temer fra centrumpartiet PMDB (Partido do Movimento Democrático Brasileiro, red.). PMDB har siden 2003 været i regeringsalliance med Arbejderpartiet, men PMDB besluttede for få uger siden at bryde samarbejdet og har siden været i tæt dialog med de ledende oppositionspartier. En handlemåde som de politiske eksperter tolker som, at PMDB ønsker ’at forlade den synkende skude’.

”PMDB tror ikke længere på Arbejderpartiet og ønsker at stå stærkere, da alt tyder på, at centrum-højre kommer til at dominere Brasiliens politiske landskab de kommende år,” udtaler politisk kommentator Andrade da Silva til tv-stationen O Globo.

Fældet på et tyndt grundlag
Netop PMDB’s stemmer var afgørende for at få det nødvendige flertal i Underhuset for en rigsretssag mod Dilma. Men både Dilmas tilhængere og mange neutrale anser det for et statskup, da ingen tidligere præsidenter er blevet retsforfulgt for at pynte på regnskaberne, hvilket betragtes som en ’teknikalitet’ i brasiliansk politik. Det forklarer Jorge Aldair, som er professor i statskundskab ved Sao Paulo Universitet:

”Oppositionen benytter det tyndest mulige legale grundlag til at fratvinge magten fra Dilma med anklager om korruption. Det er ret ironisk taget i betragtning af, at Dilma er den præsident, som har gjort mest for at bekæmpe korruption,” siger Jorge Aldair.

Han refererer til, at en stor del af de politikere, som stemte for at retsforfølge Dilma Rousseff, er indblandet i Brasiliens største korruptionsskandale i det statsejede olieselskab Petrobras. Her er der blevet svindlet for mindst 24 milliarder kroner. 133 politikere og virksomhedsledere er allerede dømt, men mange flere, heriblandt en stribe medlemmer fra Underhuset er stadig under anklage. Ifølge organisationen Transparency Brazil er hele 60 procent af Brasiliens 594 parlamentarikere anklaget for økonomisk kriminalitet.

Kampen mod korruption
Dilma gik ellers til valg på at knuse landets omfattende korruption, og har siden hun overtog præsidentembedet i 2011 reformeret lovgivningen, så Brasiliens politikere og elite ikke kan gå fri af korruptionsanklager, hvilket tidligere har været kutyme. På blot et halvt år af sin første valgperiode fyrede hun syv af sine egne ministre, da det viste sig, at de havde begået økonomisk kriminalitet. Og det er en af de væsentlige årsager til, at et stort flertal af Dilmas politiske kolleger – herunder fremtrædende medlemmer af regeringen – ønsker hende afsat. Det påpeger den politiske ekspert og aktivist David Miranda i en kronik i The Guardian:

”Den virkelige plan bag Dilmas rigsretssag er at sætte en stopper for den igangværende efterforskning (i Petrobras-sagen, red.), og dermed beskytte korruption, ikke straffe det. Der er en reel risiko for, at når hun bliver afsat, at Brasiliens medier ikke længere vil være fokuseret på korruption, og offentligheden vil miste interessen. I stedet kan de nye magthavere i Brasilia udnytte deres flertal i Kongressen til at lamme efterforskningen og dermed beskytte sig selv.”

Befolkningen kræver fremskridt
Jorge Aldair er enig i, at Dilmas kamp mod korruption har været med til at gøre hende upopulær blandt mange af hendes kolleger. Alligevel mener han, at den væsentligste årsag til, at et stort flertal af politikerne ønsker hende afsat, er hendes elendige politiske resultater. Ikke mindst økonomien som kun er gået ned ad bakke, siden hun overtog magten:

”Havde Brasilien været inde i en positiv udvikling med vækst og fremgang, ville en rigsretssag imod Dilma ikke komme på tale. Men den elendige økonomi og Dilmas upopularitet betyder, at oppositionen med mandat fra befolkningen har haft held til at fælde Dilma på et historisk tyndt grundlag. Om det er et statskup eller i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler, afhænger af øjnene, der ser,” siger Jorge Aldair og fortsætter:

”Mange i befolkningen havde håbet, at Dilma ville gå af frivilligt på grund af krisen i Brasilien. Men det har hun nægtet. Derfor er der stort flertal blandt både politikere og befolkningen, som ønsker hende afsat i håb om, at det kan bryde de seneste fem års nedtur og skabe vækst og tillid til økonomien og fremtiden igen.”

Den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Data Folha viser, at 70 procent af befolkningen ønsker Dilma stillet for en retssag. Uanset om der er tale om et statskup eller ej, så fortsætter modstanden mod Dilma blandt politikere såvel som i befolkningen.

ILLUSTRATION: Præsidenten Dilma Rousseff giver en pressekonference i præsidentpaladset [foto: Jonas Pereira]