22.07.2016

NATO er en gennemtræt alliance. Og den konfliktfyldte fremtid for den store allierede Tyrkiet øger problemerne både for NATO og EU, når det gælder flygtningene og krigen mod IS.

KOMMENTAR af Jan Øberg

KUPPET i Tyrkiet er noget af en gåde, en begivenhed fuld af paradokser. Det vil have enorm indflydelse på mange ting.

Var det bare en gruppe amatører i det tyrkiske militær, der troede at de vidste hvordan man laver et kup? Var hjernen bag kupforsøget den 75-årige Gülen, i eksil i Pennsylvania, der som Erdogan hævder er terrorist med mange følgere i Tyrkiet? Var det måske USA? State Department og CIA, der var blevet trætte af Erdogans politik i forhold til ISIS og Rusland? 
Der er mange mere eller mindre sandsynlige og konspiratoriske hypoteser.

Selv hælder jeg – uden mindste ekspertise eller adgang til efterretningsinformation – til den teori at det hele var iscenesat af Erdogan selv. Det er af flere grunde den mindst usandsynlige hypotese. Hvorfor?
1. I et halvtimelangt interview Erdogan gav Aljazeera er hans egen fremstilling distanceret, usammenhængende og lidet troværdigt for en mand, der efter sigende var objekt for både et kup og et mordkomplot.
2. Kupforsøget var for dilettantisk til at være udført af USA/CIA
3. Gülen tror jeg ikke på. Selvom han skulle være en ulv i fåreklæder – hans gerninger og skrifter er udpræget moderate og nok så fredsommelige – sidder man ikke så langt borte så længe og har check nok på de indre forhold i Tyrkiet.
4. Dem, der i nogle få timer, tog magten viste sig aldrig på radio og TV. Det er ellers det første kupmagere gør
5. Erdogans flyejse hjem til en tilsyneladende velplanlagt pressekonference virker usandsynlig og alt for risikofuld med virkelige kupmagere ved magten
6. De lynhurtige udrensninger af hele grupper af professionelle – 50.000-60.000 på bare 5 dage – samt omorganisering af et helt statsapparat er noget, der kræver lang tids planlægning
7. USAs officielle støtte til Erdogan – gennem John Kerry forstående udtalelser om udrensningerne – kunne tyde på at USA var informeret og/eller at Erdogan handlede i USAs interesse (til forskel fra EUs noget mere kritiske holdning)

Tyrkiet er nu sat på skinner mod diktatur, enmandsvælde
_______

 

Hvorom alting er så er Tyrkiet nu sat på skinner mod diktatur, enmandsvælde. Sultanen er Erdogan, dog uden denne traditionelle tyrkiske titel. Det sker paradoksalt nok med støtte fra omkring halvdelen af befolkningen – og takket være Erdogans brug af sin mobiltelefons Facetime, et af de sociale medier han ellers hader. Dette er galt nok for et land, der i hvert fald hidtil har ønsket EU-medlemsskab, og frygteligt for alle dem, det vil gå ud over i de kommende år i Tyrkiet.

Hvis det IKKE er et selviscenesat kup kan vi regne med store spændinger, meget mere terror, måske borgerkrig – hvad som helst i retning af den berømte skrue uden ende. Erdogan er indiskutabelt problemet, ikke løsningen.

Hér er nogle centrale internationale forhold, der påvirkes:
1. Syrien, ISIS etc. De vestlige, hovedløse og vedvarende bombninger (også Danmarks) udføres fra flybasen Incirlik, som Tyrkiet nu har demonstreret at man bare kan lukke for elektriciteten for. Vil koalitionen se sig om efter andre partnere til at fortsætte bombningerne i Irak og Syrien? Og i så fald: Hvem?

2. På Incirlikbasen ligger omkring 50 atomvåben. Det har hele tiden været vanvittigt uansvarligt at de lå så tæt på en stor krigsskueplads, men nu må man spørge: Hvem kontrollerer dem de facto? Kan de falde i Tyrkiets hænder? Eller i ISIS’?
3. EUs har som bekendt indgået en skamløs aftale med Tyrkiet om flygtninge. Hvordan vil disse flygtninge få det i et så ustabilt, voldsorienteret samfund? Hvis EU siger nej til Tyrkiet som fremtidigt EU-medlem på grund af indførelsen af dødsstraf (ja, den kommer sikkert) så kan Tyrkiet hoppe ud af denne aftale – og så har EU et nyt helvede, bare værre end førhen, på sin agenda.

4. Tyrkiet har NATOs næststørste militær. Det må være en enorm belastning for NATO som alliance at dets næststørste medlem nu er et diktatur med risiko for voksende ustabilitet og et land, der måske vender sig væk fra europæisk NATO og allierer sig nærmere med USA og (Brexit- England).
Hvordan kan man i NATOs hovedkvarter påstå at alliancen forsvarer frihed, demokrati og alt det dér med sådan en belastning? Vil Tyrkiet forlade NATO efter at have vendt også EU ryggen? Vil landet alliere sig nærmere med Rusland (herunder samarbejde om olie- og gasledninger mm)? Tendenserne er der.
Vi har ikke hørt nogen tale om sanktioner mod Tyrkiet eller suspension fra NATO…

5. Iran var vistnok det første land, der fredag morgen gik ud med sin støtte til Erdogan. Det skyldes at de bilaterale relationer er vældigt vigtige for begge lande, der til gengæld er som hund og kat hvad angår en række emner, især Syrien og Israel (sidstnævnte er Tyrkiet på det seneste blevet mere positivt stemt overfor)
6. Ingen véd med sikkerhed i dag hvordan en Trump eller en Clinton i Det Hvide Hus vil forholde sig til Tyrkiet og Erdogan. Trump har på den ene side sagt at USA ikke under ham vil blive ved med at betale så meget til NATO, på den anden side har han dels udtrykt sympati for Erdogan’s håndtering af kuppet.
Clintons umiddelbare reaktion var helt uforpligtende og vag og siden den nat har man ikke hørt noget fra hende (men Gülens bevægelse i USA har tilsyneladende givet hundredtusindvis af dollars til hendes kampagne).

EU’s overlevelse er ikke garanteret. USAs dumdristige regimeforandring i Ukraine har skabt enorm usikkerhed for hele Europa. NATO brydes med en konfrontationspolitik, der vækker tyske protester
_______

 
DET ER KLART at kupforsøget – eller hvad det nu var – i Tyrkiet er endnu et tegn på at ting og sager er ved at falde fra hinanden for den vestlige verden. EU’s overlevelse er ikke garanteret. USAs dumdristige regimeforandring i Ukraine har skabt enorm usikkerhed for hele Europa. NATO brydes med en konfrontationspolitik, der vækker tyske protester – Bulgarien vil ikke være med i en ny Sorthavsflåde; Englands stilling i alliancen er efter Brexit usikker to say the least; Frankrigs præsident Hollande siger at NATO ikke skal bestemme hans lands relationer til Rusland; og ingen har råd til mere oprustning uanset mantraet herom. NATO er en gennemtræt alliance.

Og nu dette autoritære kaos og ustabilitet hos en uhyre vigtig og strategisk placeret allieret. Vi lever i interessante – og farlige – tider. ■

Vi lever i interessante – og farlige – tider
_______

 

ILLUSTRATION: Erdogan holder tale efter møder i det Nationale Sikkerhedsråd og Regeringen, Ankara 20. juli [foto: Halil Sagirkaya/Anadolu Agency/Polfoto]. Jan Øberg (f. 1951) er freds- og fremtidsforsker, ph.d. i sociologi. Han er tidligere leder af Lund University Peace Research Institute (LUPRI) og tidligere generalsekretær for Den Danske Fredsfond i København. Øberg er medstifter og leder siden 1986 af TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF), i Lund i Sverige. Har bla. skrevet „Forudsigelig Fiasko. Om Irak-konflikten og Danmark som besættelsesmagt‟ (Tiderne Skifter, 2004)