17.06.2016

”Jeg synes egentlig at den blå familie står utroligt samlet, når man sammenligner med dem, der står på den modsatte side af hegnet. Der er ikke en rød blok længere. Der er bare en eller anden plamage‟

INTERVIEW af Emil Sloth Andersen

RÆSON: Hvad er regeringens mærkesager?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Vi har et regeringsgrundlag som vi skal have leveret på i den her periode, og så har statsministeren udstukket fire pejlemærker, som han kom med efter sommeren sidste år. Det er de fire områder han gerne vil måles på. For det første skal vi have skabt flere private arbejdspladser. For det andet skal vi have færre på offentlig forsørgelse. For det tredje skal vi føre en balanceret og rimelig udlændingepolitik. Og for det fjerde skal vi styrke kernevelfærden.

RÆSON: Nu har regeringen brystet sig af, at I har været meget effektive i løbet af det seneste halve år. Vi har blandt andet set, at I har hastet en række asylstramninger igennem Folketinget. Der er organisationer, der ikke føler, at de kan nå at vurdere lovforslagene. Der er politikere, der ikke kan nå at vurdere lovgivningen. Var I ikke lige en tand for effektive, da I ligefrem hastede asylstramningerne igennem Folketinget?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Altså vi havde jo nogle stramninger, vi skulle have igennem inden jul. Når det hastede, var det fordi, at vi blev overrasket over menneskestrømmene til Danmark. For at undgå at vi stod i sådan en situation igen og ikke havde den lovgivning på plads, som var nødvendig, så hastebehandlede vi lovene. Simpelthen for at undgå at stå i en situation hvor myndigheder manglede værktøjerne, som kunne blive nødvendige. De viste sig så ikke at blive nødvendige, men det kan man kun se i bagklogskabens ulideligt klare lys.

RÆSON: Nu har vi jo, som du selv er inde på, set et fald i antallet af asylansøgere. Alligevel har Inger Støjberg for nyligt hastet en række asylstramninger igennem Folketinget. Eksempelvis skal børn nu integrationsvurderes helt ned til 6-års-alderen. Hvorfor kunne de asylstramninger ikke laves tidligere? Hvorfor skulle de lige pludselig, når asyltallet er faldet, hastes igennem?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det var på baggrund af en dom, som vi havde modtaget og derfor skulle loven vedr. integrationsvurderinger hastes igennem. Regeringen blev kritiseret på den ene side for ikke at være tilstrækkelig forberedt. Når så vi træffer de nødvendige foranstaltninger, så er det åbenbart også galt. Det er svært at gøre alle tilfredse.

Derfor er det også et mål i sig selv at begrænse antallet af mennesker, der kommer hertil. For vi kan hjælpe flere for de samme penge, jo tættere vi kommer på det sted, de flygter fra.
____________________

 

RÆSON: Men når vi lige har set et fald, hvorfor skulle vi så haste asylstramningerne igennem for nyligt? Man kunne jo have lavet de nylige hastelovgivninger tidligere, så man kunne nå at behandle dem ordentligt. Tidligere var der samtidig et større antal af asylansøgere.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Man kan vanskeligt argumentere med, at man skulle have gjort noget tidligere. Alt ser nemmere ud i bagklogskabens klare skær. Hvis man argumenterer for, at det ikke haster med at få asylstramningerne igennem, således at man kan bruge den fornødne tid på det, så er det et argument jeg kan købe. Men man kan ikke have en diskussion om, hvorvidt vi allerede burde have gjort noget.

RÆSON: Vi går videre til ulandsbistanden. Regeringen har skåret 3,8 mia. kr. på ulandsbistanden, og af den resterende ulandsbistand finansierer 2,67 mia. kr. flygtninge herhjemme. Det er tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Peter Taksøe-Jensen lægger op til, at vi ikke længere skal finansiere flygtninge herhjemme gennem ulandsbistanden. Er det Venstres politik, at verdens fattigste mennesker skal betale for vores hjemlige udfordringer?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det er Venstres politik – ligesom det har været alle danske regeringers politik – at udviklingsbistanden bruges til at finansiere visse asylomkostninger. Det er jo også nogle af dem, der er ramt af verdens ulykkeligheder, der kommer hertil. Og jeg vil sige, at jo mindre den omkostning er, des flere penge kan vi bruge i de meget omtalte nærområder, hvor det gør større nytte. Derfor er det også et mål i sig selv at begrænse antallet af mennesker, der kommer hertil. For vi kan hjælpe flere for de samme penge, jo tættere vi kommer på det sted, de flygter fra.

RÆSON: Det siger rigtig mange politikere. Men vi mangler svar på, hvor mange penge, vi konkret skal bruge på nærområderne. Hvor mange penge vil I bruge på nærområderne? Hvad er jeres konkrete planer?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Du må tilgive mig, at jeg ikke på stående fod i et interview, der handler om alt mellem himmel og jord, har tallene på hvad vi bruger på nærområde-indsatsen. Jeg er generalist, og jeg kan ikke alle tallene i hovedet.

Og hvis vi gerne vil sætte udviklingsbistanden op, og det synes jeg er en sympatisk tanke, så skal man bare i samme åndedrag svare på, hvor vi skal finde pengene.
____________________

 

RÆSON: Men kunne det så ikke godt se ud som, at man skulle prioritere området lidt højere og de konkrete planer lidt højere, når det handler om nærområderne, i stedet for kun at tale om det?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jo, men det gør vi også. Danmark ligger blandt de 5-6 lande i verden, der lever op til FN’s målsætning ift. ulandsbistand. Selvom der er skåret ned på den samlede udviklingsbistand og selvom en del af midlerne bruges i Danmark til modtagelse af asylansøgerne, så har vi skruet op for indsatsen i nærområderne.

RÆSON: Taksøe er lodret uenig i, at vi skulle prioritere hjemlige flygtninge gennem ulandsbistanden. Du mener ikke, at ulandsbistanden, som ikke bruges i Danmark, i fremtiden skal opjusteres?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jamen udfordringen er jo så, at vi skal finde pengene et andet sted. Det er den politiske virkelighed. Vi er nødt til at kunne finansiere vores ønsker. Og hvis vi gerne vil sætte udviklingsbistanden op, og det synes jeg er en sympatisk tanke, så skal man bare i samme åndedrag svare på, hvor vi skal finde pengene. Er det på sygehusene, skolerne eller ældreområdet?

For den her floskel om, at en sænket registreringsafgift kun kommer rige Porsche-ejere til gavn, er ikke korrekt. Det handler om at sænke registreringsafgiften for helt almindelige danskere, som har behov for at fragte familien nogenlunde sikkert rundt for at få hverdagen til at hænge sammen.
____________________

 

RÆSON: Men nu taler du om prioritering. Så lad mig stille et helt konkret valg op. I har sænket registreringsafgiften. Det kommer ikke primært de økonomisk dårligst stillede danskere til gavn. Kunne man ikke lade være med at prioritere en sænkelse af registreringsafgiften eksempelvis, og så holde fast i, at vi prioriterer ulandsbistanden på et tidspunkt, hvor verden brænder så mange steder?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det kunne man sagtens, hvis man ville. Vi har så sagt, at det var ikke det, vi ville prioritere. Vi ville gerne sænke verdens højeste registreringsafgift for helt almindelige mennesker. For den her floskel om, at en sænket registreringsafgift kun kommer rige Porsche-ejere til gavn, er ikke korrekt. Det handler om at sænke registreringsafgiften for helt almindelige danskere, som har behov for at fragte familien nogenlunde sikkert rundt for at få hverdagen til at hænge sammen. Det synes jeg er et glimrende og udmærket formål.

RÆSON: Men det ændrer vel ikke på, at man eksempelvis har prioriteret, at det skulle være nemmere for folk at købe bil, end at prioritere verdens fattigste mennesker? Du har selv været inde på, at én krone i Afrika batter langt mere end den havde gjort herhjemme. Du mener ikke på nogen måde, at I har ført en social skæv politik?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nej. Det mener jeg ikke. Forudsætningen for, at Danmark kan bidrage til verden er, at Danmark er en velstående nation. Forudsætningen for velstand og dermed velfærd og bidrag til verden er, at mennesker går på arbejde og tjener penge. Logistikken er en af de ting der spiller ind. Det er vigtigt, at man kan komme fra A til B, købe ind og hente børn.

Udfordringen er ikke fordelingen af mennesker. Udfordringen er tilstrømningen af mennesker.
____________________

 

RÆSON: Lad os tale om en europæisk fordelingsnøgle, som tegner til snart at komme mere på den europæiske dagsorden. Peter Taksøe siger i et interview med RÆSON følgende: ”Havde man spredt dem (flygtningene, red.) ud over EU, så var det kun 0,5 pct. af EU’s befolkning, man skulle håndtere. Det ville ikke være noget, nogen europæiske lande ville have problemer med”. Hvorfor går i grundlæggende imod en fælles fordelingsnøgle, hvis den, som Taksøe peger på, kunne gøre håndteringen af flygtninge i Europa nemmere?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det gør vi af flere årsager. Dels løser det ikke problemet at fordele det. Udfordringen er ikke fordelingen af mennesker. Udfordringen er tilstrømningen af mennesker.

Dernæst ønsker vi at den danske asyl- og udlændingepolitik skal fastsættes i Danmark. Og endelig vil jeg sige, at jeg kan frygte, at den her fordeling ender på samme måde, som når du forsøger at fordele vand i et badekar. Vandet løber derhen, hvor der er rarest at være.

RÆSON: Hvis vi sagde, at man havde fordelt alle flygtninge i Europa i 2015, så havde Danmark jo faktisk skulle tage imod færre flygtninge. Og vi kan også pege på mange eksperter som siger, at menneskestrømmen fortsætter. Det kan godt være, man taler om, at man skal gøre EU’s grænser stærkere. Men alt peger på, at flygtningestrømmene til Europa fortsætter. Hvis I netop vil have færre flygtninge til Danmark, var det så ikke fornuftigt at gå ind for en fælles fordelingsnøgle?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Men hvordan skulle man håndhæve det?

RÆSON: Det er op til EU-Kommissionen.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nej, for hvis man foreslår det, må man også have et forslag til, hvordan man vil stavnsbinde de pågældende mennesker.

Tror du, at mennesker, der bliver placeret i Bulgarien bliver der, eller tror du, at de hellere vil til Sverige? Det kan jeg godt svare på. Så det bliver vist svaret på spørgsmålet.

RÆSON: Det er klart, at de andre europæiske medlemslande ikke er interesseret i at have en part i Dublin-forordningen, som ikke indgår i en fælles fordelingsnøgle, hvis den bliver vedtaget. Og bliver vi smidt ud af Dublin-forordningen, kan vi ikke sende flygtninge tilbage til det første modtagerland, som de kom til. Så står vi pludselig med helt andre dimensioner af flygtninge i Danmark. Så igen: Hvis Venstre vil have færre flygtninge til Danmark, hvorfor siger I så ikke ja til en europæisk fordelingsnøgle?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jamen, det har jeg sådan set lige redegjort for. Og forudsætningen for, at man bliver enig om sådan en fordelingsnøgle ligger ikke i Danmark. Den ligger hos en lang række lande, som i bedste fald har udtrykt sig skeptisk over for sådan en fordelingsnøgle. Så ét er, at det ikke er op til Danmark at vedtage den. Det er op til andre lande, som har udtrykt meget stor modvilje mod en fælles fordelingsnøgle. Når det er sagt, så synes jeg, at det er vigtigt, at Danmark fortsat kan være i Dublin-samarbejdet, for det er et vigtigt værktøj.

Men det som er endnu vigtigere for Forsvaret end økonomien, er en bred politisk opbakning.
____________________

 

RÆSON: Vi skal tale meget kort om Venstres visioner for Forsvaret. Hvad er jeres vision?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nu har vi lige landet en aftale om kampfly. Det sikrer at vi også fremadrettet er i stand til at håndhæve vores egen suverænitet og deltage i air-policing. Samtidig kan vi deltage i internationale missioner i den udstrækning, det måtte være nødvendigt. Det er det, som er kernen for os. Vi skal have et forsvar, som kan beskytte hele kongeriget Danmark, og som kan bidrage til vores allierede.

RÆSON: Din tidligere formand, Anders Fogh Rasmussen, har lagt vægt på, at vi skal nå NATO-målsætningen om, at 2 pct. af det nationale budget skal bruges på militære udgifter. Han siger, at præmien i NATO-forsikringen er steget. Vi har ISIS, og vi har Rusland. Taksøe siger også, at vi skal investere mere i Forsvaret. Vil Venstre helt konkret investere flere penge i Forsvaret?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det er igen en prioritering. Det er igen et valg, som ville have konsekvenser. Hvis jeg siger, at vi skal tilføre forsvaret flere midler, så vil det næste spørgsmål naturligvis være: ”Hvor skal pengene komme fra?”. Nu har jeg som tidligere officer og udsendt, en større veneration for Forsvaret og en større forståelse for Forsvaret end de fleste. Dermed har jeg også et ønske om at behandle min tidligere arbejdsplads vældig pænt. Når det er sagt, så står vi ikke i en økonomisk situation her og nu, hvor vi kan tilføre forsvaret flere midler.

RÆSON: Så I har ikke planer om flere penge til Forsvaret?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Ikke umiddelbart. Men der skal drøftes og forhandles forsvarsforlig om et års tid. Der må vi se på, hvordan verden ser ud.

Men det som er endnu vigtigere for Forsvaret end økonomien, er en bred politisk opbakning. Det betyder noget for det danske forsvar, at der er den sikkerhed i, at man bredt politisk er enige om retningen og størrelsen for Forsvaret.

RÆSON: Vi skal også tale om vækst. Statsministeren har sat vækst på dagsordenen for nyligt. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at Danmark ikke har haft vækst i 10 år nu. Hvordan vil Venstre skabe mere vækst?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Vi mener at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der er 750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Det er bare for mange. Vi ønsker at det for flere mennesker bedre kan betale sig at tage et arbejde. Og det er jo nogle af de forhandlinger, som vi skal have efter sommeren.

Vi skal tale om skat og skat på arbejde. Den ene forudsætning er, at flere mennesker tager et arbejde, så flere mennesker bidrager til kassen. Den anden forudsætning er, at virksomheder etablerer sig, bliver i Danmark og udvider i Danmark. Vi skal tilbyde virksomhederne ordentlige vilkår.

Det har set sort ud før. Det var der også mange, der havde travlt med at sige før finanslovsforhandlingerne sidste år. Alligevel lykkedes det at få nogle tilfredse finanslovspartier.
____________________

 

RÆSON: PSO-afgiften skal I forhandle om til efteråret, ser det ud til. I skal have dækket hullet, nu da PSO-systemet nok bliver fjernet. Venstre vil hæve bundskatten. Det vil Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke. Hvad skal der ske med bundskatten?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det må vi se på, når dé drøftelser går i gang. Man kan sige, at den model, der bliver skitseret i forhold til bundskatten og PSO-afgiften, simpelthen handler om at omlægge den her afgift, sådan så vi flytter afgiften fra el-regningen til selvangivelsen. Det var der bare ikke opbakning til.

RÆSON: Men får I ikke lidt af et problem? Ser det ikke en lille smule sort ud, når der er to partier (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti), som ikke vil hæve bundskatten?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det har set sort ud før. Det var der også mange, der havde travlt med at sige før finanslovsforhandlingerne sidste år. Alligevel lykkedes det at få nogle tilfredse finanslovspartier, som syntes, at vi havde fået en fornuftig aftale. Lad os se, om ikke vi kan præsentere noget, som de andre partier også synes er en god idé og så få det til at være en så bred aftale som overhovedet muligt.

Det er ikke fordi jeg synes, at vi mangler store udfordringer. Men jeg synes, at vi håndterer dem løbende hen ad vejen. Jeg mener helt principielt ikke, at der er en skat i Danmark, der er for lav.
____________________

 

RÆSON: Så lad os tage topskatten. Liberal Alliance kræver benhårdt topskattelettelser. Det vil Dansk Folkeparti ikke være med til. Er det ikke den største udfordring, I hidtil er løbet ind i?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Det kan godt være. Det er ikke fordi jeg synes, at vi mangler store udfordringer. Men jeg synes, at vi håndterer dem løbende hen ad vejen. Jeg mener helt principielt ikke, at der er en skat i Danmark, der er for lav. Det er et fint udgangspunkt at have for drøftelserne. Men selvfølgelig ser vi blå partier, som står for synspunkter, der stikker i mange retninger. Men det er gode og fornuftige mennesker. Mon ikke vi kan tale sammen.

RÆSON: For nyligt kunne man læse følgende i et meget omtalt interview, som Berlingske lavede med Anders Fogh Rasmussen: ”Ifølge Anders Fogh Rasmussen ville VK-regeringen være gået endnu længere af reformsporet, hvis ikke det havde været for regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Fogh udtaler: ”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti, som støttede os i afgørende situationer, ikke var tilhængere af de store reformer eller besparelser på velfærdsområdet. Sådan var det dengang. Og sådan er det nu”. Er sandheden ikke den, at Venstre, pga. Dansk Folkeparti, kan få meget svært ved at levere de vidtgående reformer, som man nok vil lægge op til med 2025-planen?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jo. Men lad os nu se i stedet for både at tage glæder og sorger på forskud. Selvfølgelig har vi forskellige synspunkter. Ellers var vi ikke forskellige partier. Altså det er sådan set ikke alene helt legitimt, men også en naturlig forudsætning for politik, at vi mener noget forskelligt.

Nu skal vi lave forhandlinger til efteråret, og det er ikke drøftelser, som er reserveret til blå blok. Det er drøftelser som alle Folketingets partier er velkommen til at deltage i.
____________________

 

RÆSON: Er I ikke lidt for forskellige lige nu, hvis du selv skulle sige det?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nej. Jeg synes egentlig at den blå familie står utroligt samlet, når man sammenligner med dem, der står på den modsatte side af hegnet. Der er ikke en rød blok længere. Der er bare en eller anden plamage.

RÆSON: Og hvilken metafor ville du så bruge om blå blok?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Vi er uenige om nogle ting, og det taler vi om i god ro og orden. Og nu skal vi have forhandlinger til efteråret, og det er ikke drøftelser, som er reserveret til blå blok. Det er drøftelser som alle Folketingets partier er velkommen til at deltage i.

RÆSON: Jeg vil gerne fremhæve en måling. Det er ikke en meningsmåling. 55 økonomer er af finans.dk blevet spurgt, hvilket partis politik, der kan skabe vækst. Venstre ligger på en 5. plads. Det er bagved SF. Er Venstre simpelthen bare uenige med danske økonomer, eller kunne noget tyde på, at I skulle redefinere jeres økonomiske politik?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jeg tror sådan set godt, at man kan finde en formel for en effektiv økonomisk politik, der kan skabe vækst. Jeg tror bare ikke, du kan få 90 mandater til at bakke op om det. Det er forskellen på politikere og økonomer. Det er nemmere at koncentrere sig om alle tallene end kun tallet 90.

RÆSON: Så I vil ikke finde en formel for effektiv økonomisk vækst, fordi I ikke kan få opbakning til det fra et flertal i Folketinget?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jeg skal ikke gå ind i din tolkning. Jeg vil bare sige, at vi agter at føre en politik, som kan sikre væksten i Danmark, herunder primært at det bedre kan betale sig at arbejde.

RÆSON: Venstre har i sin regeringsperiode gennemført besparelser på forskning og uddannelse. Man udskyder også offentlige anlægsprojekter i stor stil. Er det Venstres måde at skabe vækst på?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nu mener jeg ikke nødvendigvis, at offentlige omkostninger er vejen til vækst. Vi vil gerne have en privat sektor præget af vækst. Og i forhold til anlægsinvesteringer så kræver det, at pengene er der.

RÆSON: Flere forslag i arbejde-dagsordenen er især henvendt til kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesministeriet siger, at 72 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er mennesker, der slet ikke er parat til at tage arbejde. Ifølge Altinget har regeringen selv vurderet, at det såkaldt moderne kontanthjælpsloft kun øger beskæftigelsen med 700 fuldtidsstillinger. Skal kontanthjælpsloftet ses som en af Venstres store reformer?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Nej, men kontanthjælpsloftet og genindførslen af 225-timer-reglen var første skridt i vores jobreform. Andet skridt er det skridt, der handler om at sænke skatten på arbejde for de laveste indkomster. Så det du taler om er en mellemregning. Det kan man ikke bruge til særlig meget.

RÆSON: På dagen for Folketingets afslutningsdebat fortalte Venstre i alle danske aviser, at I har været effektive. Nu har I udskudt skatteforhandlingerne, som vi tidligere talte om, og I har udskudt PSO-forhandlingerne. Vi har et erhvervsliv, som råber på reformer – lige nu. Man kan nævne Dansk Industri og Dansk Erhverv. Havde I ikke planlagt at lave en skattereform her i foråret?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jo, vi skulle have haft skatteforhandlinger her i foråret.

Venstre er det parti, som Socialdemokraterne har stemt mest sammen med i det forgangne Folketingsår. Det tyder på et relativt bredt samarbejde. Og det er hele forudsætningen for en så smal regering, som vi har nu.
____________________

 

RÆSON: Har I så virkelig leveret nok og været effektive nok på den økonomiske dagsorden?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Ja, det synes jeg. Man kan være enig eller uenig i regeringens politik. Men at hævde at regeringen ikke har fået noget fra hånden strider mod bedre vidende. Det er simpelthen forkert. Vi kan jo se på regeringsgrundlaget og se, hvor meget, man har fået igennem og ikke har fået igennem. Det gjorde Ugebrevet Mandag Morgen, og det så det i al beskedenhed relativt pænt ud. Så selvfølgelig havde det været dejligt, hvis alle ting var på plads nu, men det kræver også, at vi gør os umage og arbejder tingene ordentligt igennem. Vi har lige lavet en aftale med regionerne, en aftale med forsvarsforligskredsen om kampfly og en aftale om ændring af planloven.

RÆSON: Da Løkke blev statsminister, sagde han, at prisen for at sidde alene i regering kunne blive for høj. Du har selv været inde på, at I har udfordringer med at sikre flertal for jeres politik i flere tilfælde. Hvornår bliver prisen for høj for jer?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Jeg kan godt forstå, du gerne vil have et konkret svar på det spørgsmål. Men det er svært at give. Det afhænger af situationen, man står i. Det vigtige for os er, at vi fører en fornuftig politik, som ligger inden for skiven af, hvad vi tror på, og hvad vi mener er det bedste for Danmark. Samtidig ønsker vi så bred opbakning som muligt. Nu så jeg i en måling i dag, at Socialdemokraterne har støttet størstedelen af regeringens initiativer, og Venstre er det parti, som Socialdemokraterne har stemt mest sammen med i det forgangne Folketingsår. Det tyder på et relativt bredt samarbejde. Og det er hele forudsætningen for en så smal regering, som vi har nu. Man skal kunne samarbejde. Og man skal være åben for Folketingets partier.

RÆSON: Kunne vi nå til et sted, hvor regeringen siger: ”Det her projekt er simpelthen for ustabilt. Nu vil vi gerne gå i regering med fx Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti”?
JAKOB ELLEMANN-JENSEN: Spørgsmålet om hvem, der er med i regering, er desværre lidt uden for min lønramme. Det kan jeg ikke sige meget om. Det er statsministeren, der sætter holdet, og det er jeg meget, meget tryg ved.

ILLUSTRATION: VALGAFTEN. Jakob Ellemann-Jensen [foto: Anthon Unger/Polfoto]