01.12.2016

I en tid, hvor højre- og venstreorienterede populistiske bevægelser har medvind overalt i Vesten, går italienerne til stemmerurnerne. Det bliver en skæbnestund for Italien og landets premierminister, Matteo Renzi.

Af Viktor Emil Madsen

I kølvandet på Brexit og Trumps sejr i USA, går Italien i starten af december til folkeafstemning om en ændring af landets forfatning. Et nej til folkeafstemningen 4. december kan betyde et tidligt valg og potentielt en ny regering med det euroskeptiske parti Femstjernebevægelsen (M5S) i spidsen. Som EU’s fjerdestørste økonomi, vil tvivl om italiensk deltagelse i eurosamarbejdet kunne få stor betydning for både Italien, Europa og EU.

Italien er kendt for sin politiske ustabilitet. Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har landet haft 65 forskellige regeringer, hvilket har vanskeliggjort langsigtede reformer af den italienske økonomi. Den hyppige udskiftning af regeringer skyldes dels tokammersystemet, hvor underhuset, Camera dei deputati eller Deputeretkammeret, og overhuset, Senato della Repubblica eller Senatet, er ligestillede og skal godkende al ny lovgivning samt nye regeringer. Begge kamre er i dag direkte valgt af den italienske befolkning.

Det er denne institutionelle lammelse, som Matteo Renzi, landets premierminister siden 2014 og leder af det demokratiske parti, ønsker at gøre op med.

Senatet svækkes
Forfatningsændringen indebærer, at tokammersystemet ændres, og at Senatet ikke længere skal godkende lovgivning og nye regeringer. Dermed vil Senatets magt blive markant svækket. Det direkte demokrati vil blive styrket, blandt andet gennem en mulighed for at afholde folkeafstemning om almindelig lovgivning. Derudover vil en række kompetencer, som blev overført fra staten til regionerne i 2001, blive trukket tilbage.

Reformen vil dermed gøre op med det ‘perfekte tokammersystem’, som blev indført med forfatningens ikrafttræden i 1948. På det tidspunkt var Italiens politiske bevidsthed tynget af 21 års diktatur under Benito Mussolinis fascistiske styre. Det lykkedes Mussolini at sætte det italienske demokrati ud af kraft i midten af 1920’erne, hvorfor Italien efter Anden Verdenskrig havde brug for et stærkt parlament og en stærk forfatning.

Det fik de. Italien er det eneste tokammersystem i verden, hvor der er perfekt balance mellem under- og overhus. I andre demokratier med to kamre er underhuset ofte det primære parlament med magt til at gennemføre lovgivning og vælte regeringer, mens overhuset fungerer som et rådgivende organ, som kan forsinke, men ikke forhindre vedtagelse af lovgivning. Ofte er medlemmerne af et overhus ikke direkte valgt, modsat medlemmer af underhuset. Således vil Italiens politiske system nærme sig andre tokammersystemer i Europa, heriblandt Tyskland, Spanien og Storbritannien, hvis forfatningsændringen stemmes igennem til december.

Forfatningsændringen kan risikere at skabe en demokratisk valgt diktator, hvilket vækker ubehagelige minder om Mussolini
_______

 

Folkeafstemningen kommer efter en ændring af den italienske valglov, som trådte i kraft i juli i år. Ændringen, som er blevet døbt Italicum, vil give de største partier på samme liste flertal i underhuset. Dermed vil den til enhver tid siddende regering have lettere ved at få gennemført lovgivning, og oppositionspartierne vil få mindre indflydelse.

Kritikerne af forfatningsændringen, herunder The Economist, har udtrykt bekymring for det italienske demokrati. Magasinet skriver i en leder, at forfatningsændringen kan risikere at skabe en demokratisk valgt diktator, hvilket vækker ubehagelige minder om Mussolini og den korrupte Silvio Berlusconi.

Hvem vinder?
Italiens tre store oppositionspartier, Forza Italia, Liga Nord og Femstjernebevægelsen(M5S), samt et mindretal i premierministerens eget Demokratiske Parti er imod reformen. Og de har vind i sejlene: De sidste meningsmålinger giver nej-siden et snævert forspring på 55% mod ja-sidens 45%.

Dog er 13% af de vælgere, der forventes at stemme, stadig usikre på, hvor krydset skal sættes. De seneste to års politiske begivenheder (det britiske valg i maj 2015, det danske folketingsvalg i juni 2015, Brexit, det amerikanske præsidentvalg) har vist, at meningsmålinger skal læses med forsigtighed. Derudover er det ikke lovligt at offentliggøre meningsmålinger to uger frem til afstemningen i Italien, så det bliver altså umuligt at spå om resultatet, før den sidste stemme er afgivet.

Skulle nej-siden vinde, hvilket er den generelle forventning, kan det have skæbnesvangre konsekvenser for Renzi og hans regering. Efter at forfatningsændringen blev vedtaget i begge parlamentets kamre, men uden det nødvendige totredjedels-flertal, annoncerede Renzi, at han ville gå af, hvis reformen ikke kom igennem den nødvendige folkeafstemning. I august trak han dog denne udtalelse tilbage, da han i Modena i Norditalien sagde til en gruppe af støtter, at han havde begået en fejl ved at få folkeafstemningen til at handle for meget om hans egen person. USA’s præsident Barack Obama har efterfølgende bakket op om Renzis reform, og han udtalte i samme forbindelse, at Renzi burde blive i italiensk politik uanset resultatet.

Skulle nej-siden vinde, hvilket er den generelle forventning, kan det have skæbnesvangre konsekvenser for Renzi og hans regering
_______

 

Regeringens overlevelse er ikke et uvæsentligt spørgsmål. Et nej til folkeafstemningen kan medføre stor usikkerhed om den italienske økonomi, og denne usikkerhed vil forværres, hvis Renzi forlader posten som premierminister. Landet er fortsat plaget af stor offentlig gæld, høj arbejdsløshed og en økonomisk vækst, der ligger under væksten i de øvrige lande i eurozonen. Derudover er den italienske banksektor i krise, fordi den tynges af lån for 200 mia. euro, som ikke forventes tilbagebetalt foreløbig. Politisk usikkerhed efter et nej kan skabe kaos på aktiemarkedet, og Italien kan stå overfor endnu en økonomisk krise.

Efter folkeafstemningen
Et nej til folkeafstemningen kan medføre et tidligt valg. I den seneste tid er oppositionspartiet Femstjernebevægelsen (M5S eller MoVimento 5 Stelle) gået frem. Ved lokalvalget i juni vandt bevægelsen borgmesterposter i både Rom, Torino og en række mindre byer, og bevægelsen vandt næstflest stemmer ved valget til underhuset i 2013. Bevægelsens politiske leder, den tidligere stand-up-komiker Beppe Grillo, har selv udråbt bevægelsen til at være populistisk.

Femstjernebevægelsen er et venstreorienteret parti, der slår sig op på euroskepticisme, anti-globalisering, anti-etablissement og en grøn dagsorden. Politikerne i M5S taler altså ind i den anti-elitære tendens, som gennemstrømmer bevægelser i stort set alle vestlige demokratier, lige fra Front National i Frankrig over Donald Trump, Podemos i Spanien, og Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige i Danmark.

Bevægelsen kan blive Italiens ledende parti ved et valg i 2017. Vinder Femstjernebevægelsen regeringsmagten, er det sandsynligt, at partiet vil forsøge at trække Italien ud af euroen. En italiensk afstemning om euroen kan have endnu alvorligere konsekvenser for den italienske økonomi end et nej til folkeafstemningen den 4. december. Og et nej den 4. december kan vise sig at blive populismens næste sejr i Europa inden præsidentvalget i Frankrig i 2017. ■

ILLUSTRATION: Femstjernebevægelsens leder, Beppe Grillo fører an i en demonstration den 26. november for et nej til den kommende folkeafstemning. Foto: Zeus/Zuma Press/Polfoto

Viktor Emil Madsen (f. 1993) er skribent på Ræson. Viktor studerer statskundskab på Københavns Universitet og er på nuværende tidspunkt ansat som studentermedhjælper ved Institut for Statskundskab