21.10.2016

KOMMENTAR af Steen Holm Iversen, folketingskandidat for Liberal Alliance

I disse dage indledes slaget om Mosul i Irak. På live TV kan vi alle sammen følge med i kampen imod, hvad der på få år er blevet et synonym med al ondskab og middelalderligt mørke – terrororganisationen Islamisk Stat!

Islamisk Stat har siden 2013 været på alles læber, og organisationen har på rekordtid ikke blot erobret den internationale terrorscene, men har også med meget stor effektivitet og dygtighed evnet at føde en frygt i os alle – en frygt, som er blevet global.

Islamisk stat vedligeholder vores frygt gennem en syndflod af bestialske videoer og gennem kulørte magasiner, der minder mest om Euroman, men som hylder terror, henrettelser af vantro, homoseksuelle og som serverer en lind strøm af brutalitet direkte ind vores stuer. Der synes ingen grænser at være for Islamisk Stats terror og rækkevidde, og netop det grænseløse skræmmer os.

Aldrig før har en terrororganisation med så stor succes lykkedes med at skabe en så omfattende global frygt. Aldrig før er det lykkedes for en terrororganisation på så intelligent vis at kæde vores frygt for migration og indvandring sammen med frygten for den radikale islam og dens terror.

Dermed er Islamisk Stats hovedmål opnået!

Indskrænkning af rettigheder er en sejr for Islamisk Stat
Vi reagerer på rygraden – både medmenneskeligt og politisk – og er med vores reaktion med til at give Islamisk Stat sejren.

I Danmark har Islamisk Stat reelt stået fadder til to terrorpakker. I øjeblikket forhandles der om en såkaldt antiradikaliseringspakke. End ikke en langvarig kold krig mod ”Ondskabens Imperium”, Sovjetunionen, havde samme indflydelse på vores lovgivning, som Islamisk Stat har haft.

End ikke den indre trussel fra danske politiske partier og undergrundsorganisationer, der bekendte sig til både væbnet revolution, og som støttede et sovjetisk verdensherredømme, fik samme indflydelse på vores lovgivning. Det er derfor et tankevækkende, men også skræmmende resultat, der kommer ud af at lave disse sammenligninger.

De fleste danskere mærker dem ikke rigtigt, ændringer i lovgivningen. Holdningen synes også at være, at så længe man ikke gør noget galt, så er der jo ikke noget at frygte. Men vi tager fejl. I disse år mister vi frihedsrettigheder, retssikkerhed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed i et omfang større, og hurtigere, end vi forstår eller vil være ved.

I disse år mister vi frihedsrettigheder, retssikkerhed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed i et omfang større, og hurtigere, end vi forstår
_______

 

Det politiske dilemma er, at vi er nødt til at vise politisk handlekraft og omsætte handlekraften i lovgivning, der virker. Hvordan laver vi en lovgivning, der kan sætte en stopper for mørkemændenes middelalderlige messen i moskeernes baglokaler, når vi i årevis har set igennem fingrene med det samme i eks. Indre Mission, og hos Jehovas Vidner?

Hvordan laver vi en lovgivning, der kan sætte en stopper for de hadprædikanter, når vi jo godt ved, at de bestemt også har modstykker blandt både ekstreme kristne, som i det autonome, og i de anarkistiske og fascistiske miljøer? De selvsamme miljøer, som vi har tålt gennem årtier, både i vores samfund, i vores midte, men også i den demokratiske debat, nøjagtig som vi tålte både Kommunistisk Arbejderparti, Socialistisk Arbejderparti og Kommunistpartiet.

I en retsstat er alle lige for loven, og om end det er fristende, og det, som nogle allerhelst ville, er det endnu ikke muligt i Danmark at lave en lovgivning, som er målrettet mod Islam og mod de radikale muslimer.

Vi piller i terrorpakkerne og antiradikaliseringspakken ved noget helt grundlæggende i vores samfundsmodel, og vi risikerer at indføre et teknokrati, som styres i mørket af myndighederne, uden de normale principper for en retsstat (herunder retssikkerhed) er gældende, og uden at adskillelsen mellem den dømmende og den lovgivende magt bevares.
Vi overlader det – naivt og historieløst – til staten at vurdere, hvad vi kan, skal og må. Dem, der burde stå på mål for vores grundlæggende værdier – politikerne – går i disse år forrest i indskrænkninger af vores personlige frihed, vores demokratiske rettigheder og i indførelsen af overvågningssamfundet, trods alle advarsler og røster, der taler imod.

Vores terrorlovgivning er irrationel
Der er intet, der kan begrunde de indgreb, vi ser i disse år. Der er ikke nogen signifikant stigning i terrorniveauet i verden globalt set. Den eneste forskel, der er på i dag og tidligere, er, at terroren er kommet til Danmark og ikke længere er noget, der sker fjernt fra os og vores dagligdag.

Et eksempel på, hvor vi er på vej hen: Kig godt på din flybillet næste gang. Bemærk den lille PNR-kode der står på den. Dette er kun begyndelsen af det overvågningssamfund, som fødes i disse år. Det, der kommer mere af, bliver censur på internet, sessionslogning, kriminalisering af ytringer og holdninger og med tiden forbud imod forsamlinger.

Hvis vi mister tillid og troen på vores samfundsmodel og på retsstaten, giver vi køb på det væsentligste, der har defineret os som nation og som folk
_______

 

Faktum er, at vi endnu ikke har set effekterne af terrorpakkerne, da der endnu ikke er sat en domstolspraksis. Vi ved derfor ikke, om det, vi har besluttet, allerede er tilstrækkeligt, før vi laver ny lovgivning. Jeg frygter for mine børns frihed og er overbevist om, at den frihed, jeg har nydt, ikke vil være dem forundt! Hvis vi mister tillid og troen på vores samfundsmodel og på retsstaten, giver vi køb på det væsentligste, der har defineret os som nation og som folk.

Om end vi er uenige, skal vi bekæmpe mørket med ordet, og på demokratiets og retsstatens præmis. Vi skal fastholde, at vores værdigrundlag reguleres i straffeloven, og bruge den med konsekvens og hårdhed, i stedet for at afholde lovgivningsmæssige brandudsalg, hvor vi sælger ud af det, som er det dyrebareste vi har – vores frihed og de rammer som definerer den.

Når Islamisk Stat er nedkæmpet i Irak og Syrien, vil organisationen efter al sandsynlighed leve videre i det skjulte, der hvor den ikke kan operere i det åbne land. Vores kamp imod Islamisk Stat er først lige begyndt!

Det eneste vigtige spørgsmål i tiden, som burde styre os, er, hvor meget frihed vi vil opgive for at kunne ramme den radikale ekstremisme. Den frihed, vi opgiver i disse år, vil vi have tabt for altid. ■

Den frihed, vi opgiver i disse år, vil vi have tabt for altid
_______

 

ILLUSTRATION: Politiet står vagt foran en jødisk butik i København. Siden angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i februar 2015 er der oftere kampklart politi i gaderne. Foto: Martin Lehmann/Polfoto