21.10.2016

Iran bygger en korridor fra Teheran til den syriske havneby, Latakia. Det vil cementere præstestyret som regional supermagt, og det er samtidig et slag i ansigtet på Saudi Arabien og Israel.

Analyse af Jotam Confino

The Guardian rapporterede i september, hvordan Iran er godt på vej til at bygge en over 2000 km lang korridor, der vil sikre fri transport af våben og mennesker til dets allierede, fra Middelhavet, gennem Syrien, Irak og slutteligt Iran.

Den iranske tilstedeværelse i både Syrien og Irak er allerede velkendt, men Iran er stærkt afhængige af både Hezbollah i Syrien og irakiske shia-militser, til at sikre korridorens opførelse. Korridoren har efter sigende været undervejs siden 2014, men oprørsgruppernes kontrol af store dele af både Syrien og Irak har været en forhindring – indtil nu.

Derfor er slaget om Aleppo, Mosul og andre knudepunkter i de to lande så vigtige, for at korridoren kan blive en realitet. Hvis man skal forstå ambitionen med projektet, skal man se på Irans nationale interesser og de trusler, landet står over for.

Tilstedeværelse og dominans
Blandt de aktører, der har størst interesse i at befri Mosul og få bekæmpet ISIS, er Iran. Når denne højborg falder, står iransk støttede shia-militser klar til at ’tage imod’ ISIS-krigere vest for byen. Det er helt bevidst, at de ellers effektive shia-militser ikke deltager direkte i kampene i Mosul. Når først slaget er omme, vil det være afgørende hvordan indbyggerne bliver behandlet, og her er Iran meget påpasselig med at skabe sekteriske kampe mellem blodtørstige shia-militser og sunnimuslimske indbyggere.

Da korridoren går gennem kurdisk dominerede områder i både Irak og Syrien, er det på samme tid vigtigt at være på god fod med kurderne. Det er altså ikke blot de irakiske og syriske regeringer, Iran skal koordinere sin tilstedeværelse med, men også sunnimuslimske indbyggere i byer som Baquba nord for Baghdad, og ikke mindst de kurdiske YPG og PKK. En alliance med specielt sidstnævnte vil formentlig få Tyrkiet til at reagere. Kæden af allierede er altså lang, men Iran har stille og roligt opbygget en enorm indflydelse i begge lande, både på topplan og blandt stammerne.

Blandt de aktører, der har størst interesse i at befri Mosul og få bekæmpet ISIS, er Iran
_______

 

I 2014 udtalte den iranske general og leder af Quds-styrken, Qassem Suleimani, sig om vigtigheden i at vinde krigen i Syrien og at vende kaos til mulighed. Derfor har Syrien også været fokuspunktet for Iran indtil nu, hvor op mod 6.000 kæmpere fra irakiske shia-militser har kæmpet mod oprørsstyrker i Aleppo. I vestlige medier bliver der ofte fokuseret på Assad, Rusland og USA, når der tales om Aleppo, men man glemmer, at Hezbollah og irakiske militser kæmper på landjorden under dække af russiske og syriske bombefly.

Det er ikke bare Aleppo, der har været en afgørende kamp at vinde for Iran, men i ligeså høj grad Qalamoun-bjergene, der udgør grænsen mellem det nordlige Libanon og Syrien. Bjergpasset fungerer som direkte forsyningslinje mellem Libanon og Syrien, og er blandt de vigtigste områder at kontrollere. Det har derfor også konstant været et fokuspunkt for ISIS og al-Nusra (nu Jahbar Fatah al-Sham), der har forsøgt at hindre Hezbollah i at hjælpe Assad. Iransk støttede shia-militser har derfor gentagne gange hjulpet Hezbollah med at nedkæmpe oprørerne, hvilket vidner om at Iran ser dette område som afgørende for Assads overlevelse.

Irans rolle i Levanten, er altså gået fra at være som sponsor af Hezbollah, til at have gjort Assad, den irakiske regering, og forskellige shia-militser afhængige af sig. Og opførelsen af en korridor vil gøre Irans allierede endnu mere afhængige af landets støtte, samtidig med at Iran kan være fysisk til stede i lande, der grænser op til dets fjender: Israel og Saudi Arabien. Netop det har stor betydning for Irans nationale interesser og måden, de vil håndtere, hvad de vurderer som sikkerhedstrusler.

Israel og Saudi Arabien
Truslerne fra både Israel og Saudi Arabien bliver i den iranske ledelse prioriteret højt, hvilket både retorikken men også handlingerne afspejler. Israel har været erklæret fjende af præstestyret siden 1979, og truslen om at fjerne Israel fra verdenskortet blev da også udtalt af tidligere præsident, Ahmadinejad.

Israel har på samme måde truet med at bombe de iranske atomreaktorer, og spændingerne nåede hidtil usete højder under forhandlingerne om det iranske atomprogram. Ét af Irans mål med at kontrollere Hezbollah i Libanon og samtidig kunne være tilstede i Syrien, er at vise Israel, hvor ’lange arme’ man har. Geografisk vil Irans indflydelse da også være enorm, og korridoren vil sikre, at man kan forsyne og genopbygge Hezbollah i endnu højere grad end hidtil. Hezbollah blev inden krigen i Syrien opfattet som den største trussel mod Israel, og denne trusselsvurdering vil formentlig gentage sig med opførelsen af korridoren.

Korridoren vil sikre, at man kan forsyne og genopbygge Hezbollah i endnu højere grad end hidtil
_______

 

Det vil sandsynligvis skabe enorme spændinger mellem Israel og Iran, men sidstnævnte vil have langt større råderum og styrke end hidtil i en eventuel konfrontation. Lægger man dertil Israels skepsis over for holdbarheden af atomaftalen med Iran, vil mistroen formentlig udmønte sig på to måder: enten vil Iran succesfuldt afskrække Israel fra fremtidige angreb, og langsomt opnå større magt, eller også vil situationen eskalere, fordi Israel ikke vil tillade, at truslen bliver større.

De retoriske fjendtligheder er fortsat, på trods af at både Iran og Hezbollah’s opmærksomhed er rettet mod Syrien og Irak. I begyndelsen af året, udtalte lederen af Hezbollah, Hassan Nasrallah, at man er i stand til at ramme israelske atomreaktorer og kemiske anlæg med de anslåede 120.000 missiler. Der er altså intet tegn på, at hverken Hezbollah eller Iran har tænkt sig at nedtone fjendtlighederne i nærmeste fremtid.

På samme måde som Iran cementerer sin styrke over for Israel, er Saudi Arabien nervøse for det iranske indtog hos den arabiske nabo, Irak. Grænsen mellem Irak og Saudi Arabien er over 1.000 km. lang og består mest af sandede grænseovergange. Da Saddam Hussein regerede, fungerede Irak som en slags buffer zone mellem Saudi Arabien og Iran. I dag patruljerer Iran-støttede shia-militser ikke langt fra grænsen. Den fjendtlige retorik mellem præstestyret og kongedømmet nåede sit klimaks i 2016, da Saudi Arabien besluttede sig for at henrette Nimr al Nimr, en gejstlig shia-muslim, der støttede demonstrationer blandt shia-minoriteten.

Saudi Arabien så desuden med stor skepsis på atomaftalen med Iran, da man ligesom Israel, frygter at aftalen ikke bliver overholdt. Saudi Arabien og Iran har i mange år bidraget til de sekteriske spændinger, der har bredt sig og som lige nu udfolder sig som krige i Syrien og Irak. Iran forsøger at styrke shia-muslimernes position i den arabiske verden og har udråbt sig selv som repræsentant og beskytter af den muslimske minoritet. Hvis Iran får succes med at gøre Irak og Syrien til sin geografiske forlængelse, vil Saudi Arabien se med nervøsitet mod sine naboer, Bahrain og Yemen, der begge har utilfredse shia-minoriteter.

Hvis Iran får succes med at gøre Irak og Syrien til sin geografiske forlængelse, vil Saudi Arabien se med nervøsitet mod sine naboer
_______

 

Saudi Arabien har allerede anklaget Iran for at støtte shia-muslimske oprør i begge lande, specielt via Hezbollas formodede optræning af oprørere i Yemen. Den militære oprustning i både Saudi Arabien og Iran tyder samtidig på, at begge parter forsøger at afskrække hinanden, alt i mens der foregår et kapløb om indflydelse i de arabiske lande.

Der er ingen tvivl om at korridoren vil øge Irans indflydelse i regionen markant, men der er mange faldgruber i sigte. Hvordan vil Tyrkiet reagere på et iransk samarbejde med PKK? Er det overhovedet muligt at kontrollere så lang en korridor, i et terræn der umiddelbart ser ud til at forblive plaget af oprørsgrupper i adskillige år? Vil Saudi Arabien øge støtten til oprørsgrupper i Syrien og dermed føre stedfortræderkrig mod Iran? På nuværende tidspunkt ser det dog ud til at situation i Syrien og i Irak langsomt vender sig til Irans fordel, og dermed kravler præstestyret langsomt, men beslutsomt, op i det regionale magthierarki. ■

ILLUSTRATION: Den irakiske hær rykker frem på vejene omkring Mosul i Nordirak, 19. oktober 2016. Foto: AA/Abaca/Polfoto

Jotam Confino (f. 1990) er MA. i Security and Diplomacy og har særligt fokus på Mellemøsten. Han er født i Israel og har skrevet om Israel og Mellemøsten i flere danske medier.

Kilder:
https://www.theguardian.com/world/2016/oct/08/iran-iraq-syria-isis-land-corridor
http://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/view/hezbollahs-victory-in-qalamoun-winning-the-battle-losing-the-war
http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4265026,00.html
http://www.bbc.com/news/world-middle-east-35213244
https://www.foreignaffairs.com/articles/2016-03-31/houthi-hezbollah