
I valget, hvor alt var tilladt: Hvorfor vil Trumps snak om at befamle kvinder vælte ham?
17.10.2016
. Trumps vej til at blive præsidentkandidat har sprængt alle rammer for normal politisk logik, og han er sluppet af sted med udtalelser, som ville have fældet enhver anden kandidat, men den seneste skandale har dog vist sig at være anderledes afgørende.
Analyse af Helene Støvring
I starten af året pralede Trump med, at han „kunne stå midt på 5th Avenue og skyde nogen,‟ uden at det ville koste ham stemmer. Og siden har det næsten vist sig at være rigtigt. Trump har fornærmet forskellige kvinder, som han blandt andet kaldte grimme og „pigs‟, han har kaldt mexicanske indvandrere for voldtægtsmænd, han har kritiseret veteranen John McCain for at blive taget til fange i Vietnam, og han har talt om, at sorte i USA ”lever i helvede‟.
Alt sammen har det været kritiseret bredt, men uden det har kostet ham meget af hans støtte. Men da Washington Post fornylig offentliggjorde en video fra 2005, hvor Trump taler om at kysse og befamle kvinder uden deres samtykke, gik det helt anderledes.
En stor del af de toneangivende republikanere undsagde ham, og ifølge seneste optælling fra USA Today har en fjerdedel af de republikanske guvernører, kongresmedlemmer og senatorer nu sagt, at de ikke vil stemme på ham.
Og lederen af Repræsentanternes Hus Paul Ryan har meddelt, at han ikke længere vil forsvare Trump. Begge dele er helt uden sidestykke i amerikansk politisk historie. Samtidig er Trumps støtte faldende i meningsmålingerne, hvor Real Clear Politics’ gennemsnit af de nationale meningsmålinger viser, at Clinton lige nu står til cirka 48% mod Trumps 42% og andre medier viser et endnu større forspring til Clinton.
Det særlige ved denne skandale
Trump har selvfølgelig stadig stor støtte hos den republikanske base. Men der er ingen tvivl om, at denne nye skandale har været udslagsgivende på en helt anden måde end tidligere kontroverser. Så hvad er der så specielt ved den? Svaret skal selvfølgelig findes i selve skandalen, der som beskrevet bredt i medierne er mere saftig og problematisk end de øvrige.
Optagelsen opfylder således mange af kriterierne for en „god‟ skandale, som de er beskrevet af Nate Silver fra FiveThirtyEight i hans fine model fra 2008: Den kan koges ned til en god ’sound bite’, modstanderne kan bruge den uden at virke hykleriske, den forstærker et allerede eksisterende negativt indtryk af kandidaten (at han er grov og ikke respekterer kvinder), og historien har nok ’chokværdi’ til at drukne øvrige historier i medierne (han taler rent faktisk om at forulempe kvinder fysisk, og han er „fanget‟ på bånd sammen med berømtheder).
Til disse punkter vil jeg tilføje to kriterier. Et om hvorvidt den skandaleramte person allerede ligger i en tabende eller vindende bane. I politik såvel som i sport tilgiver man langt lettere en vinder. I dette tilfælde var Trump allerede bagud i meningsmålingerne, og nogle republikanere ledte i forvejen efter en undskyldning for at tage afstand fra ham. Og desuden gælder der et kriterie om, hvorvidt der er tale om en „dryp-skandale‟ – en historie hvor der langsomt kommer nye beviser og/eller beskyldninger frem, sådan at medierne hele tiden har nyt stof.
I dette tilfælde var Trump allerede bagud i meningsmålingerne, og nogle republikanere ledte i forvejen efter en undskyldning for at tage afstand fra ham
_______
Med alle de seneste anklager fra kvinder, der siger at Trump rent faktisk har forulempet dem fysisk, må det siges at være tilfældet. Samtidig siger det sig selv, at disse beskyldninger forværrer historien. Hvis folk begynder at tro på, at det drejer sig om andet end blot snak, er det jo en helt anden situation.
Optagelsen lever altså op til de fleste kriterier for en ”god” skandale. Alligevel er det ikke helt tilfredsstillende i forhold til at svare på spørgsmålet „hvorfor lige denne optagelse, hvorfor lige nu?” Her vil jeg mene, at en stor del af svaret skal findes i de afgørende vælgergrupper, som kandidaterne har kæmpet om og med de sidste måneder. Ikke mindst når det gælder om at mobilisere vælgerne og få folk til rent faktisk at stemme. I USA ligger stemmeprocenten på 60 eller derunder, så det at få folk til at møde op på valgdagen har stor indflydelse på valgets resultat.
Her er især tre grupper interessante: kvindelige vælgere, de socialt konservative kristne vælgere (også kaldet ”evangelicals”) og de unge – såkaldte ”millennials”. Hvordan de grupper reagerer på historien vil være udslagsgivende for valget. Trump har nemlig en base af vælgere på omkring 35-40% som vil støtte ham næsten uanset hvad. Det gælder især de mandlige vælgere, hvor Trump ifølge the Atlantic pt. ligger på cirka 48 procent af stemmerne mod Clintons 37%. I denne gruppe er han især stærk hos hvide mænd uden college-uddannelse (65% mod Clintons 22%), men også hos de hvide mænd, der har en videregående uddannelse (46% mod Clintons 39%). Disse tal er vel at mærke efter offentliggørelsen af optagelsen, men før de nye beskyldninger om overgreb kom frem.
De kvindelige vælgere
Den første gruppe, der er interessant at kigge nærmere på, er kvinder. Demokraterne får traditionelt altid flere kvindelige stemmer end republikanerne. Så det spændende her er, hvor stort et flertal af kvinderne, der vil møde op og støtte Clinton. Der er ingen tvivl om, at optagelsen og de efterfølgende beskyldninger har stor betydning. Trump har gennem længere tid forsøgt at vinde indhug hos de kvindelige vælgere, og midt i september var der mange historier om denne kamp. Ikke mindst da Clinton stod til at vinde en lavere procentdel af de unge kvinder end Obama gjorde.
Clintons og Trumps kampagner har begge lanceret tiltag om større støtte til børnepasning og andet, der skal vinde de unge kvinders stemmer. Især Trumps datter Ivanka har vist sig at være effektiv, når det kommer til at appellere til denne gruppe. Men optagelsen har fuldstændigt ændret denne dynamik og slettet Clintons problemer her. Faktisk har de første meningsmålinger vist så stor en forskel, at ABC News nu taler om „det største ‚gender gap‛ vi nogen sinde har set‟.
En ny måling fra Quinnipiac University giver således Clinton 53% af de kvindelige stemmer mod Trumps 33% (The Atlantic giver Clinton 48% mod Trumps 28%). Det er en meget stor ændring fra tidligere: I en meningsmåling fra Quinnipiac den 26. september var forskellen kun på 5%. Det er især værd at bemærke, at Trumps støtte er faldet markant blandt gifte kvinder, som, ifølge The Atlantic, indtil fornylig var hans største blok af støtter. Som Politico fremhæver, er det en gruppe som alle demokratiske kandidater har tabt med mellem 17% og 20% siden år 2000.
Trumps støtte er faldet markant blandt gifte kvinder, som, ifølge The Atlantic, indtil fornylig var hans største blok af støtter
_______
Ifølge seneste måling fra Atlantic er gruppen nu ligeligt delt mellem Clinton og Trump med cirka 40% til hver. Her er altså tale om en gruppe, som ikke bare forlader Trump, men hvor nogle rent faktisk skifter til Clinton. Samtidig er de kvinder, der hældte til Clinton nu mere tilbøjelige til faktisk at stemme. Her er der ingen tvivl om, at den nye video, hvor Trump også taler om at forsøge at forføre en gift kvinde, har været udslagsgivende for mange af disse kvinder, som i forvejen var skeptiske overfor Trumps temperament og sprogbrug.
De unge vælgere
Den anden udslagsgivende gruppe er de unge vælgere, de såkaldte „millennials‟, som er mellem 18 og 35 år gamle. Her er også tale om en kernegruppe af demokratiske vælgere, som Obama vandt med henholdsvis 68% og 60% ved de forrige valg. Men den sidste måneds tid har medierne været fulde af analyser af, hvordan Clinton ikke havde tilstrækkelig støtte hos dem. En måling fra Quinnipiac University midt i september gav hende kun 31% støtte hos millennials, kun 5 procent mere end Trump. Hele 29% sagde, at de ville stemme på Gary Johnson fra Det Libertarianske Parti. De unge var simpelthen ikke entusiastiske nok omkring Clinton.
Både præsident Obama, Bernie Sanders, Michelle Obama og Al Gore har holdt kæmpe vælgermøder for at forsøge at appellere til denne gruppe. Og præsident Obama har direkte sagt, at det at stemme på en tredje kandidat eller slet ikke at stemme er lig med at stemme på Trump. Disse tiltag har allerede vist resultater: En ny måling fra Quinnipiac offentliggjort lige inden Trumps optagelse kom frem viste en stor tilbagegang i støtten til Gary Johnson og en fremgang til Clinton på 17% siden midt i september.
Gruppen af unge vælgere er dog fortsat negativt indstillet overfor begge kandidater, og meget afhænger af, hvorvidt de rent faktisk vælger at stemme. Her kan den nye sag vise sig at være en stor hjælp. De unge behøver ikke være entusiastiske støtter af Clinton, bare de er tilstrækkeligt entusiastiske i deres modvilje mod Trump.
De evangelisk kristne vælgere
Den tredje gruppe består af kristne socialt konservative vælgere, også kaldet „evangelicals‟. Udtrykket dækker ifølge Gallup typisk over hvide protestanter, som definerer sig selv som ”born again” eller ”evangelical”. Denne gruppe er i modsætning til de andre to grupper traditionelt stærkt republikansk. En CNN-meningsmåling fra sidst i juli viste f.eks. at 76% havde besluttet sig til at stemme på Trump. 72 procent havde et positivt indtryk af Trump, kun 15% af Clinton.
Her er altså tale om en republikansk højborg, som det er helt afgørende for Trump at mobilisere på valgdagen. Ikke mindst da gruppen i følge Gallup dækker over cirka 26% af den amerikanske befolkning (afhængigt af hvordan man definerer den). Allerede i primærvalgene overraskede Trump ved at vinde en stor del af disse vælgere, og han har siden med stor succes sikret opbakning hos deres ledere ved at love at støtte de emner, der optager dem. Han har f.eks. lovet at kæmpe for retten til at sige „glædelig jul‟ i butikker og imod begrænsninger af bøn i skoler og andre offentlige institutioner. Ligesom han mener, at kirker og andre organisationer med skattefrihed skal have lov til at deltage aktivt i politik.
Allervigtigst har han skiftet sin tidligere holdning, så han nu er helt imod abort, og han har lovet kun at udpege dommere, som er imod fri abort. Endelig har han frigivet en liste over mulige kandidater til Højesteret, som er udarbejdet i samarbejde med ledende evangelisk kristne ledere. Denne liste er ekstra aktuel, da den næste præsident efter alt sandsynlighed vil udpege efterfølgeren til Højesteretsdommer Antonin Scalia, der døde tidligere på året. Det er meget vigtige tiltag for gruppen af evangelisk kristne, og har gjort dem mere villige til at se gennem fingrene med Trumps egen baggrund med tre ægteskaber og et ry som playboy.
Trump siger selv, at han er kristen. Men han har ikke forsøgt at gøre de kristne værdier og livsstil til en kernedel af sit image, og denne tilgang hjælper ham nu. Han har aldrig påstået at være perfekt, og den nye optagelse gør derfor mindre skade. Men der er ingen tvivl om, at den er meget ubehagelig og svær at sluge for de evangelisk kristne vælgere. Ikke mindst den del, hvor Trump praler af at have forsøgt at forføre en gift kvinde.
Hans vicepræsidentkandidat Mike Pence, der selv er evangelisk kristen, har derfor også arbejdet hårdt for at begrænse skaden. Blandt andet ved at fremhæve, at ingen er perfekte, og at ”kristne bør tilgive, som de selv er blevet tilgivet”.
Vi mangler endnu målinger for effekten af skandalen på denne gruppe. Nogle ledende figurer har valgt at fordømme Trump, men langt de fleste kritiserer optagelsen, men fastholder deres støtte.
Trump må håbe på, at udsigten til Clinton som præsident, og udvælgelsen af mindst en højesteretsdommer, er nok til at mobilisere de evangelisk kristne på dagen
_______
I et læserbrev i den konservative avis Washington Times skriver den kendte skribent Cal Thomas f.eks., at hele forfatningen er på spil, idet „kun Trump vil vælge dommere der støtter den og beskytter folks rettigheder og frihed‟. I Wall Street Journal går tv-vært Eric Metaxas endnu videre. Han kalder Trumps udtalelser for frastødende, men siger, at gud vil dømme dem, der ikke stemmer på Trump. Han fremhæver også udpegelsen af højesteretsdommere, og siger at Clinton som præsident „for altid vil fjerne muligheden for en højesteret, der respekterer forfatningen og den ægte frihed millioner er døde for‟. Ikke at stemme vil ifølge Metaxas være det samme som „passivt at stemme for en der går ind for sen abort‟. Han erkender, at det for mange vil være smertefuldt at stemme for en som Trump. Men tilføjer, at det at undlade at stemme er det samme som at stemme på Hillary – og gør man det, vil gud „ikke finde en uden skyld‟.
Når de begge fremhæver valget mellem at stemme på Trump eller ikke at stemme skyldes det, at langt de fleste evangelisk kristne vælgere ikke vil skifte deres støtte til Clinton. De vil enten stemme på Trump, stemme på en tredje kandidat eller blive hjemme. Her kan den nye skandale meget vel være det sidste strå, der får dem til at melde sig helt ud af valget. Trump må håbe på, at udsigten til Clinton som præsident, og udvælgelsen af mindst en højesteretsdommer, er nok til at mobilisere de kristne på dagen.
Trumps mobiliseringsproblem
Den nye skandale og de fortsatte beskyldninger mod Trump vil uden tvivl få nogle vælgere til at skifte til Clinton, men som analysen viser, er det ikke Trumps eneste problem.
Hans største udfordring er indflydelsen på mobilisering af de vigtige vælgergrupper. I USA ligger stemmeprocenten kun på 60% eller derunder, så det at få folk til at stemme er afgørende for valgets resultat. Det er formentlig derfor, at Trump nu er begyndt at være endnu mere direkte og personlig i sine angreb på Clinton, medierne og andre. Han håber, at kaste nok mudder på Clinton, og valget generelt, til at også hendes støtter mister appetitten og melder sig ud.
Samtidig forøger han at mobilisere nok af sine egne kernestøtter til at gøre en forskel på valgdagen. Men da de udgør mellem 35-40 % i de fleste målinger er det næppe en realistisk vej til sejr. En ny meningsmåling fra Fox News er her dårlige nyheder for Trump: Efter offentliggørelsen af videoen med Trump og de efterfølgende beskyldninger om overgreb er entusiasmen hos Clintons støtter steget markant.
Til spørgsmålet om hvorvidt de „stærkt støtter deres kandidat‟ sagde kun 57% ja i ugen før skandalen, ugen efter var tallet steget til 70%. Trump kan dog finde håb i, at entusiasmen hos hans støtter kun var faldet svagt (63% sagde ja, mod 66% ugen før).
Men når det kommer til de tre nævnte vælgergrupper, er der ingen tvivl om, at den nye skandale er et stort problem for Trump: Kvinderne og de unge, som i forvejen hældte til Clinton, har fået en virkelig god grund til at møde op på valgdagen. Og de socialt konservative kristne vælgere har fået endnu en grund til at blive hjemme. ■
Kvinderne og de unge, som i forvejen hældte til Clinton, har fået en virkelig god grund til at møde op på valgdagen. Og de socialt konservative kristne vælgere har fået endnu en grund til at blive hjemme
_______
ILLUSTRATION: Donald J. Trump. Foto: Wikipedia Commons.
Helene Støvring (f. 1979) er cand scient.pol. fra Aarhus Universitet med speciale i politisk kommunikation og amerikansk politik. Hun har læst International Relations på London School of Economics