07.12.2016

Han er kendt under øgenavne som ”Mad Dog”, ”Chaos” og krigermunken. Men Donald Trumps valg til ny forsvarsminister er mere komplekst, end hans øgenavne lægger op til. Som chef for Pentagon kan general James Mattis komme til at få en central betydning for amerikansk sikkerhedspolitik under præsident Trump. Meget kommer dog an på resten af det hold, Trump skal sætte

Analyse af Philip Chr. Ulrich

Ved et vælgermøde i Cincinnati den 1. december bekræftede Donald Trump, at han vil nominere den pensionerede general ‚Mad Dog‛ James Mattis til posten som forsvarsminister i hans kommende regering. Mattis skal nu igennem en bekræftelsesproces i Senatet, som skal godkende hans udnævnelse som en del af det amerikanske checks-and-balances system. Men hvem er manden med de mange øgenavne egentlig?

Mattis begyndte sin karriere i det amerikanske marinekorps i 1969 og gik på pension i 2013. I de mellemliggende år havde han blandt andet ledt soldater i kamp i Golfkrigen i 1991, invasionen af Afghanistan i 2001 og Irak i 2003. Derudover var han chef for NATO’s Allied Command Transformation fra 2007-2009 og US Central Command fra 2010-2013, hvor han var chef for amerikanske operationer i hele Mellemøsten.

Valget af en pensioneret general til at lede Pentagon er et usædvanligt valg, idet det bryder med mange årtiers tradition for ikke at lade en militærmand varetage denne post. Sidst det skete var i 1950, da man udnævnte George C. Marshall til posten. Lovgivningen dikterer også, at der skal gå mindst syv år, fra en officer er pensioneret, til han kan komme i betragtning til posten, medmindre Kongressen giver særlig tilladelse. Dette vil være tilfældet for Mattis, men alt tyder dog på, at det vil kunne lade sig gøre.

Valget af en pensioneret general til at lede Pentagon er et usædvanligt valg, idet det bryder med mange årtiers tradition for ikke at lade en militærmand varetage denne post
_______

 

General James Mattis er kendt som en strategisk tænker, som siger sin mening og altid har sine soldaters interesser for øje. Hans berømmelse kommer bl.a. af kontroversielle citater som hans retningslinje til sine soldater ved invasionen af Irak i 2003: ” Be polite, be professional, but have a plan to kill everybody you meet.” Hans omsorg for sine soldater er også legendarisk og har givet ham en legendestatus, som i foråret 2016 ledte til, at konservative kræfter prøvede at få ham til at stille op til præsidentvalget enten som republikaner eller uafhængig.

Men Mattis er en mere kompleks person, end man får indtryk af, hvis man bare læser citaterne, han er kendt for og skuer den ”gale hund” på hårene og på hans øgenavn ”Mad Dog”.

Han er kendt for at læse meget og have en stor bogsamling. En belæst og eftertænksom person. Betydningen af at læse meget forklarer Mattis selv: ”The problem with being too busy to read is that you learn by experience (or by your men’s experience), i.e. the hard way. By reading, you learn through others’ experiences, generally a better way to do business, especially in our line of work where the consequences of incompetence are so final for young men.”

Under invasionen af Irak gik han da også rundt med en bog af den romerske kejser Marcus Aurelius for at minde sig selv om, at de udfordringer, en moderne leder stod overfor, ikke var nye, men havde eksisteret i mange hundrede år.

Trump og generalerne
Hvorfor har Trump så valgt at nominere en general til posten som forsvarsminister, når der ikke har været en tidligere officer på posten siden 1951?

For det første kan det være af ren politisk nødvendighed. Feltet af kvalificerede kandidater har været ret snævert for den kommende præsident, idet mange af de udenrigspolitiske eksperter i det republikanske parti tog afstand til Trump under valgkampen. Det har mange på Trumps overgangshold svært ved at tilgive, og derfor har man søgt udenfor de traditionelle kredse. Det spiller også ind i Trumps løfte om at ”drain the swamp”, altså udpege folk som ikke er del af ”the establishment” i Washington D.C.

For at finde egnede kandidater med holdninger, som lå tæt på Trumps, og som kunne godkendes af den republikansk ledede kongres, har det været nærliggende at kigge mod tidligere militærfolk, på trods af at de også kan ses som værende en del af sumpen i Washington. Trump har peget på to tidligere generaler til centrale sikkerhedspolitiske poster i den kommende regering. Lige nu er der er to yderligere i spil, med general David Petraeus i spil som udenrigsminister og general John Francis Kelly som Secretary of Homeland Security.

En del af den politiske nødvendighed af at kigge på generaler til topposterne er også, at militærfolk er mere tilbøjelige til at tjene embedet og derfor være villige til at tjene under Donald Trump. Mange republikanere vil have svært ved at se sig selv tjene Donald Trump, men militærfolk vil måske i højere grad være villige til at sætte sig ud over dette og tjene præsidenten og nationen.

Folk som Mattis og Petraeus har høj status i den amerikanske befolkning og politikerne i Kongressen, og kritikerne mener, at Trump søger at få noget af den berømmelse og popularitet til at smitte af på ham
_______

 

Kritikere af Trump mener, at Trump fokuserer på militære kandidater pga. deres popularitet i befolkningen. Folk som Mattis og Petraeus har høj status i den amerikanske befolkning og politikerne i Kongressen, og kritikerne mener, at Trump søger at få noget af den berømmelse og popularitet til at smitte af på ham.

Ironien ved Trumps fascination af generaler er, at han gentagne gange under valgkampen kritiserede amerikanske generaler for at være kuede af de politiske magthavere i Washington D.C., og han truede ligefrem med at fyre den militære top i Pentagon, hvis han vandt valget.

Ligeledes gav han udtryk for mistro overfor vurderingerne fra de amerikanske efterretningstjenesters vurdering af russisk involvering i den amerikanske valgkamp. Der er altså nok lige nogle broer, som skal repareres efter januar. Om det så bliver militæret og efterretningsverdenen eller Trump selv, som skal komme de andre i møde, får vi at se.

Bidrager med erfaring og debat
Mattis vil kunne bidrage med sin enorme erfaring både fra militæret, men også fra de bonede gulve i NATO-sammenhænge og i Mellemøsten, hvor han tjente som USA’s øverste militære repræsentant i regionen.

Ligeledes har han, efter han gik på pension, været tilknyttet tænketanken Center for a New American Security, hvor han har forsket i forholdet mellem det amerikanske samfund og militæret. Det giver ham en indsigt, der vil hjælpe ham i jobbet som forsvarsminister, hvor en del af opgaven er at fastholde militærets tilknytning til befolkningen, men også at sikre folkets opbakning til militæret.

Med den baggrund vil han have erfaring at trække på, når han skal samarbejde med USA’s mange allierede i forhold til håndteringen af Rusland, samt kunne give perspektiv til diskussionerne om den omlægning af strategien mod Islamisk Stat, som Donald Trump har lagt op til under hele valgkampen.

Trump har flere gange talt positivt om den russiske præsident og understreget muligheden for samarbejde mellem de to lande. I modsætning til det står Mattis der ser Rusland som en central trussel mod amerikanske interesser og mod NATO
_______

 

Han er enig med den kommende præsident i kritikken af den atomaftale, som præsident Obama har forhandlet med det iranske regime for at standse landets atomprogram. Da han var chef for US Central Command, kritiserede Mattis forhandlingerne med Iran, da han mente, at problemerne med Iran rakte langt ud over landets atomprogram, og at disse blev underspillet for meget under forhandlingerne om en aftale. Hans skarpe kritik førte i 2013 til, at han blev afsat fra jobbet ved Central Command. Dermed får Trump en støtte til at revurdere aftalen med Iran og undersøge, hvilke muligheder USA har for at presse iranerne yderligere.

Hvor den kommende præsident kan finde en samarbejdspartner i Mattis ift. Iran, så er den tidligere general langt mere skeptisk overfor Rusland. Trump har flere gange talt positivt om den russiske præsident og understreget muligheden for samarbejde mellem de to lande. I modsætning til det står Mattis der ser Rusland som en central trussel mod amerikanske interesser og mod NATO. Derfor vil der kunne komme debat om håndteringen af Rusland og NATO i præsidentens nationale sikkerhedsråd, da den kommende nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn er mere positivt indstillet overfor Rusland og ser et potentielt samarbejde i kampen mod Islamisk Stat.

For de europæiske NATO-allierede kan det derfor blive godt nyt, at Trump peger på Mattis som forsvarsminister, da det kan betyde en mere traditionel og forstående linje overfor NATO, end de trusler, vi hørte fra den kommende præsident i valgkampen.

De ukendte dynamikker i kommende regering
Der er dog meget, vi endnu ikke ved om Trumps politik. Meget vil nemlig komme an på, hvordan magtfordelingen bliver i den nye regering, og hvem som kommer til at sidde og hviske præsident Trump i øret, når de sikkerhedspolitiske beslutninger skal tages. Vil det blive den nationale sikkerhedsrådgiver, pensioneret generalløjtnant Michael Flynn og vicepræsident Mike Pence, eller vil det blive forsvars- og udenrigsministrene? Svaret på dette vil afgøre, hvor meget indflydelse Mattis vil få.

Der er endnu ikke udpeget en udenrigsminister, så derfor er det svært at forudsige, hvordan dynamikken bliver mellem Pentagon og Udenrigsministeriet. Men der kan allerede være lagt i kakkelovnen til sammenstød i det nationale sikkerhedsråd med udnævnelsen af de to tidligere militærfolk og alfahanner James Mattis og Michael Flynn. Netop fordi de begge kommer fra et system, hvor de har siddet i lederroller, og fordi de har modsatrettede holdninger på flere områder, er der lagt op til, at de to kan støde sammen.

Der kan allerede være lagt i kakkelovnen til sammenstød i det nationale sikkerhedsråd med udnævnelsen af de to tidligere militærfolk og alfahanner James Mattis og Michael Flynn
_______

 

Meget taler for, at Flynn og Pence vil komme til at spille en meget stor rolle i den kommende regering, idet de begge har været tætte rådgivere for Trump under hele valgkampen. Dermed har de vist sig at være loyale overfor den kommende præsident, en kvalitet som Trump sætter pris på. Også fordi mange i det republikanske parti lagde så skarpt afstand til ham. Derfor har Trump også i denne overgangsperiode forladt sig meget på en lille tæt gruppe af rådgivere, som har været loyale overfor ham. Her spiller Flynn og Pence centrale roller.

Der er altså stadig en del ting vi ikke ved om Trumps kommende regering, men valget af Mattis er godt nyt for de europæiske allierede, idet vi her får en forsvarsminister med erfaring fra NATO, og som sætter pris på, hvor central alliancen er for amerikanske interesser. Mattis kommer til at bidrage med enorm viden indenfor sikkerhedspolitik til en præsident, som ingen erfaring på området har. ■

ILLUSTRATION: General James Mattis, kommende forsvarsminister under Donald Trump. Foto: AUDE GUERRUCCI/Polfoto

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com. Han er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet med speciale i amerikansk forsvars- og udenrigspolitik. Tidligere har han været ansat som fuldmægtig ved Forsvarsakademiet, og haft en internship i Lessons Learned & Development afdelingen ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland.
Følg ham på twitter: PC_Ulrich