03.09.2016

Som følge af Brexit-afstemningen overtager Estland nu briternes EU-formandskab i efteråret 2017. Her vil især udviklingen af det digitale indre marked stå højt på prioriteringslisten, selvom briterne kan blive en savnet alliancepartner.

Af Gry Waagner Falkenstrøm, Tallinn

Estland har fået rygende travlt, efter at Storbritanniens nye statsminister Teresa May d. 19. juli frasagde sig EU-formandskabet i efteråret 2017.

Afblæsningen er et af de første skridt i Storbritanniens skilsmisse med EU som følge af Brexit-afstemningen i juni. I stedet fremrykker det EU-venlige Estland nu sit formandskab et halvt år til efteråret 2017. Formandskabet roterer normalt mellem EU’s 28 medlemslande med seks måneders mellemrum. Når esterne overtager stafetten, kommer især udviklingen af EU’s digitale indre marked til at blive en mærkesag, hvilket af esterne ses som en vigtig brik i af løse EU’s nuværende samarbejds- og sikkerhedsudfordringer.

Seniorrådgiver i Tænketanken Europa Jan Høst Schmidt er enig i udviklingspotentialerne. Han mener, at en digitalisering af EU’s økonomier vil være noget af det eneste og bedste, EU kan gøre for at skabe produktivitet, vækst og beskæftigelse. Her vil den samstemte digitalisering sikre, at markedet i fremtiden kan muliggøre udviklingen af de nyeste teknologier:

”Jo større et marked du får, jo større produktivitetsgevinster alt andet lige og jo nemmere vil det være at finde operatører, der er store nok til, at de kan finansiere den absolut nyeste infrastruktur, som du har brug for, hvis du skal have førerløse biler, smart cities, e-health osv.”

EU er digital efternøler
Ifølge EU’s egne beregninger er der gigantiske summer at hente ved udviklingen af det digitale indre marked, som forventes at kunne skabe øget vækst på op til 415 mia. euro om året samt skabe hundredtusinder af nye job.

Forventningerne til vækstpotentialerne bakkes op af en ny rapport fra McKinsey Global Institute fra juni, som viser, at Europa i dag kun udnytter 12 pct. af sit digitale potentiale. Til sammenligning udnytter USA 18 pct., og også mange asiatiske lande er længere fremme end EU.

For at få Unionen med op i den globale førerliga søsatte Det Europæiske Råd i 2013 ambitionen om at udvikle det digitale indre marked, hvilket har til hovedformål at fjerne nationale hindringer og ulige konkurrencevilkår for digitale varer og tjenesteydelser inden for EU. Det indebærer blandt andet regler, der letter e-handel, gør op med online såkaldt ’geo-blocking’ og giver EU-borgerne billigere mobiltelefoni i hele EU. Men de kommende EU-forhandlinger i 2016 og 2017 bliver ikke uden politiske kampe, da EU i langt højere grad søger at udnytte ”big data” i sin jagt på et digitalt indre marked:

De kommende EU-forhandlinger i 2016 og 2017 bliver ikke uden politiske kampe, da EU i langt højere grad søger at udnytte ”big data” i sin jagt på et digitalt indre marked
_______

 

”Der er spørgsmålet om konflikten imellem retten til udnyttelse af ’big data’ – som jo er meget væsentligt for digitaliseringen af økonomierne i EU – og så på den anden side beskyttelsen af persondata og angsten for cyberangreb”, siger Jan Høst Schmidt.

Kravet om strenge regler til beskyttelse af personlige oplysninger er især kommet højt på dagsordenen i Tyskland efter sagen om USA’s aflytning af den tyske kansler Angela Merkels mobiltelefon i 2013. Men den strikse holdning til persondatasikkerhed er blandt andet i modstrid med aspekter af Frankrigs vigtigste indenrigspolitiske kæpheste:

”På den anden side er der terrorlovgivningen, hvor du kan se en diskussion mellem franskmændene og tyskerne. Her siger franskmændene lidt ligesom Danmark, at vi må sørge for, at efterretningstjenesterne og politiet har en vis adgang til teleselskabers data,” forklarer Jan Høst Schmidt.

Derudover handler især arbejdet med at udvikle og regulere de fælles netværk og standarter for mobilselskaber til de nationale økonomiske interesser, da mange af EU’s medlemsstater i dag har forskellige regler på området.

Brexit kan forsinke den digitale udvikling
Selvom de store problematikker vedrørende Brexit, terror, flygtningekrise og Unionens sikkerhedssituation i syd og øst højst sandsynligt vil fortsætte med at dominere de kommende EU-forhandlinger, satser esterne under deres formandskab på at fremme den mere udviklingsorienterede digitale dagsorden:

“De senere EU-formandskaber har været meget styret af, hvad medlemslandene ikke ville være med til. Så EU har brugt tiden på at diskutere løsninger på kriser i stedet for at diskutere noget fremadrettet som det digitale indre marked eller andet,” fortæller Danmarks ambassadør i Estland, Søren Kelstrup, som har fulgt esternes digitaliseringsproces i mange år.

Kampen i EU for at holde fast i det åbne marked – som er vigtigt for små åbne økonomier som Danmark og Estland – er svækket nu, hvor de liberale er svækket
_______

 

Sammen med Estland er Danmark et af de lande, som er længst med den offentlige digitalisering og har derfor også en stor interesse i at fremme den digitale dagsorden. Begge lande tilhører kategorien af EU’s små åbne økonomier. Derfor kommer Brexit højst sandsynligt til at være en politisk sten i skoen på landene, som har haft glæde af at kunne kigge til briternes visioner for at fremme frihandel og konkurrence.

“Kampen i EU for at holde fast i det åbne marked – som er vigtigt for små åbne økonomier som Danmark og Estland – den er svækket nu, hvor de liberale er svækket, fordi Storbritanniens stemme er trådt i baggrunden. Det er ikke sikkert, at der kan tages ret store skridt her, fordi de store tunge lande, Frankrig, til en vis grad Tyskland, har jo nogle udfordringer eller er ikke enige i den fremgangsmåde, som vi og esterne gerne vil fremme,” siger ambassadør Søren Kelstrup.

Jan Høst Schmidt fra Tænketanken Europa mener heller ikke, at den tiltrængte digitale fælles udvikling bliver en nem affære. Han mener, at franskmændene og tyskerne bliver tunge at danse med. Ifølge ham er det er vigtigt, at Estland påtager sig rollen som bannerfører for at udvikle det digitale indre marked, men briterne ville have haft mere politisk vægt til at fremme dagsordenen.

Ny magtbalance
Hvis man spørger Peeter Luikmel fra Estlands centralbank, så mener han ikke, at Brexit vil få store økonomiske konsekvenser for Estland. Alligevel ser Estlands statsminister Taavi Rõivas briternes ønske om at forlade EU som en udvikling med politiske konsekvenser:

”Inden for hovedspørgsmålene; sikkerhedspolitik, det digitale indre marked, det indre marked som helhed, mere markedsøkonomi, er Estlands og Storbritanniens positioner meget tætte. Og selvfølgelig er det trist, hvis der rundt om Det Europæiske Råds bord mangler en stærk allieret,” understreger han.

Selvom et endeligt Brexit derfor vil frarøve lande som Estland og Danmark en allieret i centrale EU-spørgsmål, behøver en ændret magtbalance i EU ikke kun at være negativ for EU’s små åbne økonomier.

”Storbritannien har selvfølgelig stor indflydelse på alle de vigtige dossierer, men landet har også været berygtet for at blokere adskillige lovpakker”.

Det forklarer Manuele Citi, som er lektor på Copenhagen Business School med speciale i EU politik:

”Arenaen vil blive mere simpel, fordi Storbritannien har modsat sig meget. Så det vil blive nemmere at gennemføre ny lovgivning. Det betyder, at de mindre lande vil komme til at betyde mere, fordi stemmevægten bliver omfordelt,” forklarer han.

Uden Storbritannien vil blandt andet de skandinaviske lande i endnu højere grad end tidligere vende sig mod Tyskland.
_______

 

Uden Storbritannien vil blandt andet de skandinaviske lande i endnu højere grad end tidligere vende sig mod Tyskland. Det kan skabe muligheder for en styrkelse af det europæiske projekt:

”Ideen er at tage et skridt fremad, og det betyder, at der vil blive et endnu mere integreret marked, hvilket er godt for mindre økonomier, som på den måde kan eksportere endnu mere,” forklarer Manuele Citi. Tilsvarende vil udviklingen af det digitale indre marked være godt for lande som Danmark og Estland, som har mange virksomheder der sælger digitale systemer og ydelser.

Merkels estiske statsborgerskab
Udviklingen af digitale løsninger og gennemsigtighed for virksomheder er noget Estland – som kalder sig selv ”det mest avancerede digitale samfund i verden” – har unik erfaring med.

Hvor Danmark som mange andre lande har haft en masse forskellige digitale løsninger helt fra 1960-70’erne, som langsomt har skullet tilpasses hinanden, muliggjorde Estlands uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991, at landet kunne vælge en mere radikal udviklingsmodel. De startede fra nul og byggede et system op fra bunden i 90’erne.

Som et led i at få Tyskland med om bord på deres modeller for europæisk digitalisering er statsminister Taavi Rõivas allerede i fuld gang med at sælge de estiske løsninger til tyskerne, og da kansler Angela Merkel d. 25. august i år besøgte Estland, fik hun tilmed overrakt et estisk digitalt statsborgerskab – nr. 11.867 af slagsen. Det alternative statsborgerskab er et tiltag, som udenlandske entreprenører og freelancere siden 2014 har kunnet ansøge om. Det giver blandt andet adgang til at opstarte virksomheder, åbne bankkonti og bruge diverse digitale services fra det offentlige i Estland.

Udover udbygningen af det digitale indre marked, EU’s generelle konkurrencedygtighed og europæisk sikkerhed, ønsker Estland under deres formandskab at fremme forholdet til EU’s naboer, herunder især prioriteringen af EU’s østlige partnerskaber. Landet fremlægger sin plan for EU-formandskabsperioden i løbet af september. ■

xx
_______

ILLUSTRATION: Den estiske statsminister Taavi Rõivas sammen med David Cameron efter den britiske Brexit-afstemning. Foto: Thierry Monasse/Polaris Images/Polfoto