28.08.2016

Da tyrkiske kampvogne rullede ind over grænsen til Syrien mod byen Jarablus, var det et tegn på, at Erdogan føler sig mere presset end længe. Men Erdogan sidder ikke med hænderne i skødet, han handler.

Af Esben Vest Jensen

Kvinder smider sine burkaer og tænder cigaretter. Store smil, glade børn, og mænd der klipper skægget. Men samtidig med, at danske medier delte de glade billeder af borgere i den befriede syriske by Manbij, betød netop denne befrielse en hovedpine for den tyrkiske præsident Erdogan.

En hovedpine, der nu bliver kurdernes. En hovedpine, hvis smertestiller blev til tyrkiske kampvogne ind over grænsen til Syrien.

Mens den syriske krig fortsætter med ufortrøden styrke, dukker nye fraktioner konstant op i krigen, og alliancer skifter. Da byen Manbij blev befriet af den forholdsvis nye fraktion Syrien Democratic Forces(SDF), betød det, at en streg i sandet var overtrådt. SDF er en blandet flok, der dog består af 60 pct. kurdere.

„Det var helt klart der, Erdogan begyndte at indse, at det er problematisk for Tyrkiet. Det kan blive en lang korridor for kurderne, som de ikke kan overtage, hvis de også får Jarablus, hvor det tyrkiske militær er gået ind nu,‟ siger Mathias Findalen, som er cand. mag. i Historie og Mellemøststudier og Tyrkiet-kender.

RÆSON: Så det, han har tænkt, er, at hvis kurderne kommer længere, end hvor de står lige nu, vil de kontrollere nærmest hele grænsen til Tyrkiet?

„Ja, lige præcis. At de begynder at kontrollere hele grænsen til Tyrkiet, hvor en stor del af den grænse er det sydøstlige Tyrkiet, hvor PKK og majoriteten af kurdere lever, er helt klart den største frygt for den tyrkiske nationalstat. Det ville være et kæmpe fatalt nederlag for Erdogan politisk.

Det er helt klart det, man har reageret på. Og så bruger man det her terrorangreb, der har været i weekenden i Gaziantep, hvor 52 døde, hvor det har været en Islamisk Stat-celle, der har stået bag angrebet, til at legitimere og sige: Nu er vi pressede fra ISIL, så nu går vi ind og reagerer på det, og ISIL er i den her by Jarablus. Man bruger argumentet fra, hvad der er sket i weekenden til at begynde at nedkæmpe Islamisk Stat, men når alt kommer til alt, er hovedpointen at sørge for, at kurdiske fraktioner med SDF i front ikke får mere magt.‟

Presset på kurderne øges
Men hvad kommer tyrkernes aktioner så til at betyde for de kurdiske styrker i Syrien? Mathias Findalen beskriver de kampe, der er foregået omkring den nordøstsyriske by Al-Hasakah som et eksempel på, hvor kompleks konflikten er. Byen er en af de 10 største i Syrien, og byen er et etnisk kludetæppe af kurdere, arabere, turkmenere, armenere og syriske kristne.

Byen er en del af et selvstyrende område, men blandt andet på grund af byens etniske diversitet har den også været et yndet mål for ISIL.

Der har været hårde kampe mellem især det kurdiske YPG og ISIL om kontrol over byen, og da SDF for kort tid siden overtog kontrollen over byen, ville Assad også være med – I højere grad end før. Han bombede byen for at drive de kurdiske styrker ud, men det fik amerikanerne til at træde til og hjælpe kurderne. Lige nu kontrollerer SDF/YPG 95 pct. af byen, men bare det at Assad og amerikanerne så direkte er i konflikt, skaber andre farlige perspektiver, mener Mathias Findalen.

Erdogan ser det som en mulighed for et samarbejde med Syrien og Rusland om at nedkæmpe al form for modstand i Syrien
_______

 

„Kurderne har ikke engang Bashar al-Assads velsignelse til at gøre, hvad de gør længere. Det har de ellers haft i nogle år, hvor Bashar al-Assad lod dem gøre, hvad de ville gøre oppe i Nordsyrien, hvor regimet ville koncentrere sig om andre steder i Syrien.

Det, der er interessant ved det, er, at Tyrkiet og Erdogan altid har sagt Bashar al-Assad før Islamisk Stat. Det har været hans hovedpolitiske doktrin, da man gik ind mod Syrien og Bashar al-Assad i 2011, og man har sagt, at man ville fjerne Bashar al-Assad. Da det aldrig lykkedes, har man hele tiden skulle ændre sin strategi, og det er faktisk for første gang inden for det sidste års tid, at Erdogan har været ude at sige, at det godt kan være, at Bashar al-Assad kan være med i en eller anden form for overgangsregering til en ny regering. Det vil sige, at han fuldstændig har ændret sin strategi omkring det her. Der er noget, der tyder på, at Erdogan ser det som en mulighed for et samarbejde med Syrien og Rusland om at nedkæmpe al form for modstand i Syrien, som både er Islamisk Stat, men i høj grad også kurderne, som er ved at få et stort magtterritorium i det nordlige Syrien,‟ siger Mathias Findalen.

RÆSON: Hvad vil han så gøre? Vil han udelukkende angribe kurdere, eller vil han også være nødt til at angribe ISIL?

„Det vil han helt klart være nødt til, og det har han også gjort det sidste års tid efter terrorangrebene. Jeg tror, at det var den tidligere tyrkiske premierminister Davutoglu, som kaldte det for en terrorcocktail. De vil bekæmpe kurderne og Islamisk Stat i samme grad, fordi de begge er en trussel for den tyrkiske stat.‟

RÆSON: Og det vil han også fortsætte med nu?

„Det vil han fortsætte med. Han kan ikke forsvare over for sin befolkning ikke kun at bekæmpe kurdere. Han bliver nødt til også at bekæmpe Islamisk Stat, for de har trods alt stået for mange voldsomme terrorangreb i Tyrkiet efterhånden. Han vil bruge begge muligheder, og det var jo også Islamisk Stat, som er i Jarablus og har angrebet. Man var bange for, at kurderne på kort tid ville ekspandere deres magt fra Manbij hele vejen op nordpå til Jarablus, og det, der også ligger i det, var, at USA og koalitionen havde lovet, at kurdiske styrker ville trække sig ud af Manbij, efter de overtog den her for et par uger siden, men det har de ikke gjort. Det har selvfølgelig skabt en eller anden form for frygt hos Erdogan.‟

RÆSON: Hvilke reaktioner kan man så forvente at se fra andre lande, der også er en del af denne proxykrig? Eksempelvis USA, som jo støtter kurderne?

„Tyrkiet og USA’s forhold er utrolig kritisk. De er stadig afhængige af hinanden. USA ser stadig Tyrkiet som en vigtig spiller i Mellemøsten, men deres forhold er dybt problematisk, og det blev det især efter militærkuppet. Både fordi de ikke vil udlevere Gülen, som Erdogan anklager at stå bag det. Samtidig har nogle af de generaler, der har stået for den Incirlik-base, hvor koalitionen bomber Islamisk Stats positioner i Irak og Syrien muligvis været ansvarlige for det her militærkupforsøg. Så der er en udbredt idé hos AKP om, at USA har været involveret i militærkupforsøget, og det gør, at man har det mest problematiske forhold mellem Tyrkiet og USA i mange år. Man kunne godt forvente, og det synes jeg allerede, at man kan se, at USA ikke er villige til at give kurderne op endnu. Det er der ingen tvivl om.

RÆSON: Hvordan?

„Ved at gå ind og beskytte de kurdiske fraktioner. Vi kommer ikke til at se en situation, hvor de vil bombe tyrkisk militær. De vil gå ind og sørge for, at de positioner, som kurderne har, stadig er i sikkerhed. Det skal jo siges, at Tyrkiet er gået forsigtigt ind. Jeg tror, det er med seks kampvogne, så det er ikke med hele maskineriet. Men hvis de begynder at tage den længere end det, begynder de at gå over nogle af de grænser, som koalitionen har sat, og så kommer deres forhold rigtig på prøve.‟

Vi kommer ikke til at se en situation, hvor USA vil bombe tyrkisk militær
_______

 

„Da Assad gik ind og bombede kurderne i sidste uge, bombede koalitionen tilbage for at beskytte kurderne. Om koalitionen er villige til at gøre det mod Tyrkiet, mod et NATO-land, har jeg svært ved at forestille mig.

Jeg tror, at Erdogan er inde og markere sig og lige vise, at Tyrkiet forsvarer sit grænseland, og at de ikke vil have, at der er nogle, som skal overtage Jarablus, men det er svært at forudsige, at de vil trække længere ind i landet lige nu. For et stykke tid siden ville jeg have sagt, at det var fuldstændig umuligt, medmindre man får en safe-zone eller no fly-zone, men sådan som det er lige nu, må jeg ærligt indrømme, at det er svært at vurdere, fordi Erdogan agerer utrolig meget efter det her militærkupforsøg og samtidig på, at kurdiske fraktioner vinder mere og mere frem i det nordlige Syrien, og der kan det godt være, at han vil trække den længere, mest af alt for sit eget indenrigs publikum‟ siger Mathis Findalen.

RÆSON: Har Tyrkiet ikke stillet sig selv i en svær situation i forhold til sine allierede ved at gå ind i Syrien?

„Både og. Det er svært at vurdere, fordi det primære mål for Tyrkiet altid har været at bekæmpe muligheden for en kurdisk stat. Det ligger i DNA’et i tyrkisk politik. Det må aldrig ske. Der er noget, der tyder på, at det faktisk godt kunne ske i det nordlige Syrien, så der er de villige til at gå langt. Omvendt tror jeg, idet han har ændret sin strategi, han har genetableret forholdet til Putin, han er åben over for, at Bashar al-Assad kan godt blive siddende lidt, han taler om at genetablere nogle relationer, så der har han sat sig i en position, hvor han egentlig står okay, og det er jo heller ikke, fordi forholdet til Vesten og koalitionen er helt tabt endnu. Tværtimod.

Man bruger jo stadig Incirlik-basen i et vist omfang. De er stadig meget afhængige af hinanden, og EU er jo fuldkommen afhængig af Tyrkiet efter flygtningeaftalen blev indgået.‟

RÆSON: Hvordan står han i forhold til for et år siden – i forhold til sine allierede?

„Jeg synes egentlig, at det træk, som han har lavet her, er meget smart vurderet af ham, og det var noget, som han blev nødt til at gøre i forhold til sit indenrigspublikum, men hvis du kigger tilbage et år, er han absurd presset nu. Det er der ingen tvivl om. Nu handler det ikke om den kurdiske stat længere. Nu handler det også om truslen fra Islamisk Stat-celler, som de tydeligvis ikke har styr på.

Det er for at vise, at Tyrkiet stadig har styrke og magt, og at de er villige til at gå ind på andet territorium for at beskytte deres grænser
_______

 

ISIL har stået for utallige terrorangreb i Tyrkiet, og den tyrkiske befolkning er frustreret og bange efter så mange angreb. Derudover kommer der et kæmpe pres fra flygtninge. Der kommer jo også til at flygte endnu flere over grænserne med de her angreb i det nordlige Syrien. Tyrkiet har stadivæk ikke et system, der kan tage så mange flygtninge ind lige nu, selvom han bruger det rigtig smart strategisk, politisk. Se: vi kan godt håndtere flygtningepres. Men det skal nok komme til at blive et kæmpe problem for lokalsamfundet i Tyrkiet.

På den måde står Erdogan også efter kupforsøget dårligere, end han har stået i mange år. Det er også derfor, at jeg tror, han reagerer, som han gør lige nu. Det er for at vise, at Tyrkiet stadig har styrke og magt, og at de er villige til at gå ind på andet territorium for at beskytte deres grænser.‟

Lørdag blev der lagt endnu en mursten i den mur af konflikt, der står mellem Erdogan og kurderne. Kurdiske YPG den tyrkiske hær syv kilometer syd for den nordsyriske by Jarablus. Èn tyrkisk soldat døde i angrebet og blev dermed tyrkiets første offer på landjorden, siden de den 24. august rullede ind i Syrien. Erdogan vil svare igen, og han vil gøre det med hård styrke. ■

ILLUSTRATION: En tyrkisk kampvogn rykker ind i Syrien, mens en dreng ser på. Foto: Halit Onur Sandal/AP/Polfoto