14.04.2016

”De nuværende lave oliepriser får mange analytikere til at sige, at Saudi-Arabien er i krise og at de går konkurs. Dem, der siger det, er personer, som enten ikke forstår Saudi-Arabien eller som er anti-saudiske, fordi landet ikke har et vestligt-lignende demokrati.

Saudiske opponenter i Vesten kan simpelthen ikke forstå, at den mest stabile styreform i Mellemøsten siden Anden Verdenskrig ikke har været republikkerne som Syrien, Irak, Yemen, Egypten og Libyen. Det har været monarkierne som Marokko, Jordan, Saudi-Arabien. Og de er stadig i kontrol,” siger Dr. Roby Barrett til RÆSON.

Interview med Dr. Roby Barrett, fra the Middle East Institute (Washington). Barrett er Ph.d. i Mellemøstlig og Sydasiatisk historie fra University of Texas. Som forsker ved the Middle East Institute har han speciale inden for bl.a. politiske og militære affærer i en lang række Mellemøstlige lande, herunder Saudi-Arabien, de Arabiske Golf Stater, Iran, Irak og Syrien.

INTERVIEW af Anders Juul Lauesen

RÆSON: De sidste 20 måneder har vi oplevet olieprisen falde drastisk, hvilket har ramt økonomien i Saudi-Arabien hårdt. Den internationale valutafond har estimeret, at landets reserver er i frit fald, og at landet kun har finansielle aktiver i fem år endnu før de går bankerot. Andre har dog påpeget, at de lave oliepriser blot er et kontrolleret forsøg fra saudierne side, for at lægge pres på Irans nyligt opnåede oliesalg og det amerikanske salg af skiferolie. Hvad er op og ned i dette scenario?
BARRETT: Det er saudierne sammen med emiraterne og Abu Dhabi, som har sendt olieprisen ned. Hvis man tager et kig på produktionsomkostningerne vil man se, at det koster saudierne 13 dollars at producere en tønde råolie. Det eneste land i verden, der har lavere produktionsomkostninger er Kuwait med 10 dollars per tønde. Så hvis olieprisen er over 13 dollars per tønde så tjener saudierne penge. Og lad os bare sætte en margen og sige at prisen er 15 dollars per tønde. Saudierne tjener penge!

Dengang olieprisen var omkring 100 dollars per tønde, tabte saudierne markedsandele. Derfor lavede de omkring 2007 et joint venture-selskab sammen med Royal Dutch Shell og købte det største olieraffinaderi i USA, som er beliggende i Port Arthur, Texas. Herefter udvidede de det, så det kunne håndtere tung råolie. I februar 2016 gik Saudi Aramco og Royal Dutch Shell hver til sit, og nu er Aramco ene om at eje det største olieraffinaderi i USA. Her er det vigtig at holde for øje, at det er bygget til at håndtere tung råolie og ikke den lette amerikanske råolie. Saudierne beholdte olieraffinaderiet, for at beskytte deres markedsandele i USA.

Desuden kigger Saudierne på, hvad der sker globalt og i nærområdet. De støttede hverken de hemmelige amerikanske atomforhandlinger med Iran eller den endelige aftale, til trods for, at de offentlig gav udtryk for det modsatte. Når de ikke støttede var det, fordi iranerne ønsker at være den dominerende magt i Golfen. Og jeg mener, at iranerne før eller senere vil udvikle et atomvåben. Det samme mener saudierne.

… jeg mener, at iranerne før eller senere vil udvikle et atomvåben. Det samme mener saudierne.
____________________

 

Den nuværende atomaftale giver Iran mulighed for at have atomvåben. Det som iranerne har givet afkald på, er at samle et atomvåben. De har teknologien. De har lavet forskningen. De ved, hvordan man beriger uran. Før aftalen kunne de have samlet et atomvåben inden for tre måneder, nu skønnes det, at det vil tage 10-11 måneder. Så aftalen har ikke forhindret iranerne i at få atomvåben. De er ligesom Japan eller Korea. De har kapacitet til at udvikle atomvåben et atomvåben på meget kort tid, men de har afkald på at samle atomvåben. De tester stadig affyringssystemer, missiler og alt andet – selvom det krænker atomaftalen.

Ydermere er saudierne også bekymrede over ophævelsen af de iranske sanktioner og frigivelsen af de indefrosne iranske aktiver. Vi taler om ca. 100 milliarder dollars som den iranske regering får frigivet. Saudierne og de arabiske Golf-stater frygter, at iranerne vil bruge disse midler til at støtte deres aktiviteter i Irak, Syrien, Bahrain, og måske endda i Saudi-Arabiens shiamuslimske provinser. Det er klart, at det ikke er godt fra et saudisk perspektiv. Derudover er saudierne bekymrede over amerikanerne, som saudiernes traditionelle allierede. Saudierne har stået på sidelinjen og set USA og Vesten lade Mubarak gå under, og de har set USA trække sig i forhold til de syriske luftangreb, hvor Assad brugte giftgas – selvom Obama åbent erklærede, at det ville få konsekvenser.

Ikke desto mindre, er saudierne nødt til at køre et dobbeltspil. De har brug for den amerikanske alliance. Derfor har de besluttet at gå sammen med amerikanerne og få den støtte de nu kan, for herefter at vente og se om der kommer en ny amerikansk administration, der vil ændre Obamas politik. Indtil det sker er saudiernes plan at reducere værdien af de 100 milliarder dollars som Iran får frigivet ved at tvinge prisen ned på olie. Så bliver Iran nødt til at træffe et valg; om de vil bruge de frigivende midler på Hizbollah og andre anti-arabiske aktiviteter i regionen, eller på at holde den iranske økonomi kørende.

Når saudierne presser olieprisen ned, rammer det Iran hårdt.
____________________

 

Muligheden for saudierne ligger i det iranske løfte til dets befolkning om at forbedre økonomien. Når saudierne presser olieprisen ned, rammer det Iran hårdt. Irans produktionsomkostninger ligger på omkring 50-60 dollars per tønde olie. Desuden er der en befolkning på 80 millioner mennesker, og derfor er de nødt til at sælge olie til en pris på ca. 105-110 dollars per tønde for at få budgettet til gå op. De ekstra penge, som iranerne troede de ville få, når de begyndte at eksporteret olie igen, er de nødt til at bruge på at opretholde økonomien inde i landet

Lige nu demonstrerer iranere på gaden over de problemer i landet. Dertil kommer, at regeringen har korruptionsproblemer. Husk, at shahen (i 1970’erne) var omgivet af folk som var totalt korrupte. Det samme er Khamenei (Irans religiøse leder, red.). Den Iranske Revolutionsgarde og deres familier kontrollerer omkring 30 procent af økonomien og det har konsekvenser. Hvad tror du det får folk til at tænke? Det får dog ikke Iran til at kollapse i morgen. Men det tvinger regeringen til at tænke over, hvor de bruger deres penge. Der kommer til at være en debat i Iran. Og selvom magthaverne sandsynligvis vil vinde, fordi de kontrollerer politiet og sikkerhedstjenesterne, vil problemerne med det nuværende system blive påpeget.

RÆSON: Så det korte svar er, at saudierne ved, hvad de gør. De er ikke ved at gå konkurs. De gør det, fordi de ønsker at underminere iranerne?
BARRETT: Ja. Saudierne ønsker at presse iranerne. Saudierne ville være glade for at se iranerne bruge de 100 milliarder dollars på at forbedre Iran. De ønsker ikke at se pengene gå til Hizbollah, Assad, den irakiske regering osv. Så det var en bevidst beslutning fra saudierne side at sænke olieprisen.

Og det er ikke første gang, de har truffet sådan en beslutning. Kig på OPEC-konferencen i 1976, hvor shahen krævende 20 dollars per tønde olie. Det var uhørt på det tidspunkt, fordi det var amerikansk valgår. Så USA og saudierne gik sammen og lavede en aftale. Saudierne fik USA til at forhøje deres status som deres allierede i regionen, i bytte for at holde olieprisen nede.

De nuværende lave oliepriser får mange analytikere til at sige, at Saudi-Arabien er i krise og at de går konkurs. Dem, der siger det, er personer, som enten ikke forstår Saudi-Arabien eller som er anti-saudiske, fordi landet ikke har et vestligt-lignende demokrati.

Saudiske opponenter i Vesten kan simpelthen ikke forstå, at den mest stabile styreform i Mellemøsten siden Anden Verdenskrig ikke har været republikkerne som Syrien, Irak, Yemen, Egypten og Libyen. Det har været monarkierne som Marokko, Jordan, Saudi-Arabien. Og de er stadig i kontrol. Enhver herskende familie i Golfen lige nu, har hersket i 250 år, fordi de har lært at spille spillet mellem stormagterne, regionale magter og begivenheder i regionen.

Sidste år blev det forudsagt, at saudierne ville få et gigantisk underskud, og at deres kreditvurdering ville blive nedgraderet. Men med mindre end et år til at arbejde på problemet, lykkedes det saudierne at præsentere et budget, og underskuddet blev mindre end halvdelen af, hvad alle forudsagde.

Saudierne ved, hvordan man håndterer finansielle anliggender. Så al den snak om at saudiernes kun har fem år tilbage før de går konkurs er noget vrøvl.
____________________

 

Saudierne ved, hvordan man håndterer finansielle anliggender. Så al den snak om at saudiernes kun har fem år tilbage før de går konkurs er noget vrøvl. Husk på, at saudierne tidligere har overlevet vedvarende perioder, hvor oliepriserne faldt så lavt som 12 dollars per tønde.

RÆSON: Ja, i 1980’erne og 1990’erne var olieprisen også meget lav, og nogle sagde, at saudierne kun blev reddet, fordi olieprisen steg igen i år 2000. Var saudierne også i kontrol dengang?
BARRETT: Nej, for efter olieproblemerne og olieembargoen i midten af 1970’erne, skød alternative energikilder frem, hvilket bragte efterspørgslen på olie ned. Men saudierne overlevede denne periode, og de gjorde det uden de økonomiske reserver som de har i dag. Jeg synes, at det er racistisk vestlig tænkning, når nogle mennesker siger, at saudierne ikke kan styre deres økonomi, og at alt vil kollapse omkring dem.

Saudierne er smarte. Deres rådgivere gik på Harvard, Yale og London School of Economics. Det der sker nu er, at de prioriterer, hvordan de vil bruge deres penge. Og jeg mener, at med de moderate nedskæringer som saudierne foretager sig nu indenfor udviklingsprogrammer og infrastruktur, så kan de holde økonomien kørende uendeligt med den oliepris som vi har nu.

RÆSON: Men både vice-kronprins Mohammed bin Salman og Kong Salman har delvist erkendt, at der er økonomiske problemer i Saudi-Arabien. Hvad siger du til det?
BARRETT: Hele verden har økonomiske problemer. Alle har problemer. Når saudierne taler om økonomiske problemer, så taler de ikke om olien. Desuden kalder de dem ikke problemer, men bruger i stedet udtrykket udfordringer. Saudierne forsøger at diversificere deres økonomi. Lige nu har Saudi-Arabien ca. 22 millioner indbyggere. De har stadig en massiv indkomst, selv med formindskede oliepriser. De eksporterer omkring 10 millioner tønder olie om dagen. Iran kan maximalt eksportere 2-3 millioner tønder om dagen, og de har 80 millioner indbyggere. Det er et eksponentielt større økonomisk problem.

Mange mennesker derude elsker bare at forudsige, at Saudi-Arabien vil kollapse […] Vil Saudi-Arabien kollapse i morgen? Nej!
____________________

 

Så lige nu forsøger saudierne at udarbejde en plan for at rationalisere eller modernisere økonomien. Det er en proces, hvor det at have færre penge selvfølgelig er et problem, som skal håndteres, men det er ikke et fremmed problem. Mange mennesker derude elsker bare at forudsige, at Saudi-Arabien vil kollapse. Er der problemer? Ja. Har saudierne brug for at se på, hvordan man håndtere dem? Ja, og det er det de gør. Vil Saudi-Arabien kollapse i morgen? Nej!

RÆSON: Andre arabiske lande har investeret deres olierigdomme i ting som flyselskaber og turisme. Hvorfor har Saudi-Arabien ikke gjort det samme?
BARRETT: En ting er, at Saudi-Arabien er fundamentalt forskelligt fra de andre Golf-stater. Mange sammenligner Saudi-Arabien med Qatar, Bahrain, Abu Dhabi, Kuwait, Dubai og Oman, men de er fundamentalt anderledes. I Golfen, har handel altid været grundlaget for alt, men Saudi-Arabien er et mere konservativt samfund. For at et land som Dubai kan have status, er de nødt til at have handel. Det er ikke overraskende at de konkurrerer i flyselskaber og på andre områder. Resultatet er, at landet altid har været mere åbent.

Saudi-Arabien behøver ikke at gøre ligesom de andre lande i regionen. De forsøger i stedet at rationalisere økonomien. Fx er planen med at gå på børsen med Aramco ((det statsejede olieselskab i Saudi-Arabien, red.) er et stort skridt. Det har risici, men jeg tror, de gør det rigtige ved at forsøge. Og det kunne være økonomisk revolutionerende for den saudiske økonomi, hvis det skaber arbejdspladser og muligheder. For det er præcis, hvad de har brug for.

RÆSON: Ja, det er blevet nævnt, at en børsintroduktion af det statsejede olieselskab Saudi Aramco er en løsning. Er det realistisk?
BARRETT: Det er blevet diskuteret i årevis. Aramco er, som du siger, statsejet, men folk i Aramco vil gerne se det privatiseret. Det vil give dem meget mere frihed med hvad de investerer i. De har kig på både alt fra nuklear teknologi til el produktion, på bæredygtig energi og på vind- og solenergi. Men det med, at saudierne forsøger at sælge Aramco, fordi de har brug for penge er noget vrøvl. Enhver forretningsmand vil sige, at privatiseringen af Aramco vil give selskaber masser af muligheder, som de ikke har nu, fordi det ville gøre dem uafhængig af regeringens bureaukrati.

RÆSON: Hvad med at gennemføre budgetnedskæringer i forsvarssektoren? Saudierne bruger omkring 80 milliarder dollars om året på forsvarsbudgettet, hvilket er det tredje største i verden. Er det realistisk at tro, at saudierne vil lave nedskæringer der?
BARRETT: Nej, det kommer ikke til at blive beskåret. Der er for mange trusler derude. Men der er andre steder, hvor saudierne kan spare penge. Fx på alle de nye projekter indenfor infrastruktur og de nye kommercielle byer som de er ved at opbygge. Så de behøver ikke at røre ved forsvarssektoren.

Den anden ting som de gør for at forbedre økonomien – noget som de har talt om i årevis – er at skære i tilskuddet til vand, el og benzin. Det vil medføre, at saudierne på gaden skal betaler mere for deres vand og gas, og det er en del af deres økonomiske rationalisering. Planen er at få saudierne til betale markedspris for, hvad de får, inden for fem år. Jeg synes, det er meget ambitiøst og jeg er i tvivl om, hvorvidt det er muligt inden for den tidsramme, fordi det sandsynligvis vil være et stort chok. Men selv hvis det kun lykkes at gennemføre 50 procent af planen, vil det give deres budget et kæmpe løft.

RÆSON: Hvad med Saudiernes militære engagement i Yemen, i Syrien mod Assad, og i Bahrain, samt problemerne i den østlige del af deres eget land, hvor hovedparten af shiamuslimerne føler sig marginaliseret. Kan de stadig have råd til at kæmpe videre der, eller vil de blive nødt til at trække sig ud fra nogle af disse områder?
BARRETT: Lad os tage dem en ad gangen: Bahrain var det første land i Den Persiske Golf, der opdagede og begyndte at producere olie. Nu har de næsten ingenting tilbage. Det er alt sammen blevet pumpet op. Saudierne støtter Bahrains erhvervsliv og de deler nogle af deres olierigdomme med Bahrain. Derudover har saudierne omkring 1000 soldater udstationeret i Bahrain. Så Bahrain er virkeligt ikke et problem.

I Syrien og Irak er saudierne en del af luftkampagnen, og der tales om at sætte specialstyrker på jorden. Jeg ved ikke, hvordan omkostningerne bliver delt, men det bliver ikke så dyrt for saudierne.

Yemen har i de sidste 100 år været et hængedynd for Saudi-Arabien, og der er altid en omkostning forbundet med Yemen. Engang betalte saudierne Hashid-konføderation millioner af dollars om året for at få indflydelse hos dem. De støttede Ali Abdallah Salihs regering med massiv støtte, men nu har Salih-familien sluttet sig til Houthi-klanen, så saudierne har i stedet for sendt en ekspeditionsstyrke dertil, for at forhindre Zaydierne i at generobre sunni-områderne. Jeg er sikker på, at de militære omkostninger nu er større, men de er ikke eksponentielt større. Og uanset omkostningerne – hvis du ser noget som en eksistentiel trussel – så bruger du penge på det. Yemen er i en evig fase af stamme- og borgerkrig. For saudierne har det aldrig handlet om en erobring af Yemen. Saudierne har haft en mission om at befri sunni-områder fra Sanaas kontrol. Og jeg mener, at det er den rigtige politik.

Yemen er i en evig fase af stamme- og borgerkrig. For saudierne har det aldrig handlet om en erobring af Yemen. Saudierne har haft en mission om at befri sunni-områder fra Sanaas kontrol. Og jeg mener, at det er den rigtige politik.
____________________

 

ILLUSTRATION: En Saudi betaler for bensin ved en tankstation i Riyadh, Saudi Arabia. 19. juni, 2008. [foto: Tribes of the World]