10.03.2016

Det virker som en evighed siden, at folk samledes på de tyske banegårde for at tage imod de nyankommne flygtninge med sloganet “Refuges Welcome”. I dag stormer det indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) frem, og meningsmålingerne spår at AfD vil få afgørende fodfæste ved de tyske delstatsvalg førstkommende søndag 13. marts.

ANALYSE af Janus Keck og Mads Malik Fuglsang Holm

Sommeren 2015 var alt ved det gamle i Tyskland. Kansler Angela Merkel slog armene ud og hilste – med solid opbakning fra et flertal i befolkningen – de mange flygtninge velkommen. Folk meldte sig som frivillige ved asylcentrene, hvor de legede med børnene og delte tøj og mad ud til de ventende forældre.

Ifølge Stine Britt Laursen, ekstern lektor ved Københavns Universitet med speciale i immigrations- og flygtningepolitik i Vesteuropa, skal tyskernes åbenhed overfor flygtningene ses som en del af arven efter Anden Verdenskrig: ”Efter krigen ønskede Tyskland at tage et opgør mod det fremmedhadske menneskesyn, der prægede det Tredje Rige. Derfor indskrev man en relativ liberal asylret i den tyske forfatning, som sidenhen har betydet, at landet af flere omgange har modtaget et stort antal flygtninge, fx i forbindelse med sammenbruddet af Sovjetunionen og som følge af krigen i Jugoslavien.”

Denne arv er så grundlæggende for tyskernes selvforståelse, at de etablerede tyske partier, i modsætning til deres europæiske kolleger, kun sjældent har taget flygtningespørgsmålet op til debat. Det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschlands (AfD) nyvundne popularitet gør imidlertid, at man må spørge sig selv, om tiden, hvor den politiske elite i Tyskland kunne affeje højrefløjens indvandrekritiske holdninger som bagstræberisk nazi-vrøvl, er forbi.

Flygtninge har været ”en gave for AfD”
Skillelinjerne i tysk flygtningepolitik har traditionelt været trukket skarpt op. På den ene side står de etablerede tyske partier, der på trods af politiske forskelle i store træk har stået sammen om at bevare Tysklands liberale flygtningepolitik, ved simpelthen at ignorere højrefløjens forsøg på at polarisere flygtningedebatten. På den anden side står en række højreradikale grupperinger, der for længst har mistet tålmodigheden – og ikke mindst tilliden til det politiske system – og derfor velvilligt benytter sig af voldelige og udemokratiske midler for at skabe opmærksomhed om deres politiske sag.

Der er flere eksempler på at de højreradikale grupperinger er parate til at gribe til yderliggående midler i deres kamp mod flygtningestrømmen. Sidste sommer kom mere end tredive politimænd til skade i forbindelse med en demonstration mod et flygtningecenter i den lille østtyske by Heidenau. Senest i sidste uge så man også hvorledes en gruppe med tilknytning til de højreekstremistiske miljøer, herunder Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD), omringede og forsøgte at forhindre en bus med flygtninge I at nå frem til byens nyoprettede flygtningehjem med truende tilråb i landsbyen Clausnitz. Bedst kendt blandt de højreradikale grupperinger er Pegida. På trods af sine voldelige medløbere er det lykkes Pegida at samle tusinder af deltagere i deres ugentlige mandagsdemonstrationer. Bevægelsen har for længst spredt sig til hele Tyskland efter i første omgang at være et fænomen i det gamle Østtyskland.

… i takt med at antallet af flygtninge, der er ankommet til Tyskland, har rundet en million – hvoraf godt halvdelen har søgt asyl – er partiet AfD blevet genfødt som en sand Fugl Fønix.
____________________

 

Til at begynde med så sidste års enorme flygtningestrøm ikke ud til at påvirke det politiske landskab i Tyskland. Merkel stod fast og forsvarede den liberale tilgang til flygtningespørgsmålet med ordene ”Wir schaffen das”. Men nu har tingene ændret sig. For i takt med at antallet af flygtninge, der er ankommet til Tyskland, har rundet en million – hvoraf godt halvdelen har søgt asyl – er partiet AfD blevet genfødt som en sand Fugl Fønix.

AfD blev oprindeligt dannet af Bernd Lucke i 2013, der med en baggrund som økonomiprofessor ved Hamborg Universitet, startede det eurokritiske parti i protest mod den økonomiske politik, som Merkel førte i kølvandet på krisen i Grækenland. Efter en opslidende formandskamp i juli 2015 tabte Lucke og hans liberalkonservative fløj imidlertid den interne magtkamp i AfD til den karismatiske Frauke Petry, der repræsenter partiets indvandrerfjendske fløj.

Sidenhen er partiets politiske linje blevet tegnet af Frauke Petry og Jörg Meuthen, der med tilfredshed kan konstatere, at partiet siden formandsopgøret er gået fra at have en opbakningen i befolkningen på blot tre pct. til at ville få hele 11 pct. af stemmerne, hvis der i søndags havde været valg til det tyske parlament, ifølge den seneste måling fra Wahlrecht.de (foretaget lørdag den 5. marts).

”Tyske grænsebetjente må i sidste konsekvens bruge skydevåben. Sådan står det i loven.”
____________________

 

Tilslutningen til partiet blev heller ikke mindre af, at Frauke Petry, tilbage i januar, udtalte til avisen Mannheimer Morgen, at grænsebetjente – som en sidste udvej – burde gøre brug af deres våben for at stanse strømmen af illegale migranter, der forsøger at krydse grænsen ind i Tyskland: ”Tyske grænsebetjente må i sidste konsekvens bruge skydevåben. Sådan står det i loven.” Selvom Petry senere kom til at fortryde udtalelsen, står episoden som et eksempel på den mildest talt barske tone, som AfD har bragt ind i den tyske flygtningedebat.

Det faktum, at Petrys udmelding ikke har ført til vælgerflugt, er et af de punkter, hvor AfD adskiller sig fra den øvrige højrefløj. For mens det højreekstreme Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) og Pegida-bevægelsen af mange betegnes som nazi-sympatisører, fremstår AfD som et mere professionelt parti. Selvom AfD ganske vist har skiftet ledelse og politik, ligner partiet på sit ydre stadig det euroskeptiske parti som økonomiprofessoren Lucke stiftede for bare tre år siden.

… mens det højreekstreme Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) og Pegida-bevægelsen af mange betegnes som nazi-sympatisører, fremstår AfD som et mere professionelt parti.
____________________

 

Derfor ser man, at partiet har formået at tiltrække vælgere på tværs af de etablerede partier med deres kritiske holdning overfor Merkels liberale flygtninge- og asylpolitik. Det har fået AfDs næstformand Alexander Gauland til at kalde de mange flygtninge ”en gave for AfD“, en vurdering Gauland deler med Christoph Arndt, adjunkt ved Statskundskab på Aarhus Universitet.

Arndt vurderer at flygtningekrisen har været helt afgørende for AfDs genopståen: ”Efter sommerens flygtningestrøm er flere tyskere blevet skeptiske overfor flygtninge, og flygtninge er blevet et emne man diskuterer. Derfor er tyskerne i højere grad begyndt at stemme ud fra, hvordan parterne forholder sig til flygtningeproblemet end tidligere.”

Dem de andre ikke vil lege med – men ikke længere kan ignorere
Regeringen i Berlin består i dag af de konservative partier CDU-CSU og socialdemokraterne SPD, som tilsammen har 80 pct. af mandaterne i det tyske parlament. Midterpartiet Die Grüne og det venstreorienterede Die Linke er derfor den eneste reelle opposition til regeringen.

Der findes altså intet parti i parlamentet til højre for CDU-CSU, og derfor udfylder AfD et tomrum på den politiske scene i Tyskland. AfD tiltrækker særligt vælgere fra den lavere middelklasse, der har stor mistillid til den politiske elite, og som samtidig er bekymrede for, at den øgede indvandring på det personlige plan kan true deres jobmuligheder. På lang sigt frygter de, at ankomsten af flygtninge med ikke vestlig baggrund truer de liberale og kristne værdier, som det tyske samfund hviler på.

AfDs store opbakning i befolkningen betyder, at de etablerede partier ikke længere kan ignorere AfD og deres politiske projekt, men tvinger dem derimod til at forholde sig til det ellers ømtålelige flygtningespørgsmål, hvis ikke partierne vil risikere at miste opbakningen.

Et eksempel på, at regeringen allerede har reageret på AfDs fremgang, kan ifølge Christoph Arndt ses ved den asylpakke, der blev vedtaget i sidste måned: ”Asylpakken har gjort det nemmere at udvise flygtninge og asylansøgere, der begår kriminalitet, og mange har derfor spekuleret i, om ikke asylpakken skal tolkes som regeringens svar på AfDs asylpolitik.”

AfD er alternativ for de socialdemokratiske kernevælgere
En begivenhed, der for alvor har sat skub i AfDs vælgermæssige fremgang, er hændelserne nytårsnat i Køln, der i offentligheden er blevet udlagt som en bekræftelse af, hvad AfD og højrefløjen hele tiden har advareret mod vil være konsekvenserne af Merkels lempelige flygtninge- og asylpolitik:

”Begivenhederne i Køln har betydet, at de folk, der var bekymrede over situationen, men som alligevel støttede CDU eller SPD, godt kan finde på at skifte til AfD, fordi det de havde advaret imod, blev bekræftet,” siger Christoph Arndt.

Marcus Spittler, forsker i demokrati og demokratisering på Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung, bekræfter, at AfD efter begivenhederne i Køln for første gang er begyndt at vinde vælgere fra CDU, og dermed er blevet en direkte trussel mod Merkel. Han mener imidlertid, at AfD kan vise sig at blive en endnu større trussel for SPD:

”AfD kan komme til at virke som en kile, der splitter SPD i to dele, som man blandt andet har set det hos de danske Socialdemokrater. SPD består på den ene side, af unge veluddannede mennesker, der har et international udsyn, og som mener, at Tyskland har en forpligtigelse til at tage ansvar i den nuværende flygtningesituation. På den anden side står den klassiske socialdemokratiske kernevælger – arbejderen – der er kritisk overfor flygtningetilstrømningen, fordi de frygter for deres arbejde,” siger han.

At stemme på AfD er derfor et reelt alternativ for mange af de gamle socialdemokratiske kernevælgere.

AfD sigter mod parlamentet i 2017
AfDs massive fremgang rejser naturligvis spørgsmål om, hvorvidt tiden er løbet fra tyskernes liberale holdning overfor flygtninge. Ifølge Marcus Spittler, er der ikke tale om, at der er sket et nyt og markant holdningsskifte i den tyske befolkningen. Tvært i mod.

… det har længe kun været et spørgsmål om tid, inden et højrefløjsparti også ville blive stemt ind i det tyske parlament …
____________________

 

For selvom Tyskland længe har adskilt sig fra de fleste europæiske lande ved ikke at have et højrepopulistisk parti repræsenteret i parlamentet, mener Splitter, at det længe kun har været et spørgsmål om tid, inden et højrefløjsparti også ville blive stemt ind i det tyske parlament: ”Der er ikke noget nyt i, at der i det tyske samfund findes folk, som er kritiske overfor flygtninge. Det nye er, at de nu har fået et sted at gå hen med deres bekymring,” siger Splitter.

AfDs mål om at nå over spærregrænsen på 5 pct. ved næste nationale parlamentsvalg i efteråret 2017, afhænger af flere faktorer:

”For det første afhænger AfDs skæbne i høj grad af, hvor længe flygtningedagsordenen vil dominere medierne. Som det var tilfældet med eurokrisen, vil også flygtningekrisen på et tidspunkt forsvinde fra mediernes dagsorden, og så er spørgsmålet, om AfD kan bevare momentum, eller om partiets opbakningen forsvinder, når dagsordnen skifter”, siger Splitter.

”For det andet er det afgørende, om partiet formår at undgå endnu en intern splittelse. Den troværdighed partiet mistede ved første splittelse, vil partiet kun med stor besvær kunne genvinde, hvis det endnu engang skal gennem et formandsskifte.”

AfDs fremgang kan blive en fordel for Merkel
Allerede søndag den 13. marts er der valg til de regionale parlamenter i tre af de tolv tyske delstater. Ifølge prognoserne fra Wahlrecht.de står AfD til at brage ind i samtlige regionale parlamenter: Baden-Württemberg (12,5 pct.), Rheinland-Pfalz (9 pct.) og Sachsen-Anhalt (19 pct.). Dermed kan AfD gå hen og få en helt afgørende rolle i forhold til, hvilke partier der i sidste ende står som vindere i de enkelte delstater:

”Det er ikke længere et spørgsmål, om AfD bliver valgt ind, men derimod hvilken indflydelse de får i de enkelte delstater. Lidt ironisk kan det faktisk ende med at blive en fordel for CDU og Merkel, hvis AfD bliver stemt ind i de regionale parlamenter, fordi partiet kommer til at stjæle vælgere fra SPD og dermed kan være medvirkende til, at CDU vinder regeringsmagten i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz,” siger Christoph Arndt.

Således kan AfDs fremgang ved de forestående delstatsvalg blive en hjælpende hånd for Merkel, der vil kunne sælge det som en sejr for CDU, hvis partiet vinder ministerpræsidentsposter.

AfDs entre i tysk politik har sat sit tydelige præg på flygtningedebatten i Tyskland, og selvom de etablerede partier ville ønske, at de blot kunne ignorere partiet, er løbet for længst kørt. AfDs øjeblikkelige opbakning i befolkningen er imidlertid ikke ensbetydende med, at tyskerne følger den højrepopulitiske strømning, der truer landets status som Europas gode samvittighed. Partiet mangler stadig at bevise sig på den landspolitiske scene, og om de mange mandater, som partiet utvivlsomt vinder ved delstatsvalgene den 13. marts kan bruges som et springbræt til at nå over spærregrænsen ved valget til forbundsdagen i 2017, er stadig meget usikkert.

Partiet mangler stadig at bevise sig på den landspolitiske scene, og om de mange mandater, som partiet utvivlsomt vinder ved delstatsvalgene den 13. marts kan bruges som et springbræt til at nå over spærregrænsen ved valget til forbundsdagen i 2017, er stadig meget usikkert.
____________________

 

Mads Malik Fuglsang Holm er uddannet cand.scient.pol. fra KU. Er udvikler af radiogrogrammet EuropaAkademiet på Universitetsradioen, og har tidligere arbejdet for P1 Orientering og Magasinet NOTAT. Har af flere omgange studeret og arbejdet i Tyskland. Fagområder: Tyskland, Europa, Rigsfællesskabet.

Janus Keck har en master i Statskundskab fra Storbritannien, Danmark og Tyskland. Han bruger sin baggrund som dansk-tysker fra det sydelige Tyskland til at sætte det dansk-tyske forhold i perspektiv. Har tidligere været praktikant ved den danske ambassade i Berlin og tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik. Er bosat i Berlin.

ILLUSTRATION: AfD demonstration i Mainz, 21. november 2015 [foto: Franz Ferdinand Photography]