13.12.2016

Atomaftalen har åbnet op for et tættere økonomisk og politisk samarbejde mellem Iran og Danmark, men spørgsmålet om Syrien splitter, siger Danmarks ambassadør i Iran Danny Annan

Interview af Michael Højgaard Bang, Teheran

RÆSON: For ti år siden blev den danske ambassade i Teheran angrebet pga. Mohammed-tegningerne, og iranernes populære ’Danske kager’ skiftede navn til ’Mohammeds blomst’. Hvordan har forholdet mellem Iran og Danmark udviklet sig siden da?

Tegningsagen er lagt fuldstændig bag os. Det er ikke en sag, som bliver nævnt mere, og både vi og iranerne ser fremad. Det har vi gjort i flere år nu. Det politiske forhold blev forbedret, da præsident Rouhani kom til magten i 2013. Der kom pludselig nogle nye toner fra Iran. Det betød, at vi i første omgang på højt embedsmandsniveau undersøgte muligheden for en fornyet dialog med iranerne.

Næste skridt blev, at vores tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard var hernede i september 2014, og det var på et mildest talt rigtig interessant tidspunkt. ISIL buldrede ned mod Baghdad, og der var ikke rigtig nogen, som helt vidste, hvor det ville stoppe. Der var iranerne hurtigt ude med militær støtte i både våben- og rådgivningsform til centralregeringen i Baghdad og kurderne i Erbil. Amerikanerne havde lige havde etableret den internationale anti-ISIL koalition, hvor Danmark var et af de første medlemmer, så det var rigtig interessant at have en dialog med iranerne om, hvad vi gør ved ISIL, og vi håber, at den iranske udenrigsminister vil besøge Danmark i løbet af første halvår 2017.

RÆSON: Hvorfor er Iran et interessant land for Danmark?

Iran er et interessant land for Danmark af flere årsager. Det er primært det politiske og så selvfølgelig det økonomiske. Det går mildest talt godt for dansk eksport. Siden 2014 har vi, hvis tendensen fortsætter resten af 2016, fordoblet vores eksport. Det er en eksportstigning, som er gået ud over, hvad alle havde forventet. Hvis tendensen fortsætter, er vi tilbage på præ-sanktionsniveau, allerede et år efter sanktionerne blev ophævet.

RÆSON: Hvad er den største udfordring for iransk økonomi?

Lige pt. er det finansiering. Iranerne er meget interesserede i at handle, men de mangler finansiering. En anden udfordring af bankforbindelsen, selvom der er blevet åbnet lidt op for finansielle transaktioner mellem Iran og omverdenen. Men med det sagt, så går det rigtig godt for iransk økonomi lige nu med en vækst på 4,5 procent. Det internationale analysefirma Economist Intelligence Unit har lavet en prognose, som forudser, at Iran frem til 2022 vil have en årlig vækst på 5,5 procent, hvilket gør Iran til det mest interessante land i Mellemøsten.

RÆSON: USA er jo en afgørende part i atomaftalen, så hvad har reaktionerne været i Iran på valget af Donald Trump?

De har været beherskede og afventende. Præsident Rouhani og Udenrigsministeren Zarif har været ude og sige, at man lige skal klappe hesten og se, hvad der rent faktisk bliver amerikansk politik. Selvom Trump under valgkampen har været negativ omkring atomaftalen, er det ikke ensbetydende med, at han rent faktisk kan ændre særlig meget.

Dengang svarede Irans øverste åndelig leder ayatollah Ali Khamenei, at hvis amerikanerne river aftalen i stykker, så brænder vi den, men jeg tror ikke det kommer til at ske
_______

 

Atomaftalen er en multilateral aftale med E3+3 (Tyskland, Frankrig og UK + Kina, Rusland og USA red.), og aftalen er stadfæstet ved en FN Sikkerhedsrådsresolution, så USA kan ikke egenhændig sige, at nu river vi aftalen i stykker, selvom Trump har sagt, at han vil gøre netop dette. Dengang svarede Irans øverste åndelig leder ayatollah Ali Khamenei, at hvis amerikanerne river aftalen i stykker, så brænder vi den, men jeg tror ikke, det kommer til at ske.

RÆSON: Hvorfor ikke?

For det første er jeg ret overbevidst om, at Trump har nogle dygtige rådgivere, som vil fortælle ham, at det er en rigtig dårlig idé. For det andet fordi vi fra europæisk side er rigtig glade for aftalen. Det kan man se i EU-rådskonklusionerne fra 14. november 2016, hvor de første fem paragraffer handler om atomaftalen. Der giver vi fra både EU-institutionerne og EU28 vores fulde opbakning til atomaftalen med understregning af, at alle parter skal efterleve aftalen. Det kan være en henvisning til iranerne, men det kan sådan set også være en henvisning til amerikanerne. Man skal lægge mærke til, at det er seks dage efter præsidentvalget, så der kan godt ligge et signal til amerikanerne der.

Ophævelsen af de internationale sanktioner har sluppet Iran ud af en spændetrøje. Før kunne vi stort set ikke have en dialog, uden at den handlede om atomspørgsmålet. Det er på sin vis lagt bag os
_______

 

RÆSON: Hvordan kan Danmark bruge Iran til at fremme sine politiske interesser i Mellemøsten?

Iran er en helt central spiller i Mellemøsten – og endda i stigende grad vil jeg sige. Ophævelsen af de internationale sanktioner har sluppet Iran ud af en spændetrøje. Før kunne vi stort set ikke have en dialog, uden at den handlede om atomspørgsmålet. Det er på sin vis lagt bag os. Det har åbnet for, at vi nu kan diskutere en lang række andre emner, som for eksempel den regionale situation, hvor Iran spiller en stor rolle i både Libanon, Irak, Afghanistan og selvfølgelig Syrien.

RÆSON: Er det en udfordring for samarbejdet mellem Danmark og Iran, at vi støtter forskellige parter i Syrien?

Ja, det er det selvfølgelig. Der er to store spørgsmål. Hvad gør vi med ISIL, og der er enighed om, at ISIL er en fjende, som skal bekæmpes. Men der, hvor vandene deler sig, er i spørgsmålet om Assads fremtid, hvor Iran siger, at det ikke er noget, vi skal blande os i. Det er kun det syriske folk som skal afgøre, hvem der skal være landets leder i fremtiden, så strategien er at udpege en national samlingsregering, som skal sende en ny forfatning til folkeafstemning, og derefter vælger det syriske folk en ny præsident.

Dér er vi ikke. Vi mener ikke, at Assad – med alle hans ugerninger – er egnet til at være syrisk præsident. Så vi mener, at han skal træde tilbage og ikke genopstille som præsident. Det er dér den helt store konflikt er mellem Iran, Rusland, Syrien og Vesten.

RÆSON: Hvorfor holder Iran hånden over Bashar al-Assad?

Iran og Syriens tætte forhold begyndte i 1980, hvor Syrien var det eneste arabiske land, som ikke støttede Saddam Husseins angreb på Iran. Det var ikke, fordi der var nogen særlig kærlighed mellem dem. Det var mere, fordi det var Saddam Hussein, som angreb Iran. På det tidspunkt var Hafez al-Assad leder af det syriske Bath-parti, og Saddam Hussein var leder af det irakiske Baath-parti, og grundidéen i partiet er, at man skal skabe et panarabisk rige, der omfatter alle 22 medlemmer af den arabiske liga.

Bashar al-Assad var formentlig faldet, hvis ikke det havde været for iransk og senere russisk støtte
_______

 

Der har du så to ambitiøse herrer i Bagdad og Damaskus, som begge gerne vil være leder af den arabiske verden, og når Saddam Hussein rager uklar med iranerne, så var det oplagt for Hafez al-Assad at bakke op om hans fjendes fjende.

RÆSON: Hvad har Irans støtte betydet for krigen i Syrien?

Siden marts 2011, hvor opstanden i Syrien begyndte, har forholdet mellem Syrien og Iran udviklet sig til en tæt strategisk alliance. Bashar al-Assad var formentlig faldet, hvis ikke det havde været for iransk og senere russisk støtte. Iran ser en trussel mod deres interessesfære, når Saudi Arabien går ind og støtter den syriske opposition militært for at få knækket iransk indflydelse i Syrien.

Iran vil gerne have en vis indflydelse i Syrien blandt andet på grund af deres interesser i Libanon og Irak. Iranerne har derfor støttet massivt, og de har for nylig været ude og sige, at de har mistet 1000 mand i Syrien indtil videre. ■

ILLUSTRATION: Imamzadeh Zaleh-moskéen i Teheran til venstre, Danmarks ambassadør til Iran, Danny Annan til højre. Foto: Michael Højgaard Bang/pressefoto

Danny Annan (f. 1970) har været Danmarks ambassadør i Iran siden 2015 og er uddannet jurist fra København Universitet. Han har tidligere været udstationeret i Syrien, Libanon, Sri Lanka og Indien.

Michael Højgaard Bang (f. 1991) er kandidatstuderende på Journalistik og Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet.