22.03.2016

USA’s forsoning med Cuba baner vejen for, at supermagten igen kan spille en mere aktiv rolle i Latinamerika. Begge parter har i stigende grad brug for hinanden, og det kan vende op og ned på den politiske og økonomiske udvikling i både Nord- og Sydamerika, mener eksperter.

ANALYSE af Jonas Fruensgaard, RÆSON’s Sydamerikaredaktør

„Dette er et historisk besøg, og det er en historisk mulighed for at engagere sig direkte med det cubanske folk og opbygge nye aftaler, kommercielle tilbud og nye bånd mellem vores to folk”.

Ordene kommer fra USA’s præsident Obama kort efter Air Force One landede i Cubas hovedstad Havana i søndags. Obama er USA’s første præsident til at besøge Cuba i 90 år. Det højtprofilerede statsbesøg markerer enden på 54 års fjendskab mellem de to stater og enden på Den Kolde Krig. Genetablering af de diplomatiske relationer forventes ikke kun at vende op og ned på forholdet til Cuba, men er et led i en større plan.

Nye relationer
Efter et årti med kold luft mellem USA og Latinamerika, ønsker USA igen at spille en mere aktiv rolle, i det der tidligere blev betegnet som supermagtens baggård.

”At USA’s håndsrækning til Cuba kommer nu, skal ikke kun ses i lyset af Obamas ønske om fred og forsoning med Cuba. USA har et stigende ønske om at forbedre de diplomatiske relationer i Latinamerika med henblik på igen at spille en mere aktiv rolle i regionen”, udtalte USA-ekspert Diego Almeida for nyligt til den brasilianske tv-station, O Globo.

Ifølge ham hænger USA’s fokus på Latinamerika blandt andet sammen med supermagtens neddrosling af aktiviteter, især i Mellemøsten, men også i Asien. Han bakkes op af den amerikanske forsker og forfatter Shannon K. O’Neil. Ifølge hende har det seneste års internationale udvikling været med til at motivere begge parter til at nærme sig hinanden.

I en analyse for mediet Council on Foreign Relations skriver O’Neil, at ”den kinesiske opbremsning, faldende priser på råvarer, faldet i oliepriserne, og de manglende reformer, som kan forbedre de økonomiske og politiske perspektiver har udløst et skift i indenrigspolitikken i hele Latinamerika”.

Især den faldende vækst og aktienedtur i Kina forventes at resultere i, at Kina vil spille en mindre rolle i den internationale samhandel de kommende år. Kina er både USA’s og Latinamerikas næststørste samhandelspartner, men begge parter har nu behov for nye markeder at eksportere til.

Alt imens har samhandlen mellem Latinamerika og USA været stødt faldende de sidste fem år, men der er flere tegn på, at parterne ser et potentiale i at åbne markederne op for hinanden igen. Shannon K. O’Neil fremhæver blandt andet Brasilien og præsident Dilma Rousseffs statsbesøg hos Obama i midten af 2015, hvor der var et gensidigt ønske om et tættere samarbejde mellem Washington og Brasilia. Dette er helt nye toner mellem de to ledere.

FARC og zikavirus
Ud over en økonomisk gevinst som følge af stigende samhandel, mener flere eksperter også, at et tættere samarbejde kan have positive politiske konsekvenser på tværs af Nord- og Sydamerika. Blandt andet er Colombia tæt på at slutte fred med oprørsgruppen FARC efter mere end 50 års borgerkrig. Her har Colombia brug for USA’s støtte i de afgørende fredsforhandlinger, mener Shannon K. O’Neil. Omvendt har USA interesse i en opløsning af FARC, da oprørsgruppen står for en omfattende produktion af kokain, som bl.a. havner i USA, hvor det er skyld i omfattende kriminalitet.

En anden aktuel udfordring, hvor begge parter har brug for hinanden, er den hastige spredning af zikavirusen, som nu også har ramt USA.
____________________

 

En anden aktuel udfordring, hvor begge parter har brug for hinanden, er den hastige spredning af zikavirusen, som nu også har ramt USA. Forskere peger på, at der er brug for en helhedsindsats i både Nord- og Sydamerika, hvis spredningen af zikavisrusen skal komme under kontrol.

Desuden vurderer Diego Almeida, at begge parter har interesse i at samarbejde om klimaudfordringerne, set i lyset af aftalen på klimatopmødet i Paris i december. Her kan USA bidrage med satellitbilleder og overvågning til at bekæmpe illegal fældning af regnskoven, der binder en stor del af den globale CO2.

Rusland truer
USA kan også have mere magtpolitiske motiver for igen at engagere sig i Latinamerika. Efter de vestlige lande har forsøgt at isolere Rusland oven på konflikten med Ukraine, har Putin hårdt brug for nye samarbejdspartnere. Putin har blandt andet etableret tættere forbindelser til Argentina, hvor de skal hjælpe med udviklingen af atomkraft. Putin har også udtalt et ønske om at åbne en militærbase i Argentina. Rusland har desuden et tæt samarbejde med Brasilien i form af BRIKS-alliancen og man ønsker at intensivere samarbejdet med flere af de øvrige latinamerikanske lande.

”USA frygter, at det lykkes Rusland at få etableret sig i Latinamerika, da det kan vende op og ned på magtforholdene i regionen, hvor USA traditionelt har været storebror”, udtalte Diego Almeida.

Ifølge ham er både Rusland og USA interesseret i Latinamerikas råstoffer og landbrugsprodukter, og det kan udvikle sig til et kapløb, som USA ikke ønsker at tabe.

Både politisk, økonomisk og magtmæssigt har USA en langt større motivation til at engagere sig i Latinamerika end for blot ti år siden.
____________________

 

Både politisk, økonomisk og magtmæssigt har USA en langt større motivation til at engagere sig i Latinamerika end for blot ti år siden. Det første skridt er taget med USA’s forsoning med Cuba, hvilket i mange år har været et varmt ønske blandt de Latinamerikanske lande. Næste skridt bliver Argentina, hvor Obama lander onsdag.

Jonas Fruensgaard (f.1984) er RÆSONs Sydamerikaredaktør med base i Brasilien, hvor han dækker regionen for en række danske dagblade. Han benyttes desuden som ekspert af TV2 NEWS og Radio24syv. Jonas er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, og BA i Cultural Encounters. Han vandt Kravling-prisen i 2013 og er blevet indstillet til to andre priser. Jonas har skrevet speciale om Brasilien, er forfatter til bogen Brasiliens Forvandling fra 2014 og medforfatter til bogen Klimakrisen fra 2015. jonasfruensgaard@gmail.com

ILLUSTRATION: Obama ankommer med Air Force One [foto: Gage Skidmore]