04.11.2016

KOMMENTAR af Carsten Bach, klimaordfører for Liberal Alliance

”Ingen bestrider, at forskningen er behæftet med usikkerhed”.

Sådan skriver Peter Bjerregaard (PB) i en kommentar i RÆSON den 21. oktober 2016. En kommentar til undertegnedes og Liberal Alliances brug af ordet ”klimasvingning” i stedet for ordet ”klimaforandring” om den nærværende udvikling i det globale klima.

Så langt er vi enige. At jeg selv og LA ikke tager udfordringerne opstået på grund af global opvarmning alvorligt, er derimod lodret forkert. Liberal Alliance mener blot, at gulerod er bedre end pisk – også når det gælder klimaet.

Ordet klimaforandring er blevet en del af det såkaldt politisk korrekte sprogbrug opstået i forbindelse med den globale opvarmning, som vi helt konkret står overfor lige nu. Jeg kan forstå på PB, at skal man tages alvorligt, så er ”klimaforandringer” kodeordet.

Oveni beskylder PB Liberal Alliance for at forsøge på at ”forme fakta efter en bestemt virkelighed” og endda at ”nedtone klimaforandringernes alvor og størrelsesorden”.PB forsøger også helt forfejlet at drage en parallel mellem menneskelig kontrol af sygdom og menneskelig kontrol af klimaet. Når jeg helt uden særlige forudsætninger betragter lægevidenskaben, er jeg overbevist om, at vi rent faktisk kan kontrollere sygdommes udvikling og spredning; tag fx. HIV/AIDS og senest ebolaepidemien i Vestafrika.

De bedste eksempler på menneskelig kontrol af vejr og klima skal vel findes ved OL i Beijing, hvor man forsøgte sig med at skyde kondensationskerner op i skyer for at fremskynde nedbøren, inden den ramte OL-byen. Med al respekt for den Kinesiske Folkerepublik, så kan det næppe sammenlignes med inddæmningen af ebola og da slet ikke med menneskelig kontrol over den globale temperaturstigning de kommende 100 år.

At dette skulle være at forplumre debatten og en forringelse af den demokratiske samtale, har jeg meget svært ved at se. Når nu netop PB er enig med mig i, at forskningen er behæftet med betydelig usikkerhed, kan det vel ikke være at forplumre, at gøre opmærksom på netop dette og betone alvoren blot en smule anderledes end flertallet. Kvaliteten af den demokratiske samtale forringes vel netop, når der opstår konsensus og en såkaldt politisk korrekt sprogbrug, som man tilsyneladende, ifølge PB, overhovedet ikke kan betone anderledes eller sætte spørgsmålstegn ved.

Til det vil jeg blot sige, at det for mig netop handler om ikke at forme noget som helst. Jeg forsøger blot, at gøre opmærksom på, at ingen kender fremtiden og derfor ikke kan tegne et nøjagtigt billede af hvad den vil bringe. Og ingen kan forme fremtiden, uanset hvilke ord de bruger, eller kan de?

Hele dommedagsretorikken kan efter min mening nemlig sagtens ende med at blive selvopfyldende.

Ingen kan tage patent på fremtiden, og jeg mener ikke, at en så kompleks størrelse som det globale klima overhovedet kan kontrolleres af mennesker. Måske kan vi påvirke og skubbe på i en bestemt retning, men det kræver, at ALLE er med i samlet flok på lige linje gennem terrænet, så der ikke opstår huller og sprækker i indsatsen.

Danmark skal ikke gøre mere end andre lande
I modsætning til PB, mener jeg ikke, at Danmark er forpligtet til at gøre mere end andre lande, og jeg mener dermed heller ikke, at Danmark skal forpligte sig til en større indsats end vores nabolande i EU. Vi skal i Danmark holde os sammen med de øvrige EU-lande og sikre den billigste og mest effektive indsats inden for EU, der jo i forvejen har meldt et af de absolut mest ambitiøse mål for reduktion i udledningen af drivhusgasser ind til FN.

Danmark skal ikke føre selvstændig stormagtspolitik på klimaområdet, det har vi simpelthen ikke muskelkraften til. Vi risikerer at skade konkurrenceevne og mulighederne for økonomisk vækst for vores hjemlige virksomheder. Vi har i DK ikke haft nævneværdig vækst i 10 år og er netop gledet ud af top 10 over verdens rigeste lande. Vi er dermed, stik imod alle intentioner, blevet det dårlige eksempel på, at såkaldt grøn omstilling kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst.

Det er sket med alverdens skræmmebilleder om katastrofer, død, ødelæggelse og masseflugt som bagtæppe og har skabt politisk legitimitet for væksthæmmende tiltag nationalt og i EU. Og det kan også være medvirkende faktor til den skepsis for frihandel og blomstrende protektionisme vi ser i dag. Når krybben er tom, bides hestene jo som bekendt.

Jeg vil som dansker og vesteuropæer ikke dukke nakken for at have været med til at skabe vækst og udvikling gennem de seneste 200 år. Jeg vil ikke gå bodsgang og undskylde for den industrielle udvikling, der i mine øjne har været en god, sund og bæredygtig udvikling, som har løftet levestandarden for millioner af mennesker og som vil fortsætte med at give nye mennesker et bedre, sundere og længere liv.
Den tomme krybbe og manglende vækst betyder også, at der er mindre råd til forskning og udvikling af fremtidens teknologier, der reelt skal danne grundlaget for det lav-emissionssamfund, som vi alle, også i LA, ønsker os.

ILLUSTRATION: Carsten Bach, klimaordfører for Liberal Alliance. Collage: RÆSON Foto: liberalalliance.dk og United Nations Photo/Flickr.

Denne artikel er gratis. Abonnement på RÆSON koster blot: 250 kr./året (200 for studerende og pensionister) inklusiv 4 trykte numre samt hundreder af betalingsartikler online. Se mere her