26.10.2016

Forhandlingerne om 2025-plan bliver en hård nød at knække for blå blok, og RÆSON har set på de største knaster, og hvad der skal til for at lande en aftale.

Af Joshua Hollingdale

Forhandlinger om regeringens 2025-plan lader til at være gået helt i stå, før de rigtig er påbegyndt. Selvom der mandag var indkaldt til forhandlinger i finansministeriet, lader regeringen til at være låst fast mellem dens to store støttepartier, og en aftale ser umulig ud på nuværende tidspunkt.

Mens Liberal Alliance holder fast i det ultimative krav om topskattelettelser på fem procentpoint over hele linjen, har Dansk Folkeparti udtalt, at der ingen chance er for, at de går med til at indgå i forhandlinger, hvor der stilles ultimative krav.

Er forhandlingerne dødsdømte, eller er der en mulig løsning? Det spørgsmål har Ræson stillet repræsentanter fra partierne i blå blok og tre politiske analytikere. Regeringen har i den plan, som Lars Løkke Rasmussen(V) har kaldt det seneste kvarte århundredes mest omfattende politiske helhedsplan, fremlagt et udspil, som dækker en række områder. Ræson har kigget på planen og forhandlingerne og peger her de største stridspunkter ud.

Flygtninge
På flygtningeområdet vil regeringen gøre det muligt at afvise flygtninge ved grænsen, give en ekstra milliard til indsatsen i nærområderne, og indføre et kvoteflygtningestop i 2016.

Liberal Alliance vil også stoppe den spontane asylansøgning i Danmark, og i stedet bruge pengene på at drive flygtningelejre i nærområderne. De vil dog, modsat regeringen, tage imod 4.000 kvoteflygtninge om året, som skal vælges i lejre i nærområderne på baggrund af, hvor godt det vurderes, at de vil blive integreret, siger finansordfører Ole Birk Olesen(LA). På det område er de Konservative meget enige med regeringen.

”Vi vil have færre i asylcentrene og færre ind over grænsen.” Brian Mikkelsen(K)
_______

 

”Vi vil have færre i asylcentrene og færre ind over grænsen,” siger Brian Mikkelsen(K), partiets finansordfører. Dansk Folkeparti vil, ligesom Venstre ”skrue op for blusset i nærområderne” og vil også indføre et stop på kvoteflygtninge, siger finansordfører Rene Christensen(DF).

Pension
I regeringens udspil vil man ændre på pensionen i Danmark ved at hæve folkepensionsalderen fra 67 til 67,5 år per 1. januar 2025 og forhøje efterlønsalderen med tilsvarende seks måneder. Man vil lave en ny seniorfleksjobordning for nedslidte og gradvist indføre en obligatorisk pensionsopsparing for personer uden eller med meget begrænsede pensionsindbetalinger. Endeligt vil man give personer med en indkomst over 300.000 et ekstra fradrag, hvis de sparer op til deres alderdom.

Liberal Alliance er tilhængere af at hæve pensionsalderen. De kunne faktisk godt tænke sig, at den blev hævet med et år. Men den obligatoriske pensionsopsparing er de ”betænkelige” ved, forklarer Ole Birk Olesen.

”Selvstændige i Danmark vil ofte, og helt rationelt, beslutte at beholde deres penge i virksomheden og bruge dem til at konsolidere eller investere i virksomheden. Hvis de bliver tvunget til at sætte de penge i en pensionsopsparing, så mener vi ikke, at det er en fornuftig politik,” siger han.

„At hæve pensionsalderen, synes vi, er en rigtig dårlig ide, da det gøres for at finansiere skattelettelser.‟ René Christensen(DF)
_______

 

De Konservative læner sig tæt op ad regeringen på området, men mener, som Liberal Alliance, at pensionsalderen skal sættes op med et helt år, da det vil give ”et meget større råderum”, som Brian Mikkelsen formulerer det. Dansk Folkeparti ligger dog ”meget langt” fra regeringen på pensionsområdet, siger Rene Christensen.

”Den tvungne pensionsopsparing er en rigtig diskussion at tage, men vi skal finde ud af, hvordan det skal finansieres, hvis alle skal have en tvungen opsparing. Ellers kan det komme til at ramme de svageste i samfundet. Og at hæve pensionsalderen, synes vi, er en rigtig dårlig ide, da det gøres for at finansiere skattelettelser,” siger han. I stedet bør pengene findes på flygtninge/indvandrerområdet, mener ordføreren.

SU
Regeringen vil i dens udspil til forhandlingerne omlægge uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og et rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, studerende får til rådighed. Samtidig vil de begrænse SU-stipendierne til normeret studietid, så unge under uddannelse får et højere fribeløb ved studiejob og et øget beskæftigelsesfradrag, når de begynder at arbejde efter studiets afslutning.

”Vi mener, man kan gennemføre en masse gode reformer i Danmark uden at omlægge SU’en. SU’en er med til at øge livstidsindkomsten i Danmark, og hvis man sænker SU’en, så sænker man livstidsindkomsten,” siger Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance er dog ”villige til at snakke om det”, hvis regeringen er ”opsatte på at gøre det”, siger ordføreren.

„Vi mener, man kan gennemføre en masse gode reformer i Danmark uden at omlægge SU’en‟ Ole Birk Olesen(LA)
_______

 

Konservative er enige med regeringen i ”selve ideen om at omlægge SU’en,” men uenige i, at kun halvdelen af pengene skal bruges på uddannelsessystemet. De vil bruge alle de penge, man sparer på SU’en, på at investere i uddannelsessystemet, siger Brian Mikkelsen.

Dansk Folkeparti har, modsat de andre partier, fokus på at bremse en udvikling, som ifølge Rene Christensen er med til at ”udhule” SU-systemet.

”Der er desværre nogle, som udnytter SU-systemet for at kunne komme til Danmark og modtage SU og arbejde samtidig, og så er der nogle, som kommer her, fordi vi har et godt uddannelsessystem og så rejser hjem igen. Så har vi både givet dem en gratis uddannelse og SU også. Det er en dårlig forretning,” siger han.

Han slår samtidig fast, at hvis det alene stod til Dansk Folkeparti, var det kun danske statsborgere, der kunne modtage SU.

Velfærd
På velfærdsområdet foreslår regeringen en stigning i de offentlige serviceudgifter på gennemsnitligt 0,5 procent om året frem til 2025, som svarer til ca. 2,5 milliarder kroner ekstra hvert år, en velfærdspulje på en milliard kroner om året fra 2019 til bedre sundhed, ældrepleje og anden velfærd samt en sikkerhedspulje på 800 millioner kroner om året fra 2019 til styrket national sikkerhed.

På det område står Liberal Alliance og regeringen ”meget langt” fra hinanden, siger Ole Birk Olesen.

”Det er ikke vores ønske, at det offentlige forbrug skal gøres større hvert år. Så det er et klart tilbageskridt for os. For hvis vi i stedet for at bruge pengene på noget, som vi tror, der er godt: vækst i det offentlige forbrug, brugte dem på noget, som vi ved, er godt: nemlig skattelettelser på arbejde, primært i bunden, så kan man faktisk gøre rigtig meget med de penge,” siger han. Konservative står her side om side med Liberal Alliance:

”Vi mener ikke, at de offentlige serviceudgifter skal stige i verdens største offentlige sektor. Vi mener, der skal være nulstigning, så der er vi langt fra regeringen,” siger Brian Mikkelsen.

”Vi mener ikke, at de offentlige serviceudgifter skal stige i verdens største offentlige sektor.‟ Brian Mikkelsen(K)
_______

 

Ikke overraskende står Dansk Folkeparti på den modsatte side af netop det hegn, og er meget positive over for, at Venstre er kommet med et udspil, der tillader en ”lille, moderat” vækst i det offentlige forbrug, siger Rene Christensen.

Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet er nok det allermest centrale for forhandlingerne, og ikke mindst, hvorvidt de lykkes, når de kommer rigtigt i gang. Her vil regeringen lave et nyt jobfradrag til beskæftigede, som vil resultere i en skattenedsættelse på cirka 4,5 milliarder kroner, lave et gradueret loft over børnechecken, så den nedtrappes med antallet af børn, indfase et lavere rentefradrag i 2021-2025, afskaffe den grønne check og, og endeligt vil man sætte topskatten ned med 1,5 milliarder kroner, hvilket vil sige op til den først tjente million.

Liberal Alliance synes, som bekendt ikke, at regeringens forslag er nok.

”Vi er enige i intentionen om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at man derfor skal lette skatten for dem, der kommer i arbejde, også dem med lave indkomster. Vi synes dog, det er for bureaukratisk, det regeringen foreslår, og vi synes det er for lidt,” siger Ole Birk Olesen.

Konservative har, som Liberal Alliance større ambitioner på topskatten end Venstre.

”Vi er enige i mange af perspektiverne. Vi kan ikke bare gøre noget ved rentefradraget, uden at give noget til boligejerne. Vi vil have et højere beskæftigelsesfradrag i bunden, og vi har også foreslået, at man fjerner topskatten helt,” siger Brian Mikkelsen.

Dansk Folkeparti vil, som udgangspunkt, bestemt ikke være med til at sænke topskatten. Der er dog forhandlingsmuligheder på andre områder, forklarer Rene Christensen.

”At give eksempelvis et jobfradrag er ikke fremmed for os. Men det kommer an på, hvordan vi skal finansiere det. Vi er gået til valg på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og vi mener også, at danskerne skal have så mange af deres penge i lommerne, som muligt, samtidig med at vi skal have det velfærdssystem, som vi alle sammen kender. Udfordringen bliver finansieringen,” siger Rene Christensen.

Et beskedent krav
Liberal Alliances topskattekrav og Dansk Folkepartis afvisning om at indgå i forhandlinger, hvor der stilles ultimative krav, har fyldt mediebilledet i de seneste seks måneder, og da partierne kom ud fra forhandlingslokalet mandag eftermiddag, var der ingen tvivl om, at topskattespørgsmålet vil fortsætte med at dominere forhandlingerne. For der kommer ikke en løsning foreløbig, hvis man skal tro regeringens to største støttepartier.

Liberal Alliance har samtidig meddelt statsministeren, at der skal være aftalt topskattelettelser på fem procent over hele linjen inden jul.

”Vores krav om at sænke topskatten med mindst 5 procentpoint er et ufatteligt rimeligt krav. Vi sidder og forhandler om en samlet pulje på 57 milliarder kroner, og vi forventes at være med til at skaffe de penge ved at lægge stemmer til forskellige effektiviserings- og spareforslag og andet på finansloven, som i de kommende år udløser de penge automatisk. Vi siger: Vi skal have mindst 2,5 milliarder til at sænke topskatten ud af de 57 milliarder. Det er et meget beskedent krav,” siger Ole Birk Olesen.

Vores krav om at sænke topskatten med mindst 5 procentpoint er et ufatteligt rimeligt krav. Ole Birk Olesen(LA)
_______

 

Der er nemlig intet i det krav, der overstiger det, som partiet burde kunne få ud af en sådan forhandling, siger han.

”Til sammenligning har regeringen allerede sat 22 milliarder kroner af til Dansk Folkepartis ønske om vækst i det offentlige forbrug, og det er stadig ikke nok. De vil bruge 35 milliarder på vækst i den offentlige sektor, som svarer til en årlig stigning på 0,8 i det offentlige forbrug. Det er der et meget stort misforhold i. Derfor holder vi fast, og vi går ikke til et forhandlingsbord med en regering, som vi har været med til at indsætte, uden at vi også får mærkesager opfyldt ved det forhandlingsbord,” siger ordføreren.

„LA er fuldstændig fløjet af hesten‟
Dansk Folkeparti har flere gange været i medierne og udtalt, at partiet under ingen omstændigheder vil gå med til at indfri ultimative krav. Ifølge Rene Christensen kan man nemlig ikke føre politik på den måde.

”Liberal Alliance er fuldstændig fløjet af hesten. Sådan driver man jo ikke politik. For så kunne jeg sige; vi vil skrives ud af konventionerne, så vi kan sende Levakovic og de andre hjem. Det koster ikke engang penge, men sådan er politik jo ikke. Det er bare helt skævt,” siger han.

Han mener, at hvis hans parti indfrier Liberal Alliances krav, vil det skabe en ny politisk kultur, hvor man konstant vil se regeringer væltet.

”Kæden falder fuldstændig af, når man opstiller ultimative krav. Hvis det her lykkes for dem, er jeg sikker på, at mange vil sige, at så skal alle partier da bare stille ultimative krav.,” siger han.

Ifølge Rene Christensen vil Liberal Alliance ikke forhandle, og man kan ikke forhandle med nogen, der ”ikke gider at forhandle”, forklarer han.

”Når man har den tilgang til det, kan demokratiet ikke fungere, og så kan vi ligeså godt afholde valget. Så må vi spørge vælgerne, hvordan vi kommer videre herfra, for vi kan ikke gennemføre den demokratiske proces,” siger han.

Når man har den tilgang til det, kan demokratiet ikke fungere, og så kan vi ligeså godt afholde valget. René Christensen(DF)
_______

 

Dette til trods, hælder begge ordførere til, at der kommer en aftale.

”Jeg tror, der kommer en aftale, og det gør jeg, fordi alt i sådan en forhandlingsproces altid indikerer, at det ser svært ud. Og fordi det tidligere ikke har forhindret, at der kom en aftale,” siger Ole Birk Olesen.

For Rene Christensen er forhandlingerne om boligskattestoppet centrale, for hvis der kommer en aftale i de forhandlinger, så er der mulighed for, at der kan skabes et ”fornuftigt klima” for resten af forhandlingerne, forklarer han. Ifølge ham kræver det dog, at Liberal Alliance lægger de ultimative krav på hylden.

”De skal nedtone deres retorik. Ønsket er jo som sådan fair nok, men retorikken er forfejlet, for det handler ikke kun om 2,5 milliarder, det handler også om de skattelettelser, der ligger nedenunder. Dem har vi jo ikke forhandlet endnu,” siger han.

Venstre vil trække ”hestene til truget”
Venstres finansordfører Jacob Jensen tror ligeledes på en aftale, men det kræver, siger han, at alle partier vil en aftale. Venstre kan nemlig, som leder i forhandlingerne, ikke gøre mere end at fylde ”vand i truget” og håbe på, at partierne på et tidspunkt ”vil drikke”, forklarer han.

”I forhold til Dansk Folkepartis ønsker på udlændingeområdet og Liberal Alliances ønske om skattelettelser, ligger der, efter vores opfattelse, nogle fornuftige ting i udspillet, som de to partier selvfølgelig vil gøre mere ud af. Vi siger: vi forstår godt, at det ikke er et perfekt udspil, og at det vil se anderledes ud, når man får forhandlet det igennem, men at de må komme frem på banen med de ønsker og krav, de har, og så vil vi se på det med et åbent sind,” siger han.

Han mener ikke, at regeringen kan gøre andet end at ”fylde på” og referere til alternativet, nemlig en sandsynlig socialdemokratisk ledet regering efter et fremtidigt valg.

„Hvis man er til skattelettelser eller udlændingestramninger eller en kombination, vil det måske være klogt at holde fast i det flertal, vi har‟ Jacob Jensen(V)
_______

 

”Det ville ikke være så godt, hvis vi skulle ud i et valg på nuværende tidspunkt. Ikke fordi vi er bange for et valg, men fordi der er den risiko, at flertallet skifter. Og så synes vi, at det vil være uheldigt, hvis man ønsker skattelettelser, at Enhedslisten og Alternativet får de afgørende mandater, og udlændingestramninger ligeså. Så hvis man er til skattelettelser eller udlændingestramninger eller en kombination, så vil det måske være klogt at holde fast i det flertal, vi har,” siger han.

Flertal tror på aftale
Ræson har spurgt tre politiske kommentatorer om, hvad de tror, forhandlingerne ender med. Blogger på Ekstrabladet Hans Engell, tror ikke på, at partierne kan enes, og at vi ”styrer mod et valg” indenfor de kommende måneder.

”Det er ikke så afgørende, om der bliver trykket på valgknappen i november, december eller januar. Nogen skal give sig rigtig, rigtig meget, hvis et valg skal undgås. Og hvem vil det i den nuværende situation?” spørger han retorisk.
Han beskylder samtidig regeringen for dårligt lederskab.

”Løkke og hans svende skulle for måneder siden have taget de andre blå partier alvorligt. Løkke opfører sig jo, som om han stod i spidsen for en flertalsregering af rene Venstre-folk. Jeg synes, løbet er kørt, og tilliden til ham er forduftet helt,” siger han.

Chefredaktør på Jysk Fynske Medier, Troels Mylenberg, er enig med Hans Engell i, at regeringen har håndteret situation mindre end ideelt.

”Det virker uforståeligt for mig, at det skal tage så lang tid. Statsministeren og Venstre har svært ved at sætte sig for bordenden og få sagt; ‘Nu må vi komme ind i lokalet og komme i gang.’ For hvis Løkke kalder til forhandlinger og siger, nu er det nu, så kommer de selvfølgelig,” siger han. Han tror dog, modsat Hans Engell, at forhandlingerne ender i en aftale.

”Jeg tror stadig, chancen for en aftale er ret stor, men det kræver, at man kommer i gang ved forhandlingsbordet. Lige nu står man på sidelinjen og snakker om, hvem der skal have overtrækstrøjerne på i stedet for bare at komme i gang med at spille kampen.

Den liberale debattør og radiovært Jarl Cordua er enig med Troels Mylenberg i, at der kommer en aftale. Der er nemlig ingen af de partier, der deltager i forhandlingerne, der har interesse i et valg, siger han.

”Jeg tror på en aftale. Hvordan den kommer til at se ud, er meget svært at vurdere. Det er indlysende, at Liberal Alliance får noget på marginalskatterne, og at Dansk Folkeparti får noget på udlændingepolitikken. Jeg tror på, at der kommer en boligskattereform og en ordning på PSO’en, og jeg tror, at når Messerschmidtsagen er overstået, så er Dansk Folkeparti meget interesserede i at tale politik, og det kan de gøre ved at få det til at handle om en finanslov,” siger han.

Det er indlysende, at Liberal Alliance får noget på marginalskatterne, og at Dansk Folkeparti får noget på udlændingepolitikken
_______

 

Messerschmidt afgør sagen
At sagen om Dansk Folkepartis tilbagebetaling af EU-midler kan komme til at have en afgørende indflydelse, er alle tre iagttagere dog enige om.

Hans Engell mener, at sagen har gjort forhandlingerne sværere;
”Dansk Folkeparti har fået mindre manøvrerum på baggrund af sagen. De kan ikke kaste alt overbord for at forhindre et valg nu. Så grundlæggende tror jeg, at EU-skandalen har gjort forhandlingerne sværere.”

Det er Troels Mylenberg dog lodret uenig i. Han tror nemlig netop, at det er muligt, at sagen kan have ”en eller anden form for direkte indflydelse” på, hvad Dansk Folkeparti kan forvente at få ud af forhandlingerne, forstået på den måde, at frygten for et valg nu er langt større, end den hidtil har været, selvom partiets mandater vil veje tungt om et forhandlingsbord.

”Når forhandlingerne går i gang, tæller Dansk Folkepartis 37 mandater for 37 mandater. Omvendt tror jeg, at Dansk Folkeparti selv er hundrede procent bevidst om, at et folketingsvalg lige nu og her næppe er lige så ønskværdigt som for halvanden måned siden,” siger han.

Og endeligt har vi, ifølge Troels Mylenberg, i dansk politik så mange gange set forskellige former for forhandlinger, hvor der er kommet en aftale, at sandsynligheden er, at der også kommer en denne gang.

”…og gud ske tak og lov for det. Selvfølgelig skal det kunne lade sig gøre at finde en model, som alle kan leve med.” ■

ILLUSTRATION: Anders Samuelsen ser ikke umiddelbart ud til at rykke sig synderligt i forhandlingerne. Fra venstre: Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Claus Hjort Frederiksen (V). I baggrunden Brian Mikkelsen (K) og Søren Pape Poulsen (K). Foto: Kaare Smith/Polfoto