12.11.2016

Formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, mener ikke, at den danske grundlov kan beskytte menneskerettighederne alene, og udmeldelse af konventioner er hverken realistisk eller ønskværdig, lyder det.

Af Frederik Buhl Kristensen

Den danske grundlov er langtfra stærk nok til at opretholde menneskerettighederne herhjemme, mener forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist. Alligevel vil regeringen ifølge Politikens oplysninger nedsætte et taskforce til at udforme en såkaldt tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skal give danske politikere mere frie beføjelser.

RÆSON: Hvorfor har vi brug for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Fordi vi i erkendelse af blandt andet 2. Verdenskrig fandt ud af, at der var behov for at holde nationer fast på en form for international standard. Det er et internationalt mindstemål, så man må godt lave mere beskyttelse, men går man under, er det en krænkelse af de principper, landene selv har været med til at vedtage.

RÆSON: Er det første gang, at et land indleder et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Det er en problemstilling, der har skvulpet rundt i Europa i adskillige år. Hvis vi går tilbage til 80’erne, var der en beslutning undervejs i det engelske underhus om at melde sig ud af konventionen. Der faldt en opsigtsvækkende dom i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som dømte engelske politifolk for at have forfalsket beviser. Det blev man meget fortørnet over i Thatcher-regeringen, så man indledte en procedure om at melde England ud af konventionen. Det vakte ramaskrig herhjemme.

Jeg var retsordfører for Venstre under Schlüter-regeringen, og jeg kan huske, hvordan vi skældte ud på englænderne, fordi konventionen var en af hovedhjørnestenene i den frie vestlige verden, modsat det man gjorde østpå i Warszawapagten. Derfor endte Thatcher med at opgive det igen.

Men sagen viste, at det blot er et simpelt flertal, der skal til for at træde ud af menneskerettighedskonventionen, og det har selvfølgelig sat spor i debatten siden da, fordi der er mange politikere, der fristes til et opgør med konventionen.

RÆSON: Regeringen vil ifølge Politikens oplysninger have lavet en tillægsprotokol til menneskerettighedskonventionen, så Danmark kan fortolke konventionen friere. Det kan tænkes, at det blandt andet er retten til familieliv, artikel 8, man vil have et opgør med, efter sagen med Gimi Levakovic, som til flere politikeres fortrydelse ikke kunne udvises, fordi han var beskyttet af denne bestemmelse. Du var selv forsvarsadvokat for Gimi Levakovic. Hvorfor skal kriminelle, der er kommet til Danmark, have ret til familieliv og være beskyttet af konventionen?

Fordi der er en familie, der skal beskyttes. I Danmark har vi ikke kollektiv straf, det vil sige hvis du begår et eller andet, kommer dine forældre ikke i fængsel eller din lillebror på anstalt. Det er dig selv, det går ud over. Og når vi siger, at familieliv er vigtigt i Danmark, og det er en af vores danske samfundsværdier, skal det ikke bare være noget, der gælder en bestemt standardfamilie, så må det være noget, der gælder alle. Hvis vi omvendt ikke vil have, at familien skal være en kerneværdi, så må vi gøre op med det, og så må vi gøre med det på et generelt plan.

RÆSON: Hvorfor har vi brug for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i Danmark, når vi selv har domstole og menneskerettigheder i Danmark?

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en hovedhjørnesten i dansk retspolitik. Uden menneskerettighedskonventionen vil Grundloven, som er meget løs, hvad angår menneskerettigheder og frihedsrettigheder, blive det, man skulle holde lovgivningen op imod. Så hvis man alene ender ud med at have danske standarder som model, risikerer vi at ende ud af en tangent, der placerer os anderledes end det, som internationalt er anerkendt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en hovedhjørnesten i dansk retspolitik
_______

 

RÆSON: Hvad er det for nogle ting, der for eksempel ikke står i Grundloven?

Du kan prøve selv at se efter. Hvor står der noget om retten til familieliv, hvor står der noget om ytringsfrihed udover en meget kort paragraf, hvor står der noget om retfærdig rettergang, hvor står der noget om forbud mod tortur, hvor står der noget om retten til livet? Det er slet ikke specificeret i den danske grundlov, så der vil komme et vakuum, hvis man prøver at melde sig ud.

Men Danmark ville slet ikke kunne slippe afsted med at melde sig ud, for hvis vi gjorde det, ville der straks komme en kommisær på besøg og true med i første omgang at fratage vores stemmeret i alle EU’s instanser, og senere ville vi få bøder og miste EU-støtte.

RÆSON: Hvad sker der på det menneskeretlige plan, hvis Danmark melder sig ud af dele eller hele Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Det vil helt komme an på, hvordan de danske domstole udvikler sig efterfølgende, for det kan sagtens være, at de danske domstole vil fastholde gældende ret. Vi har efterhånden en hel del afgørelser, som inkluderer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og de domme kan man ikke bare smide væk. De sætter standarder, så jeg tror ikke, det vil have den store praktiske effekt. Men det er muligt, at man vil prøve at få vedtaget nye danske love, som for eksempel gør det gældende, at hvis der er tale om en roma, der har familie i Danmark, så skal retten til familieliv ikke spille ind, hvis han for eksempel har siddet i fængsel i tre år. Hvis man prøver at lave sådan en lov, må vi se, hvad der sker. Det er muligt, at den vil blive underkendt af Højesteret, fordi der er krav om, at en lov skal være generel og ikke må være individuel og specifikt belastende.

RÆSON: Vi har netop set Donald Trump vinde på en politik, der ser indad, Storbritannien har valgt at melde sig ud af EU, og i Danmark gør vi klar til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvad er det i dine øjne, der er ved at ske?

Der er forhåbentligt ved at ske det, at man nu besinder sig hos den del af det politiske etablissement, der har været alt for ivrige med integration. Jeg har selv fulgt den europæiske integration, siden jeg var diplomat tilbage i 60’erne, og jeg tror, at man er gået alt for vidt.

Den binding, vi har med konventionerne, er intet sammenlignet med det, vi har fra EU-reguleringerne. Og det er der, jeg mener, skoen trykker
_______

 

Men der er jo stor forskel på EU-reguleringerne og de internationale konventioner. Konventioner er typisk noget, der er meget bredere og ikke så udspecificeret. Hvorimod Brexit og vores egen afstemning med retsforbeholdet har samme karakter som det, der sker i USA, nemlig at man gør op med en fjern styring, der er meget, meget intens.

RÆSON: Men alligevel ser vi et opgør med konventionerne nu?

Ja, men det er en misforståelse. Det, tror jeg, er fordi, der er nogen, der tror det er nemmere at slippe af med konventionerne. Men den binding, vi har med konventionerne, er intet sammenlignet med det, vi har fra EU-reguleringerne. Og det er der, jeg mener, skoen trykker. ■

ILLUSTRATION: Flygtninge/migranter på en sønderjysk motorvej 9. september 2015. Foto: Martin Lehmann/Polfoto