12.05.2016

3 skarpe budskaber fra Peter Taksøe-Jensens udredning som politikerne på Christiansborg bør tage til sig: Rettigheder er afgørende for vores øvrige interesser, partnerskaber – private som statslige – kommer ikke ud af det blå, og skellet mellem humanitær hjælp og langsigtet udviklingsbistand skal ophæves.

KOMMENTAR af Birgitte Qvist-Sørensen, generelsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Skæbnen for Peter Taksøe-Jensens udredning afhænger som altid med denne type skriftlige arbejder – af Christiansborg. Vil udredningen reelt komme til at danne grundlag for det nye forsvarsforlig og ikke mindst en ny udviklingspolitisk strategi? Vil politikerne lytte til anbefalingerne og have modet til at tænke nyt?

Udfordringen er, at det ikke står helt klart, hvordan Taksøe vil blive brugt: For udredningen kan både læses som et glødende forsvar for ”den rettighedsbaserede tilgang” og som ”et revolutionært skrift”, der gør op med fire årtiers udviklingspolitisk tænkning.

Jeg tror der er rum til begge dele i en ny strategi – hvis vi holder tungen lige i munden. For hvis man kombinerer elementerne i Taksøe rigtigt – og justerer lidt hist og her, så kan vi ende med et nogenlunde fornuftigt udgangspunkt for fremtidens udviklingspolitik. Der er mindst 3 ”skarpe” budskaber, som jeg håber Christiansborg vil tage til sig:

1. Rettigheder er afgørende
Udredningen er ret tydelig på dette punkt: ”Danmarks nationale interesser […] kan bedst fremmes når stabile, fredelige og åbne samfundsstrukturer er etableret. Danmark har derfor også fremadrettet en interesse i at forsvare og fremme de universelle menneskerettigheder inden for FN og de værdier og principper som underbygger det danske samfund”.

Med andre ord: Uden rettigheder og stabile, forudsigelige stater kan vi ikke forfølge vores øvrige interesser. Derfor bør dansk udviklingsbistand også i fremtiden være rettighedsbaseret. Ikke som en del-opgave, men som fundamentet for alt hvad vi foretager os.

Uden rettigheder og stabile, forudsigelige stater kan vi ikke forfølge vores øvrige interesser. Derfor bør dansk udviklingsbistand også i fremtiden være rettighedsbaseret.
____________________

 

2. Partnerskaber kommer ikke ud af det blå
Det store dyr i åbenbaringen er det private erhvervslivs rolle i udviklingsbistanden. Man kunne ved fremlæggelsen nærmest få det indtryk, at det private erhvervsliv skulle overtage bistanden. Make trade, not aid.

Det er dog ikke det Taksøe siger: ”I de fattigste lande vil statslige aktører, FN og andre internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer spille en stor rolle i forhold til finansiering. Men udenlandske virksomheder, herunder danske, kan bidrage med teknologi, markedsadgang mv. og vil kunne have en interesse i at deltage mhp. at sikre investeringer og handel, når markederne er udviklede.”

Med andre ord: Ja, vi skal samarbejde. Vi kan lære meget af erhvervslivet, men erhvervslivet står på skuldrene af det arbejde civilsamfundsorganisationer og andre foretager ude i verden. For hvis ikke der er et minimum af stabilitet, levestandard og rettigheder i et land, så er det ikke interessant for virksomheder at beskæftige sig der.

… hvis ikke der er et minimum af stabilitet, levestandard og rettigheder i et land, så er det ikke interessant for virksomheder at beskæftige sig der.
____________________

 

Derfor skal vi fortsætte med at bekæmpe fattigdom og sikre basale rettigheder med det formål at sikre at de fattigste får adgang til rettigheder og værdikæder, så de kan få et job, afsætningsmuligheder for deres varer og en fremtid for deres børn.

3. Bedre samtænkning af langsigtet bistand og humanitær assistance
En flygtning er i gennemsnit flygtning i 17 år. Og tallet ser kun ud til at stige. Alligevel er tilgangen til humanitær assistance ofte alt for kortsigtet – som om vi håber, at krisen er ovre om seks måneder. Det kan mærkes på den hjælp vi giver.

Det vil Taksøe gøre noget ved: ”Det skarpe skel mellem humanitær hjælp og langsigtet udviklingsbistand skal ophæves. Efter den første krisefase, hvor akut nødhjælp er påkrævet er der behov for langsigtet udvikling og bæredygtige løsninger […] Det indebærer en ny tilgang til humanitære kriser, der i langt højere grad integrerer udviklingsbistanden, humanitær hjælp, civilsamfund og det private erhvervsliv”.

Det er svært at være uenig i. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi selv med en række løsninger i samarbejde med det private erhvervsliv, som vi kan se forbedrer levevilkårene i lejrene og som dermed gør det mere sandsynligt at folk bliver i nærområderne. Men vi kan samtidig se, at man bliver ved med at køre drikkevand ind til disse lejre med lastbiler år efter år – i stedet for at bore en brønd, der er lidt dyrere. Eller importere mad i stedet for at understøtte den lokale økonomi.

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi selv med en række løsninger i samarbejde med det private erhvervsliv, som vi kan se forbedrer levevilkårene i lejrene og som dermed gør det mere sandsynligt at folk bliver i nærområderne. Men vi kan samtidig se, at man bliver ved med at køre drikkevand ind til disse lejre med lastbiler år efter år – i stedet for at bore en brønd …
____________________

 

Hvis vi skal kunne levere på Taksøes ambition skal politikerne derfor have modet til at investere i de lidt dyrere løsninger, fordi de er billigere på sigt. Vi skal arbejde sammen – ikke kun med danske aktører, men også med lokale NGO’er, virksomheder, myndigheder, så de også bliver i stand til at hjælpe.

Dét kræver et opgør med årtiers tænkning.

Foto: Rune Lundø