08.09.2016

I forrige uge var dele af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg på vej på studietur til den omdiskuterede australske flygtningelejr på øen Nauru, da halvdelen af udvalget blev nægtet adgang i sidste øjeblik. Lejren har netop været midtpunkt for en lang række afsløringer om overgreb og selvskade. Vi har spurgt en af journalisterne bag de såkaldte ”Nauru Files”, hvad Danmark kan lære af Australsk immigrationspolitik.

Af Sanni Jensen, Hobart

Et barn syr sine egne læber sammen, mens en vagt ser grinende til. En vagt tager fat i en dreng og truer med at dræbe ham, så snart han kommer ud af flygtningelejren. En pige under ti år tager alt tøjet af og beder en gruppe voksne om at røre hende forneden.

I starten af august kunne The Guardian-journalisten Paul Farrell sammen med sine kollegaer afsløre en lang række ekstreme hændelser fra den ene af de to stillehavsøer, hvor den australske regering huser de asylansøgere, der kommer til landet med båd. Journalisternes gennemgang af mere end 2.100 lækkede rapporter viste, at selvskade og overgreb er dagligdag i flygtningelejren på øen Nauru, og mere end halvdelen af alle rapporterede hændelser handlede om børn.

De australske flygtningelejre på Stillehavsøerne Manus og Nauru har i årevis været centrum for anklager om umenneskelige forhold og under heftig debat. I slutningen af august tog dele af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg til Australien for at lære om den stramme immigrationspolitik. Studieturen skulle have indeholdt et besøg i flygtningelejren på Nauru, men da den danske delegation skulle med flyet, var tre af politikernes visum blevet annulleret af den nauriske regering – Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Jacob Mark (SF) og Naser Khader (K) var ikke længere velkomne, lød det.

RÆSON har talt med den australske The Guardian-journalist Paul Farrell om det specielle ved landets immigrationspolitik, og hvorfor han ikke mener, europæiske lande bør kopiere den.

RÆSON: Hvad består Australiens asylpolitik af?

FARRELL: Australien er kendt verden over for at have en ekstremt hård immigrationspolitik, når det kommer til asylansøgere. Den betyder, at enhver asylansøger, der forsøger at komme til Australien med båd, ikke får lov at komme ind i landet, men i stedet bliver sendt til asylcentre på Stillehavsøerne Nauru og Manus langt fra Australiens kyst, hvis de ikke vil sendes tilbage, hvor de kom fra. Den ekstremt hårde politik betyder, at mennesker bliver holdt i centrene på Nauru og Manus i årevis.

RÆSON: Hvad er historien bag den stramme asylpolitik?

FARRELL: Det er lidt mere end et årti siden, at Australien første gang indførte systemet, der fragter asylansøgere til øer i Stillehavet. Da Labor-regeringen kom til magten i 2007, blev store dele af politikken trukket tilbage, men flere både med asylansøgere fortsatte med at ankomme til Australien og over tid strammede også Labor sin immigrationspolitik.

Da Labor-regeringen kom til magten i 2007, blev store dele af politikken trukket tilbage, men flere både med asylansøgere fortsatte med at ankomme… og over tid strammede også Labor
_______

 

Frem mod 2013 med Labor-premierministrene Kevin Rudd og Julia Gillard så vi en gradvis stramning af politikken omkring asylansøgere og genåbningen af asylcentrene på Manus og Nauru. Da koalitionsregeringen efterfølgende kom til magten fortsatte den i sporet, og indførte ”vend om”-politikken – at både, der sejler mod Australien med asylansøgere skal vende om. Derudover opbyggede de en politik om ekstrem fortrolighed omkring alt, hvad der har med asylansøgere at gøre.

RÆSON: Hvad var politikernes argument for at hemmeligholde, hvad der sker på asylansøger-området?

FARRELL: Argumentet var, at regeringen ikke ville tilskynde eller give gratis information til menneskesmuglere, som måske ville kunne påvirke muligheden for at komme til Australien med båd som asylansøger.

RÆSON: I Danmark har medierne rapporteret en del om australsk immigrationspolitik – blandt andet asylcentrene på øerne Nauru og Manus, men også den australske regerings kampagner med en militærmand i spidsen, der siger ”No way you will not make Australia your home”. Hvorfor tror du, at Australiens immigrationspolitik er så interessant i andre lande?

FARRELL: Det er der flere grunde til. For det første er Australiens regering gået til yderligheder og brugt millioner af dollars på at sprede budskabet til hele verden. Målet er, at asylansøgere i Iran, Pakistan eller Afghanistan hører, at de ikke kan komme til Australien, og det budskab har resulteret i stor opmærksomhed fra verdenspressen. For det andet er antallet af både med asylansøgere, der kommer til Australien, faldet i løbet af de seneste tre år med den nuværende regering ved magten. Det har skabt et billede af, at Australien er en slags succeshistorie for de lande, der har en meget hård immigrationspolitik.

RÆSON: Hvis asylansøgere ikke må komme til Australien med båd, forsøger australske politikere så at hjælpe asylansøgere på andre måder?

FARRELL: Australiens regering har hele tiden sagt, at landet er åben for mennesker, der søger om at få asyl i Australien fra et andet land, lige som de siger, at der er masser af andre lande, man kan søge asyl i. Flygtningekonventionen siger ikke noget om, at man skal søge asyl i et specifikt land. Folk er frie til at søge hen, hvor de vil, hvis de er flygtninge og er berettigede til den form for beskyttelse.

Antallet af både med asylansøgere, der kommer til Australien, (er) faldet i løbet af de seneste tre år med den nuværende regering ved magten
_______

 

RÆSON: Hjælper den australske regering så dem, der søger asyl i Australien fra andre lande?

FARRELL: Den australske regering har bundet sig til at forhøje indtaget af syriske flygtninge til 15.000 personer i løbet af en etårig periode. Da den tidligere premierminister Tony Abbott lavede den aftale for 18 måneder siden, var det et godt tegn på, at selv om Australien er hård mod dem, der ankommer med båd, så er landet i det mindste villig til at tage imod en andel af de asylansøgere, der flygter fra de krigshærgede regioner. Desværre kan vi se nu, at meget få af de lovede pladser er blevet fyldt af syriske flygtninge. Medierne kunne for nylig fortælle, at det kun er 2000 syrere, der har fået ophold i Australien.

RÆSON: Hvad er specielt ved asylcentrene på Nauru og Manus?

FARRELL: Mine kollegaer og jeg har brugt måneder på at gennemgå rapporterne fra Nauru, og det, vi fandt, var, at der sker forfærdelige ting hver dag, som ikke ville blive accepteret noget sted i Australien eller Danmark eller sandsynligvis noget andet land. Vi har set gentagne eksempler på seriøse forsøg på selvskade, gentagne forsøg på overgreb, seksuelle overgreb, og gentagne eksempler på misbrug af børn. Samlet set beviser det meget stærkt, hvilke forhold de lever under i lejrene.”

RÆSON: Mener de politikere, der er for asylcentrene på Nauru og Manus stadig, der er succesfulde?

FARRELL: I alle partier er der nogen, der mener centrene er en succes og omvendt. Der er bestemt mange medlemmer af regeringen, der mener, at politikkerne om at vende bådene om, før de når Australien og sende asylansøgerne til de to øer, er ægte successer. Men på samme tid er der en voksende modstand fra stemmer i både regeringen og i oppositionspartiet Labor på grund af de inhumane forhold, som asylansøgerne lever under på øerne i rigtig lang tid.

RÆSON: Hvordan er boligforholdene og mulighed for skolegang for asylansøgere på øerne?

FARRELL: I meget lang tid har der været bekymring over forholdene i asylcentrene. Der har været indberetninger om skimmelsvamp, kakerlakker, mus og meget usanitære forhold for de folk, der bor der.

Australiens immigrationsminister, Peter Dutton, forklarer, at centrene er lavet for at skræmme mennesker
_______

 

Der plejede at være en skole på Nauru, der blev kørt af de australske partnere, men regeringen valgte at lukke den mod slutningen af sidste år – en meget kontroversiel beslutning. Derfor er blandt asylansøgerne en følelse af, at de lever i limbo og sidder i en håbløs situation under dårlige forhold. Det er et ekstremt svært miljø at leve i, som virkelig skader deres mentale helbred.

RÆSON: Når vilkårene er sådan, hvordan argumenterer politikerne så for, at centrene kan forblive åbne?

FARRELL: Australiens immigrationsminister, Peter Dutton, forklarer, at centrene er lavet for at skræmme mennesker, men at regeringen gør alt i sin magt, for at det er sikkert at opholde sig der. Men det står klart, at meget seriøse forbrydelser og dårlige forhold stadig er en del af hverdagen på øerne. For mig er det meget svært at se, hvordan ministeren kan fortsætte med at sige, at han gør alt, hvad han kan, for at gøre det til et sikkert sted at bo, når det så åbenlyst ikke er tilfældet.”

RÆSON: Da du hørte, at en dansk delegation skulle besøge Nauru – og halvdelen pludselig blev frataget deres visum, hvad tænkte du da?

FARRELL: Det var overraskende for mig, at en gruppe danske politikere overhovedet havde fået lov at komme på besøg på Nauru, men det var lige så overraskende, at de i tolvte time pludselig ikke var velkomne alligevel, og at de fik beskeden på en så hård og diplomatisk kluntet måde. Det ville have været godt, hvis en delegation – uanset politisk ståsted – havde fået lov til at se Nauru. Det er stadig uvist, om den australske regering havde en rolle i, at de blev afvist, men den nauriske regering trak tre folketingsmedlemmers visa tilbage og sagde direkte til to af dem, at det var, fordi de havde udtalt sig negativt om asylcenteret på Nauru. Det giver et meget godt billede af, hvordan det nauriske regime er, og hvordan Australiens forhold til det er.”

RÆSON: Hvad siger det dig, at de pludselig ikke fik lov til at besøge øen og asylcenteret alligevel?

FARRELL: Jeg synes virkelig, det viser, at den nauriske regering ikke vil have nogen til at kaste et kritisk øje på asylcentret på øen. At de forbyder nogen at komme på besøg udelukkende, fordi de ikke kan lide, hvad de har at sige, virker som et ekstremt valg.

Det ville være meget rystende og, synes jeg, ikke-europæisk, hvis lande som Danmark begynder at indføre immigrationspolitikker som dem, der er i Australien
_______

 

RÆSON: Hvor populær er immigrationspolitikken blandt australiere?

FARRELL: Der er en gruppe af befolkningen, der støtter den meget strikse tilgang til asylansøgere, og som støtter at sende dem til asylcentrene i Stillehavet. Men vi ser også, at et stigende antal australiere får øjnene op for, hvad der bliver gjort i deres navn på Manus og Nauru.

RÆSON: Den danske delegation fra Folketinget kom til Australien for at lære om den asylpolitik, der bliver ført her. Hvad kan Europa ifølge dig lære af Australien på immigrationsområdet?

FARRELL: Landene i Europa bør være meget forsigtige med at gå ned ad den sti, som Australien har taget. Europa har en utrolig stærk og robust tradition for menneskerettigheder, som Australien desværre ikke har, og det ville være meget rystende og, synes jeg, ikke-europæisk, hvis lande som Danmark begynder at indføre immigrationspolitikker som dem, der er i Australien. ■

ILLUSTRATION: Australiere demonstrerer mod de australske flygtningelejre på øerne Manus og Nauru. Foto: Paintings/Shutterstock