27.03.2016

Næste år skal Hong Kong have en ny leder. Demonstranterne i byen ser det som sidste chance for at sikre et rigtigt demokrati (’en mand, en stemme’) – men Kina siger nej. Og Storbritannien? Her tøver regeringen med at indtage en holdning, der kan skade forhold til fastlandet.

ANALYSE af Anton Holten Nielsen

HONG KONG. Temperaturer tæt på frysepunktet i Hong Kong sidst i januar er et godt billede på det nuværende forhold mellem de såkaldte ’pan-demokrater’ – der ønsker mere demokrati – og den kinesiske regering i Beijing. Det var i 1997, at den britiske koloni blev overdraget til Kina på betingelse af, at byen frem til 2047 ville fungere under betegnelsen ”One Country, Two Systems” – med andre ord; at regeringen i Beijing ville respektere landets politiske og økonomiske indretning. Men i sit såkaldte ”Hvide Dokument” understregede Kina i sommeren 2014, at Hong Kongs kommende leder i stedet for at vælges af en repræsentativ nomineringskomite skulle være én af tre mulige kandidater, som Kina ville udvælge. Det fik op mod 100,000 mennesker – under navnet ”Paraplybevægelsen” – på gaden i protest. Protesterne blev anført af studenterbevægelsen Scholarism, der forlangte ægte demokrati under det simple slogan ”One Man, One Vote”. De farverige telte og gule paraplyer (til beskyttelse mod tåregas) blev fjernet af politiet, men forblev symbolet på demokratibevægelsen.

Nu er det anspændte forhold intensiveret, og bevægelsen blusset op igen. Fem medarbejdere fra forlaget Mighty Current, der driver flere boghandlere, som sælger bøger, der er forbudt i Kina, er forsvundet siden oktober sidste år. Senest 30. december 2015 forsvandt boghandleren Lee Bo, der ejer en butik i kvarteret Causeway Bay. Bortførelsen adskiller sig fra de tidligere, fordi det er den første der er fundet sted i selve Hong Kong. Lees kone meldte ham savnet til politiet, og da han nogle dage senere dukkede op i Guangdong-provinsen i Kina, var det med besked om, at han bistod de kinesiske myndigheder i en efterforskning, og at man ikke skulle bekymre sig om ham. Samme meddelelse kom tilfældigvis også om to af de andre sandsynligvis bortførte medarbejdere – og sådanne ”efterforskninger” er oftest ensbetydende med uofficiel tilbageholdelse grundet mistanke om ”kriminelle aktiviteter”. En anden kollega bortført i Thailand dukkede pludselig frem på stats-tv og tilstod ud fra spontan skyldfølelse at være involveret en fatal bilulykke 12 år tidligere.

Det kunne ligne et klassisk eksempel på uanfægtet suverænitetskrænkelse og en tiltagende aggressiv genforeningstaktik fra Beijing.
____________________

 

Det kunne ligne et klassisk eksempel på uanfægtet suverænitetskrænkelse og en tiltagende aggressiv genforeningstaktik fra Beijing. Den udskældte leder i Hong Kong, Leung Chun-ying, bliver set som Kinas marionetdukke i Hong Kongs øverste embede (’chief executive’). Leung er, som sine forgængere siden 1996, valgt af den pro-Beijingske nomineringskomite. Han fastslog, at man ikke må bryde den aftale – the Basic Law – der garanterer Hong Kongs politiske suverænitet, men tilføjede at der ikke er nogen indikation på, at dette er tilfældet. Selvsagt giver ’pan-demokraterne’ – der er kritiske over for Kina – ikke meget for den udredning.

Situationen er kompliceret fordi Lee Bo er britisk statsborger. Den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, opfordrede derfor regeringerne i både Hong Kong og Kina til at tilkendegive, hvad de måtte vide om Lees forsvinden. Dertil bemærkede Kinas udenrigsminister, Wang Yi at ”ud fra Hong Kongs Basic Law og Kinas nationalitetslov er den omtalte person først og fremmest kinesisk statsborger”. Den udtalelse tolkes af flere som det nærmeste, man kan komme på en tilståelse af tilbageholdelsen. Efter den førnævnte Basic Law skal fastlandsautoriteter give Hong Kongs myndigheder besked om tilbageholdelser af Hong Kong-borgere senest 14 dage efter pågribelsen. Fristen er for længst overskredet. Tilfældigvis er Lee Bo for nylig vendt tilbage til Hong Kong på egen hånd. Han tager nu afstand fra salget af forbudte bøger og priser den kinesiske regering. Dertil kommer, at han vil frasige sig sit britiske statsborgerskab, da det ”komplicerer omstændighederne” omkring hans situation. Han vil også tage tilbage til fastlandet for at hjælpe med efterforskningen af sin egen kollega. Sagen er stadig uklar for Hong Kongs politi. Og for befolkningen giver Lee Bos tilbagevenden flere spørgsmål end svar.

Selvom Hong Kong ikke har været en britisk koloni i 19 år spiller den britiske håndtering her en rolle for situationen.
____________________

 

Selvom Hong Kong ikke har været en britisk koloni i 19 år spiller den britiske håndtering her en rolle for situationen. Storbritannien kan af historiske grunde som eneste land agere modpol til et tungt bureaukrati og en ulige magtkamp mellem Hong Kong og Kina, men lader være. Efter Hammonds forespørgsel har det britiske udenrigsministerium hverken fulgt op med diplomatiske tiltag eller offentlige krav. Det ligner en bevidst negligering af Hong Kong-spørgsmålet fra britisk side, hvilket understreges af de udenrigspolitiske prioriteringer fra det britiske ’Foreign Commonwealth Office’ i februar, hvor Hong Kong ikke nævnes – tværtimod nævnes handlen med Kina.

Hvad er årsagen til, at Storbritannien kan løbe fra ”The Sino-British Joint Declaration” fra 1984 samt ”The Basic Law” fra 1997, hvor Hong Kongs politiske system og ”måde at leve på” blev fredet frem til 2047, uden videre konsekvenser? Svaret findes i Storbritanniens støtte til den kinesiske præsident, Xi Jinpings, ”One Belt, One Road”-politik, der vil genåbne Silkevejen som handelsrute fra Asien til Mellemøsten og Europa. Da Xi Jinping i oktober 2015 var på statsbesøg i Storbritannien (første besøg på det niveau siden 2005), brugte David Cameron muligheden til at understrege at Storbritannien ønsker at være Kinas fortrukne handelspartner i Europa. Sammenlagt blev der i de uger underskrevet handelsaftaler for £40 mia.

Cameron vil have flere kinesiske investeringer og et mere direkte samarbejde (…). Derfor er han villig til at bortskære forholdet til Hong Kong.
____________________

 

Den kinesiske økonomi lider af industriel overkapacitet og forsøger at skifte til forbrugerservice som eksportvarer. Her ser Storbritannien en gensidig økonomisk interesse. Cameron vil have flere kinesiske investeringer og et mere direkte samarbejde – og senest har han firdoblet visa-perioden for kinesiske turister (fra seks måneder til to år) til fordel for den voksende kinesiske middelklasse. Derfor er han villig til at bortskære forholdet til Hong Kong. Storbritanniens økonomiske interesser vejer tungere end loyaliteten over for Hong Kong, der må se sig selv ofret i et større geopolitisk spil.

En af paraplybevægelsens konsekvenser var en voksende generationskløft mellem forældre, der ser venligt på Beijing og en idealistisk ungdom, der taler for én mand, én stemme. Det er en udbredt holdning hos de ældre, at Hong Kong er en datter, der langsomt, men sikkert, vender tilbage til sit ophav (Kina). Derfor ser ungdommen det kommende valg af Chief Executive i 2017 som en afgørende korsvej – der kan blive et endegyldigt farvel til muligheden for demokrati.

Den dengang 18-årige Joshua Wong blev i 2014 af Time Magazine portrætteret som protestbevægelsens ansigt. Nu er han pludselig – efter 13 måneder – blevet tiltalt for ”opfordring til ulovlig forsamling”. Hans situation står ikke alene men føjer sig til rækken af de kinesiske myndigheders indgreb over for kritiske røster. Igennem 2015 blev op mod 200 menneskerettighedsaktivister og advokater anholdt i et større nedslag mod interessegrupper, der har det til fælles, at de advokerer for forandringer gennem massemedier. Et eksempel er Fengrui Law Firm i Beijing, der tidligere har repræsenteret kunstneren Ai Weiwei. Direktøren og fire andre advokater blev midlertidigt fængslet – anklaget for at underminere Beijing-regeringen. Et af regeringens midler for at få de anklagede til at tilstå, helst på nationalt tv, eller at vende tilbage til Kina, er tilbageholdelsen af deres børn. En feministisk advokat oplevede, at hendes 16-årige søn blev tilbageholdt på vejen til sit gymnasium i udlandet (han er nu i husarrest). Der er flere menneskerettighedsaktivister i Kina end nogensinde, men mange af dem lever nu i eksil uden for Kinas grænser.

Kina forsøger at skabe et magtimperium i Sydøstasien. Det skal ske gennem Hong Kong, en ’genforening’ med Taiwan, den nye Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) og dominans i det Sydkinesiske Hav. Den nylige valgsejr den 16. januar for Taiwans Democratic Progressive Party (DDP) har dog stukket en kæp i hjulet for udsigterne til en genforening. Taiwan er også indblandet i en større fejde om retten til Paracel- og Spratley-øerne i det Sydkinesiske Hav, og har siden 1947 fremsat et direkte modkrav til Kinas krav om samme område. Siden den kinesiske ekspansionspolitik blev offentliggjort i 2012, er denne i forvejen betændte konflikt yderligere eskaleret – både for Filippinerne, Taiwan, Vietnam og andre stridende aktører. Kina har siden da bygget kunstige øer og baser dels for at udvinde råstoffer, dels for at udvide deres militære tilstedeværelse med flybaser og havne. For Kinas planer er det største problem USA, der i oktober 2015 sendte et missilbevæbnet destroyer-krigsskib ind i det omstridte farvand som led i et krav om fri søfart i området. Kina truede med et eventuelt militært svar, men har ikke brug for en konfrontation med USA. I stedet ser regeringen i Beijing den økonomiske ekspansionspolitik som den bedste mulighed for at udkonkurrere Vesten.

Set i det perspektiv virker bortførelsen af boghandlere i Hong Kong som en politisk bagatel. Men det er en vigtig brik til at forstå Kinas udenrigspolitiske ambitioner…
____________________

 

For styret er optimistisk – også selvom Kina er ramt af en økonomi, der sætter farten ned, og det globale oliedyk truer landets aktiemarked, der sidste år måtte fryse alle aktiver midlertidigt for at undgå en global finanskrise. Da Kina i 2015 offentliggjorde sin nyeste femårsplan, var det med udsigt til en årlig vækst på 6,5 pct. – et mål, som internationale eksperter ikke finder urealistisk. Set i det perspektiv virker bortførelsen af boghandlere i Hong Kong som en politisk bagatel. Men det er en vigtig brik til at forstå Kinas udenrigspolitiske ambitioner – både i Sydøstasien, men også i det fremtidige samarbejde med Vesten. Hong Kong vil sandsynligvis opleve en større kinesisk tilstedeværelse op mod valget af Chief Executive næste år. I det uoverskuelige hav, der omgiver Kinas aktiviteter, synes en ting sikker; tidsfristen for indførelsen af demokrati i Hong Kong er ved at løbe ud. Og derfra ser Kina sig ikke tilbage.

Anton Holten Nielsen (1997) og er studerende ved Li Po Chun United World College of Hong Kong, hvor han læser historie og engelsk literatur. Derudover er han ordstyrer og foredragsholder ved skolens ugentlige Global Issues Forum.

ILLUSTRATION: Pressemøde med David Cameron og Xi Jinping under det kinesiske statsbesøg i Storbritannien, 21. oktober 2015 [foto: The Prime Minister’s Office]