11.11.2016

Civilsamfundet spiller en helt afgørende rolle i terrorbekæmpelse, som vi ikke har fokuseret nok på hidtil, mener terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen.

Af Jotam Confino

I 2011 lavede Tryg Fonden og Pet en undersøgelse af, hvorvidt kameraovervågning, vagter i uniform og sikkerhedshegn påvirker danskernes følelse af sikkerhed i en negativ eller positiv grad. Resultatet blev overraskende nok, at danskerne i højere grad føler sig sikre, når der er synlige sikkerhedsforanstaltninger i offentlige rum.

Siden da og især siden angrebet på Krudttønden og synagogen i Krystalgade i 2015, har Danmark oplevet mere synlig terrorforebyggelse i det offentlige rum.

RÆSON har interviewet Anja Dalgaard-Nielsen, tidligere afdelingschef i PET og nuværende chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet, om terrortruslen mod Danmark, Folketingets nye tiltag mod radikalisering, og om de tiltag vil gøre os tryggere.

RÆSON: Tryg Fonden og PET’s undersøgelse fra 2011 viste at danskerne var positive over for synlig sikkerhed, og at det ikke blev forbundet med frygt for terror. Hvordan tror du sådan en undersøgelse ville se ud i dag, efter angrebet på Krudttønden?

Jeg tror, den ville give samme resultat. Vi fandt, overraskende, at folk faktisk ikke reagerer negativt på synlig sikkerhed, de føler sig faktisk mere trygge. Den underliggende årsag til det var tilsyneladende det ræsonnement, at ”..her er der nogen, der har taget ansvar og så kan jeg selv slappe af”.

Når resultatet ikke var det samme som i amerikanske undersøgelser, hvor folk forbinder synlig sikkerhed med en repressiv stat og terrortrussel, så er forklaringen måske den, at vi i Danmark har en høj grad af tillid til hinanden. Der er i vid udstrækning en tillid til myndighederne, og derfor er det de færreste danskere, der tænker, at synlig sikkerhed er et udtryk for en repressiv stat. Samtidig er der også meget social tillid i det danske samfund. Generelt har vi tillid til hinanden. Af den grund tror jeg at resultatet ville blive det samme i dag.

RÆSON: Det angreb, vi så på Krudttønden, var af en anden størrelse, end det vi så i Paris og Bruxelles. Tror du, at den sociale tillid til hinanden vil blive knækket, hvis vi oplever et større angreb herhjemme?

Det er et godt spørgsmål. Er der et breaking point, hvor tilliden knækker? Militante islamistiske grupper forsøger jo lige netop at drive en kile ind mellem majoritetsbefolkningen i Europa og Europas muslimske mindretal. Man kan også tolke den stigende medvind til ekstreme højrebevægelser i nogle europæiske lande som et tegn på, at den bredere samfundsmæssige sammenhængskraft og tillid er under pres. Det har vi heldigvis ikke set herhjemme i samme omfang.

Og så er der spørgsmålet om hvordan tilliden til myndighederne påvirkes af angreb. Følger man mediedebatten kan man godt få indtryk af, at der er en forventning om, at myndighederne kan stoppe alle angreb. Og hvis der så kommer et angreb, er det fordi, der er nogen, der har fejlet. Det kunne jo godt indikere, at hvis der kommer et voldsomt angreb, så vil der komme et ordentlig knæk i tilliden. Jeg tror bare ikke nødvendigvis, at det vil være sådan, det bliver.

Ser vi på f.eks. UK og Frankrig, så har adskillige angreb lige præcis ikke resulteret i endeløse ”blame games”. Måske almindelige mennesker har en meget mere nuanceret forventning, end hvad mediedebatten nogle gange kunne forlede én til at tro. Jeg tror, der er en forståelse for, at man ikke kan skabe 100 procent sikkerhed.

RÆSON: Et af de få steder, der er mest synlig sikkerhed, er Krystalgade, hvor angrebet på Synagogen fandt sted. Man ser dog ikke samme synlige sikkerhed på steder som Nørreport, som er et langt mere oplagt terrormål. Er det ikke en fejlprioritering?

Man kan spørge: Når der er så mange potentielle mål og vi ikke kan beskytte dem alle, skal vi så overhovedet beskytte nogen? Udfordringen ved den type sikkerhed er, at når man er oppe mod grupper, der har få grænser i forhold til hvad de betragter som legitime mål, så kan man sikre nogle mål, men du skubber bare truslen et andet sted hen. Så er det, at det bliver et politisk spørgsmål: Er der nogle potentielle mål, som er så vigtige for vores selvforståelse og demokrati, at vi ikke vil have, at det kan blive angrebet. I Danmark har man så bl.a. valgt at lægge synlig sikkerhed om folketinget og om en række jødiske institutioner. Så kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved, om der er en større trussel mod Krystalgade end Nørreport. Jeg tror, at det bliver meget svært at give noget fast svar på det, for begge dele er potentielle mål. Vi har i Europa set angreb på begge typer af mål.

Jeg tror, der er en forståelse af, at man ikke kan skabe 100 procent sikkerhed
_______

 

RÆSON: Men vil det ikke give mening at sikre Nørreport, når man tænker på at det er Københavns knudepunkt?


Der er jo det med trafikknudepunkter, at hvis man lægger al for meget sikkerhed ned omkring det, holder de op med at fungere, som de skal. Det kan dog godt lade sig gøre. Man kan jo se, at f.eks. lufthavne fungerer. Det går bare langsommere. Og igen, man risikerer at skubbe truslen rundt. Vi har f.eks. set i Istanbul, at det var området foran det sikrede område, der blev angrebet.

RÆSON: Ét af Folketingets tiltag er blandt andet, at den danske efterretningstjeneste i højere grad skal arbejde sammen med andre europæiske efterretningstjenester for at forbedre terrorbekæmpelsesindsatsen. Er det ikke naivt at tro, at de vil være klar til det, set i lyset af den problematik der har været omkring deling af efterretninger på tværs af lande i EU?

Det er helt logisk, at når de her terrornetværk arbejder på tværs af grænser, så må myndighederne gøre det samme. Udfordringen kan være, at efterretningstjenester vil beskytte deres metoder og kilder. Hvis de deler oplysninger, der kan føres tilbage til en kilde, vil tjenesterne lægge stor vægt på, at de oplysninger bliver beskyttet. Derfor bliver tilliden mellem efterretningstjenester helt afgørende. Men tillid er ikke noget, man politisk kan skrue op og ned for. Man er nødt til at sætte tid af til at opbygge den tillid.

RÆSON: Ift. at det er nærmest umuligt at forhindre et velplanlagt terrorangreb, giver det så ikke mere mening at fokusere på den bløde form for terrorbekæmpelse, nemlig forebyggelse af radikalisering?

Jo, jeg synes, at det giver super meget mening at fokusere på det forebyggende aspekt i terrorbekæmpelse – af flere årsager. Ressourcemæssigt er det fx langt billigere at gribe ind tidligere. Vi har faktisk et ret stærkt netværk herhjemme, de såkaldte SSP-samarbejder, der fungerer som et præventivt samarbejde. Det betyder, at vi faktisk har et forholdsvis fint set-up til at kaste os ind i den kamp. Forebyggelse vil dog ikke virke hver gang. Og derfor er der behov for, at man også har nogle af de andre elementer i terrorbekæmpelsen, nemlig sikkerhedstjenestens mere klassiske arbejde for at afdække og forhindre terrorplanlægning, den synlige sikkerhed og beredskab.

RÆSON: Når man taler om forebyggelse af radikalisering, har nogle af Folketingets tiltag fået kritik for at underminere vores ytringsfrihed. Går vi terroristernes ærinde, når vi går på kompromis med en af demokratiets mest centrale værdier?

Det, man skal være opmærksom på, er, at vores tiltag risikerer at blive brugt i ekstremisternes propaganda, og et centralt tema i den militante islamistiske propaganda er, at Vesten ligger i krig med Islam og er repressiv over for Islam og muslimer. Når man så går ind og forsøger at lægge låg på, hvad imamer må sige og kriminaliserer visse ytringer, er det klart, at det risikerer at blive samlet op og brugt i dén fortælling om verden. Den dynamik skal man være opmærksom på.

Når man går ind og forsøger at lægge låg på, hvad imamer må sige og kriminaliserer visse ytringer, er det klart, at det risikerer at blive samlet op
_______

 

RÆSON: Center for Terroranalyse vurderer at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Er du enig i den vurdering?

Hvis man kigger på det materiale, der er åbent tilgængeligt, er der rigtig meget, der tyder på, at der er en alvorlig trussel mod Danmark. Det går tilbage til genoptrykningen af Mohammedtegningerne, som for alvor satte Danmark på verdenskortet hos al-Qaeda og deres affilierede. Et andet forhold, der er vigtigt at fremhæve, er antallet af udrejste til Syrien og Irak. Danmark har et forholdsvist højt antal af udrejste ift. Danmarks størrelse. En procentdel af dem, der vender hjem, udgør potentielt en trussel.

RÆSON: Synes du at Folketingets udkast til forbedring af indsatsen mod terror vil gavne Danmark?

Generelt har der været en tendens til, at vi tænker meget på, hvad myndighederne kan og skal. Og det er også en væsentlig del af terrorbekæmpelsen. Men civilsamfundet har også en meget væsentlig rolle. Nyere forskning er begyndt at kortlægge hvilken rolle de helt nære relationer spiller. Familier, nære venner og naboer. Alle sammen civilsamfundsaktører. Hvis myndighederne skal være effektive i deres forebyggende indsats, skal de have et tæt samarbejde og et tillidsforhold til de aktører, som er helt tæt på de mennesker, der er på vej ind i et voldeligt ekstremistisk miljø. Derfor er det vigtigt at fokusere på om de lokale myndigheder og lokale politi formår at opbygge det fornødne tillidsforhold til civilsamfundet. ■

Hvis myndighederne skal være effektive i deres indsats, skal de have et tæt samarbejde og et tillidsforhold til de aktører, som er helt tætte omkring de mennesker, der er på vej ind i et voldeligt ekstremistisk miljø
_______

 

ILLUSTRATION: Fredagsbøn i moskeen på Dortheavej, Nørrebro, forestået af imam Ahmed Turki. Foto: Nicolai Svane/Polfoto