15.07.2015

Efter Dansk Folkepartis massive fremgang er den borgerlige lejrs største parti Socialdemokrater i forklædning. Liberale initiativer får svære kår i denne regerings levetid, hvor kort eller lang den så end må blive.

Kommentar af Vera Rosenbeck

DET ER SVÆRT at sige, hvem der vandt Folketingsvalget d. 18. juni 2015. Når folk lykønsker mig med valgsejren, bliver jeg derfor også i tvivl om hvordan jeg skal respondere. Set fra min stol, er sandsynligheden for at den nye regering kommer til at føre liberal politik desværre forholdsvis lille. For efter Lars Løkkes fejlslagne forsøg på at danne en flerpartisregering, står det klart, at det i hvert fald ikke var blå blok, der vandt. Med Dansk Folkepartis massive fremgang, kan man ikke komme uden om det faktum, at blokkens største parti er Socialdemokrater i forklædning, der i virkeligheden har meget lidt tilfælles med dem, der tror på den liberale ideologi. Med Dansk Folkeparti på den ene side og Liberal Alliance på den anden, stod det da også hurtigt klart, at det var umuligt at finde et regeringsgrundlag, begge partier ville stå inde for. Dermed døde blå blok – og med den, den mulighed for at gennemføre tilnærmelsesvis liberale reformer, som jeg havde håbet på.

Heller ikke Venstre vandt valget. Ud over en massiv tilbagegang i mandater, står partiet nu i en situation hvor de er afhængige af enten Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti – to udprægede ikke-liberale partier. Konsekvensen bliver, at liberale initiativer kommer til at få svære kår i dansk politik i løbet af denne regerings levetid, hvor kort eller lang den så end må blive. Selvom Venstre og Liberal Alliance har en række politikområder, hvor de er enige, kan de ikke i sig selv samle et flertal. Derimod kan Venstre sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne finde flertal for store dele af den økonomiske politik, hvilket bl.a. viste sig allerede da S og R forleden lagde stemmer til Venstres økonomiaftale med kommunerne.

At den aftale faktisk indeholdt minusvækst i kommunerne kan jeg kun bifalde, men mit bud er, at det kommer til at høre til sjældenhederne i løbet af de næste år. Med den mængde hen-over-midten-aftaler, som vi givetvis kommer til at se, er det svært at forestille sig, at Socialdemokraterne og DF ikke på et tidspunkt begynder at kræve offentlige vækst-venlige tiltag, for at holde deres valgløfter.

Der det svært at forestille sig, at S og DF ikke begynder at kræve offentlige vækst-venlige tiltag, for at holde deres valgløfter
____________________

 

DET ER OGSÅ FOR LET at konkludere, at yderpartierne vandt valget, som nogle kommentatorer ellers har forsøgt. Der er ingen tvivl om, at både Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet fik overraskende gode valg. Men sammenligner man de tre yderpartiers samlede mandater med dem, der tilfaldt Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti er successen klart begrænset. At kalde Dansk Folkeparti for et yderparti stemmer simpelthen ikke overens med virkeligheden. Som de andre midterpartier går de ind for at bevare velfærdsstaten som vi kender den. Ikke engang deres holdninger på integrationsområdet er længere særligt ekstreme. Jeg tror grunden til, at DF har stjålet så mange vælgere fra Venstre, og til dels fra Socialdemokraterne, skal findes i partiets kant. Man mene om DF hvad man vil, men i modsætning til Venstre, lever de op til deres slogan – man ved hvad de står for, og dét giver stemmer. Venstre har derimod nærmest gjort det til en politik ikke at udtale sig om noget som helst i løbet af de sidste to år. Blandt andet dét var grunden til, at jeg ikke satte mit kryds ved liste V.

I løbet af de sidste to år har Venstre nærmest gjort det til en politik ikke at udtale sig om noget som helst
____________________

 

PÅ SIN VIS vandt midterpartierne valget. Hvis man skal tro valgresultatet, er størstedelen af vælgerne simpelthen ikke særlig interesserede i at udvikle eller redefinere velfærdsstaten. Flertallet af danskere vil gerne bevare det samfund vi kender i dag, og derfor er Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre blevet de største partier. For de af os, der har liberale tilbøjeligheder, ville det have været et drømmescenarie at få en regering, og et regeringsgrundlag, der turde udfordre det konservative skisma om velfærdsstaten, som de fleste partier efterhånden blindt abonnerer på. Alt tyder dog på, at det ikke bliver i denne omgang.

Så dem, der har travlt med at forudsige solidaritetens snarlige undergang og umenneskelighedens indtog, skal vist til at genoverveje den politiske situation. Reelle liberale reformer vil vi ikke se meget af i denne regerings levetid. Vi har ikke fået en liberal regering, men derimod en Venstre-regering støttet af to udgaver af Socialdemokratiet. Den eneste virkelige vinder af valget forbliver den reaktionære socialdemokratiske diskurs om bevarelse af velfærdsstaten for enhver pris. ◼

Den eneste virkelige vinder af valget forbliver den reaktionære socialdemokratiske diskurs om bevarelse af velfærdsstaten for enhver pris
____________________

 

Vera Rosenbeck går hun i 3.g på Rysensteen Gymnasium og er studentermedhjælper i Dansk Industris uddannelsesafdeling. Fra 2011-203 var hun formand for organisationen Danske Skoleelever, hvorefter hun meldte sig ind i Venstres Ungdom, og senere Liberal Alliances Ungdom. ILLUSTATION: Valgaften 2015 [foto: Polfoto/Carsten Bundgaard]