03.03.2015

Nigeria er i de seneste år kommet i fokus på grund af terrorgruppen Boko Haram. Men det forestående valg i Afrikas største demokrati og en af verdens vigtigste vækstøkonomier handler også om andre og mere positive historier. For de fleste nigerianere fylder spørgsmål om infrastruktur og arbejdspladser mest.

Af Jonas Schwarz Lausten & Peter Emil Engedal

Man taler ofte om, at en politiker, en virksomhed eller en organisation kan ‘få dårlig presse’. Hermed menes, at pressedækningen om den pågældende er mere kritisk og negativ end de faktiske omstændigheder tilsiger. Men kan et helt land også få dårlig presse?

Blandt verdens hurtigst voksende økonomier findes i hvert fald en række lande, som de fleste brugere af vestlige medier instinktivt vil forbinde med konflikt, vold og ekstremisme – kort sagt alt andet end et spændende investeringsklima. CNN-seere har i det seneste år kunne se de colombianske turistmyndigheder poste enorme summer i reklamer, som skal forsøge at reparere landets dårlige image med sloganet “the only risk is wanting to stay”. Måske seerne på CNN næste år kan se en lignende reklamekampagne for Nigeria, som i de seneste år – og aktuelt i forbindelse med det forestående valg den 28. marts – også må siges at lide under meget negativ pressedækning.

Problemerne i nord
Mange vil instinktivt forbinde Nigeria med den islamistiske terrorgruppe Boko Haram, som er genstand for en bred mediemæssig opmærksomhed. Boko Haram, som frit oversat til dansk betyder ”vestlig uddannelse er en synd”, har huseret i den muslimske, nordøstlige del af Nigeria i mere end et årti, dræbt mere end 15.000 mennesker, alene ca. 2000 i 2015, og jaget mere end 1,5 mio. mennesker på intern flugt. I løbet af de sidste to år har gruppen udført flere spektakulære angreb, heraf måske mest kendt kidnapningen af 250 kristne skolepiger.

Meget er sagt og skrevet om Boko Harams uhyrligheder, og de enorme konsekvenser heraf for Nigeria skal og må ikke undervurderes. Terrorgruppen har de seneste måneder udviklet sig til et regionalt problem, der rækker udover Nigerias grænser. Senest er sikkerhedssituationen i den nordlige del af landet blevet så alvorlig, at Nigerias siddende præsident Goodluck Jonathan har udskudt præsidentvalget, der skulle have fundet sted den 14. februar, med seks uger. Det skete efter anmodning fra militæret, som skulle bruge mere tid på at sikre et sikkerhedsniveau i nord, der kunne tillade gennemførsel af et valg.

Væksten i syd
Et flertal af Nigerias indbyggere lever imidlertid i en ganske anden virkelighed. Nigeria har igennem de seneste 15 år været blandt verdens hurtigst voksende økonomier. Et faktum, som ikke kun skyldes de betydelige olieindtægter. En voksende middelklasse betyder, at også byggebranchen, detailhandlen, teleindustrien og i det hele taget markedet for tjenesteydelser er i kraftig vækst. Investeringerne er massive, også fra vestlige økonomier. De seneste år har den årlige BNP-vækst ligget på mellem 6 og 8 pct. Tallet er dog i høj grad også båret af olieindtægter, og er således sensitivt overfor de faldende oliepriser.

Lagos, megabyen og handelscentrum i det kristne syd, er med sine estimerede ca. 21 mio. indbyggere lokomotivet i Nigerias vækst og på mange måder en sand international metropol. Det er også her, man finder de største kontraster i landet. Lagos har enorme slumområder bestående primært at tilflyttere fra landet, som tiltrækkes af væksten og arbejdspladserne. Men Lagos har også områder, hvor champagnepropperne flyver om ørerne og Porscherne drøner forbi på vejen (Porsches egen forhandler i Lagos har et salgsmål på 300 stk. om året). Danske virksomheder såsom BoConcept og Pandora har for længst opdaget mulighederne og sælger henholdsvis møbler og smykker – særligt til Lagos’ 10.000 millionærer.

Man kommer naturligvis ikke udenom, at udfordringerne i nord er vigtige – også for befolkningen i det sydlige Nigeria af økonomiske grunde. Investorer søger en balance mellem afkast og risici, og det betyder, at ustabilitet fra krig, vold og ekstremisme skræmmer investorer væk. Det er også en af grundene til, at præsident Goodluck Jonathan hidtil har afvist udenlandsk hjælp til bekæmpelse af Boko Haram. Med udenlandske styrker på nigeriansk jord ville man de facto anerkende, at Nigeria havde et problem, man ikke selv kunne løse. Efter at Boko Haram er begyndt at operere i nabolande som Niger og Cameroun, har det dog medført et øget pres på hele regionen. Den udvikling har givet Nigerias regering en belejlig undskyldning for at tillade oprettelsen af en multinational styrke, som skal bekæmpe Boko Haram, også på nigeriansk jord. Den 7.500 mand store styrke blev godkendt af den Afrikanske Union i februar.

Valget handler om andet end Boko Haram
For hovedparten af Nigerias befolkning, der lever i de mere fredelige dele af landet, som i disse år får del i den økonomiske vækst, er faren fra Boko Haram alligevel mere et diffust og principielt problem. Når disse mennesker går til valg den 28. marts er det således også ganske andre typer problemer, de søger løsninger på.

Infrastruktur er et eksempel. Det nigerianske el-net er som andre steder i regionen meget ustabilt og udgør en dagligdags udfordring for alle erhvervsdrivende. Alt fra shoppingcentre over hoteller til mobilmaster har af samme grund dieseldrevne back-up-generatorer. Økonomer har beregnet, at nedbrud på el-nettet sidste år kostede 3 pct. af Nigerias BNP. Læg det oven i de seneste års væksttal, og man kunne opnå vækstrater i nærheden af de magiske 10 pct.

Arbejdspladser er et andet vigtigt emne for nigerianerne. Over 40 pct. af befolkningen er under 14 år (og under 10 pct. over 55), så ingen ældrebyrde her. Tværtimod er der et enormt behov for vækst og investeringer, hvis det over det kommende årti skal lykkes at imødekomme den enorme efterspørgsel efter arbejdspladser.

Emner som disse fylder mindre i den globale bevidsthed om valget i Nigeria. Her reduceres valget ofte til et spørgsmål om effektiv indsats mod Boko Haram eller om splittelsen mellem nord og syd. Spørgsmålet er dog, om ikke emner som de ovenstående er endnu mere interessante i en tid, hvor netop arbejdspladser, infrastruktur og urbaniseringens udfordringer er meget nærværende problemer for de enorme middelklasser i verdens vækstøkonomier fra Nigeria over Sydafrika til Kina og Indien.

Et frit og fair valg?
Det er således et valg med mange store og forskelligartede spørgsmål, som nigerianerne kan se frem til den 28. marts, forudsat at valget ikke udsættes yderligere. Det gælder ikke mindst de spørgsmål, som relaterer sig til selve valghandlingen.

Siden overgangen fra militærdiktatur til civilt styre i 1999, har der været gennemført tre valg. Det seneste valg i 2011 blev karakteriseret som nogenlunde frit og fair, men der var alligevel alvorlige problemer. Valgobservatører konstaterede udbredt mulighed for at stemme flere gange, og i kølvandet på Præsident Goodluck Jonathans sejr fulgte uroligheder, hvor mere end 1000 mennesker blev dræbt. Valget var dog et markant fremskridt i forhold til valget i 2007, som ifølge valgobservatører dumpede på de mest basale kriterier. Derfor er tilliden til valghandlingen fortsat heller ikke stor i Nigeria. En nylig Gallup-måling har vist, at kun 13 pct. af nigerianerne har tillid til valget.

På trods af det forventes en bred deltagelse. For de fleste vælgere står valget mellem de to spidskandidater. På den ene side står den siddende sydnigerianske, kristne præsident Goodluck Jonathan fra Peoples Democratic Party (PDP). PDP har siddet på magten siden 1999 – siden 2010 med Jonathan ved roret. Overfor ham står den nordnigerianske, muslimske oppositionsleder Muhammadu Buhari fra All Progressives Congress, APC. Buhari er tidligere diktator fra 1983 til 1985.

De to kandidater står ifølge flere meningsmålinger helt lige på hver ca. 42 pct. af stemmerne. Det er således fortsat uvist, hvem der skal overtage ansvaret med at løse Nigerias forskelligartede udfordringer samt de internationale forpligtelser, herunder et midlertidigt sæde i FN’s Sikkerhedsråd frem til 2016. Og – hvem ved – måske også den vanskelige opgave at sikre, at resten af verden ikke kun hører om Nigerias problemer men også de enorme muligheder? ■

Jonas Schwarz Lausten (f. 1985) er cand.soc fra Copenhagen Business School og er iværksætter med fokus på Afrika. Han er blandt andet medejer af hoteller i Nigeria, hvor han også har boet i længere perioder og blandt andet har arbejdet med social media-kampagner. Peter Emil Engedal (f. 1985) er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og arbejder i Udenrigsministeriet. Tidligere har han blandt andet arbejdet på den danske FN-mission i New York samt ved Dansk Institut for Internationale Studier. ILLUSTRATION: Lagos, Nigeria [Foto: Richard R. Cahilig]