29.06.2015

NYHEDSANALYSE af Tharsika Vimalasuntharam

I et nyt såkaldt ’hyrdebrev’ på intet mindre end 183 sider fastslog den argentinsk-fødte pave Frans 18. juni at de sidste årtiers globale opvarmning skyldes den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og påpeger, at konsekvenserne af miljøforureningerne hovedsageligt vil ramme de fattigste i verden. Noget tyder på at, at paven ønsker at påvirke det forestående klimatopmøde, COP21, i Paris til december.

Og når han taler, taler han til 1,2 mia. katolikker verden over: ”Borgernes magt er afgørende i klimapolitikken og betyder, at politikerne ikke blot kan se bort fra pavens udtalelser,” bemærker Torben Chrintz, videnschef i tænketanken Concito til RÆSON.

Siden han trådte til har Frans sat fokus på fattigdom, mæglet mellem Cuba og USA og udtrykt sympati med staten Palæstina. I en tale sidste søndag rettede han en skarp kritik af våbenhandlere, som han ikke mener bør kalde sig kristne.

Nogle konservative katolikker tager afstand fra Pave Frans’ tone og facon. Men den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, beskriver paven som en ”god formidler, som peger på centrale ting i kristendommen, f.eks. tilgivelse og barmhjertighed” og fortsætter: “Samtidig forsvarer han traditionel katolsk kristendom, og derfor kan man ikke sætte ham op imod hans forgængere. Hans formidling lettes af hans enkle livsstil, mindre vægt på ydre ting samt ønsket om at være tæt på mennesker”. Teologen Jakob Egeris Thorsen observerer: ”Det er ikke noget nyt, at den katolske kirke forholder sig til sociale problemstillinger, det sker med jævne mellemrum. Pave Frans er god som dagsordensætter, og rigtig mange er glade for hyrdebrevet, fordi det adresserer et spørgsmål, der er vigtigt for hele menneskeheden. Han møder dog også kritik fra konservative katolikker, der er uenige i hans linje, særligt i klimadebatten”. Thorsen minder om at Frans’ forgænger, Benedikt d.16, også engagerede sig i klima og blev kaldt ”den grønne pave”.

“Det er ikke noget nyt, at den katolske kirke forholder sig til sociale problemstillinger” – Jakob Egeris Thorsen, teolog
____________________

 

Når det gælder fattigdom peger pave Frans på den ’strukturelle synd’, altså samfundets og verdensordenens mangel på ansvar overfor de svageste i samfundet. Dette skaber hvad man i katolicismen kalder en ’uværdig elendighed’, altså en situation hvor mennesket berøves dets værdighed, muligheden for at forsørge sig selv og dermed sine mest basale fornødenheder. ”Disse udtalelser gør, at paven i nogles øjne bliver opfattet som værende for venstrepopulistisk. Han betragter de riges rigdom som værende på bekostning af de fattige i verden”, fortæller Thorsen, der ikke finder dét budskab ukontroversielt: ”Denne type analyser er for sort/hvide – for der er generelt stor uenighed omkring årsagerne til fattigdom i verden og om vejen ud af den”.

De ligefremme udtalelser har givet pave Frans popularitet. Kritikken af våbenhandlere er et eksempel på, hvor let han har ved at udtale sig på en måde, der er let for pressen at citere, og som dermed kan sætte en dagsorden. Men Thorsen ser et dilemma i pavens udtalelser – for samtidig med at kritisere våbenhandlerne fastslog Paven, at de allierede under 2. verdenskrig burde have bombet jernbanerne, der førte til koncentrationslejrene. ”Nogle gange siger han nogle ting, der ikke altid hænger sammen. Det lyder flot at fordømme våbenhandel, men samtidig er der jo brug for våben for at beskytte de svage og vælte tyranner. På godt og ondt er pavens person kommet til at fylde rigtig meget. Heroverfor kan man indvende, at det primært er en paves opgave at lade embedet stå forrest”

Pave Frans har vundet større opmærksomhed end sine forgængere, vurderer Thorsen: ”Det er svært at vurdere hans indflydelse i dag, da man traditionelt ikke for alvor har lyttet til Vatikanets udmeldinger om sociale og moralske spørgsmål. Dette har pave Frans måske ændret på, hvilket dog ikke nødvendigvis giver en større indflydelse. Men han har formået at blive enorm populær i verdensoffentligheden på trods af sine konservative holdninger til blandt andet homoseksualitet og abort. På den måde kan hans udtalelser vise sig at få en stor vægt i den offentlige debat.”

“På godt og ondt er pavens person kommet til at fylde rigtig meget” – Jakob Egeris Thorsen, teolog
____________________

 

Biskop Kozon: Alle kristne har et samfundsansvar
Pavens hyrdebrev giver også de katolske biskopper anledning til at gå ind i klimadebatten. ”Når paven udsender et hyrdebrev er det selvfølgelig klart, at vi tager det op,” siger den katolske biskop i Danmark Czeslaw Kozon. ”Selv om det er første gang, at en pave så tydeligt og koncentreret udtaler sig om miljøet, som pave Frans har gjort det i sin nye rundskrivelse, så har dette emne aldrig været helt fjernt fra Kirkens dagsorden, og slet ikke i de lande, hvor misbrug af og rovdrift på naturen har betydet, at det er gået ud over menneskers sikkerhed, velfærd og sundhed. Som biskopper vil vi det næste stykke tid nok mere end ellers tale om rundskrivelsen og de muligheder, der er for at mindske negative følger af forkert omgang med naturen og dens ressourcer.”
Men hvor der er bred enighed i Europa om, at den globale opvarmning er menneskeskabt, er dette spørgsmål stadig meget omstridt i USA. Konservative amerikanske katolikker kritiserer derfor paven for at have konkluderet på et spørgsmål, de ikke mener der er konsensus om.

“Politik skal i denne sammenhæng forstås som samfundsspørgsmål, og her har kirken altid noget at sige” – Czeslaw Kozon, katolsk biskop i Danmark
____________________

 

Ifølge Kozon tager kritikere fejl, når de taler principielt imod pavens indblanding i politik. ”Man skal snarere tale om engagement i politik i stedet for indblanding. Politik skal i denne sammenhæng forstås som samfundsspørgsmål, og her har kirken altid noget at sige, fordi kristendom også drejer sig om, hvordan det går mennesker. Som alle kristne må paven derfor sige fra over for undertrykkelse, udbytning, krig og forfølgelse. Samtidig er det igen en kristen pligt, ikke mindst for en leder som paven, at advare, formane og komme med gode råd til de mennesker, som har ansvar i verdenssamfundet og de enkelte lande. Det er vigtigt, at kirken ikke ønsker at promovere eller kritisere et bestemt politisk parti, men grundlæggende gøre opmærksom på, hvad der gavner og skader mennesker,” fastlår Czeslaw Kozon.

Kozon ser intet dilemma i pavens udtalelser om våbenhandlere: “Paven er ikke pacifist i den betydning, at krig altid kan undgås,” fastlår han. “Pavens kommentar om våbenhandel faldt i en sammenhæng, hvori han fordømte den passivitet, som mange stormagter igennem tiden har vist over for menneskelige tragedier som folkemordet i Armenien og jødeforfølgelserne. Nogle gange har krigsherrer været interesserede i at holde en krig i gang eller i ikke at støde allierede, selv om det betød at lukke øjnene for grusomheder. Våbenhandelen er en del af dette spil, i hvilket mennesker profiterer på andres ulykke”. ★


Tharsika Vimalasuntharam (f. 1993) er biokemi-studerende på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Pave Francis [foto: Den Katolske Kirke i England og Wales]