27.09.2015

„Det er en stor misforståelse, hvis man tror, at vi vil tvinge nogen ud i landdistrikterne. Vores største problem i dag er, at man tvangsflytter unge mennesker fra hele Danmark til hovedsageligt København. Jeg taler med unge mennesker, der begræder, at de bor i eksempelvis Sønderborg eller i Nordjylland og ikke kan få et job der, fordi langt størstedelen af stillingerne bliver slået op i København.‟ Sådan siger landdistrikts- og øordfører Thomas Danielsen (V) til RÆSON.

INTERVIEW af Emilie Reinhold Christoffersen

RÆSON: I har i de sidste måneder fortalt, at regeringen vil gøre meget for at løfte yderområderne. Samtidig har I nedlagt By-, bolig- og landdistriktsministeriet, som netop har haft til opgave at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Hvad er det et udtryk for?
DANIELSEN: Vi gik i 2011 ud og sagde, at hvis Venstre genvandt magten, så ville vi lave et landdistriktsministerium. Vi vandt ikke magten, men den røde regering oprettede til gengæld et landdistriktsministerium, hvilket vi var meget begejstrede for. Men det, vi så har set over de sidste år, er, at man ikke har kunnet prioritere landdistrikterne økonomisk – de har været en kastebold. Der har været et fantastisk godt arbejde i landdistrikstudvalget. Men landdistriktsministeren har sådan set gået med håndjern på, fordi han nok har haft nogle ambitioner, men ikke haft mulighed for at udmønte dem. Derfor så vi også i sidste periode, at der ikke kom et eneste reelt lovforslag om landdistrikterne fra landdistriktsministeren. Vi har valgt at beholde Folketingets landdistriktsudvalg til at overvåge de landdistriktspolitiske udfordringer – og så derfra trække de forskellige resortministerier i samråd.

RÆSON: Så hører jeg dig sige, at I forsøger at sammentænke landdistriktspolitikken mere med andre områder?
DANIELSEN: Du hører mig sige, at alle ministre i denne regering er blevet landdistriktsministre. Det er forskellen på sidst, hvor man havde én landdistriktsminister, der ikke havde noget råderum, til nu at have et landdistriktsudvalg og et utal af landdistriktsministre, der inden for deres ressortområde skal komme med landdistriktsudspil.

RÆSON: I har gennem de sidste år centraliseret – bl.a. med sammenlægningen af kommuner i kommunalreformen fra 2007. Hvorfor vil I pludselig gå den modsatte vej og decentralisere?
DANIELSEN: Vi fortsætter den positive udvikling, vi lavede tilbage i VK-regeringens tid – f.eks. med en udflytning af statslige arbejdspladser: miljøcentrene, Sikkerhedsstyrelsen, Kystdirektoratet osv. I den tid havde vi en meget aktiv udflytning af statslige arbejdspladser, og det er den, vi fortsætter nu. Dermed ikke sagt at vi i Venstre har noget imod stordrift, for vi skal jo selvfølgelig følge samfundsudviklingen.

RÆSON: Men når I laver stordrift, så centraliserer I jo også?
DANIELSEN: Nej, vi laver større enheder. Det er bestemt ikke det samme som centralisering, for vi laver større enheder og lægger dem decentralt. Det er klart, at ved udmøntningen af en kommunalreform kan man jo godt tænke som centraliseringer, men det er jo ikke nogle centraliseringer, som vi har lavet – det er kommunerne selv, der har bestemt, hvorvidt de vælger at centralisere eller decentralisere deres opgaver.

Landdistriktsministeren har sådan set gået med håndjern på, fordi han nok har haft nogle ambitioner, men ikke haft mulighed for at udmønte dem
____________________

 

Når vi taler centralisering, opfatter vi det, som at man flytter noget til universitetsbyerne – altså flytter fra land til de større byer. At lave stordrift er jo ikke centralisering, hvis man gør det med omtanke. For centralisering sker kun, hvis man understøtter urbaniseringen ift. at flytte til eksempelvis København. Den vil selvfølgelig være der, men problemet er, at vi har europarekorden i vandringer fra land til by. Det er den, vi ønsker at modarbejde, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal følge samfundsudviklingen og lave stordrift. Så jeg køber ikke præmissen om centralisering.

Man tvangsflytter unge til København

RÆSON: I ønsker at udflytte et større antal af de statslige arbejdspladser til udkantsområderne. Samtidig flytter flere og flere danskere mod storbyerne, bl.a. på grund af flere uddannelsesmuligheder og spændende kulturtilbud. Med udrykningen af statslige arbejdspladser kan det derfor virke, som om man forsøger at tvinge danskerne til at flytte ud i yderområder af Danmark, mens de i virkeligheden hellere vil bo i byen. Forsøger I i virkeligheden at holde gang i en kunstig udvikling?
DANIELSEN: Nej, og det er en stor misforståelse, hvis man tror, at vi vil tvinge nogen ud i landdistrikterne. Vores største problem i dag er, at man tvangsflytter unge mennesker fra hele Danmark til hovedsageligt København. Jeg taler med unge mennesker, der begræder, at de bor i eksempelvis Sønderborg eller i Nordjylland og ikke kan få et job der, fordi langt størstedelen af stillingerne bliver slået op i København. Det gør de, dels fordi næsten halvdelen af de statslige arbejdspladser ligger i København. Oveni har det den kedelige effekt, at de private virksomheder rykker med, fordi det er der, stillingerne bliver slået op. Så det er en stor misforståelse, at man vil presse folk tilbage til landet.

RÆSON: Selvom man flytter flere statslige arbejdspladser ud i yderområderne, er et af de større problemer ofte, at man mangler job til ægtefællen. Er dette ikke blot et af eksemplerne på, at det kræver meget mere end blot at udflytte de statslige arbejdspladser, hvis man skal gøre yderområderne af Danmark mere attraktive?
DANIELSEN: Jo, det er en udfordring det med ægtefællejobs, men det er jo der, at udflytningen af statslige arbejdspladser går ind og understøtter det. Vi oplever flere virksomheder, som siger, at de har fundet en kvalificeret kandidat, som de gerne vil ansatte. Desværre bliver vi nødt til at ansætte to – eller i hvert fald finde et arbejde til to – fordi inden de vil flytte, så skal vi have et ægtefællejob også.

RÆSON: Kan du forklare, hvordan det faktum, at I flytter et relativt lille antal statslige arbejdspladser i yderområderne, også skaber jobs til ægtefællen?
DANIELSEN: Vi har en masse jobs i landdistrikterne og har faktisk ofte svært ved at skaffe arbejdskraft nok, fordi der mangler den her balance mellem statslige jobs og private jobs. Det, der kan være den helt store udfordring er, at når vi kigger statistisk på det, så er der flere kvinder i statslige stillinger end mænd. Derudover er det statistisk set kvinderne, der bestemmer, hvor vi skal bo i landet. Mændene har statistisk en større villighed til at pendle end kvinderne. Derfor betyder det altså noget, når vi placerer statslige arbejdspladser rundt omkring i Danmark.

Vores største problem i dag er, at man tvangsflytter unge mennesker fra hele Danmark til hovedsageligt København.
____________________

 

RÆSON: Fordi du så mener, at det er kvinderne, der kommer til at flytte efter dem?
DANIELSEN: Jo, det er jo ikke lige meget, hvor beskatningsgrundlaget bliver. Så man kan spørge sig selv, hvad det f.eks. har betydet, at man har flyttet SKAT til Ringkøbing. Det har betydet 24 millioner kroner mere i skatteindtægter, og derudover har det betydet, at et hav af tilflyttere er rykket til det område og har fået deres beskatningsgrundlag, hvilket igen har betydet, at mange produktionsarbejdspladser har haft nemmere ved at rekruttere arbejdskraft. Samtidig understøtter placeringen af statslige arbejdspladser udlånsvillighed i forhold til omsætning, huse osv.

Dyrt at centralisere så meget

RÆSON: Erfaringer fra udflytningen af statslige arbejdspladser i Norge viser, at det kostede næsten 1 mio. kr. pr. stilling, der blev flyttet. Det har taget flere år, før styrelserne var på samme faglige niveau som før, der har været vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere – og den forventelige vækst og jobskabelse, som udflytningen skulle give, kom aldrig. Vi har set lignende problemer i England i 00’erne. Hvordan sikrer vi, det samme ikke sker i Danmark?
DANIELSEN: Vi laver jo ikke nogle tilfældige udflytninger. De sidste tre år har Hans Christian Schmidt som formand for landdistriktsudvalget og jeg selv som landdistriktsordfører været inde og analysere de udflytningserfaringer, man har haft fra både Norge, England og Danmark. Vi har haft møder med eksperter inden for området, og derfor er det ret gennemtænkt. Grunden til at det har kostet så mange penge i Norge, er bl.a. fordi man i Norge har flyttet en hel styrelse ud, hvor man i Danmark kun har haft tradition for at flytte dele af styrelser ud.

RÆSON: Men det har jo vist sig at være dyrere at udflytte de statslige arbejdspladser i Danmark end først antaget. Overstiger den vækst, de statslige arbejdspladser, giver virkelig omkostningerne?
DANIELSEN: Det kan i den grad svare sig – det er jo alt for dyrt at centralisere så meget i København. Vi skal tage hånd om vidensoverdragelsen, men det er jo småpenge i det samlede spil – det er blot noget med pendlerordninger. Men fra år et og to, der viser det sig ofte at være en rigtig god forretning det her.

RÆSON: En ny rapport fra foråret udarbejdet af de økonomiske vismænd konkluderer, at det modsat jeres argumentation vil have en negativ effekt at flytte statslige arbejdspladser ud i yderkommunerne, fordi boligpriserne dermed vil stige. Virksomhederne vil flytte deres forretning, da det bliver for dyrt at drive virksomhed i lokalområdet, og der vil derved forsvinde arbejdspladser. Kan det overhovedet betale sig økonomisk at rykke de statslige arbejdspladser ud i yderområderne?
DANIELSEN: Vismændene har fået tallene fra England, hvor man ikke lavede nogle særlig store udflytninger, idet man kun flyttede arbejdspladser fra Londons centrum til udkanten af London. Det er klart, at sådan et område vil blive påvirket af kvadratmeterpriserne, men det er jo ikke det, der er vores udfordring i Danmark.

Vi laver jo ikke nogle tilfældige udflytninger.
____________________

 

I stedet for at sammenligne med alle mulige resultater, der ikke er sammenlignelige, burde man i stedet kigge på, hvad der er sket i de områder i Danmark, hvor der er lavet udflytning af statslige arbejdspladser. Der har en af udfordringerne bl.a. været, at virksomhederne ikke har kunnet låne til erhvervsbygninger. Flyttede de derimod ind til en storby, kunne de godt låne. Problemet er, at der ikke har været synergier nok derude, hvor de egentlig gerne ville have været placeret.

Det mest ambitiøse landdistriktsudspil i Danmark

RÆSON: Nu siger du, at vi bør kigge på udviklingen i Danmark og ikke i Norge, men flere specialister inden for området, heriblandt økonom Michael Svarer, påpeger, at Danmark og Norge minder om hinanden på mange områder – f.eks. i forhold til mobilitet og arbejdskraft, og at der derfor er stor chance for, at vi ser samme udvikling i Danmark, som vi har set i Norge. Det er da netop et eksempel på, at vi bør skele til vor nabolande?
DANIELSEN: Vi har kigget på Norge. Det man kan se deroppe er, at de på sin vis har taget nogle meget charmerende tiltag til at få landet i balance. Men forskellen mellem Norge og Danmark er, at Norge ikke er medlem af EU, og derfor har de kunnet lave nogle vilde tiltag, hvor de hovedsageligt, på grund af oliepengene, er ret ligeglade med, hvad det koster. De har bare gjort det, fordi de vil det. Det kan vi ikke gøre i Danmark, fordi vi er en del af EU. Derfor er det bestemt ikke sammenligneligt mellem Norge og Danmark.

RÆSON: Der har lydt en del kritik i forhold til udflytningen af statslige arbejdspladser. En af dem er, at der allerede er mange specialister fra de forskellige ministerier i lokalafdelinger rundt omkring i landet, og at der derfor ikke behov for at flytte ministerierne derud. Samtidig ønsker en stor del af medarbejderne ikke at flytte med ud. Risikerer vi i virkeligheden, at udflytningen af statslige arbejdspladser bliver den rene symbolpolitik, der kommer til at gøre mere skade end gavn for yderområderne i Danmark?
DANIELSEN: Vi har sådan set ikke sagt, at vi vil flytte hele styrelser ud. Lidt hurtig matematik er jo, at vi har ca. 20 pct. af befolkningen i København, mens vi har næsten 44 pct. af de statslige arbejdspladser i hovedstaden. Derfor er det ikke et Danmark i balance. Det er ikke et effektivt og rentabelt Danmark, og der er mange beslutninger, der bliver taget inden for de statslige styrelser. Sådan har vi bare haft et system, der har bygget ovenpå sig selv, og det er nu det, vi politisk tager et opgør med – for der er jo ikke andre end os til at gøre det.

RÆSON: Nu har du flere gange nævnt, at I ønsker et ”Danmark i balance.” Hvis vi virkelig vil løfte yderområderne, handler det så i virkeligheden ikke om at tage fat ved roden og lave større reformer frem for mindre tiltag af symbolsk politisk karakter som udflytningen af statslige arbejdspladser osv.?
DANIELSEN: Det landdistriktsudspil, som vi har liggende på Venstre.dk, er 30 tætskrevne sider og er så omfangsrigt, at nærmest alle organisationer råber og skriger. Enten er de for i helt overdrevet grad, eller også er de imod i helt overdrevet grad. Så at sige, at det er små symbolpolitiske træk, vi tager, det ville jeg ikke kalde det. Det er det mest ambitiøse landdistriktsudspil, der nogensinde er set i Danmark. Det tror jeg langt de fleste parter er enige i. Så kan man selvfølgelig være uenig i, hvorvidt det er den rigtige vej at gå, men jeg tror ikke der er nogen, der er i tvivl om, at vi er dem, der rør ved flest håndtag i forhold til at sikre et Danmark i balance.

Mere succes in the middle of nowhere

RÆSON: Hvilke andre tiltag udover udflytningen af statslige arbejdspladser, liberalisering af planloven kunne man eksempelvis forestille sig fra jeres side for at styrke yderområderne af Danmark?
DANIELSEN: I vores udspil fremgår det, at vi både er inde og kigge på mobilitet, lave mindre afstand mellem A til B, hvilket både gælder i forhold til befordringsmuligheder, fartgrænser, at flytte viden fra øst til vest samt forpligtelser over for universiteterne og virksomhederne. Vi har også erhvervsmuligheder – hvor man må drive erhverv henne. I dag har vi en lov imod vækst og virkelyst ude i landdistrikterne – du må kun drive virksomhed med succes inde i byerne. Så er der ikke noget mærkeligt i, at folk flytter fra landzonerne, når man ikke må drive virksomhed derude. Du må kun drive landbrug, skovbrug og fiskeri, og det skal vi selvfølgelig have taget et opgør med.

Danmarks største netshop kan jo ligeså godt ligge på Lars Tyndskids mark ‘in the middle of nowhere’, som den kan ligge inde på en dyr erhvervsadresse
____________________

 

Vi har en masse ejendomme, hvor man egentlig sagtens kunne have en vognmandsvirksomhed, en smedevirksomhed, en netshop – hvad ved jeg! Danmarks største netshop kan jo ligeså godt ligge på Lars Tyndskids mark ‘in the middle of nowhere’, som den kan ligge inde på en dyr erhvervsadresse. Forskellen er bare, at den ville have mere succes, hvis den lå in the middle of nowhere, hvor der er en lav husleje. Så det er et meget omfattende udspil, vi kommer med også ift. turismeindsatsen og meget mere.

RÆSON: Det er en naturlig udvikling verden over, at landområderne bliver mere og mere affolkede, mens urbaniseringen tager over, og folk strømmer mod byen. Den samme udvikling ser vi nu i Danmark, og hvis vi lod markedskræfterne gå deres naturlige gang, ville størstedelen af danskerne flytte til byerne som nu. Hvorfor lader I ikke bare udviklingen gå sin naturlige gang?
DANIELSEN: Så ville København gå konkurs. Hvis vi ikke politisk havde taget nogle beslutninger, der gjorde, at man holdt hånden under København, så havde hovedstaden været et slumkvarter. Så havde vi ikke haft København som en stærk hovedstad. Derudover skal vi huske, at vi skal støtte begge veje, så det ikke kun er hovedstaden, men også landdistrikterne, fordi vi har mange værdier herude.

RÆSON: I kalder jer selv ”Danmarks liberale parti”. Men med jeres politik for yderområderne går I netop mod den naturlige udvikling og markedskræfternes gang. Hvad er det for nogle værdier, der ligger grund til deres landdistriktspolitik?
DANIELSEN: Større frihed til den enkelte kommune, større frihed til den enkelte ejer af en ejendom – vi siger, at Naturstyrelsen skal ud af folks haver, vi skal jo ikke have Naturstyrelsen til at kontrollere, om der er hjul under et højbed eller ej, det er jo helt absurd! Eller om vi må placere en bænk i egen have. Vi skal lade natur være natur og haver være haver. Derfor skal strandbeskyttelseslinjen kun gælde, hvor der er sammenhængende natur. Vi skal have ophævet kystnærhedszonen, som begrænser al form for virke i tre kilometer fra kysten. Kort sagt skal vi vise mere tillid til, at markedskræfterne fungerer, fordi det er det, der giver de gode resultater. ◼


Emilie Reinhold Christoffersen (f. 1994) studerer statskundskab på KU og arbejder til dagligt med politisk varetagelse for HK. Har tidligere primært beskæftiget sig med uddannelsespolitik og socialpolitik. Sidstnævnte gennem Huset Zornig og kommunalvalgskampagnen „Stemmer På Kanten.‟ Emilie har desuden været bosat i Nepal en række måneder, hvor hun arbejdede med udviklingspolitik og rettighedsarbejde.

[ILLUSTRATION: Søerne i København. Foto: Kristoffer Trolle via Flickr]