30.09.2015

Antallet af retssager om majestætsfornærmelse i Thailand er skudt i vejret i kølvandet på militærkuppet sidste år. Flere af disse sager har resulteret i rekordlange fængselsstraffe. Men kan denne retspraksis bestå efter det tronskifte, der nærmer sig?

PERSPEKTIV af Kasper Helmgaard Rask

Et Facebook-bekendtskab blev skæbnesvangert for den 48-årige rejsearrangør Pongsak Sriboonpeng. Efter at have delt seks opslag på sin private profil sidste år fik han over sitet kontakt med en mand, der udtrykte sympati for hans holdninger. Manden inviterede Pongsak til at mødes med ham i byen Phitsunalok i det nordlige Thailand. Pongsak nåede dog aldrig at møde manden. Da hans bus ankom til busterminalen den 7. januar i år, blev han i stedet anholdt af politi og sikkerhedsstyrker, der førte ham til et militærfængsel i Bangkok. 



Under en afhøring nogle dage efter mødte Pongsak omsider manden fra Facebook. Det var en af officererne, der havde taget kontakt til ham over netværkstjenesten og herefter lokket ham på bussen. Sagen, der kørte for lukkede døre ved en militærdomstol, resulterede ved domsafsigelsen den 7. august i den hidtil hårdeste straf for majestætsfornærmelse i Thailand: 60 års fængsel – ti års fængsel for hvert opslag, som retten alle fandt majestætsfornærmende.

Pongsak valgte at tilstå forholdene og fik derfor straffen halveret til 30 år. Ved en lignende dom tidligere i år blev en 58-årig mand dømt til 25 års fængsel for fem opdateringer på sin Facebook-profil. 

Sagerne er blot to i en række af sager om majestætsfornærmelse, som ofte har drejet sig om ytringer på sociale medier som Facebook, og som har resulteret i langt strengere straffe end tidligere.

Ifølge nye tal fra den Bangkok-baserede ngo iLaw, der overvåger sager om majestætsfornærmelse, er minimum 53 personer blevet efterforsket for at fornærme kongehuset, siden hæren kuppede sig til magten sidste år. Heraf drejer mindst 40 af disse sager sig om online-aktiviteter. Til sammenligning var der blot to igangværende retssager før kuppet. Mange flere personer undersøges i øjeblikket af politiet, og det ventes, at antallet af sager vil fortsætte med at stige.

Bevisbyrde bliver ikke testet


Ifølge paragraf 112 i den thailandske straffelov kan den, der fornærmer, bagvasker eller truer kongen og hans nærmeste familie, straffes med fængsel fra tre til 15 år. Når der er tale om flere ytringer, kan strafferammen multipliceres, og er der tale om online-kommentarer, kan sigtede ligeledes straffes efter den såkaldte Computer Crime Act-lov fra 2007, hvilket var tilfældet ved flere af de nylige rekordlange straffe.



Lovens formulering om majestætsfornærmelse er generelt vag. De sigtede i sagerne har i nogle tilfælde ikke selv skrevet kommentarerne. Deler man andres indhold, kan man straffes. Ejer man en hjemmeside og undlader at fjerne kritiske kommentarer skrevet af andre hurtigt nok, kan man også straffes. Det fremgår ikke tydeligt, hvad der lovligt og ulovligt, hvilket åbner op for bred fortolkning af loven.

Hovedparten af de sigtede vælger at tilstå, da en tilståelse halverer strafferammen og åbner for en mulig kongelig benådning senere hen. Ved tilståelsessager bliver bevisbyrden imidlertid ikke testet, og det er derfor vanskeligt at få indblik i, hvad de sigtede har sagt. Gengiver man, hvad den sigtede er dømt for, kan man blive straffet på lige fod med den sigtede, hvilket vanskeliggør enhver debat af både fortolkning og eksekvering af loven.

Verdens hårdeste lov om majestætsfornærmelse


Lovens omdrejningspunkt – Thailands konge, Bhumipol Adulyadej – har siddet på tronen siden 1946, hvilket gør ham til den længst siddende nulevende monark i verden. Under hans regeringstid har Thailand gennemgået en tumultarisk politisk udvikling, hvor landet siden enevældens afskaffelse i 1932 har oplevet 12 gennemførte militærkup.

Den nuværende håndhævelse af loven er et udtryk for en ny nul-tolerance-kurs over for alle kritiske anti-royale ytringer
____________________

 

Kong Bhumipol har for Thailands befolkning været symbolet på stabilitet og kontinuitet i denne turbulente periode i Thailand og nyder enorm folkelig opbakning. Mens de politiske konflikter har gravet dybe kløfter i den thailandske befolkning, har kongehuset ofte været samlingspunkt for det polariserede folk.

Kong Bhumipol er samtidig beskyttet mod enhver kritik af verdens hårdeste lov om majestætsfornærmelse. Loven, hvis fortalere kalder nødvendig for at beskytte landets nationale identitet, har for menneskerettighedsorganisationer og andre kritikere været symbolet på autoritær magtøvelse og vidtrækkende indskrænkelser af ytringsfriheden. Som resultat af lovgivningen er enhver diskussion omkring kongehuset tabubelagt.



Selv har 87-årige Kong Bhumipol i tidligere interviews understreget, at hans person og hans handlinger bør være åbne for kritik, og at folket bør være dommer over hans indsats som landets konge. Spørgsmålet er så, hvilke magtaktører der har interesse i at bevare denne lovgivning. 



En militær undskyldning
Målene for retssagerne om majestætsfornærmelse har ofte været rødskjorter, der er en politisk gruppering, som er tilhængere af den tidligere statsminister, Thaksin Shinawatra. Han nyder stor opbakning i den fattige landbefolkning, men nu lever i eksil i udlandet, efter han blev kuppet fra magten i 2006. Thaksins lillesøster, Yingluck Shinawatra, der som statsminister blev styrtet fra magten ved kuppet sidste år, tilhører samme politiske strømning.



Shinawatra-klanen og rødskjorterne er tilhængere af en mere aktiv fordelingspolitik og har det demokratiske flertal i Thailand bag sig. Royalister og konservative kræfter har tidligere beskyldt dem for at være republikanere med planer om at omstyrte kongehuset. At koble håndhævelsen af loven til et forsøg på undertrykkelse af denne politiske opposition er nærliggende, men fortæller dog ikke hele sandheden. Siden sidste år har mange af de sigtede nemlig ikke været betydningsfulde oppositionsfigurer, men i stedet almindelige borgere som for eksempel syersker, skræddere, gadesælgere og boghandlere.



Den nuværende håndhævelse af loven er i stedet et udtryk for en ny nul-tolerance-kurs over for alle kritiske anti-royale ytringer. Hvor der førhen var en bagatelgrænse, hvor man lod mindre sager slippe igennem, bliver alle sager nu prøvet ved domstolene, mens gamle sager bliver taget op på ny. I dette har udbredelsen af sociale medier spillet en vigtig rolle, forklarer Pitch Pongsawat, professor i statskundskab ved Chulalongkorn University i Bangkok.

”Moderne teknologi er nu tilgængelig for normale mennesker, men også for regeringen, som kan overvåge folk nemmere, end hvad folk egentlig er klar over”, siger han.

Hvor kritikken førhen blev hvisket i hjørnerne, kan ytringerne nu findes online. Ingen kritiske kommentarer tolereres længere, og kritikeres brug af internettet har således gjort det nemmere for magthaverne at finde frem til dem.



Samtidig er der i Thailand social stigma omkring personer involveret i sager om majestætsfornærmelse. De har ofte har svært ved at finde advokater, der vil føre deres sager. At finde arbejde fremover er også vanskeligt. Flere repræsentanter for den nuværende regering er gået så langt som til at sige, at disse personer ikke er rigtige thaier. Forklaringen herfor findes i monarkiets rolle i det thailandske samfund.

Konservative værdier ikke til diskussion


Ifølge Saksith Saiyasombut, en velrenommeret blogger og kommentator af thailandsk politik, er Thailand bygget på gamle konservative værdier, der ikke er til diskussion: ”Alle thaier bliver undervist i de tre søjler i Thailands samfund – nation, religion og monarki. Disse søjler er urokkelige for mange mennesker og opfattes som det, der gør Thailand til Thailand. I den forstand må enhver, som angriber en af disse søjler, være en fjende – og som udgangspunkt ikke en thai.”



Det stærkt politiserede kongehus’ nærmest urørlige position er forbundet med andre magtfulde aktører, pointerer Saksith: ”Når vi ser på kongehuset som helhed, er det ikke kun kongen selv, men også en række andre aktører og interesser, der er omfattet og tilknyttet denne institution”.



En af disse hovedaktører er militæret. Militæret har traditionelt set sig selv som beskyttere af monarkiet og promoveret kongehuset aktivt som en central del af den thailandske nationale identitet. Thailands hær har altid været ekstremt magtfuldt, men har især brug for én ting, som monarkiet kan tilbyde dem: Legitimitet.



Ifølge den thailandske forfatning er kongen landets statsoverhoved, og forfatningsændringer samt militær indgriben skal formelt set have paladsets godkendelse. Hærens omstyrtning af demokratisk valgte regeringer er traditionelt set sket med royal velsignelse, hvor kongen godkender den øverste general som fungerede statsminister.

Majestætsfornærmelse bliver et spørgsmål om national sikkerhed
Da militæret fjernede Thaksin Shinawatra fra magten i 2006, blev der gjort et stort nummer ud af kongens velsignelse af magtovertagelsen. Thaksin var Thailands mest populære statsminister nogensinde og den første, der vandt to parlamentsvalg i træk, endda med jordskredssejre. At afsætte den mest populære statsminister krævede således et helt særligt mandat fra kongehuset.

Men ved kuppet i fjor foregik det hele mere underspillet. Yingluck Shinawatra sad som regeringsleder i en midlertidig administrativ regering på et skrøbeligere mandat, end hendes storebror gjorde. At afsætte denne regering krævede derfor ikke en manøvre af samme kaliber.



Militæret har traditionelt set sig selv som beskyttere af monarkiet
____________________

 

Militærets magtbeføjelser er nærmest ubegrænsede, og støtten fra paladset gør militæret praktisk talt urørligt. Enhver kritik af militæret kan i realiteten ses som en kritik af kongehuset og dermed falde ind under loven om majestætsfornærmelse – ofte argumenteret som et spørgsmål om national sikkerhed.



Interesserne i monarkiet stopper dog ikke her. Kongehuset har, udover sin magtfulde symbolværdi, også adgang til store dele af landets velstand. Forbes har tidligere estimeret, at det thailandske kongehus er god for mere end 30 milliarder dollars, hvilket gør kong Bhumipol Adulyadej til den rigeste regent i verden – foran sultanen af Brunei og den nu afdøde saudiske kong Abdullah bin Abdulaz Al Saud. Kongens rigdom bestyres af Crown Property Bureau, der blandt andet ejer enorme landarealer i det centrale Bangkok samt store aktiebeholdninger i Thailands største firmaer.

Kongen skranter
Trods Thailands rigide lov om majestætsfornærmelse og militærets faste greb om magten er landets politiske fremtid usikker. Kongens helbred er skrantende, og Thailand begynder så småt at forberede sig på en ny æra. Spørgsmålet om tronfølgen er derimod tabubelagt. Bringer man emnet op for thaierne selv, mødes man oftest med en mur af tavshed. Kongen har tidligere brugt sin særstatus til at forsone landets stridende parter, men landets kronprins, Mala Vairalongkorn, nyder på ingen måde samme anseelse som sin far.

Kongens afgang vil formentlig medføre et enormt magtvakuum, hvilket giver dybe panderynker langt ind i den etablerede elite i Thailand, der frygter, at landets magtstrukturer vil eroderes for altid.



Nerverne sidder således uden på tøjet, og ingen ved, hvad kommer til at ske: ”Næsten alle kender kun den her konge, og der er næsten ingen tilbage, der har været vidne til overgangen fra én konge til en anden. Et scenarium med en anden konge eller et tronskifte gør mange urolige”, siger bloggeren Saksith. 



Der var inden kuppet et spinkelt håb for en reformering af loven. Yingluck-regeringen reformerede dog aldrig loven, angiveligt på grund af pres fra militæret, der er i baggrunden lurede på en magtovertagelse.

Så med militæret tungt på magten og en usikker fremtid for monarkiet er det svært at spå om udsigterne for en reformering af loven. Først skal tronskiftet gennemføres. ◼

Kasper Helmgaard Rask (f. 1989) er specialestuderende i Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitet. Han har tidligere været politisk praktikant på Den Danske Ambassade i Bangkok og studeret på Chulalongkorn University i Bangkok.

[ILLUSTRATION: Militæret i Bangkok. Foto: Guillén Pérez via Flickr]