Det græske valg: SYRIZA vinder, men grækerne har allerede tabt

Det græske valg:
SYRIZA vinder, men grækerne har allerede tabt

23.01.2015

.

Den kriseplagede græske befolkning går til valg søndag den 25. januar. Ifølge alle meningsmålinger vil et flertal sætte deres kryds ved det venstreorienterede parti, SYRIZA. Men partiet står overfor en række massive udfordringer, hvis de vinder valget.

ANALYSE af Yannick Harrison og Mikkel Flohr

25. januar skal grækerne til valg, og det kontroversielle venstrefløjsparti, SYRIZA, ser ud til at vinde. Ifølge de seneste meningsmålinger står SYRIZA til at få mellem 30 og 35 pct. af stemmerne og vil i så fald vinde stort over deres nærmeste konkurrent, det nuværende regeringsparti, Nyt Demokrati, der må nøjes med 26-28 pct. Samtidig er det tidligere regeringsparti, det græske socialdemokrati PASOK, svundet ind til blot 4.5 pct.

SYRIZAs løfter om at genopbygge velfærdsstaten og genforhandle landets enorme gæld, har vækket genklang i blandt befolkningen i det kriseplagede land. Men efter valget står de overfor en række politiske og økonomiske forhindringer, der umiddelbart virker uoverkommelige.

”Værre end kommunisme”
SYRIZA er den græske forkortelse for Koalitionen af det Radikale Venstre. På trods af navnet er de ikke videre radikale. Deres nuværende politiske program består primært af klassisk socialdemokratisk politik. Ikke desto mindre blev programmet beskrevet som ”værre end kommunisme” i et notat, der for nylig blev lækket fra investeringsbanken Capital Group. Derudover har EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advaret grækerne mod at stemme på SYRIZA, og kilder tæt på den tyske kansler Angela Merkel har fortalt, at en sejr til SYRIZA højst sandsynligt vil ende med et tvunget græsk exit fra Euroen.

SYRIZAs program går først og fremmest ud på, at rulle de sidste seks års nedskæringer tilbage. De vil forsøge at genoprette velfærdsstaten, genstarte økonomien og iværksætte en social redningsplan for de hundredetusinder af grækere, der er blevet arbejdsløse, hjemløse eller lever i ekstrem fattigdom som følge af krisen. Og selvom det oprindeligt var en del af deres strategi, har SYRIZA forud for valget droppet planer om at nationalisere bankerne.

SYRIZA har brug for mere end en valgsejr
Det ikke nok at vinde valget, hvis SYRIZA skal gøre sig forhåbninger om at føre sit politiske program ud i livet. De har konsekvent profileret sig som et radikalt alternativ til det politiske etablissement og nedskæringspolitikken. Politisk ligger de meget langt fra de andre partier i parlamentet. Det er både nøglen til deres succes og den største umiddelbare udfordring.Blandt andet har det kommunistiske parti KKE på forhånd annonceret, at de ikke vil samarbejde med SYRIZA, og det ville være ødelæggende for SYRIZA, hvis de blev tvunget til at gå på kompromis i en koalitionsregering med højrefløjen, som står bag den nuværende nedskæringspolitik.

SYRIZA er nødt til at sikre sig et absolut flertal på egen hånd, hvis de skal gøre sig håb om at indfri deres løfter til den græske befolkning. De kan blive hjulpet godt på vej af det græske valgsystem, der belønner det vindende parti med halvtreds ekstra pladser i parlamentet. Men selv med de ekstra pladser er SYRIZA nødt til at få mellem 36 og 40 pct. af stemmerne, hvis de skal sikre sig et absolut flertal. Det kræver, at SYRIZA indhenter mellem 3 og 10 pct. inden valget på søndag.

En græsk tragedie
Parlamentsvalget finder sted på et exceptionelt sort tidspunkt i nyere græske historie. De hidtidige lånepakker og sparekrav har ikke hjulpet den græske økonomi på ret kurs efter det ødelæggende slag fra den økonomiske krise. Selvom konkurrenceevnen er steget, og statsfinanserne er i plus igen, er den græske økonomi skrumpet med 25 pct., hvilket gør gældsbyrden endnu tungere. Samtidig ligger arbejdsløsheden på omkring 25 pct. med en ungdomsarbejdsløshed på 50 pct.. Lønningerne er faldet drastisk, og økonomien er stort set gået i stå.

Den græske stat skylder 319 mia. euro til udenlandske kreditorer, og er endnu ikke begyndt at afbetale gælden. Den sidste lånepakke udløber i februar. Derefter er det meningen, at Grækenland skal begynde at afdrage på sin gæld, hvilket umiddelbart virker utopisk. Gennem nullerne oparbejdede græske regeringer et enormt underskud på statsfinanserne, som Goldman-Sachs hjalp dem med at skjule. Landet blev derfor særligt hårdt ramt under den økonomiske krise. Truslen om et græsk kollaps truede Euroens troværdighed på de internationale finansielle markeder.

I et forsøg på at stabilisere Grækenland og Euroen, vedtog den såkaldte »Trojka« – bestående af den Europæiske Kommission, den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond – flere store lånepakker til Grækenland med krav om drastiske nedskæringer. Skiftende regeringer har løbende været nødsaget til at optage flere lån for at holde sig oven vande. Med lånene kom krav om yderligere nedskæringer og privatiseringer, der har udhulet den græske velfærdsstat, mens den offentlige gæld er blevet så stor, at det er svært at se, hvordan Grækenland nogensinde skal kunne betale den tilbage.

Det umuliges kunst
Hvis det lykkes SYRIZA at sikre sig regeringsmagten, bliver de to største udfordringer statsgælden og finansieringen af deres politiske program. SYRIZA vil forsøge at hente penge ved beskatte de oligarker, der tidligere er blevet tilgodeset. Men opgøret med indgroet korruption, nepotisme og skatteunddragelse bliver en lang og sej kamp, der også involverer faren for kapital-flugt, som samtidig vil gøre det endnu sværere for den græske stat at låne på de internationale kapital-markeder. Og selvom SYRIZA skønnes at være i stand til at fremskaffe omkring 16 mia euro, er det langt fra nok.

Det er derfor af afgørende betydning for SYRIZA at genforhandle udlandsgælden og sikre sig nye lånemuligheder. Den tidligere regering havde forhandlet sig til en ny lånepakke på 22 mia. euro til gengæld for endnu en sparerunde. Det hverken kan eller vil SYRIZA gå med til. De satser i stedet på at genforhandle den græske gæld; deres målsætning er at få afskrevet halvdelen af gælden på 319 mia. euro, som de skylder EU og Den Europæiske Centralbank. Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i den Tyskland blev tilbudt efter Anden Verdenskrig. SYRIZA vil ikke røre ved gælden til private selskaber. De vil dog have den Europæiske Centralbank til at opkøbe den græske statsgæld til nul procents rente over de næste tres år. Ifølge SYRIZA er disse tiltag eneste mulighed for at redde Grækenlands økonomi.

Mod alle odds
Men der er på nuværende tidspunkt ikke opbakning i EU til at afskrive Grækenlands gæld. De fleste kreditorlande ser helst at gælden tilbagebetales og frygter at en gældsafskrivning vil få andre debitorlande – såsom Irland, Portugal, Spanien og Italien – til at kræve det samme. Trojkaen kan måske presses til at give yderligere lån eller udsætte tilbagebetaling for at sikre sig mod et græsk statsbankerot, der ville komplicere gældsinddrivelsen. Men helt grundlæggende har SYRIZA ikke meget at forhandle med.

Medmindre SYRIZA kan sikre sig lån udefra, for eksempel fra BRIC-landene, eller gradvist skabe opbakning indenfor EU til en anden økonomisk politik, er det svært at se, hvordan de vil gennemføre deres politiske program. Det er derfor svært at være optimistisk på grækernes vegne, når de går til valg på søndag. Selvom SYRIZA vinder, har Grækenland, efter alt at dømme, allerede tabt.

Yannick Harrison (f.1990) er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet. Han forsker i transnationale bevægelser og EU’s krisepolitik. Han har en MA i Global Politisk Økonomi fra University of Sussex, og skrev speciale om centralbanker og finansialisering. Desuden er han tidligere medstifter af Den Republikanske Grundlovsbevægelse og Skift Bank Dag.
Mikkel Flohr (f. 1985) er PhD-studerende ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Hans forsker i forholdet mellem demokrati, stat og økonomi. Mikkel har en MSc i politisk sociologi fra London School of Economics og en MA i filosofi fra Kingston University. Han er tidligere medlem af Cerepos (Center for rets- og politi-forskning) ekspertpanel. ILLUSTRATION: SYRIZAs røde bannere, 2012 [foto: Bluto Blutarski]