23.08.2015

”Det er selvopfundne Ekstra Blads-argumenter, at det her initiativ skaber en afstand mellem befolkningen og ministrene. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror til gengæld, det skaber nogle langt mere kvalificerede input på, hvor de lange linjer skal lægges”. Sådan siger kommunikationsrådgiver og tidligere V-spindoktor Rulle Grabow til RÆSON om oprettelsen af regeringens nye kommunikationssekretariat i Statsministeriet.

INTERVIEW af Mads Gluud Jørgensen

RÆSON: Regeringen bebudede i denne uge, at den vil oprette et nyt kommunikationssekretariat i Statsministeriet. Hvad ligger bag den strategi?
RULLE GRABOW: Det har været et stort ønske blandt spindoktorerne – faktisk helt tilbage til da jeg sad som spindoktor – og så sandelig også blandt embedsfolk, fordi koordineringen i en regering har en tendens til at falde mellem to stole. Det handler jo ikke kun om pressekoordinering, men også om udadvendt kommunikation i det hele taget – og der er det skifte, der er mellem embedsmænd og særlige rådgivere jo, at detaljegraden er rigtig høj hos begge parter, men at der kan komme den der blanding af: ”Hvad skal vi? Står der også i min lønkontrakt som embedsmand, at jeg skal gøre ministeren synlig eller ministeriet synligt? Eller om det egentlig bare forvirrer borgerne?”.

RÆSON: Så hvad er meningen med regeringens nye kommunikationssekretariat?
RULLE GRABOW: Det er at udbygge tanken om, at Statsministeriet er der, hvor de bedste og dygtigste embedsfolk, jurister, cand.scient.pol’ere og økonomer er, fordi det er rigets fornemmeste poster, og derfor skal man også have den bedste rådgivning. Man ønsker sig en kommunikationsindsats, der er meget modtagerorienteret. Regeringen er jo en biks med rigtig mange datterselskaber. Hvordan får man et samlet udtryk her? Det kræver altså, at der sidder nogle mennesker som har indsigt i, hvordan man gør den slags – ligesom kommunikation i det private erhvervsliv.

Samkoordinering gik galt for SRSF-regeringen

RÆSON: Initiativet bliver blandt andet kritiseret for, at man kommer længere væk fra ministrene – at kommunikationssekretariatet skal afholde dem fra at sige noget dumt?
RULLE GRABOW: Det er en mærkelig kritik. Der er jo ikke nogle af regeringens spindoktorer, der kommer til at sidde i det her. Der er jo heller ikke nogle af ministeriernes pressechefer, der kommer til at sidde der. Det er jo ikke sådan, at man sidder og siger: ”Nu må I ikke sige noget, fordi det skal vi skrive på regeringen.dk først”. Det er et spørgsmål om at lave en retning. Den største udfordring som regering er at få vælgerne – kunderne, hvis man må kalde dem det – til at forstå, at de har sat deres penge i det rigtige projekt. Det, der blandt andet gik galt for SRSF-regeringen var, at SF pludselig var på vej i en anden retning og meldte noget fuldstændig klumset ud, eller også var man uenige om, hvorvidt det var den ene eller den anden vej, man skulle gå. Det giver jo det indtryk hos befolkningen, at man har hyret nogen, der ikke ved, hvad de laver, og det er jo det sidste man har lyst til. Så den nye regerings kommunikationssekretariat er ikke et led i en skønhedskonkurrence.

Regeringen er jo en biks med rigtig mange datterselskaber. Hvordan får man et samlet udtryk her? Det kræver altså, at der sidder nogle mennesker som har indsigt i, hvordan man gør den slags – ligesom kommunikation i det private erhvervsliv.
____________________

 

RÆSON: Hvis vi nu siger, at S havde været alene i regeringen, og resten havde været støttepartier – tror du så, de havde lavet det samme kommunikationssekretariat?
RULLE GRABOW: Det tror jeg. Det er jeg faktisk helt overbevist om. Det er syv år siden, jeg startede som spindoktor, og længe inden lavede jeg jo professionel rådgivning, både for virksomheder og politikere. Allerede dengang var der snak om, at den der koordineringsopgave i en regering blev sværere og sværere, jo mere mediepresset voksede, og jo større synlighedskravet blev. Sådan er medievirkeligheden nu, og det ved du ligeså godt som jeg.

Initiativ kommer ikke et øjeblik for tidligt

RÆSON: Hvis vi skal vende den om – hvad kan så være problematisk ved dette nye kommunikationsinitiativ?
RULLE GRABOW: Hvis du havde ringet til mig for to år siden, og S havde lavet det her alene, så havde jeg også sagt, det var en fremragende ide. Det her handler ikke om Venstres politik – det handler om regeringens politik. Selvfølgelig kan en eventuel ny regering med en anden farve nedlægge det, fordi de ikke synes, det er en god ide, men jeg har meget svært ved at se det for mig. Jeg abonnerer overhovedet ikke på den holdningen om, at enhver, der ringer til en minister, skal have svar, uden at ministeren kan forberede sig på noget som helst.

RÆSON: Men er det ikke et problem, at man ikke kan komme tættere på ministrene? Skaber det ikke en eller anden form for demokratisk underskud?
RULLE GRABOW: Du kan stadigvæk ringe til Bertel Haarders presserådgiver, hvis du gerne vil høre om kulturpolitik. Det er selvopfundne Ekstra Blads-argumenter, at det her initiativ skaber en afstand mellem befolkningen og ministrene. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror til gengæld, det skaber nogle langt mere kvalificerede input på, hvor de lange linjer skal lægges. Det er den samlede regerings projekt, der skal kommunikeres, og jeg synes ikke, det er et øjeblik for tidligt.

Kommunikation giver værdi på bundlinjen

RÆSON: Tror du, at den næste regering vil beholde kommunikationssekretariatet?
RULLE GRABOW: Jeg tror ikke, du vil kunne finde nogen, som er regeringsparate, og som ikke vil sige, at det her har været et stort ønske i mange år. De politikere, som er mest populære, er jo dem, der er bedst til at meddele sig. Der er jo ikke nogen af de der fuldkommen usynlige 7. række-socialdemokrater eller Venstre-folk, for den sags skyld – som du kan huske navnet på, hvis jeg vækker dig om natten – som topper listen over de mest karismatiske politikere, for folk ved ikke, hvem de er. Det er jo selvfølgelig enormt ærgerligt, for de kan være smadderdygtige og hårdtarbejdende, men hvis du ikke fortæller til nogen, hvad du laver eller skaber opmærksomhed omkring dit virke, så er din berettigelse ikke-eksisterende. Og det er jo bare en samfundsudvikling. Så kan man sige: ”Så stopper vi det. Vi vil gerne have en verden, hvor der sidder en eller anden overordnet styring på, hvad det er, vi skal høre”. Regeringens kommunikationssekretariat er et forsøg på at komme i dialog med en omverden, som jeg synes har været savnet.

Regeringens kommunikationssekretariat er et forsøg på at komme i dialog med en omverden, som jeg synes har været savnet
____________________

 

RÆSON: Så er regeringens initiativ blot et led i den generelle udvikling af politisk kommunikation?
RULLE GRABOW: Jeg tror dybest set kun, at det her er interessant, fordi det er regeringen. Det handler jo bare om, at journalister generelt synes, det er spændende at skrive om spindoktorer, fordi det er en sjov historie, at journalister og spindoktorer er hinandens modsætninger.

RÆSON: Så måske ligger problemet mere i, at folk ikke forstår, hvor meget kommunikation betyder nu til dags?
RULLE GRABOW: Det ligger dels i, at det har taget nogle år for kommunikation at komme op på direktionsgangene – så også toplederne inklusive Christian Kettel (departementschef i Statsministeriet, red.) kan se, at det giver værdi på bundlinjen, og at du er i stand til at kommunikere klart med din omverden, uanset om det er kunder, medarbejdere eller andet.
Den anden ting er, at dybest set vil befolkningen – ivrigt sekunderet af en del af pressen – gerne bildes ind, at de ikke vil vide, hvordan politik og følelser bliver til, ”fordi det ser grimt ud”. Fordi der ligger i det en erkendelse af, at en politiker ikke ved alt, og at mange ting er forberedte.

Man efterfølger en regering, hvor den kommunikative hovedanke var: ”Vi kan ikke mærke dem. Vi forstår ikke projektet. Vi ved ikke, hvor de er på vej hen”.
____________________

 

RÆSON: Bliver den nye regerings kommunikationssekretariat en succes eller ej?
RULLE GRABOW: Det bliver uden tvivl en succes. Man efterfølger en regering, hvor den kommunikative hovedanke var: ”Vi kan ikke mærke dem. Vi forstår ikke projektet. Vi ved ikke, hvor de er på vej hen”. Så en kommunikationsafdeling, som formår at fortælle den åbne, hvor den er på vej hen, vil jo ikke kunne undgå at skabe en kommunikativ forbedring eller en større debat om, hvorvidt det så er den rigtige vej. ◼

Mads Gluud Hillerup Jørgensen (f. 1992) studerer cand.comm. i Journalistik samt Politik og Administration på Roskilde Universitet