21.10.2015

Mens danske iagttagere taler om Danmark som en magt i Arktis, bliver Rigsfællesskabet udfordret indefra. Færøernes selvstyre skal udvides — den 67 år gamle hjemmestyrelov er på vej på pension, har den nyvalgte regering proklameret. Planen er, at den færøske forfatning skal til folkeafstemning i 2017. Men først venter endnu en juridisk strid med Danmark.

PERSPEKTIV af Uni Holm Johannesen

På sit kontor i Tórshavn sidder Høgni Hoydal og forbereder sig til det, han kalder “en sædvanlig intern strid med Danmark”.

Han er fiskeriminister i den nyvalgte færøske trepartiregering (dannet den 15. september) bestående af det socialdemokratiske parti foruden Fremskridt og Republikanerne, der begge anser den nuværende hjemmestyreordning som dansk overherredømme. Lagtingsvalget, hvor socialdemokraterne og Republikanerne fik hhv. otte og syv mandater, var således en klar afvisning af den politik, der er blevet ført på Færøerne de sidste fire år. Færøerne er gået fra borgerlig politik og samhørighed med Danmark øverst på den politiske dagsorden til en venstreorienteret regering, der vil udvide Færøernes selvstyre.

Men i sin tale på Folketingets åbningsdag sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen:
“Færøerne og Grønland ønsker at arbejde med egne forfatninger. Det har regeringen forståelse for. Vi drøfter gerne spørgsmål med landsstyrerne, som opstår i forbindelse med forfatningsarbejdet for at sikre, at nye forfatninger kan rummes inden for rigsfællesskabet.”

Men Høgni Hoydal tror, at Danmark — også denne gang — kommer til at føre en “blød kolonipolitik” i kølvandet på den færøske regerings plan om at afholde en folkeafstemning om en ny færøsk forfatningslov i 2017. En forfatningslov, der skal fastsætte, at al magt i landet er hos det færøske folk.

“Danmark vil bevare Færøerne inden for rigsfællesskabet som en dansk landsdel, det er der ikke noget nyt i. Men vi er ikke en del af Danmark i den forstand,” siger Høgni Hoydal.

Han er formand for partiet Republikanerne, der helt enkelt kæmper for et selvstændigt Færøerne. Dansk overherredømme vil de færøske republikanere under ingen omstændigheder acceptere.

“Danmark varetager selvfølgelig sine egne interesser. Men Lars Løkke skal ikke sidde på Christiansborg og definere, hvad færingerne er, og hvad færingerne ikke er,” lyder det fra Republikanernes partiformand.

Det er det, det hele drejer sig om: Hvem der skal have magten på Færøerne. Og spørgsmålet om, hvorvidt den færøske forfatning skal være underlagt den danske grundlov eller ej, kommer efter alt at dømme til at medføre endnu en intern kamp mellem Tórshavn og København.

Tidligere udkast i strid med grundloven
For fem år siden fremlagde et bredt sammensat udvalg i det færøske Lagting et forfatningsudkast, der fastslog, at færingerne er én nation, og at forholdet mellem Færøerne og Danmark udelukkende er kendetegnet ved, at udenrigspolitik og forsvarspolitik er uddelegeret fra Færøerne til Danmark.

Færingerne ønskede dog hverken at bryde det formelle eller økonomiske forhold til Danmark, forklarer Sveinur Tróndarson, der er chefredaktør for den færøske avis Dimmalætting: “Det var i sig selv ikke en deklaration om løsrivelse. Men færingerne ville konstatere, at den danske stat ikke var den øverste magthaver på Færøerne — det var færøske folk,” siger han med hentydelse til, at hverken grundloven, kongehuset eller Højesteret blev nævnt i forfatningsudkastet.

“Det var i sig selv ikke en deklaration om løsrivelse. Men færingerne ville konstatere, at den danske stat ikke var den øverste magthaver på Færøerne — det var færøske folk,” siger han med hentydelse til, at hverken grundloven, kongehuset eller Højesteret blev nævnt i forfatningsudkastet.

I udkastet blev formuleringen ”al magt i landet ligger hos det Færøernes folk” brugt, hvilket fik det danske justitsministerium til at reagere. Ministeriet vurderede efterfølgende i et langt notat på 18 sider, at udkastet var i strid med den danske grundlov. Derfor satte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig straks ved tasterne og skrev til den daværende lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen fra partiet Sambandsflokkurin. I en email erklærede statsministeren, at forfatningsudslaget var i strid med grundloven og ikke kunne tolkes anderledes end et farvel til rigsfællesskabet.

“Ingen kan være tjent med — hverken i Lagtinget eller i den færøske befolkning — at der er uklarheder i et beslutningsgrundlag, som vedrører Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget”, skrev Lars Løkke Rasmussen.

Lagmanden forsikrede statsministeren, at der skulle ikke være nogen tvivl om, at Færøerne er underlagt den danske grundlov i rigsfælleskabet med Danmark. Forfatningsprocessen blev med det samme sat på pause, Lagtinget forkastede forslaget, og Kaj Leo Holm Johannesen meddelte, at en færøsk forfatningslov ikke ville blive vedtaget med ham som regeringschef.

Rigsfællesskabet kan blive et forbillede for Skotland og Catalonien
Men nu hedder lagmanden Aksel V. Johannesen, der kommer fra socialdemokratiske Javnaðarflokkurin. I den nydannede regering er der enighed om, at man skal have et mere ligeværdigt fælleskab med Danmark. Så nu skal det færøske forfatningsudkast fra 2010 skrives færdigt og vedtages ved folkeafstemning i 2017.

Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin, finder Lars Løkkes argument om, at den nye forfatning skal kunne rummes inden for den danske grundlov, absurd. Han påpeger, at den danske grundlov heller ikke tillader nogen færøsk lovgivningsmagt, færøsk skatteopkrævning eller færøske forhandlinger med andre lande.

“Hvis den danske grundlov skulle følges bogstaveligt, så ville det betyde en annullering af hjemmestyret, som vi kender det, fordi grundlovens bestemmelser simpelthen er for snævre til at kunne rumme virkeligheden,” siger Sjúrður Skaale til RÆSON. Fra dansk side bliver man derfor nødt til at rumme den tanke, at rigsfællesskabet ikke kan reguleres af grundloven. Der er nu behov for dialog, forståelse og pragmatisme — fra begge sider, mener han.

“I justitsministeriet og statsministeriet har man svært ved at anerkende, at Færøerne reelt ligger langt uden for grundlovens rammer. Det virker som om, at man ikke kan rumme tanken, fordi det forstyrrer det tankesæt, man er blevet udstyret med. Og så forsøger man at definere sig ud af det ved at sige, at Færøerne slet ikke har reel lovgivningsmagt, men kun forvalter nogle beføjelser, som er uddelegeret fra Danmark. Men det er ikke engang i familie med virkeligheden. Det er at klemme en alt for stor fod ned i en alt for lille sko,” siger Skaale.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem forstår ikke, hvorfor dele af det danske embedsværk har så svært ved at anerkende rigsfællesskabets politiske – modsat juridiske – karakter. For det er netop dette – den politiske forståelse og de pragmatiske løsninger – der har gjort hjemmestyret til en succes, mener han.

Han har nøje fulgt selvstændighedskampen i Skotland og Catalonien og påpeger, at den åbne, politiske tilgang i Danmark kan blive et forbillede for skotterne og catalonierne. ”En af hovedgrundene til, at alt er gået i hårdknude i Catalonien er, at man – i stedet for at tale om, hvad der politisk er mest fornuftigt – forsøger at lukke visse nødvendige debatter inde i juridiske bokse. Nu må vi ikke lave samme fejl i rigsfællesskabet,” lyder det fra Skaale.

Fiskekvoter og forholdet til EU besværliggør forholdet til Danmark
Men hvorfor har øboerne i Nordatlanten så travlt med at få vedtaget en færøsk forfatning?

Fordi forholdet mellem Danmark og Færøerne er blevet mere komplekst, siden Danmark har overført en del af sin suverænitet til EU, som Færøerne ikke er en del af. På Færøerne er man godt klar over, at den danske loyalitet er stærkere over for EU end over for Færøerne. Efter en omfattende strid om fiskekvoter besluttede EU i sommeren 2013 at sanktionere færingerne.

Konsekvensen var, at de færøske eksportører ikke kunne sælge makrel og sild til de 500 mio. forbrugere i EU. Som EU-medlem implementerede Danmark sanktionerne mod en anden del af det danske rige. Sanktionerne var reelt i en størrelsesorden, hvor en tredjedel af den færøske eksport var boykottet, hvilket var smertefuldt for den lille færøske økonomi.

Stridøksen er nu begravet, men fiskeristriden satte rigsfællesskabet i perspektiv. “Det er kun os, der har Færøerne som første prioritet”, siger Magni Arge, der er midlertidigt folketingsmedlem for Republikanerne.

“Det er en realitet, vi må forholde os til. Derfor er det naturligt, at vi konstaterer, at ingen magt står over eller ved siden af det færøske folks beslutning. Derfor skal den færøske selvbestemmelsesret hugges i sten i en færøsk forfatning,” siger han — velvidende at hjemmestyreordningen fra 1948 nægter Danmark at lovgive i interne forhold på Færøerne.

Men Henrik Brodersen, der er Færøerne-ordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke, at en færøsk forfatning kan rummes inden for rigsfællesskabet. “Som udgangspunkt er Dansk Folkeparti imod en grundlov for Færøerne, fordi vi er store tilhængere af rigsfællesskabet. Vi mener ikke, at man skal have mere end én grundlov for riget,” siger han.

Færøerne er strategisk vigtig for Danmark
Hans Mouritzen, seniorforsker ved Københavns Universitet, pointerede over for RÆSON i 2013, at rigsfællesskabet er undervurderet af danskerne. Den nuværende ordning har faktisk meget stor betydning for Christiansborg, påpegede han: “Mister vi rigsfællesskabet, mister vi den attraktion, vi i øjeblikket nyder,” sagde han dengang.

Han mener, at Grønland og Færøerne har været yderst værdifulde for Danmark siden den stigende internationale interesse for Arktis. Rigsfællesskabets status i Arktis og som en af de fem kyststater ved Polarhavet har gjort Danmark til en interessant samtalepartner for mange lande i verden.

I Venstre anerkender man, at rigsfællesskabet spiller en stor og vigtig rolle for Danmark. Af samme grund er det vigtig at bevare Grønland og Færøerne i rigsfællesskabet.

“Vi bruger alle dele af rigsfællesskabet i eksportfremstød og branding af Danmark. Derudover kommer der en stærk arbejdskraft fra både Grønland og Færøerne. De er ikke så pivede som os i Danmark. Mangler man et arbejde, så flytter man bare ned til Danmark og arbejder”, siger Thomas Danielsen, Færøerneordfører for Venstre.

Han bakkes op af Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti: “Jeg tror ikke, at befolkningen i Danmark går og tænker på det i hverdagen, men rigsfællesskabet har rigtig stor betydning for os,” siger han til RÆSON.

Danmark vil bevare status quo

På sit ministerkontor i Tórshavn sidder Høgni Hoydal og ridser flere af de interne stride op, der har været i rigsfællesskabet. Han fremdrager, at danskerne før har nægtet færingerne deres eget flag, deres egen undergrund og deres egen fiskerigrænse. Og danskerne kommer også til at nægte færingerne deres egen grundlov, tror Høgni Hoydal.

“På Christiansborg afviser man ikke, at Grønland og Færøerne kan blive selvstændige, men den siddende regering forsøger altid at bevare status quo. Jeg er fuldt ud klar over, at der kommer ubehagelige situationer, hvor den danske regering kommer til at fortælle os, at det, vi har gang i, er ulovligt,” siger Høgni Hoydal, der har sat sig for at afskaffe bloktilskuddet fra Danmark inden for de næste otte år.

Men Republikanerne fremmer intet alene. Det er den socialdemokratiske regeringschef Aksel V. Johannesen, der skal blåstemple den færøske forfatning, inden den skal til folkeafstemning. De færøske socialdemokrater støtter forslaget om en færøsk grundlov og mindre afhængighed af Danmark. Johannesen anerkender også, at udgangspunktet for arbejdet vil være det før nævnte forslag, der blev fremsat i Lagtinget i 2010, samtidig med at man vil have justitsministeriets synspunkter i baghovedet.

Overfor RÆSON fastslår han: ”En ny forfatning skal stadfæste, at det færøske folk har magten på Færøerne. Loven skal fastsætte og udrede selvbestemmelsesretten og det demokratiske styre hos det færøske folk. Mit store politiske og juridiske kunststykke som lagmand er nu på ny at igangsætte arbejdet med en ny færøsk forfatning med de forskellige færøske politiske synspunkter in mente og under hensyntagen til de af den danske regering fremførte synspunkter‟.

For nu vil færingerne definere deres egen identitet og flytte magten fra København til Tórshavn – uden at bryde det økonomiske samarbejde med danskerne.

Uni Holm Johannesen (f. 1990) studerer statskundskab ved Syddansk Universitet. Han har arbejdet som journalist og tv-vært på Færøerne i flere år.

FOTO: Carsten Fonsdal Mikkelsen via Flickr