06.06.2015

”Man havde Anden Verdenskrig i baghovedet, da man udformede den. I dag er situationen en anden. Flygtningene vender ikke længere hjem. Derfor bliver det en alt for stor og vidtrækkende udfordring, at tage imod dem. Opgøret med FN’s flygtningekonvention er således helt nødvendigt.” Sådan siger spidskandidat for de Konservative Rasmus Jarlov til RÆSON

BAGGRUND. Det Konservative Folkeparti er inde i en historisk dyb krise og står midt i den vigtigste valgkamp nogensinde. Går partiet tilbage vil konsekvenserne være uoverstigelige. Erfaringerne fra valgkampen i 2011 bringer ingen trøst. Her gik partiet hele 2 procentpoint tilbage undervejs i valgkampen og fik det dårligste valg i partiets historie. Samtidig har den ønskede Søren Pape effekt aldrig rigtigt fundet sted og medierne er fyldt med dårlige meningsmålinger. I det konservative bagland gyser man ved tanken, hvor galt det mon kan gå?

INTERVIEW af Simon Kærup

RÆSON: Blandt dine mærkesager finder man en strammere udlændinge politik. I øjeblikket er der mange bådflygtninge omkring Europas kyster. Hvordan vil du stramme i forhold til bådflygtningene?
RASMUS JARLOV: Jeg mener, vi bør afskærme dem fra at komme ind i Europa. Det er vi desværre nødt til. Vi kan ikke tage imod så mange flygtninge i Europa. Verden rummer for mange flygtninge og vi kan ikke tage imod dem alle sammen. Nogle kunne måske få et meget bedre liv, hvis vi tog imod dem. Men det er ikke den rigtige måde, at hjælpe dem på.
RÆSON: Men mange flygtninge krydser Middelhavet med livet som indsats. Skal de ikke hjælpes?
RASMUS JARLOV: Ja. Det er situationen i øjeblikket. Nogle mennesker tager en bådtur over Middelhavet og kommer i krise. Men folk skal hjælpes i deres hjemland. De skal hjælpes i de områder, hvor krisen rent faktisk har rod.
RÆSON: Hvordan vil du politisk skabe stramninger af denne art? Det vil jo reelt betyde et opgør med FN’s flygtningekonvention?
RASMUS JARLOV: Ja. Jeg mener, vi skal tage et opgør med FN’s flygtningekonvention.
FN’s flygtningekonvention blev skabt til nogle helt andre omstændinger. Man havde Anden Verdenskrig i baghovedet, da man udformede den. I dag er situationen en anden. Flygtningene vender ikke længere hjem. Derfor bliver det en alt for stor og vidtrækkende udfordring, at tage imod dem. Opgøret med FN’s flygtningekonvention er således helt nødvendigt.
RÆSON: Hvorfor mener du, at vi nødvendigvis skal tage et opgør med flygtningekonventionen?
RASMUS JARLOV: Hvis flygtningestrømmene fortsætter, bliver udfordringerne for store. Det kan Europa ikke klare. Og den nuværende situation er helt uholdbar. I øjeblikket forsøger de europæiske lande sig med afskrækkelse. Bliv væk eller lid druknedøden i Middelhavet. Det er helt utilstedeligt og uanstændigt.
RÆSON: Hvordan bør Europa håndtere situationen omkring bådflygtningene?
RASMUS JARLOV: Vi skal holde op med at belønne de farlige sejlture. Det skal ikke være sådan, at vi giver folk en bedre behandling, blot fordi de sætter deres fødder på europæisk jord. I øjeblikket lider mennesker nede i Syrien af sult og nød. Disse mennesker har mindst ligeså meget brug på vores hjælp, som folk der sejler over Middelhavet. Men heri ligger også noget af problemet med den nuværende politik. Europa opfordrer folk til at sejle over Middelhavet – med livet som indsats. Handlinger, som ingen vinder noget på.
RÆSON: Men hvordan vil et oprør med FN’s flygtningekonvention ændre på desperate menneskers handlinger?
RASMUS JARLOV: Problemet er ligetil. Europæerne har erkendt, at vi ikke kan tage imod alle de flygtninge, som gerne vil ind i Europa. Så bruger vi den afskrækkelsesstrategi, jeg lige har talt om; man lader folk drukne omkring Europas kyster, så man afskrækker flere fra at forsøge. Og det er en helt uholdbar situation. Hvis vi ikke havde den forpligtelse, at folk skal have asyl, når de lander på Europas kyster , ville resultatet være mere humant. Så ville folk i nød ikke satse liv og lemmer for at søge asyl i et land på den anden side af Middelhavet. Så kunne vi i stedet behandle asylansøgningerne fra Syrien.
RÆSON: Vi lever i et af de rigeste områder i verden og vi har vel en særlig forpligtelse i forhold til humanitære aktioner. Sverige kan for eksempel godt modtage flere flygtninge?
RASMUS JARLOV: Sverige er bestemt ikke noget forbillede, hvad angår flygtninge og udlændingepolitik. Snarere tværtimod. De tænker sig ikke om. Jeg tror ikke på, at de kan håndtere de udfordringer de står overfor med alle de flygtninge. Når det så er sagt, så har vi bestemt en forpligtigelse til at hjælpe i verdens brændpunkter. Min pointe er blot, at vi ikke har en større forpligtigelse til at hjælpe dem, der tilfældigvis har sat fod i Europa. Folk i Nordafrika og Mellemøsten har mindst ligeså meget krav på vores hjælp.
RÆSON: Du vil gerne sortere i ‘ukvalificerede indvandrere’ som led i dine ambitioner om en strammere udlændinge politik. Men hvordan kan denne sortering finde sted indenfor EU’s grænser? Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af EU’s grundlæggende principper.
RASMUS JARLOV: Det er klart, at den fri bevægelighed indenfor EU er en kæmpe udfordring. Særligt når det gælder mulighederne for at føre en stram udlændingepolitik. Derfor skal vi også have et opgør med de åbne grænser i EU, hvor sociale klienter shopper rundt. Det skal de ikke have mulighed for.
RÆSON: Hvordan skal man handle politisk?
RASMUS JARLOV: Vi skal naturligvis i første omgang handle indenfor de muligheder vi faktisk har. EU’s har nok åbne grænser, men vi er heldigvis stadig i høj grad selv herrer over vores udlændingepolitik. Som det er lige nu, bliver flygtninge oftest i det land, hvor de først får ophold. Vi skal derfor være meget mere opmærksomme på, hvor mange vi giver ophold. Selvom flere af de svenske flygtninge kunne komme herover via Sverige, så er vores egen politik afgørende.. Og den bør være strammere end den er i dag.


“Vi har lagt en kurs, og den følger vi”

RÆSON: Nogle vil måske påstå, at nazi-islamisme kampagnen gav jer et uheldigt afsæt til valgkampen. Vælgere, forskere og selv jeres tidligere formand, Lars Barfoed, lagde afstand til den. Kampagnen har muligvis gjort mere skade end gavn. Hvad er din mening. Var den en fejl?
RASMUS JARLOV: Nej. Det synes jeg ikke. Det har hovedsageligt været politiske modstandere, som har taget afstand fra kampagnen. Og det er jo helt forventeligt. Personligt synes jeg, at kampagnen har skabt en masse opmærksomhed. Kampagnen slog fast, at vi kæmper for vores værdier og tager skarp afstand fra islamister.
RÆSON: Kampagnen har ikke overbevidst de konservative vælgere. Og ifølge de seneste mange meningsmålinger går I tilbage. Mangler partiet ikke noget selvindsigt?
RASMUS JARLOV: Man skal aldrig ændre politik fra uge til uge eller fra måned til måned. Vi har lagt en kurs og den følger vi. Det er først, når vi har holdt fast i kursen i lang tid, at folk forstår den.
RÆSON: I holder stædigt fast i højredrejningen af partiet. Uden at se resultater. Har du ingen frygt for, at linjen er forkert?
RASMUS JARLOV: Nej. Jeg synes netop, at vi har fundet den rigtige kurs indenfor de sidste par år. Jeg bakker op om højredrejningen. Det er kun på sin plads, at vi er mere EU-skeptiske og går ind for en strammere udlændingepolitik. Værdipolitisk er Konservative rykket lidt til højre og den linje bakker jeg op. Den skal vi holde fast i.

Jeg bakker op om højredrejningen. Det er kun på sin plads, at vi er mere EU-skeptiske og går ind for en strammere udlændingepolitik. Værdipolitisk er Konservative rykket lidt til højre og den linje bakker jeg op. Den skal vi holde fast i
____________________

 

RÆSON: Men ét er jeres egen tilfredshed. I er vel også interesseret i flere vælgere?
RASMUS JARLOV: Man skal ikke vurdere om kursen er en succes ud fra kortsigtede meningsmålinger. Folks partivalg ændrer sig først over det lange stræk.
RÆSON: Siger du, at det er ligegyldigt, om I får et dårligt valg?
RASMUS JARLOV: Det vil i hvert fald ikke få os til at skifte kurs. Vi kan ikke zigzagge i vores holdninger. Vi har valgt en kurs og den holder vi fast i. Vi ryster ikke på hånden på grund af dårlige meningsmålinger eller risiko for et dårligt valg. Det vigtigste er at stå fast.
RÆSON: Men I står midt i en historisk afgørende valgkamp og mandater er svundet ind lige siden man introducerede den nye linje. Hvorfor holder I stædigt fast i en kurs, som vælgerne ikke forstår?
RASMUS JARLOV: Mandaterne er netop svundet ind, fordi vi ikke har haft en fast nok linje. Nu har vi fundet en god kurs og den skal vi ikke tvivle på. Det er min vurdering, at det er det bedste vi kan gøre.
RÆSON: Er du optimistisk? Kan I genrejse jer i løbet af valgkampen?
RASMUS JARLOV: Jeg forventer ingen mirakler i løbet af denne valgkamp. Der er trods alt grænser for, hvor meget vi kan forandre i løbet af tre uger. Partiet har gennemgået nogle hårde år.
RÆSON: Ja. Hvad er din personlige vurdering af partiets krise?
RASMUS JARLOV: Der har været ledelsesudfordringer, for mange formandsskifte og manglet en sikker kurs. Vælgerne har simpelthen været usikre på os. Men den tid er forhåbentligt ovre nu. Nu slår vi fast, at vi er Danmarks mest borgerlige parti. Både på økonomi og værdi- og udlændingepolitikken.
RÆSON: Men hvad nu hvis I ikke får flere vælgere?
RASMUS JARLOV: I sidste ende er det ikke afgørende. Lad det være helt klart: Jeg kan ikke føre politik på den måde, at jeg retter ind i forhold til, hvad vælgerne vil have. Jeg siger, hvad jeg mener. Og så må folk tilslutte sig eller lade være. Hvis det ender med, at ingen stemmer på os, så må det være sådan. Jeg ville hellere have nul stemmer, end at foregive at mene noget andet, end jeg gør. Jeg er ikke gået ind i politik for at tækkes et vælgerkorps.

“Der er ingen tvivl om, at vi får et kæmpe slagsmål om den økonomiske politik”

RÆSON: Hvordan er jeres, herunder LA’s, ultimative krav omkring nulvækst forenelige med DF’s afvisning af nulvækst?
RASMUS JARLOV: Der er ingen tvivl om, at vi får et kæmpe slagsmål om den økonomiske politik. På det område vil Dansk Folkeparti noget helt andet end os andre. Men jeg tror til gengæld, at vi ret nemt kan blive enige om værdi- og udlændingepolitikken. Jeg håber, vi kan stille Dansk Folkeparti tilfreds med nogle indrømmelser på udlændingeområdet og EU-politikken. Så kan de måske give sig på den økonomiske politik.

Jeg har altid respekteret Dansk Folkeparti og set dem som en medspiller. De er bestemt ikke en modstander
____________________

 

RÆSON: Hele blå blok støtter op om DF’s regeringskandidatur. Hvordan ser du på denne mulighed?
RASMUS JARLOV: Det er godt, at vi respekterer hinanden i blå blok. Jeg har altid respekteret Dansk Folkeparti og set dem som en medspiller. De er bestemt ikke en modstander. Samtidigt kan jeg konstatere, at vi har et bedre samarbejdsklima i blå blok end tidligere. Den kritik, Dansk Folkeparti har modtaget, har aldrig været vejen frem.
RÆSON: Det er positivt, at blå blok får konsolideret samarbejdet med Dansk Folkeparti?
RASMUS JARLOV: Ja. Nogle af de diskussioner, der tidligere har været imellem mit eget parti og Dansk Folkeparti har ikke været konstruktive. Det skal handle om konkrete meningsforskelle, i stedet for anklager om forkerte værdi- og menneskesyn. Det er for ukonkret.

Rasmus Jarlov (f. 1977) er konservativ folketingskandidat og leder for Konservative i Københavns Borgerrepræsentation. Fra 2010-2011 medlem af Folketinget. Simon Kærup (f. 1981) er redaktør på RÆSON