17.04.2015

Retoriker Christian Kock kalder Venstres argumentation bag kampagnen ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ vildledende og kritisabel. Den empiriske underbygning for sloganet er svag, lyder det fra flere sider. Med folketingsvalget lige om hjørnet går RÆSON en række valgfloskler efter i sømmene – og begynder med Venstres mærkesag nr. 1.

PERSPEKTIV af Ida Routhe

”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Længe har vælgerne hørt sætningen i den politiske debat – særligt fra Venstre, som på sin hjemmeside angiver sloganet som partiets store mærkesag. Men hvilket problem dækker parolen egentlig over? Og flugter problemets omfang – at det ifølge Venstre kan være mere rentabelt at være kontanthjælpsmodtager end i arbejde – med, hvor ofte sloganet bliver brugt?

Ifølge Venstre får et sted mellem 17-18.000 danskere flere penge ud af at være på offentlig forsørgelse end ved at tage et arbejde. Derudover får omkring 46.000 danskere mindre end 1.000 kr. ekstra ud af at gå på arbejde, siger partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, der opfatter tallene som et udtryk for et samfundsmæssigt problem:

”Det er da et skævt samfund. Og det er da i hvert fald ikke et samfund, der lever op til det værdisæt, jeg har, når det handler om arbejdsmarkedet”.

Så mener du, at problemets omfang harmonerer med, hvor ofte I siger, at det skal kunne betale sig at arbejde?

”Jeg synes, at det er et meget stort problem. For mig er det helt principielt, at det ikke er rimeligt, at man kan miste penge på at arbejde”, lyder det fra Inger Støjberg.

Princip eller problem?
Da 2014 nærmede sig sin afslutning, havde 60 ledige arbejdsmarkedsparate danskere, som i en periode modtog dagpenge eller kontanthjælp, sagt nej til et anvist job i løbet af året, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er ifølge Inger Støjberg problematisk:

”Jeg synes, at hver enkelt, der siger nej til et arbejde, de kunne bestride, er et problem. Men det her handler ikke kun om dem, der siger nej. Det handler også om at skabe en motivation for at arbejde.”

Men er det de 60 mennesker, I taler om, når I siger, at det skal kunne betale sig at arbejde?

”Nej, det er en generel samfundsbetragtning. For mig er det en helt grundlæggende værdi, at det altid skal kunne betale sig at arbejde”.

Selv om der findes rådighedsregler, der stiller visse krav til modtagere af kontanthjælp og dagpenge, sikrer kravene ifølge Inger Støjberg ikke, at nogen fravælger et job.

”Rådighedsreglerne har kun effekt, hvis man kan påvise, at en ledig direkte har sagt nej til et anvist job. De opfanger ikke, hvis en ledig undlader at søge et bestemt job, fordi vedkommende ville miste penge på at tage jobbet, eller fordi gevinsten ville være meget lille.”

Men er det sådan i dag, at folk undlader at søge visse lavtlønnede jobs?

”Det var i hvert fald det, DR kunne påvise i deres udsendelsesrække, der kørte i efteråret”, lyder det fra Inger Støjberg.

I TV-eksperimentet ’Den dag de fremmede forsvandt’ lod DR over en uge 11 arbejdsløse danskere overtage nogle af de ufaglærte jobs, der typisk varetages af udenlandske arbejdere. To ud af de 11 undlod at møde op til eksperimentet – den ene på grund af et hold i ryggen, den anden fordi han ikke mente, at det kunne betale sig for ham at tage jobbet på en københavnsk thai-restaurant.

Da ugen var omme, blev fire af de resterende deltagere tilbudt de jobs, de havde varetaget, mens de øvrige arbejdsgivere foretrak at beholde den udenlandske arbejdskraft, de i forvejen havde. To af de fire takkede nej; den ene med begrundelsen, at lønnen var for lav og ikke omfattet af overenskomst, den anden fordi han fik tilbudt et løntilskudsjob som støttepædagog – et job, han vurderede gav mere mening i forhold til hans baggrund som uddannet pædagog end jobbet på en pallefabrik.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen har tidligere i Politiken kritiseret udsendelsen for at være ude af trit med virkeligheden.

”Det er rent ud sagt imponerende, at så mange politikere kan fremsætte så ekstremt vidtgående synspunkter om ledige på baggrund af nogle kulørte underholdningsudsendelser på DR, hvor man følger nogle enkeltpersoner uden at tjekke deres sager til bunds. Som videnskabsmand er jeg nødt til at sige, at der mangler analyser, rapporter og videnskabelige undersøgelser, der berettiger politikere til at konkludere, at der er så stor en mangel på lyst til at arbejde blandt de ledige. Til gengæld er der masser af analyser, der viser, at noget af det, danskeren frygter mest, er at miste jobbet”, udtalte Henning Jørgensen til dagbladet.

Retoriker: Venstre mangler troværdig dokumentation
Christian Kock er professor i retorik ved Københavns Universitet og forsker bl.a. i den politiske debatkultur i Danmark. Ifølge ham vidner Inger Støjbergs henvisning til DR-eksperimentet om, at der mangler troværdig dokumentation bag Venstres slogan:

”Som Henning Jørgensen har påpeget, er DR-dokumentaren ud fra en forskningsmæssig betragtning misvisende og dermed et uegnet grundlag at bedømme noget som helst på. Det, at Inger Støjberg bruger dokumentaren som bevis, synes jeg er et åbenlyst tegn på, at den empiriske underbygning for argumentationen er ufatteligt svag”.

Christian Kocks samlede dom over Venstres slogan er hård:
”Det er meget uklart, hvad der menes med, at det kan betale sig at arbejde. Hvor meget skal der til? Det er der jo ikke nogen objektiv grænse for. For nogle er 1000 kr. ekstra om måneden meget, mens det for andre er lidt. Og det er meget uklart og omstridt, hvor stort det såkaldte problem egentlig er”, siger han.

Ifølge retorikprofessoren er de tal, Venstre bruger som grundlag for deres slogan, vildledende og kritisable:
”Når Venstre siger, at 17-18.000 får mere til rådighed ved at være på offentlig forsørgelse end ved at tage et arbejde, kan man få det indtryk, at disse personer ikke er på arbejdsmarkedet. Det er et tal, som man let kan blive ført bag lyset af,” siger han med henvisning til, at hovedparten af de 17-18.000, som Venstre omtaler, rent faktisk er på arbejdsmarkedet, selv om de i princippet ville få flere penge ud af at være på offentlig forsørgelse. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at 16.400 af de 17.700 personer, der ikke har en økonomisk gevinst ved at arbejde, alligevel har et job.

Men rent ideologisk kan man jo godt mene, at det er uretfærdigt, at folk går på arbejde, selv om det økonomisk set ikke kan betale sig for dem? Som Claus Hjort Frederiksen har udtrykt det, udviser de mennesker, der går på arbejde, selv om de i princippet taber penge på det, ”så høj en moral, at de burde belønnes med en medalje”.

”Ja, der er tale om et moralsk princip, men det er ikke nødvendigvis et reelt samfundsøkonomisk problem. Og hvis ’Det skal kunne betale sig at arbejde’-sloganet handler om et princip, så er det ikke så væsentligt, hvor mange det principielt set ikke kan betale sig for – så vil det stadig være et problem, hvis der er to-tre mennesker, der lukrerer på systemet og undlader at søge arbejde, fordi gevinsten for dem er for lille. Selv hvis der bare var én enkelt af dem tilbage, burde man skære i ydelserne. Og det fører jo til det absurde at køre et princip fuldstændigt ud på den måde, hvis ikke det også er et spørgsmål om et økonomisk problem for Danmark”, lyder det fra Christian Kock.

Hvordan kan det være, at Venstre har det som deres politiske mærkesag nr. 1, hvis det tilsyneladende ikke handler om et påviseligt samfundsmæssigt problem?

”Nu hvor vi nærmer os et Folketingsvalg, må man næsten antage, at Venstre tror, det kan skaffe dem stemmer – at en hård linje er vejen frem. Og undersøgelser viser da også, at politiske indlæg, der udtrykker forargelse og indignation over noget, vækker stor genklang hos folk og får mange til tasterne på eksempelvis de sociale medier. ’Det skal kunne betale sig at arbejde’ er i høj grad et forargelsesorienteret argument.”

Hvilke demokratiske konsekvenser har et slogan som ’Det skal kunne betale sig at arbejde’?

”Det fylder debatten med uklare begreber og fakta og rummer nogle meget diskutable forudsætninger som for eksempel, at der altid er arbejde at få, og at folk kun arbejder, når det kan betale sig for dem økonomisk. Med den tankegang ser man helt bort fra, at folk kan motiveres til at arbejde af incitamenter som dét, at man har noget at stå op til, en følelse af selvværd, kollegaer og alle de der ting. Det er jo en totalt falsk og forsimplet tankegang, der ser mennesker som nogle maskiner, der udelukkende er drevet af økonomi”, siger Christian Kock.

S: Man sparker på dem, der ikke har et job
Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen er ’Det skal kunne betale sig at arbejde’-sloganet ikke et udtryk for et samfundsmæssigt problem, men snarere, at der siden diskussionen om ’Fattig-Carina’ har kørt en politisk diskurs, hvor ”man har sparket på dem, der ikke er inde på arbejdsmarkedet”. Han mener ikke, at der gemmer sig et reelt problem bag sloganet.

”De tal, Venstre bruger, holder ikke mere. Siden 1. januar, hvor forskellige skatteregler trådte i kraft, har virkeligheden været sådan, at stort set alle får mindst 1000 kr. mere i hånden hver måned ud af at arbejde frem for at være på kontanthjælp. Man skal lede meget længe for at finde en person, der ikke har et økonomisk incitament til at arbejde. Om man så får 500 eller 2000 kr. mere ud af det, så betyder det noget for den enkelte at have flere penge i hånden,” siger Lennart Damsbo-Andersen.

Arbejdsmarkedsordføreren mener dog ikke, at det i dag bugner af jobs, som de ledige kan tage:
”For et år siden blev der oprettet en hotline i Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor man som arbejdsgiver kan ringe ind og sige, at man har brug for den og den person med de og de kvalifikationer, kan I skaffe mig én? Indtil videre har 74 ringet ind. Så jeg opfatter det ikke sådan, at der i dag blandt arbejdsgiverne er en udtalt mangel på arbejdskraft.”

Det kan også være fordi, de søger arbejdskraft til billigere lønninger og måske også på andre arbejdsvilkår, end danskerne vil gå med til?

”Det kan godt være, men første skridt må jo være, at man slår et job op, så man kan finde det og søge det”, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Ida Routhe (f. 1992) studerer på den Humanistiske Bacheloruddannelse, Roskilde Universitet.