12.01.2015

“Perverterede udlægninger af religion misbruges til at opmuntre mennesker til had og voldelige forbrydelser. De skal stoppes, inden de enten drager i hellig krig eller begår terrorhandlinger, som det vi har set i Paris.”

Artiklen er et af en række interviews RÆSON har udført i kølvandet på Charlie Hebdo. Svarene fra politikere og kommentatorer samles her, efterhånden som vi modtager dem.

Af RÆSONs chefredaktion.

RÆSON: “Med det angreb vi har set i Paris nu – og med den terrorrisiko, der er omkring Danmark – så er der ikke plads til at være naive mere”, fastslog Mette Frederiksen igår [EB] og idag konkluderede hun efter at have mødt sine justitsministerkolleger i Paris: “Der er ingen bagkant for, hvor langt vi kan gå i kampen mod terror” [Berlingske]. Har hun ret i disse to udsagn?
PIA OLSEN DYHR: Ja. Vi er nødt til at endevende vores egen og vores fælles europæiske antiterror-indsats samt indsatsen mod radikaliserede miljøer, hvor perverterede udlægninger af religion misbruges til at opmuntre mennesker til had og voldelige forbrydelser. De skal stoppes inden de enten drager i hellig krig eller begår terrorhandlinger, som det vi har set i Paris. En sådan styrket indsats kan godt håndteres uden at vi går på kompromis med de værdier og rettigheder, som vi jo kæmper for.

RÆSON: “Demokratiet [er] sat på prøve […] Det er nu det frie, åbne samfund skal vise sit format” skriver Mads Kastrup i Berlingske idag: “Jeg håber, epilogen bliver mere lovende for det frie, åbne samfund og de almene frihedsrettigheder end prologen har været. At Pia Kjærsgaard forstår, at nødret er det modsatte af det, hun hævder at ville forsvare”. Har Kastrup ret i, at demokratiet er sat på prøve? Hvis ja, på hvilke konkrete områder mener du vi går/risikerer at gå for langt?
PIA OLSEN DYHR: Ja. Vi skal passe på med at sætte vores egne værdier og frie samfundsindretning over styr i indsatsen mod terror. Men vi skal styrke indsatsen mod radikaliserede miljøer, hvor had til vesten og opildnen til vold trives. Vi skal ikke lade unge mennesker fristes og vildledes af disse fanatiske og forvrængede tosser.

RÆSON: Kan du her og nu pege på konkrete områder, hvor det står klart at lovgivningen både kan og bør skærpes? Er disse skærpelser i givet fald uproblematiske – eller må man konstatere, at disse skærpelser udgør en reduktion af frihed og demokrati?
PIA OLSEN DYHR: Vi skal se på, om vi kan gøre mere for at komme ekstremismen til livs. For eksempel kunne man lade sig inspirere af de værktøjer, der er taget i brug mod bander og rockere. Et konkret eksempel er, at tidligere dømte for ekstremistiske handlinger, deltagelse i hellig krig eller opfordringer til samme efter endt straf skal have forbud mod at færdes i deres gamle miljøer og påvirke andre.
Og så skal vi arbejde internationalt sammen mod det her. Religiøs radikalisering og terrornetværk arbejder på tværs af grænser – det skal politi, efterretningstjenester og myndigheder også gøre. Derfor altafgørende, at DK også fremover er med i og kan styrke det europæiske politisamarbejde.

RÆSON: Hvordan bør vi afgøre, hvilke frihedsrettigheder (om nogen) det danske samfund aldrig må gå på kompromis med?
PIA OLSEN DYHR: Jeg mener, at vi skal holde fast i vores frihedsrettigheder. Men vi skal kigge på mere håndfaste redskaber, når der vurderes at være en konkret trussel om enten afgang til hellig krig, voldelige handlinger eller opfordringer til samme. De helt konkrete tiltag er for tidlige at afgøre.