19.10.2015

INTERVIEW af Simon Bækgaard

RÆSON: En meningsmåling i Berlingske viste for nylig, at et lille flertal af vælgerne vurderer Socialdemokraterne til at ligge på midten eller til højre for midten i dansk politik. Samtidig har Mette Frederiksen udtalt, at hun intet behov ser for at trække partiet til venstre, og at hun vil være lige så erhvervsvenlig som de borgerlige. Hvor stiller det SF og resten af venstrefløjen?
Pia Olsen Dyhr: SF kommer til at kæmpe for forbedringer og arbejde som en aktiv venstrefløj, som vi hele tiden har gjort. Det bliver virkelig svært, men vi har heldigvis et alternativt flertal på klimaområdet sammen med De Konservative, som jeg kommer til at holde fast i, alt hvad jeg kan. På den anden side har vi jo også muligheden for at lave en forbedret dagpengeløsning med Dansk Folkeparti, og det er også min ambition at holde fast i dem. Der er nogle muligheder, men det ser ikke let ud.

RÆSON: Mette Frederiksen var for nylig ude og afvise at lave en dagpengeløsning uden om regeringen. Hvordan ser du, at den aftale vil kunne lade sig gøre?
Pia Olsen Dyhr: Jeg tror heller ikke, det bliver en aftale uden om regeringen. Dagpengekommisionen kommer med deres forslag og så skal der forhandles. Hvis ikke den forhandling leverer en halvering af genoptjeningskravet og en 3-årig dagpengeperiode, er SF ikke med. Men Dansk Folkeparti har jo også forpligtet sig til det, og uden dem får regeringen svært ved at lave en dagpengeløsning i Folketinget. Derfor tror jeg faktisk, der er en mulighed for, at den bliver bedre. Men jeg siger ikke, det her bliver nemt.

RÆSON: På den anden side er der måske blevet trangere på den politiske venstrefløj med både Enhedslisten, Alternativet og SF. Hvad har SF, som de andre partier ikke har?
Pia Olsen Dyhr: For det første tror jeg ikke, Alternativet definerer sig som et venstreorienteret parti. Som jeg hører dem, siger de, de er et grønt parti, der ligger på midten af dansk politik. De vil blandt andet have brugerbetaling til lægebesøg, så jeg synes faktisk, der er ret stor forskel på SF og Alternativet. I forhold til Enhedslisten er der mange dagsordener, hvor vi samarbejder. Vi har lavet en finanslov sammen, og vi har også lavet finanslov uden om hinanden, men jeg vil sige, at forskellen på SF og Enhedslisten først og fremmest er, hvordan vi ser forhandlingssituationer. Da vi forhandlede finansloven 2013, endte den med at falde sammen, da Enhedslisten gik, fordi de ikke kunne få to bad til pensionisterne om ugen besluttet fra Christiansborg. Der er vi bare anderledes. For det første fordi vi mener, den ældre selv skal være med til at bestemme, hvor mange bade vedkommende får om ugen, i stedet for at vi beslutter det på Christiansborg. For det andet var der så meget på spil i den finanslov, at vi aldrig ville komme til et punkt, hvor den ikke var gået. Så der er nok en forhandlingsteknisk forskel, fordi vi er optaget af at få vores stemmer til at ændre noget ved virkeligheden og ikke bare stå og råbe i hjørnet.

Forskellen på SF og Enhedslisten er først og fremmest hvordan vi ser forhandlingssituationer
____________________

 

RÆSON: Så Enhedslisten tager ikke ansvar på samme måde som SF?
Pia Olsen Dyhr: De får ikke indflydelse på samme måde som SF, nej. Den anden del, hvor vi er uenige med Enhedslisten, er jo, at vi ikke tror på, at alt skal nationaliseres. Vi tror ikke på staten som det, der løser alting i vores samfund, men tror sådan set både på det private initiativ og på, at civilsamfundet skal løse nogle opgaver. Der er vi bare grundlæggende uenige.
Man må også sige, at vi er ret uenige på EU-området. Her op til Enhedslistens landsmøde meldte de jo klart ud og sagde, at de ønsker udmeldelse af EU. Men vi har brug for EU til at løse de problemer, vi står med — ikke mindst flygtninge- og asylsituationen. Der er vi nødt til at have fælles europæiske løsninger.

Vi tror ikke på staten som det, der løser alting i vores samfund
____________________

 

RÆSON: Du udtalte i starten af 2015 i RÆSON, at den tidligere regering, som I også var en del af, aldrig blev noget klart politisk alternativ til en borgerlig regering. Mener du, man ikke kan se forskel på den politik, der blev ført før valget, og den, der føres nu?
Pia Olsen Dyhr: Jeg synes klart, man kan se, at den regering, der er trådt til, har valgt at trutte ren røv med deres politiske projekt. Så der er bestemt politisk forskel i Danmark. V-regeringen gør de fattige fattigere, og den er ligeglade med vores miljø og klima. Den har afskaffet randzonerne, skåret for over en milliard på miljø- og klimaområdet i finansloven, besluttet, at vi ikke skal investere, så varmekraftværkerne kan omlægge til bæredygtig varme, og at vi ikke skal levere på vores klimabistand som ellers lovet under klimatopmødet i København.

RÆSON: Men hvor var det så, den tidligere regering ikke blev noget alternativ til en borgerlig regering?
Pia Olsen Dyhr: Med denne her regering er der klart forskel til den regering, vi sad i, men på nogle dagsordener kunne folk ikke se forskel på os, og så og så den tidligere VK-regering på sådan noget som erhvervsbeskatning og så videre. Men nu har vi en regering, der har valgt at køre en helt anden stil, og de kører sort politik.

“Egoismens årti”

RÆSON: Hvad er dit forhold til frihed?
Pia Olsen Dyhr: SF’s overordnede mål for samfundet er at skabe frihed for den enkelte, og det kræver stærke fællesskaber, fordi ellers bliver frihed kun for de få. Vi har en stigende ulighed i Danmark, og vi ser, at de store formuer koncentrerer sig på få hænder, samtidig med at regeringen genindfører en fattigdomsydelse til flygtninge og et loft over kontanthjælpen, som betyder, at flere børn kommer til at vokse op i fattigdom og mangle de samme muligheder som deres jævnaldrende. Hvis vi skal have sand individuel frihed, så handler frihed om mere end det enkelte individ. De borgerlige taler meget om frihed, når det handler om, at staten skal lade være med at blande sig, men hvis man er venstreorienteret, er frihed mere end det. Så er frihed også frihed til valg, og det kræver blandt andet, at man har stærke daginstitutioner, der giver alle børn mulighed for at få indblik i egne evner, også selvom de måske kommer fra en bogligt svag eller socialt udsat familie.

RÆSON: Hvad er skyld i den stigende ulighed og friheden for de få?
Pia Olsen Dyhr: Det er ikke noget nyt. Det har jo altid været sådan, at der er nogen i et samfund, der har mere magt end andre. Man skal ikke være i tvivl om, at store virksomheder som Mærsk og Coca-Cola har mere at skulle have sagt end Mads henne på vejen, fordi økonomisk magt også kan begrænse andres frihed — for eksempel med forurening.

RÆSON: Er det muligt skabe større frihed for dem, der ikke har det nu, uden at begrænse eksempelvis de store virksomheder?
Pia Olsen Dyhr: Nej, jeg mener, man er nødt til at begrænse nogens indflydelse. Det, der er vigtigt, er, at man kan udfolde sine visioner, drømme og ønsker, men ens drømme og ønsker kan godt begrænse et andet menneske. Fx ville jeg nok begrænse nogle andres frihed, hvis min drøm var at køre over for alle røde lys i Danmark, og derfor er det ultimative frihedsbegreb noget sludder, fordi så er frihed nemlig kun for meget få, og derfor må vi alle sammen give lidt op for at sikre frihed for flere. Det handler også om Coca-Cola og Mærsk. Man er nødt til at begrænse deres råderum, i forhold til hvad må de forurene, fordi hvis de må forurene, som de har lyst til, så har det konsekvenser for min datter og hendes børns generationer.

RÆSON: Så målet er ikke ultimativ frihed?
Pia Olsen Dyhr: Idéen om at frihed kun er, når man får lov til at gøre alt, hvad man vil uden begrænsninger, er meget borgerlig. I gamle dage syntes man jo også, at sådan noget som samfundssind faktisk var en del af frihedsbegrebet, og det er jo meget smukt, at man også kan tænke det i kombination til hinanden. Det andet — den ultimative frihed — er jo egoisme, og det kalder jeg ikke nødvendigvis frihed.

RÆSON: Danmark et af de lande, der har lavest ulighed, og mange samfundsforskere trækker Danmark frem som et stjerneeksempel på et godt samfund. Er vi så ikke nået i mål?
Pia Olsen Dyhr: Nej, det er vi ikke. Det er supergodt, der er lande i verden, som kigger til os. Vores principprogram er fra 2005, og desværre er uligheden i Danmark steget rigtigt meget lige siden. OECD lavede for et halvt år siden en rapport, som inkluderede Danmark. Den konkluderede, at det betyder meget, både for et lands tryghed og kriminaliteten, men også for den økonomiske vækst, at uligheden ikke vokser. Og det er ikke fordi, jeg er bekymret for uligheden lige i morgen, men hvis tendensen fortsætter, så stiger uligheden så meget i Danmark, at vi virkeligt er udfordret om 10 eller 20 år. Det er derfor, vi hele tiden skal have det på radaren og sige, at det stadigvæk ikke er acceptabelt, at der er 50.000 fattige børn.

Det er ikke fordi, jeg er bekymret for uligheden lige i morgen, men hvis tendensen fortsætter, så stiger uligheden så meget i Danmark, at vi virkeligt er udfordret om 10 eller 20 år
____________________

 

RÆSON: Der er nok mange, især på den borgerlige fløj, som vil mene, at socialismen har spillet fallit efter Sovjetunionens sammenbrud. Hvad er folkesocialismens langsigtede ambitioner for samfundet?
Pia Olsen Dyhr: Hvis jeg skal komme med et moderne ord for det, ville jeg kalde det solidarisk individualisme i stedet for grådig egoisme. Karl Marx, som jo på en måde er ophavsmand til visse dele af socialismen, sagde, at det ultimative mål må være frigørelsen af det enkelte individ, som sker i fællesskaber. Det, jeg tror er afgørende i denne her diskussion, er selvfølgelig at spørge, hvad der skal til, både samfundsmæssigt og for det enkelte individ, for at nå det mål. Og det mål har bestemt ikke spillet fallit. Jeg synes måske, det er mere aktuelt, end det nogensinde har været i det her “egoismens årti”.

RÆSON: Hvem repræsenterer egoismen?
Pia Olsen Dyhr: Det synes jeg bestemt, Liberal Alliance gør i dansk politik. Der handler det om mig, mig, mig, og aldrig om fællesskabet, eller hvordan jeg kan bidrage med noget til det her samfund. Man ser det blandt andet i deres syn på social dumping: De synes det er fint, vi presser lønningerne helt vildt, fordi de så kan få fixet deres bolig til lavere priser. Men hvis vi ser på social dumpings yderste konsekvenser, får vi allesammen en mindre løn og er nødt til at have to-tre jobs, og så falder vores købeevne voldsomt. Danmark bliver fattigere. ■

Simon Bækgaard (f.1994) er statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet med særlig interesse for økonomisk og international politik.

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto