13.03.2015

„SFs udtræden af regeringen var et meget uskønt forløb, men det var en samspilsramt regering, som brugte mere tid på interne kampe end på at give plads til hinanden. Derfor er regeringen aldrig blevet noget klart politisk alternativ til de borgerlige partier. Og det er jo trist.‟

Interview af Simon Kærup og Troels Boldt Rømer

RÆSON: Hvad er de vigtigste mærkesager for SF i den kommende valgkamp?
SF vil investere i velfærd. Det er ikke en lav skat, dårlige lønninger eller den mindste offentlige sektor, der har gjort Danmark til et af de rigeste lande i verden. Det er tværtimod det, at vi har et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, når vi mister arbejdet eller bliver syge – og hvor alle faktisk har mulighed for at få en uddannelse.
RÆSON: Vælgerne er i høj grad vandret fra venstrefløjen mod højrefløjen siden 2011. Har vestrefløjen tabt kampen om dansk politik?
Det er tydeligt, at de udfordringer, som folk står med i deres dagligdag – hvis de fx har mistet arbejdet og har brug for dagpenge – har vi ikke været i stand til at løse. Det skyldes især, at Det Radikale Venstre ikke har villet være med til at lave en løsning. Og det har haft den betydning, at folk er blevet skuffede over den nuværende regering.
RÆSON: Hvad er SF’s aktier i den vælgerskuffelse, du omtaler?
SF har jo arbejdet meget hårdt på at finde en dagpengeløsning, mens vi sad i regering. Men vi må erkende, at vi ikke kom med løsningen, og lige nu tikker uret. Ud over de menneskeliv, vi taler om, så handler det om det fundament, Danmark står på, hvor vi hjælper hinanden, når vi kommer i klemme. I stedet er vi gået over til en model, der handler om, at hvis vi pisker folk, skal de nok komme i arbejde. På den måde bryder vi grundlæggende med den samfundsmodel, jeg tror på. Samtidig må vi erkende, at ’pisk’ ikke virker. Socialforskningsinstituttets egne beregninger viser, at der ikke er kommet flere mennesker i arbejde, end da vi havde en firårig dagpengeperiode.
RÆSON: I slår jer op på at stoppe nedskæringer i ældreplejen, en forbedret dagpengeløsning og investeringer i jobs. Det koster penge, og I har været med til at vedtage en finanslov med et underskud på 80 mia. kr. for 2015. Hvor vil I finde penge til jeres forslag?
Forslagene på børneområdet og ældreplejen er finansieret af det råderum på 12 mia. kr., der er i dansk økonomi frem mod 2020. I forhold til vores forslag om at forlænge bolig-job-ordningen, som er ret væsentligt i denne sammenhæng, da man ikke kan tale om øget velfærd, uden at mennesker kommer i arbejde, finansieres det ved at udskyde selskabsskattelettelserne i to år. Vi er med i vækstpakken, men vi mener, at de 50 jobs, der bliver skabt ved selskabsskattelettelser, ikke står mål med de 2.200 jobs, som er at hente med en bolig-job-ordning.
RÆSON: Du har i et blogindlæg på politiken.dk kaldt Corydons regnemetoder for håbløse. Hvad er rent teknisk problemet med Finansministeriets metoder?
Det var også Finansministeriets metoder, der viste, at 2-4.000 personer ville ryge ud af dagpengesystemet om året. Det var ikke tilfældet. Nu taler vi om 51.000 mennesker på bare to år. Der er mange parametre, som ikke er tænkt ind.
Man skal fyre 92.000 mennesker i den offentlige sektor som et resultat af LA’s forslag. Det er hver 10. i den offentlige sektor. LA påpeger, at de i stedet får job i det private. Men der er stor forskel på at være politibetjent og så pludselig i stedet arbejde som frisør i den private sektor. Man kan samtidig diskutere, hvad der skaber mest værdi for det danske samfund. Er det en politimand på gaden eller en frisør mere? Det er derfor et meget unuanceret regnskab.
RÆSON: Hvordan ser SF’s løsning på dagpengeproblemet ud?
Vi vil gøre det nemmere at genoptjene retten til dagpenge ved at nedsætte genoptjeningskravet til et halvt år. Desuden skal dagpengeperioden ændres fra to til tre år.
RÆSON: Hvordan løser det problemet for dem, der allerede har mistet retten til dagpenge?
Det motiverer til at tage, også kortere, ansættelser, hvis man hurtigere kan genoptjene retten til dagpenge.
RÆSON: Det kan du vel ikke være tilfreds med?
Man kan jo ikke rulle det tilbage. Og pointen er jo, at det fortsætter. Man sagde, at det nok bare var et indfasningsproblem, i sin tid. Det var i hvert fald De Radikales argument for, at de ikke ville røre ved dagpengereformen. Nu ser vi, at tallet fortsætter med at vokse i 2014 og 2015. Vi har heldigvis fundet nogle løsninger undervejs for dem, der allerede er faldet ud: midlertidig arbejdsmarkedsydelse og uddannelsesydelse. Der er også 5-6.000 personer, der er kommet i arbejde, ud af de 51.000.
Jeg tror ikke, at topskattelettelser får flere i arbejde. Finansministeriet kunne lære lidt af den franske økonom Thomas Piketty. Han kigger på, hvordan forskellige indgreb har virket. I Danmark under den borgerlige regering har vi lavet topskattelettelser – endda tre gange, og ingen af gangene har det skabt flere arbejdspladser. Til gengæld mistede vi 200.000 arbejdspladser. Der er noget virkelighed, der godt måtte komme ind i Finansministeriets tal.
RÆSON: Det er ingen hemmelighed, at S-R-regeringen og SF har været uenige om den økonomiske politik. Hvordan vil du sikre, at S-R ikke bare fortsætter business as usual, hvis de bliver genvalgt?
Jeg håber virkelig, at denne regering bliver genvalgt – alternativet er skræmmende. Hvis S-R bliver genvalgt, vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at finde en dagpengeløsning. Sidste gang vi forhandlede, fik vi ikke en dagpengeløsning, fordi De Radikale var så stædige, som de var.
RÆSON: Folk siger, at Venstre er det nye Socialdemokrati, og at der ikke længere for alvor er forskel på de to partier, fordi de er enige om den neoliberale ramme og den socialliberale tilgang. Er du enig?
Ja, med Finansministeriets respons på LA’s forslag kunne det godt se ud, som om forskellene i dansk politik er udviskede. Der er i den grad brug for oprustning i forhold til en venstreorienteret økonomisk politik, som samtidig er ansvarlig.
RÆSON: Hvor er de fundamentale forskelle mellem SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance?
Der er tydelige forskelle mellem SF og Liberal Alliance. Men der er også en markant forskel på SF og Det Radikale Venstre – fx i tilgangen til fordelingsspørgsmålet, spørgsmålet om ulighed og troen på, at topskattelettelser automatisk genererer jobs. Det, der skaber mest vækst i et samfund, er øget lighed. Det er ikke kun noget, jeg påstår – det samme gør OECD og IMF, som jo ikke er socialistiske tænketanke. Den måde, hvorpå Det Radikale Venstre har stået benhårdt på en liberalistisk tilgang til økonomien, har gjort det enormt svært at se forskel på De Radikale og LA.
RÆSON: Hvordan vil SF sikre Danmark fremadrettet?
Det handler om at skabe et Danmark, der hænger sammen – hvor vi kan gøre noget ved uligheden. Og at alle i Danmark, uanset om man er født på strandvejen eller i Tingbjerg, får muligheden for at gå efter det liv, man gerne vil have. Det skaber et mere trygt Danmark – og det er lavere kriminalitet. Det er virkeligt at Danmark, der giver mening for mig. Det er også et samfund, der er bæredygtigt. Hvor økologi, grøn produktion og vedvarende energi fylder mere. Det er et Danmark baseret på fællesskabsløsninger og ikke kun på: ”jeg tænker på mig selv først”.
RÆSON: Samuelsen har for nyligt sagt til RÆSON, at han ville skabe et Danmark, der baserer sig på tillid og tryghed og sammenhæng – altså i høj grad de samme begreber, som du bruger. Hvad tænker du om det?
Der er ikke meget sammenhængskraft over LAs samfundsbud. De bygger jo på tesen om, at hvis vi letter topskatten, så får de rige det bedre i Danmark – og det er i sig selv godt. For mig er det vigtigt, at vi betaler den skat, vi gør, fordi det går til et fællesskab, hvor alle har lige adgang til uddannelse og sundhed, og at vi løfter hinanden. Det er ikke det, LA’s samfundsmodel bygger på. Tværtimod, hvis vi kigger på, at Joakim B. Olsen synes det er fantastisk med østeuropæere – så ender det jo med, at de, der ikke tjener så meget, er nødt til at have to jobs. Det er fx det, vi ser i Tyskland. Og så er vi virkelig ved at have enorme forskelle i Danmark.
RÆSON: Du har kritiseret S for at afvise DF. Du rækker i stedet hånden ud til Thulesen Dahl, som roser SF for nogle af jeres samarbejdstanker. Hvordan kan SF og DF fremadrettet arbejde sammen?
Vi vil gerne forbedre forholdene for de ældre og dagpengemodtagerne. Når DF siger, at de er enige, har vi ikke fine fornemmelser, i forhold til hvilke mandater der er ’de rigtige’. Jeg samarbejder gerne med DF dér, hvor vi er enige. Men tro mig: Der er mange områder, hvor vi ikke er enige. Det skal med andre ord ikke betragtes som en generel håndsrækning.
RÆSON: Hvordan tror du, at SF’s vælgere vil modtage idéen om et samarbejde med DF?
Når jeg taler med SF’ere, så er de optaget af, hvordan vi opnår forbedringer for de ældre og de arbejdsløse. Derfor synes de, at det er fint at samarbejde med DF. Vores kommunalpolitikere gør det ude i kommunerne – og det fungerer fint. Det er bare vigtigt, at vi er præcise omkring, hvor vi er enige med DF, og hvor vi ikke er enige. Vi er fx ikke enige på miljøområdet. Alternativet er at lade Det Radikale Venstre og Venstre diktere den økonomiske politik. Det er jeg ikke interesseret i.
RÆSON: Hvornår er SF regeringsmoden igen?
Vi er regeringsmodne. Det var vi også, da vi sad der. Du kan ikke finde SF-ministre, der ikke gjorde det godt. Jeg har hele tiden sagt, at vi har størst indflydelse, når vi sidder i regering. Vi skal derfor tilbage, men det skal være på det rigtige grundlag – både politisk og parlamentarisk. Det skal være muligt at lave en dagpengeløsning. Vores udtræden af regeringen var et meget uskønt forløb, men det var en samspilsramt regering, som brugte mere tid på interne kampe end på at give plads til hinanden. Derfor er regeringen aldrig blevet noget klart politisk alternativ til de borgerlige partier. Og det er jo trist.

Simon Kærup (f. 1981) ) og Troels Boldt Rømer (f. 1994) er begge medlemmer af RÆSONs redaktion. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto