25.08.2015

Ansvarlighed er dermed at bruge alle muligheder for at gennemføre den politik, man gik til valg på. Det ansvar svigter Socialdemokraternes formand med sin besynderlige udmelding. Man bør gøre det modsatte: Tilbyde DF et samarbejde på en række af de områder, som partiet gik til valg på.

KOMMENTAR af Pelle Dragsted, MF for Enhedslisten

I WEEEKENDEN løftede Mette Frederiksen noget af sløret for, hvilken politisk og strategisk linje hun vil følge som ny S-formand. Den mest bemærkelsesværdige udmelding var dog S-formandens klare afvisning af at lave aftaler med Dansk Folkeparti, med mindre Venstre også er med. Ifølge Mette Frederiksen skal DF ikke have mulighed for først at pege på Løkke og derefter agere ”fri fugl” og indgå aftaler med andre flertal. De skal i stedet tvinges til at ”tage ansvar”.

Efter min mening er udmeldingen fra Mette Frederiksen ikke alene politisk problematisk. Den risikerer også at få den præcis modsatte effekt i forhold til at udfordre Dansk Folkeparti på deres dobbeltspil.

Derfor virker det også hovedløst, at oppositionens leder som sin første handling begraver det alternative flertal – og dermed bortødsler en vigtig mulighed for at gennemtvinge en politik til gavn for lønmodtagerne og velfærden.
____________________

 

Politisk er det ganske enkelt problematisk ikke at ville bruge de flertal, der findes i Folketinget. Hvis man som en del af et flertal har mulighed for at gennemføre den politik, man er gået til valg på, så har man da, over for vælgerne, et ansvar for at bruge det flertal – uanset hvilke partier, der indgår i det. Hvis der f.eks. kan findes et flertal sammen med Dansk Folkeparti for at gribe stærkere ind over for social dumping, så skylder man da vælgerne at bruge det. At kræve at Løkke og Venstre først skal godkende sådan en aftale svarer de facto til at acceptere, at intet sker på det område.

Efter valget står vi i den lidt aparte situation, at danskerne har sammensat et folketing, hvor der faktisk er flertal imod Lars Løkkes politik på en række områder. Et flertal af danskerne stemte på partier, der sagde nej tak til nulvækst, nej tak til skatterabatter i toppen og ja tak til et mere trygt dagpengesystem. Den situation burde jo give oppositionen gode muligheder for at presse Lars Løkke til en mere fornuftig og solidarisk politik. Selv en statsminister må jo bøje sig for 90 mandater.

Derfor virker det også hovedløst, at oppositionens leder som sin første handling begraver det alternative flertal – og dermed bortødsler en vigtig mulighed for at gennemtvinge en politik til gavn for lønmodtagerne og velfærden.

Hendes udmelding giver DF en gylden mulighed for at løbe fra løfterne og slippe ud af den knibe, de er kommet i
____________________

 

ØJENSYNLIGT opfatter Mette Frederiksen det som udtryk for politisk ansvarlighed. Men som politikere står vi først og fremmest til ansvar over for de vælgere, der har givet os vores mandat. Ansvarlighed er dermed at bruge alle muligheder for at gennemføre den politik, man gik til valg på. Det ansvar svigter Socialdemokraternes formand med sin besynderlige udmelding. Formanden og hendes nærmeste rådgivere mener øjensynligt, at der er tale om et smart taktisk træk, hvor DF bliver holdt op på deres støtte til Lars Løkke og dermed får udstillet det modsætningsfyldte i, at partiet fører sig frem som sociale, samtidig med at de peger på Lars Løkke.

Men det virker uigennemtænkt, og resultatet bliver meget let det modsatte. Hendes udmelding giver DF en gylden mulighed for at løbe fra løfterne og slippe ud af den knibe, de er kommet i ved at pege på en statsminister, som i lange stræk står for det modsatte af det, som Dansk Folkeparti gik til valg på. Kristian Thulesen Dahl vil med en skuffet og bekymret mine kunne fortælle, at partiet da gerne ville have lavet et mere solidarisk dagpengesystem eller grebet hårdt ind mod social dumping, men at det ikke var muligt, fordi Socialdemokraterne ikke ville snakke med dem. Og Dansk Folkeparti vil igen kunne indtage offerets rolle og pege på, at Socialdemokraterne er for fine til at bruge deres mandater.

DEN BEDSTE MÅDE hvorpå man kan udfordre Dansk Folkeparti og deres støtte til Lars Løkke, er ved at gøre det modsatte af, hvad Mette Frederiksen gør. Ved netop at tilbyde Dansk Folkeparti et samarbejde på en række af de områder, som partiet gik til valg på, vil man kunne teste, om partiet reelt er parat til at sætte det politiske indhold før alliancen med Lars Løkke. Hvis DF slår til, vil man ikke alene have sikret sig politiske sejre, men også svækket Løkkes regering. Hvis de løber fra løfterne, har man afsløret deres hykleri og løftebrud.

Jeg håber, at Mette Frederiksen kommer på bedre tanker. Vi står foran et vigtigt efterår, hvor såvel en finanslov som et nyt dagpengesystem skal vedtages. Vil Mette Frederiksen virkelig give Dansk Folkeparti fribillet til at løbe fra valgløfterne – og befri Lars Løkke fra hans værste hovedpine? ◼

ILLUSTRATION: Frederiksen til hovedbestyrelsesmøde i S [foto: Carsten Bundgaard/POLFOTO)]