16.01.2015

Jordens velbefindende afhænger af en række forskellige økologiske systemer, men ifølge ny forskning, så har flere af dem nu overskredet, hvad der betegnes som deres sikkerhedszone. Fire ud af ni økosystemer befinder sig nu i den røde risikozone.

KOMMENTAR af Peter Bjerregaard, RÆSONs klimaredaktør

Tag en elastik og hiv i den. Når man giver slip hopper elastikken tilbage i samme form som før, men overstrækker man den, knækker den. Det er kort fortalt, hvad mange forskere er bekymrede for er ved at ske for flere af jordens økologiske systemer.I dag offentliggøres et studie i det amerikanske tidskrift Science, som viser, at vi overstrækker fire ud af ni økologiske systemer i sådan en grad, at det vil få uoprettelige og uheldige konsekvenser for mennesker og samfund.

Ét af de mere kendte af de fire områder, hvor elastikken er strakt for langt, er grænsen for det atmosfæriske CO2. Her er sikkerhedszonens grænse sat til 350 ppm, men i dag er atmosfærens indhold af CO2 399 ppm og stiger med ca. 3 ppm hvert år. De andre områder, hvor sikkerhedszonerne er overskredet er økosystemers intakthed, arealanvendelse, og fosfor- og kvælstofbalancen.

”Sikkerhedszonerne dikterer ikke, hvordan vores samfund skal udvikle sig, men de er en tidlig advarsel til politikerne om, hvor vores aktiviteter er i farezonen for at udløse en tilstand, der gør det sværere at fortsætte med at udvikle vores samfund, herunder reducere fattigdom,” siger Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, som er en del af det internationale team af 18 forskere bag studiet.

12.000 års stabilitet er på spil
Jordens klima og miljøsystemer har altid forandret sig. Men konsekvenserne af forandringernes omfang og hastighed er nu så store, at vi er ved at ændre den klimatiske tidsperiode, der de seneste 12.000 år har sat rammen for menneskehedens udvikling. Det globale klima har siden sidste istid været kendetegnet ved en høj grad af klimastabilitet, som flere forskere mener, har skabt betingelserne for udviklingen af landbruget og vores civilisation.

”Jorden har set store miljømæssige ændringer i sin tid, men det har det moderne menneskelige samfund ikke. I de sidste 12.000 år, hvor vores samfund for alvor har udviklet sig, har jordens miljø været meget stabilt. Sikkerhedszonerne handler om at bevare den tilstand, hvor vi ved, at vi trives,” forklarer Richardson.

Studiet understreger således også, at de største miljøproblemer, vi står overfor, ikke kun begrænser sig til klimaforandringerne. Et detaljeret verdenskort fra studiet viser, at det blandt andet er i landbrugslande som Danmark, at sikkerhedszonen for kvælstofforbruget er overskredet. Og hvad betyder det så?

”Indtil nu har vi alle tænkt på udslip af kvælstof fra vores biler, industri og landbrug til naturen som et lokalt miljøproblem, men vores forskning understreger, at de mange lokale problemer tilsammen har konsekvenser for jordens miljø som helhed,” siger Katherine Richardson og pointerer, at selvom Danmark er et af de lande i verden, der er bedst til at udnytte kvælstof, så udleder vi stadig langt mere end hvad godt er.

Kvælstof er dog ikke det eneste grundstof, som er nødvendigt for alt liv, der er problemer med. Den er også gal med fosfor-forbruget. Fosfor er ligesom kvælstof et grundlæggende næringsstof for liv og er derved også fuldstændig grundlæggende for landbrugsproduktionen. Konsekvenserne ved at overskride grænser for kvælstof og fosfor kan bl.a. aflæses i det miljømæssige pres, der fører til forsuringen og iltmangel i havene, eutrofiering og hvad angår fosfor, så vil overforbruget også få konsekvenser for den globale fødevaresikkerhed.

Naturkapital i banken
At definere grænserne for hvor meget stress, vi kan udsætte de forskellige økologiske systemer for, giver både forskere og borgere et indblik i, hvad jordens tilstand er, men måske endnu vigtigere, så udgør det også en mulig informationskilde til politiske beslutningstagere.

”Forskningen gør os klogere på, hvor meget gæld og kapital vi har i banken, når det gælder jordens ressourcer. Vi kan synliggøre, hvor vores aktiviteter øger risikoen for at gå bankerot, men det er op til samfundet at bestemme, hvordan vores begrænsede ressourcer så skal forvaltes,” forklarer Katherine Richardson.

Men før et problem kan løses, skal det af gode grunde forstås først, og her halter det ifølge Folketingets formand. ”Vi skal blive bedre til at skrive og tale om disse problemer. Vi skal tvinge politikerne til at tage stilling. Det kan lyde lidt som en floskel, men det er jo rigtig nok. Politikerne skal blive bedre til at tænke mere på næste generation i stedet for næste valg,” siger Mogens Lykketoft (S), Folketingets formand.

Han mener dog ikke kun, at forklaringen skal findes blandt politikerne. Civilsamfundet og vælger skal blive langt bedre til at lægge pres på de folkevalgte. ”Der er jo ingen, der siger, at vi kommer til at løse de her problemer. Det afhænger i høj grad af om det lykkes vælgerne at holde politikerne op på deres løfter,” fortæller Lykketoft og understreger, at problemerne kræver løsninger, der først og fremmest skal findes på overnationalt niveau.

”Problemerne er jo forbundne. Klimaforandringerne påvirker biodiversiteten osv., men fælles for dem er deres internationale karakter. Derfor er det også nødvendigt, at vi finder internationale løsninger. For at løse kvælstofforureningen i Danmark skal vi for eksempel søge at lave fælles målsætninger i EU,” siger Lykketoft og pointerer, at ved at lave fælles målsætninger, så undgår man at forvride forskellige landes konkurrenceevne.

Bussen kører
Vigtigheden af studiets logiske følger kan næppe undervurderes. For eftersom det er menneskelig påvirkning, der er årsagen til at jorden nu er ved at skubbes ud af den tidsperiode, vi har været i de seneste 12.000 år, så er konklusionen ligefor: Mennesker bør anerkendes som en geologisk kraft. På samme måde som da Galileo ændrede verdensbilledet ved at ophæve jordens status som universets centrum, eller da Darwin hev os ud af guds billede og satte os op på livets træ sammen med aberne. De filosofiske efterdønninger af studiets resultater ligeså klare: Mennesket sidder på førersædet, når det drejer sig om jordens tilstand og økologiske ændringer. ”For første gang i vores historie er vi mennesker i stand til at ændre klodens udvikling og påføre uoprettelige skader,” konstaterer Mogens Lykketoft, Folketingets formand. Velkommen på førersædet.

De ni globale faktorer
♦ Klimaforandringer
♦ Ændringer i økosystemers intakthed (tab af biodiversitet og udryddelse af arter)
♦ Tab af stratosfærisk ozon
♦ Forsuring af verdenshavene
♦ Biogeokemiske kredsløb (fosfor- og kvælstofkredsløbet)
♦ Arealanvendelse (fx skovfældning)
♦ Ferskvandsforbrug
♦ Atmosfærisk partikelforurening (mikroskopiske partikler i atmosfæren som påvirker klimaet og levende organismer)
♦ Indføring af nye materialer (e.g. kemisk forurening, nanopartikler, forskellige former for stråling, genmodificerede organismer, mm)

Peter Bjerregaard (f. 1986) er RÆSONs klimaredaktør. Uddannet cand.soc fra CBS og tidligere presseattaché for Udenrigsministeriet, klimaanalytiker ved Mandag Morgen og rådgiver for European Conservatives and Reformists Group. Han er foredragsholder med speciale i ressourceøkonomi og klimapolitik. Illustration: Jordens iskappe [Foto: Nasa]