20.03.2015

Ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl kan skifergas komme til at bidrage til dansk energiforsyning, men hensynet til miljøet kommer i første række.

INTERVIEW af Barbara Maria Herzog og Tobias Holst Andresen

I Dybvad klargør det franske energiselskab Total E&P i disse måneder test af den nordjyske undergrund. Formålet er at undersøge, om der er skifergas på denne lokalitet.

Udvinding af skifergas foregår via metoden hydraulisk fakturering, også kaldet fracking, hvor vand blandet med sand og en række kemikalier pumpes gennem brønde, så der dannes sprækker i dybtliggende skiferlag og gassen derved frigives.

USA og Canada har i den seneste årrække benyttet fracking til at udvinde enorme mængder af gas og olie på eget territorium, og flere europæiske lande, herunder Danmark, udforsker i øjeblikket potentialet i deres nationale skiferlag. Problemet er imidlertid, at en reel produktion også har vist en række miljømæssige konsekvenser. RÆSON spurgte i den forbindelse miljøminister Kirsten Brosbøl om regeringens politik på området.

Undersøgelse før udelukkelse

RÆSON: Går regeringen ind for skifergasproduktion i Danmark?
Brosbøl: Regeringen kan ikke på forhånd afvise, at det kommer til at spille en rolle i den danske energiforsyning, men det er kun under den klare forudsætning, at det sker under miljømæssigt fuldt forsvarlige omstændigheder. Det er en helt klar forudsætning for regeringen, og det er også derfor, at vi har valgt at tage VVM-kompetencen [red. en redegørelse af hvordan et projekt vil påvirke miljøet] ind i Miljøministeriet. Jeg ser det som en statslig forpligtelse at være med til at sikre, at vi kan opnå et fuldt oplyst beslutningsgrundlag med en fagligt velfunderet VVM-proces.

RÆSON: Hvilke overvejelser har regeringen med skifergasudvinding i forhold til Danmarks fremtidige energiproduktion?
Brosbøl: I forhold til energiplaner, så må jeg henvise til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, da det er deres resortområde. Jeg kan til gengæld oplyse, at vi har valgt at undersøge, før vi udelukker, og at vi ikke har beregnet, hvad det eventuelt kan give i statskassen, siden vi ikke kender kvaliteten af skiferlagene endnu.

RÆSON: Men derfor må regeringen vel have en overordnet idé om hvad I har tænkt jer at bruge en eventuel skifergasproduktion til? Man igangsætter ikke et projekt af den størrelsesorden uden at have nogle forudsætninger om hvad det skal erstatte?
Brosbøl: Der må jeg igen henvise til Rasmus Helveg Petersen.

Miljøhensynet kommer først

RÆSON: Den 3. december blev det offentliggjort, at Total E&P har tænkt sig at udskyde sin anden VVM-undersøgelse, men at de fortsætter selve testforløbet alligevel. Mener du, man kan tillade Total E&P at fortsætte arbejdet, hvis man ikke kan vide sig sikker i de miljømæssige risici bag en egentlig produktion endnu?
Brosbøl: Der er lavet en VVM-rapport for én prøveboring, som siger, at der ikke er nogen miljørisici forbundet med denne boring. Det, som den næste VVM eventuelt skal omhandle, er den anden fase, som involverer fracking. Og det er den, som de har valgt at trække. Den metode man bruger til prøveboringer er efter en drejebog man også bruger i andre sammenhænge f.eks. geotermiboringer og konventionelle olie- og gasboringer på land, hvorfor der er tale om en velafprøvet og sikker metode.

RÆSON: Hvad bestemmer i sidste ende om udvindingen viser sig at være miljømæssig uforsvarlig – det er vel en relativ størrelsesorden?
Brosbøl: I sidste ende er det regeringen, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt vi skal udvinde eller ej, på baggrund af miljøundersøgelserne. Det har været vigtigt for mig at sørge for, at de undersøgelser bliver gjort ordentligt og efter al eksisterende miljølovgivning. Det er det, som ligger i, at noget er miljømæssigt forsvarligt. Derudover skal vi også undersøge, hvad vi allerede ved om skifergas fra andre lande og prøve at benytte den i en dansk kontekst. Derfor har vi igangsat en omfattende undersøgelse, hvor den danske situation bliver analyseret ud fra den internationale viden på området. Det er en ny opgave for Miljøministeriet, og vi har meget stor interesse i at få al tilgængelig viden på bordet.

RÆSON: Kan du uddybe hvad du specifikt hentyder til når du taler om en ”dansk kontekst”?
Brosbøl: Undergrunden er jo forskellig i forskellige lande. Én af de ting, der er blevet nævnt er, at man i USA har haft nogle store miljøproblemer i forhold til grundvandsforurening. Men i Danmark er der cirka 2-3 km mellem vores grundvandsreservoir og der, hvor skiferlagene befinder sig.

RÆSON: Synes du at forflyttelsen af VVM-kompetencen kommer for sent i forløbet?
Brosbøl: Nej, for der er endnu ikke kommet en ansøgning om anden fase.

RÆSON: Hvis en kommune nu principielt ikke vil have skifergas-aktiviteter på kommunens geografiske område, vil regeringen så kunne pålægge den det?
Brosbøl: Kommunen er den primære myndighed for udarbejdelse af plangrundlaget i den pågældende kommunes geografiske område. Derfor kan kommunalbestyrelsen i princippet godt træffe beslutning om ikke at vedtage et plangrundlag, der muliggør en bestemt anvendelse [der henvises desuden til svar på Spørgsmål 83 fremsat af Miljøudvalget].

RÆSON: Synes du debatten omkring skifergas har været tilstrækkelig i Danmark?
Brosbøl: Skifergasproduktion i Danmark er ikke en realitet endnu, og der er mange skridt på vejen, før den bliver det. Jeg hilser den eksisterende debat velkommen. Jeg har både været i kontakt med organisationer som Skifergas-Nej-Tak, Total E&P og Nordsøfonden, for at få begge sider af mønten. Jeg forstår godt de bekymringer, som er tilknyttet emnet, særligt for de personer, der bor i nærheden af projektet. Derfor har det også været vigtigt for mig at tage dialogen, så vi kan få undersøgt sagen helt til bunds. Det er desuden værd at nævne, at der i forbindelse med VVM-processerne vil være høring, hvor man vil have mulighed for at komme med input til VVM-processen.

RÆSON forsøgte også at få et interview med Klima-, Energi- og Bygningsministeren, men fik afslag.

Barbara Maria Herzog (f.1992) og Tobias Holst Andresen (f.1988) er begge statskundskabsstuderende fra Syddansk Universitet. Barbara arbejder inden for forsvars- og aerospaceindustrien i Dansk Industri, imens Tobias, udover at arbejde i Københavns Kommune, også er bestyrelsesmedlem i studenterforeningen IntRpol. ILLUSTRATION: Fracking i Louisiana [Foto: Daniel Foster]