28.09.2015

“Der vil være nogle ambassader, hvor der skal ske forandringer. Venstre som parti har en klar målsætning om, at vi skal have en stærk udenrigstjeneste, hvorfor diskussionen af dens fremtid også er nødvendig,” siger Venstres udenrigs- og udviklingsordfører til RÆSON.

INTERVIEW af Frederik Worup

RÆSON: Udenrigsminister Kristian Jensen siger, at Danmark har en stærk stemme i verden hvad angår ulandsbistanden i FN-regi. Når regeringen så vil skære 2,6 milliarder kr. i ulandsbistanden, så vi lander på FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNP, er det så ikke alt andet lige at reducere Danmarks stemme i verden?
MICHAEL AASTRUP: Nej, for vi vil stadig være én blandt en håndfuld af lande, der vil ligge så højt. Der vil stadig være ekstrem stor opmærksomhed omkring, hvad Danmark gør og ikke gør, og vores position vil absolut være lige så høj. Vi vil friholde den humanitære bistand for besparelserne, hvilket vi gør i lyset af hvad der sker lige nu i bl.a. Syrien, hvor vi mener, at den humanitære bistand er helt afgørende. Dér markerer vi os endnu mere.

RÆSON: Så du er ikke bekymret for, om det danske brand som international bistandsyder får ridser i lakken, når man begynder at skære?
MICHAEL AASTRUP: Nej. Jeg har haft møder med tonsvis af ambassadører, siden jeg igen blev udenrigsordfører, og alle som én siger, at “bare vores land var på samme niveau som jer”. Vi kan hurtigt i den her lille andedam sige ”Wups! Det er en stor besparelse, og nu går vi ned på FN-niveau”. Men der er en lang række lande, som vi normalt sammenligner os med, der ikke engang er på halvdelen af FN’s målsætning. Så vi vil stadig være i den absolutte superliga, samtidig med at vi ikke eksklusivt fokuserer på blød magt, men også hjælper, når det gør ondt – underforstået når vi sender fly, soldater osv. Det gør, at vi leverer hele pakken på det udenrigspolitiske, og det er der kæmpe respekt for.

RÆSON: I Venstres udviklingspolitiske oplæg fra 2013 står der, at Afrika fremover skal have flere penge. Kommer I til at leve op til det løfte?
MICHAEL AASTRUP: Vi har jo sagt, at vi vil gerne fokusere mere og mere på nærområderne. Så kan man så diskutere, hvad nærområder er, men for mig er det Mellemøsten og Afrika som kontinent. Så set ud af et vist antal år skal vi fokusere flere og flere af vores midler på Afrika og nærområderne, altså Mellemøsten, Nordafrika osv. Det er vores målsætning. Og når jeg siger målsætning, så er det, fordi vi ikke kan lave mirakler fra dag et til dag to. Så når nu vi kommer frem med vores oplæg, vil man se, at der er nogle lande, som vi egentlig gerne ville trække os ud af her og nu, men som vi ikke gør, retfærdigvis, fordi vi lige har igangsat nogle programmer. Så dér skal vi gå ind og afslutte dem på en ordentlig måde, så vi kan allokere midlerne hen til, hvor vi allerhelst vil have dem i øjeblikket.

Fokus på flere afrikanske økonomier

RÆSON: I et notat fra Udenrigsministeriet fremgår det, at man højest kan hente gennemsnitligt 1 milliard kr. ved at skære i Danmarks bilaterale bistand uden for Afrika og Afghanistan. Hvordan hænger det sammen med, at I vil spare 2,6 milliarder kr., men bevare eller ligefrem udbygge bistandsniveauet i Afrika?
MICHAEL AASTRUP: Vi siger i hvert fald ikke, at vi vil friholde bistanden til Afghanistan fra besparelser. Vi skal stadigvæk fokusere på Afghanistan, men hvordan og hvorledes vi gør, må man vente med at se til vores oplæg. Men vi har aldrig sagt, at vi ikke vil spare penge på Afghanistan. Dernæst siger vi heller ikke, at der ikke er nogle afrikanske lande, vi vil trække os ud af. Venstres holdning er, at vi skal fokusere flere og flere ressourcer på afrikanske økonomier og disses nærområder. Hvordan vi gør det, kan jeg ikke gå i detaljer med.

Så kan man så diskutere, hvad nærområder er, men for mig er det Mellemøsten og Afrika som kontinent.
____________________

 

RÆSON: Udenrigsministeriets beregninger viser også, at hvis I gennemfører besparelserne på 2,6 milliarder kroner i ulandsbistanden, vil det betyde, at administrationsomkostningerne beskæres med 130 millioner kroner. Kan du give en garanti til danske ambassader om, at de ikke vil blive lukket?
MICHAEL AASTRUP: Nej, det kan jeg ikke give nogen garanti for. Det vil selvfølgelig åbne op for en diskussion af, hvad der skal ske med hele vores udenrigstjeneste. Der vil være nogle ambassader, hvor der skal ske forandringer. Venstre som parti har en klar målsætning om, at vi skal have en stærk udenrigstjeneste, hvorfor diskussionen af dens fremtid også er nødvendig. Det nytter ikke noget, at vi ikke er aktive i mange af de lande, som det er ekstremt nødvendigt, at vi har politisk opmærksomhed på. Vi har få ambassader i dag, hvis vi sammenligner os med Norge og Sverige. Det er vi nødt til at kigge på. Skal vi så have ambassader i alle EU-lande? Det er der måske ikke så meget behov for, men den diskussion må vi tage, når vores ekspert kommer med sin anbefaling, hvilket vi forventer bliver i løbet af et halvt års tid.

RÆSON: Apropros jeres ombejlede ”udenrigsgransker”, der skal kulegrave Danmarks fremtidige plads i verden – hvad vil I gøre, hvis vedkommende konkluderer, at beskæringer i ulandsbistanden er en dårlig idé?
MICHAEL AASTRUP: Det er noget, vi gik til valg på, og det er noget, de fleste i blå blok er enige om. Det bliver en vigtig del af finansieringen af de valgløfter, vi har i forhold til bl.a. sundhed. Så det er et ufravigeligt krav. Jeg forventer, at den person, der bliver udnævnt, er så politisk opmærksom, at det vil personen ikke foreslå. Det har ingen politisk gang på jord. Vi bliver nødt til at få de her 2,6 milliarder kr. til at kunne levere på nogle af de ting, som folk har stemt på Venstre for.

Ikke sjovt at skære i ulandsbistanden

RÆSON: Hvordan harmonerer regeringens prædikat om at hjælpe i nærområderne med at skære i ulandsbistanden?
MICHAEL AASTRUP: For os er den humanitære bistand sindssygt vigtig. Det er ”her og nu”-hjælp, der når ud til de millioner af enten internt eller eksternt fordrevne flygtninge. Og det er ikke kun syrere. Det kan også være folk fra Libyen og alle mulige andre konflikter, der desværre er rundt om i verden. Det er her og nu, og det er noget, hvor vi redder liv, så at sige. Så er der kapacitetsopbygning, som også er rigtig vigtig, fordi det handler om, at man på den lange bane kan sørge for, at der kommer mere stabilitet og fremgang. Så man kan sige at det mere er på kapacitetsopbygningen, hvor der skæres. Her har vi været aktive i rigtig mange lande, og hvor der – lad os nu være ærlige – er nogle lande, der ikke har kunnet se ret meget fremgang – selv efter, at man har været i gang i mange år. Det er enten på grund af manglen på politisk lederskab eller for meget korruption. Det vil være nogle af den type lande, hvor der ikke kan skabes fremgang, og hvor vi er nødsaget til at sige, at vi fremover vil fokusere på nogle andre, hvor vi faktisk kan se, at der er håb om kapacitetsopbygning – så må nogle andre tage over i de lande, vi forlader.

For os er den humanitære bistand sindssygt vigtig.
____________________

 

Vi mener jo også, at Den Afrikanske Union (AU) er lidt for tandløs. Kontinentet bliver også nødt til at arbejde bedre. De bliver nødt til at fjerne toldmure og få holdbare skattesystemer opbygget, så de kan begynde at få nogle stats- og embedsapparater op at stå. Det er de langt bagud med. Nu tager jeg alle lande under ét. Der er selvfølgelig ekstrem stor forskel, men der er altså bare nogle lande, som sakker bagud. Der synes jeg, at Den Afrikanske Union burde tage den rolle på sig og lade de afrikanske lande hjælpe hinanden.

RÆSON: Men for rent faktisk at løse problemer og ikke bare udsætte dem ved ”her og nu”-hjælp kræver det vel i lige så høj grad langsigtede perspektiver – altså at blive ved med at bistå økonomisk?
MICHAEL AASTRUP: Det er ikke, fordi vi siger, at de 2,6 milliarder kr. er blevet brugt for meget. Vi siger ikke, at Afrika ikke har brug for flere penge. Vi synes ikke, det er sjovt. Men Danmark som nation har bare ikke så mange penge, som vi gerne ville, og især ikke efter det her kasseeftersyn, der viste, at vi har endnu færre penge, end vi regnede med. Det gør, at vi er nødt til at lave nogle politiske prioriteringer. Her siger vi, at et bedre sundhedsvæsen er vigtigere, end at vi har en ulandsbistand på 0,88 pct. af BNP. Det kan man selvfølgelig være uenig i, men der har vi jo så fået mandatet til at gennemføre dén politik. ◼

Michael Aastrup (f. 1976) er udenrigs- og udviklingsordfører i Venstre. Han er uddannet akademiøkonom med speciale i salg fra Det Danske Erhvervsakademi i Randers. Medlem af bestyrelsen for Institut for Flerpartisamarbejde fra 2015.

Frederik Worup (f. 1995) er bachelorstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet og praktikant ved Progressive Public Affairs. Han er tidligere hoveddelegeret ved London International Model United Nations.

[Foto: Folketinget.dk]