18.05.2015

RÆSON: Er det ikke klassiske liberale værdier, at alle har retten til at søge lykken og et bedre liv, og dermed også burde have retten til at komme til Danmark for at gøre det? Martin Geertsen (V): Ja, det er det. Folk får stadig muligheden for at komme til Danmark og søge lykken, hvis de har en indkomst på 400.000 kr.

INTERVIEW af Alexander Brun

RÆSON: I har kritiseret regeringen for at være for lempelige på udlændingeområdet. På det seneste er regeringen så begyndt at føre en hårdere retorik med b.la. stramninger på asylområdet og en kampagne, hvor de kræver folk i arbejde, når de kommer til Danmark. Er regeringen ved at bevæge sig den retning, I gerne vil have?
GEERSTEN: I ord ja, men knap så meget i handling. Tag den asylstramning, du nævner: Det er kun 58 personer, som er blevet omfattet af den, siden loven blev vedtaget. Hvad angår integrationspakken, så omfatter den kun en meget lille del af de flygtninge, der står i arbejdsløshedskøen.

RÆSON: Så du mener ikke at asylstramningen har haft en gavnlig effekt?
GEERTSEN: Nej. Det ser ud som om, at den omfatter meget få mennesker.

RÆSON: Men det betyder vel, at stramningen har haft en effekt, eftersom der har været et fald i antallet af asylansøgere?
GEERTSEN: Ja, men det kommer an på, hvordan man gør tallene op. Jeg kan godt forstå, at regeringen har en interesse i at sammenligne tallene i starten af 2015 med de sidste måneder af 2014. Hvis man laver en anden sammenligning med tallene fra start 2015 og tallene fra start 2014, så ligger de på linje med hinanden.

RÆSON: Kigger man på Sverige planlægger de at tage fem gange så mange flygtninge som Danmark i 2015. Er vi så ikke tilstrækkeligt stramme i vores politik?
GEERTSEN: Jeg ingen ambition om, at vi skal op på svensk niveau. Jeg er ret overbevist om, at Sverige vil få nogle økonomiske og kulturelle udfordringer med at huse så mange mennesker med en helt anden kulturel baggrund end den svenske. Hvis vi kigger på Danmark, har vi en økonomisk udfordring. Hvis ikke-vestlige indvandrere var i arbejde på samme niveau som vestlige indvandrere, så vil vi have 17 mia. kroner mere til velfærdsforbedringer eller skattelettelser. Derudover kan vi helt aktuelt se, at kommunerne har svært ved at følge med i forhold til at få boligplaceret flygtninge og at få dem i arbejde. Vi bliver nødt til – både af økonomiske og kulturelle årsager – at føre en strammere udlændingepolitik.

RÆSON: Men er der så en forskel på, hvilke asylansøgere, der kan komme hertil, og hvor indvandrere må komme fra?
GEERTSEN: Vi er store tilhængere af, at der kommer mennesker her til landet for at arbejde. Vi har så lavet den skillelinje i vores udlændingepolitik, så 400.000 kr. er den indkomst, man skal have, når man kommer her til landet. Så er der nogle enkelte lande, hvor de økonomisk, kulturelt og socialt minder mere om Danmark. Der har vi sagt, at garantien for en indkomst kun behøver at være 200.000 kr. Hvis man kan tale om en lempelse fra Venstres side, så består den i at sige, at vi gerne vil have arbejdskraft til Danmark. Det er den ene del. Den anden del er asylpolitikken, der er ret kraftigt reguleret af internationale konventioner. Der har vi ingen ønsker om at dele folk op i nationaliteter eller kulturel baggrund.

RÆSON: Er det så sådan at Venstre mener, der burde være en grænse for, hvor mange asylansøgere, der må komme til landet?
GEERTSEN: Nej, det er svært at sætte et tal på. Det er reguleret af den asyllovgivning, vi har, og oven på det ligger der også international regulering.
Vi tror dog på, at man kan regulere via økonomiske incitamenter. Vi syntes, at det var et stort problem, at regeringen – næsten lige efter den tiltrådte – fjernede starthjælpen, og gav fuld kontanthjælp fra dag ét til folk. Vi vil ret hurtigt efter et folketingsvalg genindføre starthjælpen i en modereret udgave. Men præcis hvor mange asylansøgere, der kan komme her til, hverken kan eller vil jeg sætte tal på.

RÆSON: Nu hvor du selv nævnte starthjælpen: Har I så andre stramninger, I vil indføre udover den, hvis I vinder valget?
GEERTSEN: De økonomiske incitamenter er primært der, hvor vi lægger vinklen, fordi det er der, vi tror, at man kan regulere. På den måde har regeringen ret i, at man skal overholde de internationale konventioner, og det agter vi også at gøre.

RÆSON: Så man er i virkeligheden fastlåst i sine handlemuligheder, og dermed giver det også god mening, at den nuværende regering ikke har kunne stramme mere på udlændingeområdet?
GEERTSEN: Ja. Der kan være nogle hjørner rundt omkring, hvor vi kan stramme op, men den helt store opstramning kommer til at omhandle de økonomiske incitamenter.

RÆSON: Hvis vi retter blikket mod arbejdsindvandring, er det så ikke klassiske liberale værdier, at alle har retten til at søge lykken og et bedre liv, og dermed også burde have retten til at komme til Danmark for at gøre det? Er det så fair, at lave det skel, I gerne vil lave?
GEERTSEN: Ja, det er det. Folk får stadig muligheden for at komme til Danmark og søge lykken, hvis de har en indkomst på 400.000 kr. I dag ligger grænsen på 375.000 kr., men det er ikke blevet reguleret siden 2008.

RÆSON: Der vil I så lempe for dem, der er mere kulturelt ligevægtige med os.
GEERTSEN: Ja.

RÆSON: Når I siger, at regeringen har ført en lempelig udlændingepolitik, hvordan var jeres så strammere, da i sad i regering?
GEERTSEN: Vi havde en starthjælp, der skulle regulere tilstrømningen til Danmark. Vi ved, at økonomiske vilkår betyder noget. For et par år siden oplevede man en massiv tilstrømning fra Serbien. Så fandt man ud af, at man kunne komme til Danmark for derefter at få en pose penge for at rejse hjem igen. Det havde disse serbiske flygtninge udnyttet. Der satte daværende justitsminister Morten Bødskov disse mennesker på en såkaldt cateringordning, hvor de kun fik mad og ophold. Så stoppede tilstrømningen. Det viser, at økonomien betyder noget.

RÆSON: Men er det så det eneste område, hvor regering reelt set har lempet i forhold til jeres politik?
GEERTSEN: Nej. Der er 31 punkter med lempelser. De har også fjernet pointsystemet. Det er et andet eksempel på en lempelse. Man har lempet danskkravene til udlændinge, der søger statsborgerskab. Man har lempet det, der hedder selvforsørgelseskravet. Man har lempet beskæftigelseskravet i forhold til permanent ophold.

RÆSON: Flere af de punkter er blevet skudt ned af eksperter. De siger, at flere af punkterne er gentagelser eller overlap. Dermed er der jo reelt set ikke alle de lempelser, som I siger. Det bliver faktisk kogt ned til 20 punkter.
GEERTSEN: Hvis man tager et af dem, som er blevet fremhævet – at pointsystemet er blevet afskaffet – så er det rigtigt, at det under ét er blevet afskaffet, men det er både blevet afskaffet i forhold til familiesammenføring og i forhold til permanent ophold. Men selv hvis man kommer ned på de 20 punkter, så er det også et højt tal.
Jeg læste en udmærket kronik at to radikale, hvor de siger, at der blevet indført 31 ”forbedringer” i dansk udlændingepolitik. Så selv regering erkender, at man på en lang række felter har lempet dansk udlændingepolitik.

RÆSON: For at vende tilbage til de 58 asylansøgere, som er omfattet af de nye stramninger. Detektor fra DR påviste, at der ikke er tale om de 4 pct., man først antog, men derimod 16 pct. Der er altså ikke tale om 58 ud af flere tusinde, men nærmere hundrede.
GEERTSEN: Jeg kan godt huske, hvad Justitsministeren først oplyste, at det lå mellem 3-4 pct. Jeg ved ikke, hvem der havde leget julelege med Justitsministeren, men de måtte sende en rettelse ud, der sagde, at det var 16 pct. Det ændrer bare ikke ved, at det kun er 58 personer, som bliver omfattet af den her stramning.

RÆSON: Tror du ikke, at det signal man sender med stramningen, kan have haft en effekt?
GEERTSEN: Jo, men det, der er det substantielle indhold i denne stramning, er jo, at man gør et ophold midlertidigt på et år. Det er i en forventning om, at især syriske flygtninge kan rejse hjem efter et år, fordi der angiveligt skulle være fred i området. Det tror jeg ikke, kommer til at holde stik. Dermed kommer det også til – inden for ret kort tid – at udhule signalværdien i den stramning.

Alexander Brun (f. 1992) har tidligere studeret på Søværnets Officersskole og læser nu journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er vært og producer på netradioprogrammet ‘Verdensmænd på Genlud’. [Foto: Pressefoto]