Lukningen af Irakkommissionen er en skandale for demokratietKommentar af Jan Maintz Hansen

Lukningen af Irakkommissionen er en skandale for demokratiet
Kommentar af Jan Maintz Hansen

03.07.2015

.

Lukningen forhindrer, at Danmark kan leve op til afgørende betingelser for demokratisk kvalitet: lighed for loven og at politikernes står til ansvar for deres beslutninger. Derudover er V-regeringens argumenter for lukningen skandaløst dårlige.

Kommentar af Jan Maintz Hansen

EFTER FÅ dage ved magten har Venstre-regeringen valgt at nedlægge Irak-kommissionen, som blev sat i verden for at undersøge tre ting ved den mest betydningsfulde udenrigspolitiske beslutning i nyere dansk politisk historie:
1) VK-regeringens grundlag for at gå i krig i Irak
2) om krigen var lovlig ifølge internationale forpligtelser og
3) om ”de folkeretlige forpligtelser, som påhviler Danmark, er blevet overholdt i forbindelse med tilbageholdelse af personer under den danske krigsdeltagelse i henholdsvis Irak og Afghanistan”, som der står i kommissoriet.

At få undersøgt disse spørgsmål til bunds er af afgørende vigtighed af mindst fire grunde:
1) En international juridisk, politisk og moralsk orden forudsætter, at ulovligheder belyses og sanktioneres
2) Vi må have grundig viden om vores historie, så vi kan lære af den
3) Et velfungerende demokrati forudsætter, som forskeren Francis Fukuyama påpeger, total lighed for loven: Ingen – heller ikke en politisk elite – må kunne undslippe en stats lovgivning og straf
4) Et velfungerende demokrati forudsætter, som Fukuyama også påpeger, at de politiske repræsentanter kan stilles til ansvar for deres politiske beslutninger.

Det særligt prekære er her, at de, der skal undersøges, selv kan vælge, om de skal undersøges. Her kræves der altså ekstra, men netop ikke mindre vigtig vilje til at prioritere den juridiske og politiske kritik og ansvarlighed, der er nerven i et demokrati.

 

Nedlæggelsen af Irakkommissionen betyder at borgerne ikke får svar på om danske soldater, eventuelt ulovligt, udleverede krigsfanger – og på om Danmarks deltagelse i de mest omdiskuterede og kritiserede krige i nyere tid var ulovlig
____________________

 

NEDLÆGGELSEN af Irakkommissionen betyder at borgerne ikke får svar på om danske soldater, eventuelt ulovligt, udleverede krigsfanger – og på om Danmarks deltagelse i de mest omdiskuterede og kritiserede krige i nyere tid var ulovlig. Nedlæggelsen betyder også, at vi mørklægger et afgørende kapitel i vores egen historie, og at Danmark ikke imødekommer de mest afgørende krav til et velfungerende demokrati: lighed for loven og at politikerne står til ansvar for deres beslutninger. For når Venstre lukker kommissionen, kan vi ikke vide, om Anders Fogh Rasmussen, Per Stig Møller m.fl. bør stå til ansvar for vælgernes dom og straffelovgivningen.

Meget tyder på, at der er noget at stille de pågældende politikere til ansvar for. Senest [i aftes, red.] er der fremkommet et klassificeret mødereferat fra Statsministeriets arkiver, som viser, at Fogh et helt år før Irakkrigen – altså længe inden man overhovedet kender det juridiske grundlag for en krig – til et møde i Pentagon garanterede USA Danmarks ”støtte” til en mulig Irakkrig (Politiken 2.7.15).

SOM OM alt dette ikke indebærer skandaler nok, kunne man i Deadline 30. juni høre Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, fremstille regeringens argumenter for at nedlægge kommissionen. Disse argumenter er helt usædvanligt og pinagtigt dårlige. når man betænker, at de fremsættes af den politiske ordfører for et regeringsparti i Danmark, udgør de således i sig selv en demokratisk skandale. Ellemann fremfører fem argumenter (under hvert punkt påpeger jeg kort argumentets manglende holdbarhed):

1) Der var flertal for deltagelse Irakkrigen i Folketinget, så den er ikke ulovlig
Det er absurd at hævde, at dét at flertal står bag en beslutning, skulle garantere beslutningens lovlighed i forhold til internationale forpligtelser

2) Krigen er overstået, så vi kan ikke gøre noget om
Det er absurd at hævde, at fordi noget er overstået, skal det ikke undersøges juridisk

3) Tidligere kommissioner om skattesag og Farum-sag har ikke kunnet afdække ulovligheder, så derfor skal vi heller ikke tro, vi kan afdække Irakkrigens eventuelle ulovligheder
At slutte fra, at noget har været tilfældet før, til at det skal styre senere tilfælde, er ikke holdbart. Det svarer til at hævde, at det at to mistanker om mord ikke er blevet opklaret, bør betyde, at vi ikke skal efterforske en ny mistanke om mord

4) Det beløb, færdiggørelsen af kommissionen koster, kan bruges bedre på krigsveteranerne
Nej, krigsveteranerne kan få meget for det beløb, men det betyder ikke, at pengene er brugt bedre. I øvrigt behøver det ikke være et enten-eller: enten penge til veteranerne eller til kommissionen

5) Kommissionens arbejde har ikke været velfungerende
Dette er ikke i sig selv et argument for at nedlægge kommissionen. Er kommissionen vigtig, må politikerne sørge for, den kommer til at fungere

 

Det er absurd at hævde, at dét at flertal står bag en beslutning, skulle garantere beslutningens lovlighed i forhold til internationale forpligtelser
____________________

 

Summa summarum: Både lukningen af Irakkommissionen er en skandale. Argumentationen for lukningen er ligeledes en skandale. Og lukningen nærer uundgåeligt en mistanke om, at Venstre-regeringen vil forhindre offentlighedens viden om det, vi burde diskutere: et ulovligt krigsgrundlag og ulovlig, Geneve-konventionsstridig udlevering af krigsfanger til tortur. ★

ILLUSTRATION: US Dept. of Defense