01.09.2015

De østeuropæiske lande siger nej tak til flygtninge – til skarp fordømmelse fra bl.a. Frankrig. Men i øst betragter såvel regeringer som vælgere Vesteuropas integration af udlændinge som en fiasko, de ikke ønsker at gentage.

Kommentar af Ota Tiefenböck. RÆSONs Østeuroparedaktør

DET HEGN, Ungarn i øjeblikket er ved at færdiggøre på landets grænse til Serbien, er ifølge den franske udenrigsminister Laurent Fabius skandaløst. Fabius er i det hele taget forarget over, at de øst- og centraleuropæiske lande afviser europæiske kvoter til fordeling af flygtninge. Og han er langt fra den eneste, der retter kritik mod de øst- og centraleuropæiske lande.

Tjekkiet, Polen, Ungarn, Slovakiet, Kroatien og Slovenien har alle afvist de europæiske flygtningekvoter. Men er de øst- og centraleuropæiske landes holdning et udtryk for, at landene ”ikke respekterer fælles europæiske værdier”, sådan som Laurent Fabius og andre antyder? Er det et udtryk for landenes xenofobi, manglende moral eller solidaritet? Eller er den derimod, som man mener i disse lande, et udtryk for rational tænkning, sund fornuft og ansvar?

De øst- og centraleuropæiske lande begrunder først og fremmest deres tilgang til problematikken med, at de ikke er i stand til at integrere personer af en anden kulturel og religiøs baggrund og slet ikke i det antal, som der blev forlangt fra EU’s side. Landene understreger, at flygtningene slet ikke ønsker at søge asyl i disse lande, da hovedparten af dem har en ganske klar forestilling om at slå sig ned hovedsageligt i Tyskland, Sverige og Storbritannien – eller i hvert fald i den vestlige del af EU. Det mener man vil gøre chancerne for en succesfuld integration til en endnu mere umulig opgave.

DERUDVOER har ingen af disse lande – udover ganske få cubanske, vietnamesiske eller enkelte afrikanske studerende fra tiden under kommunisterne – ingen større erfaringer med integration af befolkninger fra andre lande. I de fleste lande har man i forvejen store problemer med integration af en stor roma-minoritet. Sidst men ikke mindst betragter man de vestlige multietniske samfund og de vestlige landes evne til at integrere borgere af en anden etnisk baggrund som en fiasko, man ikke ønsker at efterligne.

Sidst men ikke mindst betragter man de vestlige multietniske samfund, og de vestlige landes evne til at integrere borgere af en anden etnisk baggrund, som en fiasko, man ikke ønsker at efterligne
____________________

 

UANSET HVAD man mener om det, betyder alle disse faktorer, at de øst- og centraleuropæiske landes regeringer formentlig aldrig kommer til at acceptere fælles-europæiske kvoter eller en anden fælles solidarisk løsning af fordeling af flygtninge. Og landenes regeringer har deres befolkninger bag sig. Eventuelle indrømmelser vil derfor kun blive opfattet som et tegn på svaghed og formentlig være politisk selvmord. I det såkaldte Visegrad-samarbejde bestående af Tjekkiet, Polen, Ungarn og Slovakiet har man hasteindkaldt til møde på fredag. Det tyder på, at de øst- og centraleuropæiske lande ønsker at koordinere deres holdning, så de kan optræde samlet over for EU’s eventuelle krav.

Hvorvidt et solidarisk kvotesystem virkelig er eller ikke er en løsning af den vedvarende flygtningestrøm til Europa, er der mange forskellige holdninger til i både øst og vest. Men sikkert er det, at en fortsat kritik af de øst- og centraleuropæiske lande fra de vestlige landes side kun vil polarisere EU og gøre det nuværende problem endnu værre. For kritikken vil genoplive Østeuropas fordomme om de vestlige landes arrogance, bedrevidenhed og dobbeltmoral og være med til grave grøfter mellem vestlige og østlige medlemmer. ◼

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Syriske flygtninge på den græske side af grænsebyen Idomeni, på vej mod Makedonien, 25. august [Foto: Polfoto/AP Photo/Santi Palacios]