31.03.2015

Missilforsvaret kan ikke være rettet mod andre end Rusland. Det giver slet ingen mening at diskutere, hvem det rettes mod, uafhængigt af hvilken kapabilitet det medfører. Missilforsvaret er per definition rettet mod de lande, hvis missiler det kan skyde ned.

KOMMENTAR af Emil Bülow

I 2012 blev NATOs missilforsvar operativt. Den danske regering meddelte sidste år, at Danmark er parat til at deltage med et bidrag på tre fregatter, som skal udstyres med radarsystemer til at spore fjendtlige missiler. Det har affødt en række voldsomme reaktioner både fra den russiske ambassadør og fra danske politikere. “Tænk over, hvad I siger ja til, hvis Danmark går med i Natos missilforsvar.” I et interview med Jyllandsposten opfordrede Ruslands ambassadør danskerne til at overveje implikationerne af dansk deltagelse i det amerikansk ledede missilforsvar. “Jeg tror ikke, at danskerne forstår situationen. Det vil være skadeligt for forholdet mellem vores lande og have konsekvenser, hvis I tilslutter jer det globale antimissilforsvarssystem under amerikansk ledelse. Alle, der tilslutter sig, bliver fremover mål for russiske ballistiske missiler. I vil blive en del af truslen for Rusland.”

Denne udtalelse blev i flere medier og af flere politikere opfattet som en trussel mod Danmark. Udenrigsminister Martin Lidegaard havde denne kommentar: “Hvis han har udtalt sig i den retning, er det selvfølgelig uacceptabelt. Rusland ved udmærket godt, at Natos missilforsvar er defensivt og ikke er vendt mod dem. Vi er uenige med Rusland om mange vigtige ting, men det er vigtigt, at tonen mellem os ikke eskalerer.” Holger K. Nielsen fra SF supplerede: “Det er en vanvittig udtalelse, at Danmark skulle være et mål for russiske missiler.”

Siden har flere danske politikere ligefrem opfordret til, at ambassadøren trækkes hjem. Socialdemokraternes udenrigsordfører, Morten Bødskov, ledte an: “Jeg synes, Rusland skal finde en ny ambassadør. Hans konfrontatoriske udtalelser betyder, at ingen politiker kan tage ham alvorligt, og han vil næppe kunne komme tilbage til en position, hvor han vil kunne gavne forholdet mellem Danmark og Rusland.”
Søren Espersen fra Dansk Folkeparti betegnede ambassadørens udtalelser som ‘en utålelig trussel’ og uddybede “Det her kan simpelthen ikke være opfundet i Kreml. Så dumme er de altså ikke. Jeg tror, han er blevet taget på sengen, og derfor burde Rusland sende ham hjem og finde en ny ambassadør. Jeg mener ikke, han kan være her, når han truer et venligsindet land med atomvåben. Han virker klodset og ikke særlig godt begavet.”

Lars Barfoed fra Konservative stemte i, “det ville være et rigtig godt signal, hvis Rusland sender ambassadøren hjem”, men pointerede at dette ville signalere, at Rusland ikke er enig i truslerne, hvilket han tror, de er. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten forlangte ikke en hjemsendelse, men udtalte dog: “Den danske regering bør straks tage kontakt til den russiske regering for at få afklaret, om det her virkelig kan være rigtigt. Viser det sig, at ambassadøren har kigget for dybt i vodkaflasken, vil det være helt oplagt, at han bliver trukket hjem” sagde han. De danske politikere var tydeligvis forfærdede over udtalelserne. Det er imidlertid værd at overveje hvorfor ambassadøren skriver sådan.

MAD
Weekendavisens ruslandskorrespondent, Andrey Kazankov, forsøgte at besvare spørgsmålet på TV2 News 21. marts. “Russerne og Rusland opfatter missilskjoldet som en meget stor og alvorlig trussel mod landets sikkerhed. Det er selvfølgelig i den forbindelse, at han reagerer.”

Missilforsvaret skal forstås indenfor princippet om ‘gensidig sikret ødelæggelse’, på engelsk Mutually Assured Destruction, eller MAD. Det gælder her, at en atommagt ikke kan angribe en anden atommagt, da de i så fald selv ville blive tilintetgjort ved et gengældelsesangreb. Dette princip er afhængigt af, at begge parter kan besvare et angreb – at de har en såkaldt Second Strike Capability. Rusland og Vesten, ledet af USA, udgør de to atommagter. Når begge sider kan tilintetgøre hinanden, betyder det samtidig, at risikoen ved konventionel krig er enorm. En sådan konventionel krig mellem Rusland og Vesten ville i sig selv medføre omfattende ødelæggelser og tab af liv, men risikoen for, at den vil eskalere til en atomkrig, gør definitivt muligheden uacceptabel. Det betyder, at de involverede lande reelt ikke kan angribe hinanden. Parternes frygt for hinanden skaber en balance; terrorbalancen. På trods af at denne balance er et udtryk for terror, så sikrer den os alle mod krig.

Hvis den ene part opbygger en defensiv kapabilitet, vil den anden part ikke længere kunne gengælde et angreb, og terrorbalancen er brudt sammen. Hvis Vesten opbygger et missilforsvar, der kan nedskyde de russiske atomvåben, betyder det, at Rusland ikke vil kunne forsvare sig i en potentiel atomkrig. De danske skibe skal deltage som lytteposter, for at identificere de eventuelle russiske missiler, og vil som sådan være en vigtig del af missilforsvaret.

Russiske perspektiver
Udenrigsminister Martin Lidegaard udtalte, som nævnt, at Rusland ‘ved’, at missilforsvaret er defensivt og ikke er vendt mod Rusland. Derudover har han pointeret, at missilforsvaret slet ikke kan forsvare os mod et russisk angreb. Det interessante her er først og fremmest, at Lidegaard tilsyneladende ikke forstår essensen af et missilskjold. Det er ikke en betryggende omstændighed, at missilskjoldet er ‘defensivt’. Terrorbalancen er netop afhængig af, at ingen kan forsvare sig. Defensiv kapabilitet tillader indehaveren at benytte sin offensive kapabilitet overfor sin modpart, da denne ikke vil kunne gengælde et angreb. I sig selv er skjoldet ikke en trussel mod nogen, men når det bygges af verdens stærkeste militæralliance, der har halvdelen af verdens atomvåben, er det en meget stor trussel.

At missilskjoldet slet ikke kan forsvare os mod et russisk angreb, er ikke betryggende for russerne, mener Kazankov. “Når de forskellige lande kommunikerer og agerer i forhold til hinanden, så ser man ikke på argumentationen, kommunikationen – man ser på mulighederne, kapaciteterne. I det her tilfælde, spørger russerne; kan det her missilskjold, som er placeret i Østeuropa, i teorien være rettet mod os? Og svaret er ja […] på længere sigt […] Måske vil det kunne klare de russiske missiler, og så går det ud over Ruslands Second Strike Capability.”

Lænke af misforståelser
Med hensyn til Lidegaards påstand, om at Rusland ‘ved’ missilforsvaret ikke er rettet mod dem, forklarede Kazankov: “Han må næsten vide, at Rusland ikke har den holdning.” Men givet at den danske udenrigsminister taler efter bedste overbevisning, kan det konkluderes, at han ikke forstår situationen. Et funktionelt missilskjold, der i fremtiden kan forsvare Vesten mod et russisk (mod-)angreb, er en meget stor trussel mod Rusland. Dette gælder uanset, om de vestlige lande rent faktisk kunne finde på at angribe med atomvåben. Balancen mellem de to blokke vil blive forrykket radikalt, og Rusland vil kunne trues til at makke ret i alle sammenhænge, da vi vil have opnået magten til at udslette dem.

Uanset om vi i Vesten ønsker en sådan overlegen position overfor russerne, så er det uansvarligt at forfølge dette mål. Rusland vil ikke acceptere at være underlagt Vesten. Derfor garanterede ambassadøren, at Rusland vil være i stand til at gennemtrænge både det nuværende og det fremtidige missilskjold. Rusland ser sig selv tvunget til at udvikle våben for at vedligeholde deres Second Strike Capability. Det vil ikke lykkes os at bygge et missilskjold, der kan forsvare os mod russisk atomangreb. Hvis vi gør forsøget, kan det i værste fald føre til, at Rusland angriber os først, for at afværge missilforsvarets færdiggørelse, så de fastholder deres atomvåbens afskrækkelseseffekt. I dette tilfælde vil de danske skibe være oplagte mål, da de er del af missilforsvaret.

Holger K. Nielsen mener, det er en vanvittig udtalelse, at Danmark skulle være et mål for russiske missiler. Ikke desto mindre giver det sig selv, at dette er tilfældet. Den klodsede ambassadør har blot sagt det højt, der før var usagt. Det mest interessante ved hele denne episode er, at ambassadørens ord i sig selv er ganske ukontroversielle og informative. Som sådan var de tiltrængt, hvis blot de var kommet fra et andet sted. Han fortæller os danskere, hvilke implikationer det vil have, hvis vi tilslutter os missilforsvaret. Dette har vores politikere undladt at forklare os.

Den større krise
Ambassadørens udtalelser er ikke et udtryk for, at russerne vil angribe os. De er udtryk for, at russerne føler sig pressede. Siden den nuværende krise startede, har vestlige politikere desværre misforstået Ruslands ageren. Krisen i Ukraine er en konsekvens af Vestens forsøg på at indlemme Ukraine i NATO. Dette vil svække Ruslands muligheder for at forsvare sig konventionelt, og missilforsvaret kan i sidste ende fjerne deres muligheder for at forsvare sig nukleart.

Stephen M. Walt, professor i Internationale Relationer ved Harvard Universitet, forklarede problematikken i en artikel i Foreign Policy, under overskriften Why Arming Kiev Is a Really, Really Bad Idea. Han beskriver, hvordan et lands tilsyneladende aggressive ageren kan skyldes to grundlæggende forskellige motivationer.

“Nogle gange agerer stater aggressivt, fordi deres ledere er grådige, på jagt efter personlig hæder eller er ideologisk drevet til at ekspandere deres territorium, og altså ikke fordi de reagerer på en opfattet trussel fra andre parter. Det klassiske eksempel er selvfølgelig Adolf Hitler og Nazityskland, og I de tilfælde hjælper det ikke at tilpasse sig efter dem. Her bør man applikere ‘afskrækningsmodellen’: Det eneste, man kan gøre, er at advare og at bruge plausible trusler, så den potentielle aggressor afskrækkes fra at forsøge at opnå sine revisionistiske mål.”

Ruslands leder er netop blevet sammenlignet med Hitler og beskyldt for at ville (gen-)skabe et imperium. “I modsætning til dette bør ‘spiralmodellen’ applikeres, når en stats tilsyneladende aggressive politik er motiveret primært af frygt eller usikkerhed. Trusler og forsøg på at afskrække eller tvinge dem vil kun forstærke deres frygt og gøre dem endnu mere aggressive, hvilket fører til en spiral af voksende fjendtlighed.”

Stephen Walt er ikke i tvivl om, hvilken model der bør applikeres overfor Rusland. “Rusland er ikke en ambitiøs opstigende magt ligesom Nazityskland eller nutidens Kina; det er en aldrende, befolkningsdalende, og faldende stormagt, der forsøger at fastholde den smule international indflydelse, de stadig har, samt vedligeholde en beskeden indflydelsessfære nær dets grænser” forklarer han og uddyber: “Ukrainekrisen begyndte ikke med et vovet russisk træk eller en serie illegitime russiske krav; den begyndte, da USA og EU forsøgte at flytte Ukraine ud af Ruslands indflydelsessfære og ind i Vestens.”

Her i Vesten synes politikere at have den overbevisning, at Ruslands handlinger ikke har nogen forståelig årsag. Intet kunne være mere forkert. NATOs ekspansionstrang og opbyggelsen af missilskjoldet er to helt konkrete ting, der står i vejen for et godt og stabilt forhold til Rusland. Begge ting er samtidigt unødvendige.

Perspektiv
Karsten Jakob Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, påpegede i august sidste år, at den danske tilslutning til missilforsvaret handler om at styrke forholdet til USA. “Det her er kun et spørgsmål om at gøre hoserne grønne hos amerikanerne i Washington. Som skatteborger synes jeg, at det er penge ud af vinduet at blive en del af NATO’s missilskjold.”

De danske politikeres udsagn om, at missilskjoldet skulle være rettet mod slyngelstater og terrorister, tog Møller ikke så alvorligt: “Dem, man vil beskytte sig imod, er slet ikke i stand til ramme Danmark med missiler.” Han påpegede ved samme lejlighed, at Rusland vil betragte Danmarks tilslutning til missilskjoldet som en konfrontation mod dem. “Det betyder, at vores relation til Rusland vil blive forværret.”

Missilforsvaret kan ikke være rettet mod andre end Rusland. Det giver slet ingen mening at diskutere, hvem det rettes mod, uafhængigt af hvilken kapabilitet det medfører. Missilforsvaret er per definition rettet mod de lande, hvis missiler det kan skyde ned.

Her i Vesten kan vi blot spørge os selv, om vi ville opfatte det som en trussel, hvis Rusland i fremtiden vil kunne bombe os, uden at vi kan svare igen. Det giver sig selv, at vi ikke ville bryde os om det, endsige acceptere det. Det giver også sig selv, at russerne ikke vil. Resten af verden har desværre ikke tiltro til, at Vesten, ført an af USA, udelukkende vil dem det godt.

Ruslands ambassadør understregede, at hans indlæg er en appel til de danske vælgere om at lægge pres på det politiske system. “Det er aldrig for sent at sige noget vigtigt til det danske folk. Vi ved, at regeringen ikke vil kontakte os – de får ordrer fra udlandet om, hvad de skal gøre og mene. Vi er ikke naive. Derfor er dette en appel til offentligheden. Danskerne skal tænke godt over, hvad politikerne bruger deres skattekroner til. Det vil være dyrt og give mindre sikkerhed. Men det er jeres beslutning.”

Emil Bülow (f.1986) skriver speciale i statskundsskab ved Syddansk Universitet. ILLUSTRATION: Russiske missiler [ILLUSTRATION: Martin Lidegaard og John Kerry. Foto: US Dept. of State]