31.07.2015

Inger Støjberg og Venstre kommer ikke uden om multikulturen, for alle vestlige lande har reelt befolkningstilbagegang. Vi er nødt til at sige ja til ikke-vestlig indvandring

KOMMENTAR af Knud Vilby

Valgkampen havde fokus på forskellen mellem ”forkerte” og ”rigtige” flygtninge og indvandrere. Og nu er regeringen i gang med at bremse indvandringen af asylansøgere, som man generelt finder ”forkerte”. Venstre vil også have to sæt regler for indvandrende arbejdskraft. Et sæt for arbejdssøgende fra primært vestlige lande, et andet – og langt mere restriktivt – for arbejdssøgende fra lande med ikke-vestlig kultur. Bremsningen af ”forkert” indvandring skal frigive penge til skattelettelser og til velfærd for etniske danskere, men der er også det værdipolitiske formål. Det er kampen mod at Danmark bliver et ”multikulturelt samfund”.

Politikerne taler mod bedre vidende eller kender ikke virkeligheden. Hvis Danmark og EU blot skal fastholde uændrede befolkningstal, er indvandring nødvendig. Uden indvandring uddør EU på sigt. Og indvandring fra andre vestlige lande løser ikke problemet. For de er i samme situation som EU-landene – deres befolkningstal falder også uden indvandring. Der er ingen vej uden om multikulturen.

Uden indvandring uddør EU på sigt
____________________

 

Statistikken er tydelig. De seneste sammenlignelige tal for befolkningsudvikling er fra 2013. Verdensbankens udviklingsindikatorer (2015) viser, at 11 af de 28 EU-lande i 2013 havde befolkningstilbagegang. I de resterende 17 lande var befolkningstallet uændret eller meget svagt stigende. Men hvor der er stigning, skyldes det ikke, at der fødes børn nok. Det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde i løbet af den fødedygtige alder (fertiliteteten) skal være 2,1 for at opretholde et uændret befolkningstal (Når 2 ikke er tilstrækkeligt, er det fordi, der ikke fødes nøjagtigt lige mange drenge og piger, og fordi nogle få nyfødte piger ikke når den fødedygtige alder). Men EU-tallene viser, at intet land når 2,1. To lande (Frankrig og Irland) havde en fertilitet på 2.0. I alle øvrige EU-lande var fertiliteten lavere. I seks lande var fertiliteten nede på 1,3. I Danmark var den 1,7. Lande med unge befolkninger kan have lave fødselstal pr. kvinde og alligevel opleve befolkningsvækst i mange år, fordi flere unge piger og kvinder kommer i den fødedygtige alder. Omvendt med EU-landene, der generelt har relativt gamle befolkninger. Til gengæld forsinker det, at folk lever længe i EU-landene, nedgangen i befolkningstallet lidt.

Når de fleste EU-lande har en lillebitte befolkningstilvækst, skyldes det flere faktorer men især indvandring. Den samlede lave fertilitet viser, at indvandrere hurtigt tilpasser sig Europas virkelighed: Indvandrede kvinder føder færre børn, end de ville have gjort, hvor de kommer fra.

Mange erkender, at Danmark har brug for arbejdskraft udefra. Nogle ønsker alene veluddannede udlændinge og eksperter, hvor vi selv mangler kvalificeret arbejdskraft, mens andre ser et mere generelt behov. Det er her Venstre klart har sagt, at man skal give positiv særbehandling til jobsøgere, der har let ved at tilpasse sig det danske arbejdsmarked og dansk kultur, fordi de kommer fra sammenlignelige lande. Arbejdstagere fra den vestlige kulturkreds skal særbehandles. Det er muligt, det lader sig gøre i nogle år, hvis Danmark er attraktivt, men det går ikke længe. I USA er fertiliteten 1,9, i Canada 1,6, i Australien 1,9 og i New Zealand 2,0. Nogle betragter Japan som en del af den vestlige kulturkreds, selvom japansk kultur ligger meget langt fra Europas. Men i Japan er fertiliteten kun 1,4. Situationen er den samme i europæiske lande, der ikke er medlemmer af EU. I Norge er fertiliteten 1,9 og i Island 2.0. I Schweiz er den 1,5 og i Rusland 1,7.

Sagen er i al enkelhed, at den vestlige kulturs balance mellem arbejdsliv, familieliv, fritid og hendøende kristentro, har udviklet sig sådan, at Vesten ikke kan reproducere sig selv.

Den vestlige kulturs balance mellem arbejdsliv, familieliv, fritid og hendøende kristentro, har udviklet sig sådan, at Vesten ikke kan reproducere sig selv
____________________

 

En af verdens store udfordringer er en skræmmende befolkningstilvækst i Afrika, og de flygtningestrømme, det skaber, men situationen i ”den gamle verden” er den modsatte. ”Den gamle” verden” er vel endnu ikke ved at uddø. Men Europa har i den grad har brug for indvandring for at sikre dynamik og uændrede befolkningstal. Det gamle Vesten kan sagtens udveksle specialister med hinanden, men det ændrer ikke det store billede. Der skal mennesker til udefra, som ikke kommer fra den vestlige kulturkreds og som ikke nødvendigvis er bærere af svært definérbare vestlige værdier.

Politikere med hang til at sortere mennesker og med ringe respekt for konventioner om forbud mod diskrimination vil – som Venstres udlændingeudspil lover- fortsat søge at sortere. Det bliver en stor opgave. Vil vi helst have latinamerikanere, arabere, asiater eller afrikanere? Kan vi ”sætte os” på nogle kvoter af kristne filippinere, eller vil vi også acceptere buddhistiske thaier eller kan vi finde nogle sekulære tyrker? Og hvordan rangordner vi muslimer, hinduer, buddhister, konfucianere og alle de andre? Vi må forudse, at Inger Støjberg får brug for en viceminister til sindelagskontrol. Diskriminationen skal jo helst hænges op på nogle tilsyneladende objektive kriterier.

Politikere med hang til at sortere mennesker og med ringe respekt for konventioner om forbud mod diskrimination vil – som Venstres udlændingeudspil lover – fortsat søge at sortere. Det bliver en stor opgave
____________________

 

Den danske debat om ”de fremmede” er i regeringens optik præget af et opgør mellem naive drømmere på den ene side og realisterne på den anden. Realisterne vandt valget, og derfor strammes der.

Men i et lidt mere langsigtet realperspektiv er Danmark og resten af EU nødt til at tage imod indvandring fra lande, der sagtens kan have andre værdisæt. Det er det, vi skal lære at håndtere. Her er der vendt om på hvem, der er realister, og hvem, der er drømmere. For en tid kan Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg klare sig som drømmere – og de har mange danskere med sig. En dag vil de alle sammen blive nødt til at vågne som realister. Det bliver spændende. ◼

Knud Vilby (f.1942) er journalist med speciale i udvikling siden 1970’erne.Tidligere chefredaktør på Dagbladet Information. Tidligere formand for bl.a. Den Danske UNESC nationalkommission og Mellemfolkeligt Samvirke. Udgav i 2009 ”Global vækst – Globale Kriser” og i 2011 ”Udsat. Optegnelser om liv og nød”.