12.01.2015

Artiklen er et af en række interviews RÆSON har udført i kølvandet på Charlie Hebdo. Svarene fra politikere og kommentatorer samles her, efterhånden som vi modtager dem.

Af RÆSONs chefredaktion.

RÆSON: “Med det angreb vi har set i Paris nu – og med den terrorrisiko, der er omkring Danmark – så er der ikke plads til at være naive mere”, fastslog Mette Frederiksen 10. januar i Ekstra Bladet, og idag konkluderede hun efter at have mødt sine justitsministerkolleger i Paris: “Der er ingen bagkant for, hvor langt vi kan gå i kampen mod terror” [Berlingske]. Har hun ret i disse to udsagn?
JACOB MCHANGAMA (leder af Justitia): Justitsministeren skal selvfølgelig overveje om de danske redskaber er nok. Men franske myndigheder har mere vidtgående beføjelser end danske og havde indtil fornylig overvåget gerningsmændene. Det kan vi ikke gøre noget ved med lovgivning i Danmark. Det er meget kritisabelt, at Mette Frederiksen ikke mener, der er nogen bagkant i forhold til, hvor langt man kan gå. Vi har jo bl.a. en grundlov, som Mette Frederiksen ikke bare kan sætte til side.

RÆSON: “Demokratiet [er] sat på prøve […] Det er nu det frie, åbne samfund skal vise sit format” skriver Mads Kastrup i Berlingske idag: “Jeg håber, epilogen bliver mere lovende for det frie, åbne samfund og de almene frihedsrettigheder end prologen har været. At Pia Kjærsgaard forstår, at nødret er det modsatte af det, hun hævder at ville forsvare”. Har Kastrup ret i, at demokratiet er sat på prøve? Hvis ja, på hvilke konkrete områder mener du vi går/risikerer at gå for langt?
MCHANGAMA: Både ja og nej. Det er næppe realistisk at forvente en dansk patriot act, og vi bliver nok heller ikke en politistat i den nærmeste fremtid. Men det er en risiko, at særligt privatlivets fred bliver udhulet yderligere, da Rigspolitiet allerede har bedt om øget registrering af internettet.

RÆSON: Kan du her og nu pege på konkrete områder, hvor det står klart at lovgivningen både kan og bør skærpes? Er disse skærpelser i givet fald uproblematiske – eller må man konstatere, at disse skærpelser udgør en reduktion af frihed og demokrati?
MCHANGAMA: Kun hvis der er et absolut nødvendigt og dokumentérbart behov for yderligere skærpelser bør sådanne indføres. Den vurdering må foretages af PET, Rigspolitiet m.v. men med størst mulig offentlig indsigt.

RÆSON: Hvordan bør vi afgøre, hvilke frihedsrettigheder (om nogen) det danske samfund aldrig må gå på kompromis med?
MCHANGAMA: Tiltag som tortur og interneringer må aldrig nogensinde overvejes og det er også at skyde langt over målet med forslag om nødret på baggrund af attentaterne i Paris.