25.03.2015

Oliefelter, massive investeringer og tusindvis af kinesiske statsborgere som immigrantarbejdere. Kigger man på Irak har kineserne masser af interesser på spil. Så bliver det Beijing, der besejrer IS? Nej, siger Kina-ekspert Oliver Bräuner. Regn ikke med hjælp fra Beijing.

INTERVIEW af Troels Boldt Rømer, RÆSONs globale redaktør

RÆSON: Oliver Bräuner, hvilke interesser har Kina på spil i de områder, som IS kontrollerer?
Bräuner: For det første er Kina verdens største forbruger af irakisk olie. De køber 1,5 mio. tønde irakisk olie – om dagen. For det andet har kineserne investeret mere end 6,6 milliarder amerikanske dollars i Irak bare siden 2008, hvilket gør dem til den største investor i den irakiske olieindustri. Heldigvis for Kina ligger de fleste af deres oliefelter i det sydlige Irak og altså ikke tæt på IS-territorier. For det tredje har Kina handelsrelationer med Irak og en række byggeprojekter i landet.

RÆSON: Hvordan har Kina håndteret truslen fra IS indtil videre?
Bräuner: Der er to spor for Kina her – et eksternt og et internt problem. Eksternt har kineserne været imod de militæraktioner i Syrien, som ikke har haft FN-opbakning, mens de forsigtigt har støttet koalitionens bombardementer i Irak. Det har så gjort, at de er blevet beskyldt for at være medløbere – de støtter missionen, men har ikke bidraget selv. Kina vil nemlig ikke involveres.
Internt er der stor bekymring for, om kinesere vil komme tilbage til Kina efter at have kæmpet på IS‛ side. Der er allerede beretninger om, at der findes kinesere blandt IS-krigerne. Til kommunistpartiets kongres hævdede partiet, at de allerede har fanget flere af krigerne efter de er vendt tilbage til Kina. Det bekymrer også Kina, at al-Baghdadi, IS-lederen, har udråbt Kina som en af IS‛ hovedfjender, og at IS har offentliggjort et kort over fremtidens kalifat – et kort, hvor dele af Kina var indlemmet i den Islamiske Stat.

RÆSON: Hvordan kan det være Kina ser forskelligt på militære angreb i Syrien og i Irak?
Bräuner: Kina har altid været kritisk overfor det arabiske forår. Mange i Kina ser foråret som en bølge af vestligt inspirerede regimeomstyrtninger – og hvis der er noget kineserne er skeptiske overfor, så er det regimeomstyrtninger.
Den største forskel mellem Syrien og Irak er, at al-Assad regeringen er imod luftangreb i Syrien, hvor den irakiske regering støtter koalitions angreb i Irak.

RÆSON: Tror du Kina vil engagere sig militært for at beskytte deres interesser i Irak?
Bräuner: Kina har tidligere haft en politik om ikke at blande sig (”non-interference”, red.) i konflikter, men den politik er ved at smuldre. Kineserne involverer sig i alle mulige ting, som de aldrig ville have rørt før – for eksempel fredsmægling mellem Sudan og Sydsudan og mellem interne grupper i Sydsudan. De prøver også at spille en mere aktiv rolle i Afghanistan og Pakistan, mest som mægler. Alt det tyder på, at Kina vil prøve at spille en større rolle som diplomatisk mægler med økonomiske interesser – men ikke som en militær magt. Ikke hvert fald ikke nu.

RÆSON: …Men Kina som mægler i IS konflikter ser, med alt respekt, ikke ud som et særligt realistisk scenarie. Så hvordan kunne Kinas indsats i Irak og Syrien så se ud?
Bräuner: Kina har prøvet at holde en lav profil i Mellemøsten – de har ikke ville blive et mål for jihadister, men det fungerer jo tydeligvis ikke længere. Jeg tror, de kommer til at presse Vesten hen mod at samarbejde mere med Assad – men det er også det eneste, jeg forventer. De ved, det er et kaos, men de vil ikke blandes ind i det. I stedet kommer kineserne til at gøre, hvad de plejer – evakuere deres statsborgere og opgive deres økonomiske projekter, men ikke være involveret militært eller politisk.

RÆSON: Men er der intet pres fra befolkning for, at kommunistpartier skal gøre mere for at bekæmpe IS og islamisk terror generelt?
Bräuner: Pressen skriver ikke om det her i Kina. Det kinesiske udenrigsministerium er meget mere fokuserede på forholdet til USA, konflikter over maritime grænser og Ukraine konflikten – samt hvilken rolle USA og Rusland spiller i den.

RÆSON: Hvordan vil Kina forholde sig, hvis USA sætter militæret ind på jorden i Irak for at bekæmpe IS?
Bräuner: De vil spørge, hvad Baghdad synes. Kineserne er skeptiske overfor kurderne og deres autonomi, men hvis den irakiske regering støtter missionen, så vil de ikke aktivt gå imod den – så længe den ikke krænker nogle andre staters suverænitet, især Syriens.

RÆSON: Hvad vil kineserne gøre selv for at beskytte deres interesser?
Bräuner: De vil nok regne med den irakiske hærs støtte. I Pakistan har de lige oprettet en specialstyrke kun til at beskytte kinesiske interesser – men hvis regeringen i Irak ikke gør det samme, så kan Kina også hyre multinationale, private sikkerhedsfirmaer til at beskytte deres investeringer, som de har gjort før. En anden mulighed er, at Kina hjælper med at træne og udstyre irakiske styrker, men de er tilbageholdende med det – for de så, hvad der skete med det amerikanske udstyr, som blev sendt til Irak. Nej, Kina vil helst ikke se IS køre rundt i kinesiske kampvogne.

RÆSON: Hvordan ser det bedst tænkelige scenarie i Irak og Syrien ud, fra kinesernes perspektiv?
Bräuner: Det bedste, der kan ske for kineserne i Irak, er, at IS bliver presset tilbage, at regeringen overtager kontrollen, at de udenlandske styrker smutter, og at Kurdistan forbliver en del af Irak. I Syrien vil kineserne nok foretrække en national samlingsregering mellem oppositionen og Assad – men de ved, at oppositionen er svag, så på nuværende tidspunkt håber de bare på international støtte til Assad, herunder at sanktionerne fjernes.

RÆSON: … Og det værst tænkelige?
Bräuner: At IS rykker frem, og Irak og Syrien falder fra hinanden. Fra deres egen historiske ballast ved Kina, at lovløshed og et land i ruiner er noget af det værste, der kan ske. Og så vil det – selvfølgeligt – også skade kinesiske energi interesser. ■

Oliver Bräuner er forsker på det internationalt anerkendte Stockholm International Peace Research Institute. Han har en kandidatgrad i kinesiske studier, jura og statskundskab fra universitetet i Heidelberg og beskæftiger sig med kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Arbejder derudover for det tyske udenrigsministerium. ILLUSTRATION: Kinesiske soldater [Foto: Jonathan Kos-Read]